Referater - Arkiv 2022-2025

Beslutningstema

Der gives en orientering om arbejdet med Forældrekontakten.

Historik

Som led i Social og Boligstyrelsens pulje til udbredelse af familiehuse fik Læring tilbage i januar 2023 midler til et tre årigt forsøg med familiehus i Hedensted. Det er blevet udmøntet i form af Forældrekontakten, der ligger på Østerbrogade 25.

Sagsfremstilling

Forældrekontakten er pt. i drift i et samarbejde mellem Børn og Familier, Sundhedsplejen og TCLT. Der gives på mødet en status over det faglige indhold, brugen af og borgernes evaluering af Forældrekontakten.

Indstilling

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af høring og indstilling fra udvalget tage stilling til et forslag om etablering af et specialtilbud til børn med socio- emotionelle vanskeligheder og tilknytningsforstyrrelser.

Økonomi

Forslaget vil kunne realiseres uden anlægsudgifter. Eventuelle udgifter til indretning vil kunne blive håndteret indenfor Udvalget for Lærings ramme.

Driftsudgifter vil følge alm. takstmodel på specialundervisningsområdet på niveau med lignende tilbud i andre kommuner og vil ikke medføre merudgifter.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget behandlede på møde den 6. januar dette beslutningstema og valgte at sende forslag i høring på Stouby Skole.

Sagsfremstilling

Aktuelt har vi i Hedensted Kommune fået den udfordring, at vi mangler specialtilbud til et antal elever, der tidligere ville være blevet visiteret til dagbehandlingstilbud eller specialskoler i andre kommuner for elever med socio-emotionelle vanskeligheder.

Den lovgivningsmæssige baggrund

Med ændring af folkeskoleloven som konsekvens af barnets Lov, er betegnelsen dagbehandlingstilbud ændret til behandlings- og specialundervisningstilbud. Derudover er der vedtaget en ny 'Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge'. Loven trådte i kraft den 1. januar 2024.

Som konsekvens af loven er det nu en betingelse for henvisning af børn til behandlings- og specialundervisningstilbud, at kommunen har truffet afgørelse om både:

1. barnets behov for dagbehandling efter barnets lov og
2. henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven.

Målgruppen i form af børn med socio-emotionelle vanskeligheder vil ikke nødvendigvis have behov for dagbehandling efter barnets lov. Som konsekvens heraf mangler vi specialtilbud til denne målgruppe.

Andre kommuner

Vores nabokommuner har kapacitetsudfordringer på specialundervisningsområdet. Både Horsens og Vejle Kommune har derfor meddelt, at deres egne borgere vil få førsteprioritet til ledige plader i tilbud for denne målgruppe.

Forslaget

I Hedensted Kommune har der hen over efteråret 2024 været dialog med de skoler, der har specialklasser. Der har også været dialog med Stouby og Rårup Skole, hvor de fysiske rammer bedst giver mulighed for etablering af specialtilbud. Dialogen har omhandlet den kommunale forsyningsforpligtigelse, vi har på specialundervisningsområdet. Vi skal kunne give alle børn et tilbud i folkeskolen. 

Over de kommende år vil opgaven komme til at omhandle:
•Antal elever: Forventeligt 20 elever på sigt. Behovet er størst i indskoling og mellemtrin. UG-skolen løser opgaven i 8.-9. klasse.
•Målgruppe: Socio-emotionelle er en målgruppe, hvor adfærden kan beskrives som oppositionel, grænsesøgende undgåelsesadfærd; udfordringerne omhandler vanskeligheder med følelsesregulering, forskellige kognitive forudsætninger, ringe læringsudbytte fra tidligere, uhensigtsmæssige copingstrategier, manglende selvtillid og selvværd mv.
•Indhold: Specialundervisningstilbud, der møder hver enkelt elev der, hvor de befinder sig. Der prioriteres faglig specialundervisning, almen dannelse, leg og læring, personlig udvikling mv. 
•Personalekompetencer: Der vil skulle ansættes lærere og pædagoger med specialpædagogiske kompetencer, og der vil i etableringsfasen være behov for ekstra ledelsestid.
•Fysiske rammer: De fysiske rammer vurderes at være tilstede på flere skoler; men en form for sektionering kan være hensigtsmæssig. 
•SFO og klub: I SFO- og klubtiden vil der for elever på alle klassetrin være forskellige former for aktiviteter. Forældrebetaling følger alm. SFO-modulordning.
•Befordring: Målgruppen vil være børn fra hele kommunen.

Til skoleåret 2025-26 har vi fra Hedensted Kommune forventeligt 4-6 børn i målgruppen til et nyt socio-emotionelt tilbud. I de efterfølgende år forventes årligt 2-4 børn i målgruppen. I den aktuelle situation og på baggrund af dialog med henholdsvis nabokommuner og nuværende specialtilbud ser forvaltningen det påkrævet at etablere et nyt specialtilbud.

Forvaltningen anbefaler en etablering på Stouby Skole. Dette begrundes i, at Stouby Skole har de bedste fysiske rammer og placeringen er forholdsvis central. Udover eksisterende personaleressourcer, skal der ansættes medarbejdere med specialkompetencer til opgaven, og der vil over en årrække skulle opbygges specialfaglig kapacitet. De bygningsmæssige tilpasninger vil være minimale. 
Der kan alternativt peges på en placering på Rårup Skole.

I vedlagte notat følger en kort beskrivelse af tilbud og målgruppe. 

Høringssvar

Der er modtaget 2 høringssvar fra henholdsvis skolebestyrelse og MED-udvalg på Stouby Skole.

Stouby Skoles skolebestyrelse anerkender behovet for et specialtilbud, men udtrykker bekymring for, hvordan det vil påvirke den almene skole, herunder eventuel fravalg og ressourcefordeling. Bestyrelsen ønsker en grundig projektbeskrivelse fra forvaltningen, der dækker kommunikation, økonomi, personale, fysiske rammer og tidsplaner. De forventer, at den almene skole forbliver central, og foreslår en ramme for fordelingen af specialbørn. Desuden ønskes støtte til opstarten, herunder ansættelse af en afdelingsleder og mulighed for sparring med PPR. Bestyrelsen understreger behovet for midler til fysiske tilpasninger og ønsker, at specialtilbuddets SFO skal være adskilt fra den almene SFO.

MED-udvalget på Stouby Skole anerkender behovet for et specialtilbud og ser flere fordele, herunder øget viden og sparring mellem almen og special, samt forbedrede fysiske faciliteter. Personalet er generelt positivt, men understreger behovet for ansættelse af en afdelingsleder, tilstrækkelig personalenormering, økonomi til etablering og løbende tilpasning. Udfordringer omfatter kommunikation til forældre, potentielle konflikter mellem børn fra almen og specialtilbuddet, og vigtigheden af en positiv fortælling i lokalsamfundet.
 
Det er forvaltningens vurdering, at høringssvarene giver anledning til:

• At det med forslaget præciseres:
  • At takstniveau vil være på niveau med lignende tilbud i andre kommuner vil give et fornuftigt grundlag mht. ledelse, personalenormering, undervisningsmaterialer mv. For SFO vil normering matche målgruppens behov.
  • At der skal være en hensigtsmæssig balance mellem almen- og specialdel, sådan at den almene skole fortsat vil være det bærende på Stouby Skole.
  • At den fysiske placering i 2025-26 bliver ’Det tidligere lærerværelse' og fra 2026-27 bliver ’1. sal af fløjen mod øst’. Dermed får afdelingen egen indgang og skolegård.
  • At udgifter til etablering vil kunne finansieres af det "overhead" der almindeligvis er i taksten til andre kommuner og af centrale midler i Læring inden for Udvalget for Lærings driftsramme.
• At bestyrelsens forventninger og bekymringer adresseres, idet forvaltningen udarbejder en projektbeskrivelse og etableringsplan, som forelægges skolebestyrelsen. Dette for at skolen kan gå videre med:
  • Ansættelse af leder og personale
  • Etablering og indretning
  • Øvrige planlægningsforhold omtalt i notat og høringssvar.
• At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af Stouby Skoles ledelse, forvaltningsledelse og relevant intern konsulentbistand fra TCLT.

Kommunikation

Stouby Skole informeres om kommunalbestyrelsens beslutning.

Lovgrundlag

LOV nr. 1544 af 12/12/2023 Lov om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.).

LOV nr. 1532 af 12/12/2023 Lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge.

Indstilling

at udvalget godkender forslaget. 

at udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der etableres et specialtilbud på Stouby Skole.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af høring og indstilling fra Udvalget for Læring tage stilling til oplæg vedr. implementering af elementerne i Folkeskolens Kvalitetsprogram.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram indarbejdes i skolernes tildeling med indfasning fra skoleåret 2025-26 som beskrevet i aftale.

De økonomiske konsekvenser af aftalen skal DUT-forhandles med kommunerne og vil, når Økonomiaftale og 'Lov og cirkulæreprogram' foreligger, være en del af budgetforhandlingerne de kommende budgetår i kommunalbestyrelsen.

Resultatet af dette vil kunne indarbejdes i Udvalget for Lærings budgetramme 2026 og frem.

Hedensted Kommunes forholdsmæssige andel af aftalens økonomi vil være:

Midler for 2024 og 2025 er allerede indarbejdet i budgettet.

Historik

Udvalget for Læring blev på møde d. 12. august 2024 orienteret om Folkeskolens Kvalitetsprogram og besluttede at pålægge forvaltningen at forelægge udvalget et beslutningsoplæg, der sikrer overholdelse af de kommunale forpligtelser.

Udvalget for Læring behandlede på møde den 2. december 2024 dette beslutningstema og valgte at sende forslag i høring.

Sagsfremstilling

I Hedensted Kommune anerkender vi det grundige forarbejde fra reformkommissionen og samarbejdet i regi af ’Sammen om skolen’, der har bidraget til initiativerne i loven. Vi får i kommuner og på skoler hermed større frihed til at tilrettelægge den lokale folkeskole, som det giver bedst mening lokalt, så endnu flere børn trives, lærer og udvikler sig.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til implementering med afsæt i, at pædagogiske intentioner bag Folkeskolens Kvalitetsprogram så vidt muligt efterleves på samme måde som de bagvedliggende aftaler om den kommunale økonomi.

I vedlagte bilag præsenteres et forslag til implementering. Forslaget er delt op i:

• AFSNIT 1: Implementering af lovens enkelte elementer
  Her gennemgås implementeringsforslag vedr. de enkelte elementer i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, og de deraf følgende lovændringer.
• AFSNIT 2: Etablering af juniormesterlæreordning
  Her præsenteres et forslag om juniormesterlæreordning på alle kommunens overbygningsskoler.
• AFSNIT 3: Økonomi og tildelingsmodel
  Her gennemgås den samlede finansiering af aftalen, og der præsenteres et forslag til, hvordan vi kan oversætte aftalens økonomi til lokale forhold på hver enkelt folkeskole.

I vedlagte notat følger en kort beskrivelse af tilbud og målgruppe. 

Høringssvar

Der er modtaget 20 høringssvar fra skolebestyrelser, Ungdomsskolens bestyrelse, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening.

Generelt er der positive tilkendegivelser vedr. den øgede frihed til lokale tilpasninger i folkeskolen, styrkelse af praktiske fag og juniormesterlæreordning, fokus på elevernes trivsel og læring gennem tilpassede undervisningstilbud, muligheder for at skabe en bedre skole med ekstra ressourcer samt de positive intentioner bag kvalitetsprogrammet, der sigter mod at imødekomme elevernes behov.

Tilsvarende er der generelt opmærksomhedskrævende tilkendegivelser vedr. skoledagens længde i indskoling og ændringerne på klassetrin med længere skoledag, de komplekse økonomiske konsekvenser og deres implikationer, oplevelsen af at kvalitetsprogrammet er symbolpolitik samt et ønske om mere inddragelse i beslutningsprocesserne for at sikre, at alle perspektiver bliver hørt.

Faglokaler til mere praksisfaglige aktiviteter og flere valgfag omtales af Hedensted Skole, idet skolen vil blive yderligere presset på faglokaler. Skolen i Midten skriver "Tænk sig hvis man havde en skole med faglokaler, hvor man..." Dermed understreges relevansen af, at der som konsekvens af folkeskolens kvalitetsprogram investeres i faglokaler. 

Det er forvaltningens vurdering, at høringssvarene giver anledning til at fremhæve følgende temaer:

• Skoleugens længde: Flere af bestyrelserne forholder sig kritiske til den nye timeplan, der medfører flere timer på 6. 7. og 8. klassetrin (færre på 1. 2. 4. 5. trin). Da det årlige minimumstimetal pr. klassetrin er fastsat ved lov, har kommunalbestyrelsen dog ikke kompetence til på 4.-9. klassetrin at fastsætte en kortere skoledag, end den nationale timeplan foreskriver.
  Skoleugens længde blev i 2019 reduceret fra 30 timer til 27,75 timer pr. uge. Skoleugen foreslås fastholdt på 27,75 timer pr. uge: Hertil er der enkelte positive høringssvar (fx Barrit og Stenderup). Det anføres, at kortere skoleuge i 0.-3. kl. kan tvinge flere forældre til fuld eftermiddagspakke i SFO; flere børn vil tilbringe eftermiddage alene, ofte foran skærme; utilstrækkelig skoletid til at skabe en god balance mellem læring, leg og trivsel mv. Der er samtidig en række høringssvar, hvor skoledagens længde i 0.-3. kl. ønskes uddelegeret til lokal beslutning (fx Hedensted, Rask Mølle). Andre skoler kan se fordele og ulemper ved at fastholde 27,75 timer pr. uge og ønsker kommunal information til forældrene om beslutning (fx Løsning og Rårup).
  I flere høringssvar er der en forståelse af, at en kortere skoledag i 0.-3. kl vil give flere timer i timebanken, som skolen frit kan disponere over. Det kan dog ikke lade sig gøre. De frigjorte ressourcer ved en kortere skoleuge for 0.-3.kl vil skulle bruges til at udvide åbningstiden i SFO tilsvarende. Hertil kommer, at der på nogle skoler kan blive behov for at indsætte ekstra skolebusser ved skoledagens ophør, hvis skoledagen gøres kortere. 
  Forvaltningen anbefaler at forslaget fastholdes.
  
  
• Juniormesterlære: Fra både overbygningsskoler og enkelte fødeskoler er der positive tilkendegivelser (Fx Løsning og Tørring). 
  Vedr. juniormesterlære for specialklasselever. Her er der i flere høringssvar (Fx Stjernevej, Løsning, DLF) en opfordring til, at specialklasselever i lighed med almenklasselever skal kunne ønske juniormesterlære og bevare tilknytning til deres hidtidige klasse. 
  Vedr. juniormesterlære for almenklasser skriver Hedensted Skole, at der afsættes færre midler end til nuværende erhvervsklasse. Det er ikke retvisende, da der uden juniormesterlære ville være 0 kr. Med budget 2024 blev der afsat 1 mio. kr. til etablering af erhvervsklasser, og Hedensted Skole modtog i 2024 størstedelen, men kommunalbestyrelsens bevilling er ophørt i 2025. Stjernevejskolen vil som alternativ til den foreslåede hold-tildeling foretrække en elevtildeling. Det er og har været forvaltningens vurdering, at da der allerede er en elevtildeling, vil opgaven kunne finansieres heraf i lighed med nuværende §33-forløb. En hold-tildeling vil give en reel mulighed for at sikre lærerdækning til at oprette særlige hold/erhvervsklasser, hvilket vi i Hedensted Kommune har gode erfaringer med og dermed vurderes mere hensigtsmæssigt.
  Forvaltningen anbefaler at forslaget fastholdes, dog sådan at specialklasselever kan gå i juniormesterlære i alle specialtilbud.
  
  
• Økonomiske forhold: De fleste skoler har ikke nogen kommentarer til ændringer i tildelingsmodellen. Enkelte skoler er positive  (Daugård, Stouby), andre er bekymrede (Løsning, Skolen i Midten) og en enkelt skole (Glud) foreslår at elevtildelingen til timebanken suppleres med en klassetildeling. Forvaltningen vil med afsæt i høringssvarene forsøge at skabe åbenhed og transparens om størrelsen på timebanken. Dette i dialogen med skolerne og gennem den årlige kommunale redegørelse til Danmarks Lærerforening.
  Forvaltningen anbefaler at forslaget fastholdes.

Forvaltningen foreslår derudover, at erfaringer fra skoleårets planlægning samt konsekvenser for pædagogisk praksis drøftes med skolelederne sidst på året. På den baggrund kan der om nødvendigt ske justeringer inden efterfølgende skoleår. 

Kommunikation

Skolerne skal informeres om kommunalbestyrelsens beslutning.

Lovgrundlag

L41 Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.).

Indstilling

Af udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at godkende forslaget.

Beslutningstema

Statusrapporten for Læring i dagtilbud 2023-2024 drøftes og tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Ifølge Dagtilbudsloven skal udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet år. Drøftelsen skal sikre, at der er politisk fokus på dagtilbudsområdet og på sammenhængen mellem kommunens rammer og indsatser og dagtilbuddenes mulighed for at efterleve lovgivningen på området.
Afsæt for denne drøftelse er en kommunal statusrapport, der tager sit primære udgangspunkt i det pædagogiske tilsyn, som blev afviklet i 2024. Rapporten gør status på udvalgte fokusområder, der er arbejdet med i 2023 og 2024, og som giver et billede på de bevægelser, der er igangsat, herunder hvor de er nu, og hvilke nye bevægelser der venter.
Statusrapporten og den politiske drøftelse, giver en pejling på hvilke fokusområder, der er relevante at arbejde videre med i dagtilbudsområdets kommende udviklingsplan.
Dagtilbudschef Anne Lynggaard Vinther og konsulenter i TCLT Henriette Jepsen Yde og Sidse Winther Ernst deltager i dette punkt.

Kommunikation

Dagtilbudslederne har læst og gennemgået udkast til statusrapporten med henblik på kvalificering af indhold og udviklingsplanen for dagtilbud 2025-2026. Den endelig statusrapport sendes ud til dagtilbudslederne og deres bestyrelser. Derudover lægges den på kommunens hjemmeside.

Indstilling

at statusrapporten for dagtilbud 2023-2024 tages til efterretning.

Beslutningstema

Udvalg for Læring orienteres om historik vedr. Minigruppen og normeringer i dagtilbud.

Historik

I Hedensted har vi siden d. 7. april 2014 haft etableret en samlet gruppe for børn med behov for en skærmet plads i Minigruppen. Tidligere var disse pladser oprettet og udlagt i forskellige institutioner. Den sidste gruppe fra Løsning blev samlet med Minigruppen i juni 2019. Den skærmede gruppe, Minigruppen, er oprettet efter Dagtilbudslovens §4. Børn med behov for §83 tilbud, særlige dagtilbud, har vi købt pladser til i omkringliggende kommuner.

Siden januar 2024 har det været et lovkrav at leve op til og offentliggøre normeringer på dagtilbudsområdet. Normeringerne opgøres kommunevis efter nationale vejledninger fra Danmarks Statistik og fremgår blandt andet af ’Statusrapport for dagtilbud 2023-24’. Der er ikke lovkrav om opgørelser på institutionsniveau.

Sagsfremstilling

Minigruppen i Hedensted er placeret sammen med det almene dagtilbud på Årupvej og er pladser, som er oprettet efter Dagtilbudsloven §4.

Da Minigruppen er oprettet efter Dagtilbudsloven §4 indgår normeringerne i de samlede normeringer for Dagtilbud i Hedensted.

Det er ikke længere muligt at købe pladser til §83 målgruppen udenbys’. Der arbejdes på at vi fremadrettet kan etablere disse i sammenhæng med Minigruppens, skærmede gruppe, så den  indeholder begge målgrupper. Udvalget modtager en sag herom indenfor de kommende måneder.

Hvordan udregnes normeringer?

Danmarks Statistik foretager årlige beregninger af normeringer, som offentliggøres i efteråret for det seneste regnskabsår. De nyeste tilgængelige opgørelser stammer således fra 2023.

Normeringen udregnes som forholdet mellem antallet af indskrevne børn og pædagogisk personale. 

I beregningen tæller børn med deltid under 35 timer ugentligt som 0,75 fuldtidsbarn, mens børn med mere end 35 timer tæller som et helt fuldtidsbarn. Børn der starter i børnehave før 3-års alderen, vægtes dobbelt frem til den første i måneden efter deres 3-års fødselsdag. I opgørelsen medregnes ikke børnenes sygefravær, ferie, institutionens lukkedage eller børnenes komme- og gåtider.

For personalet omregnes arbejdstiden til årsværk baseret på 1924 timer årligt. Forskellige personalegrupper vægtes forskelligt i beregningen: Pædagoger, pædagogiske assistenter, pædagogmedhjælpere og støtte/ressourcepædagoger tæller fuldt (faktor 1), mens pædagogiske ledere tæller med faktor 0,85, pædagogstuderende med 0,43 og PAU-elever med 0,24.

Personalet indgår kun med den del af arbejdstiden, som foregår i daginstitutionen. Der tages ikke højde for sygefravær, ferie, institutionens lukkedage, pauser, personalemøder, administrative opgaver eller efter- og videreuddannelse.

Flere personalegrupper indgår slet ikke i normeringsberegningen. Det gælder bl.a. centralt placerede ledere (ledere for ledere), pædagogisk personale der yder støtte efter Barnets Lov, personale på orlov (herunder barsel), samt medarbejdere i administration, køkken, rengøring, pedelfunktion og ekstraordinært ansatte som eksempelvis under seniorordninger.

Normeringer 2023:

Vuggestue samlet: 2,9

Børnehave samlet: 5,8

Normeringen er beregnet ud fra principperne i den nye lov om minimumsnormeringer, som trådte i kraft 1. januar 2024.

Hvordan ser normeringerne ud pr. dagtilbud 2023?

Vores egne kommunale beregninger viser følgende:

Hvordan er fordelingen mellem uddannet og ikke uddannet personale?

2024:

Uddannet personale: 60,7 %

Ikke uddannet personale: 39,3 %

Under betegnelsen "uddannet personale" medregnes pædagoger, støttepædagoger, pædagogiske assistenter, afdelingsledere, souschefer og ledere, mens det ikke uddannede personale omfatter pædagogmedhjælpere, pædagogstuderende og PAU-elever.

Indstilling

at Udvalg for Læring tager orientering til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Læring orienteres om opstart af implementering af facilitetsplanen i Læring, med afsæt i den af udvalget besluttede prioritering.

Økonomi

Der er fra 2026 og frem årligt afsat 25 mio. kr. til implementering af facilitetsplanen.

Historik

Udvalget for Læring besluttede på mødet 1. november 2021 at igangsætte udarbejdelsen af en 10 årsplan for vedligehold, efterslæb og bygningsudvikling. Med principperne fra kloge kvadratmeter, om både at nedskalere bygningsmassen og skabe klogere kvm2, blev der udarbejdet en facilitetsplan. Kommunalbestyrelsen godkendte d. 31. august 2022 facilitetsplanen, og der er i overslagsårene afsat midler til realisering af planen.

På mødet i Udvalg for Læring 2. december 2024 blev prioriteringen af de første projekter besluttet.

Prioriteringen tog afsæt i de tekniske behov, kapacitetsbehov og pædagogiske behov. Ved at adressere de tekniske forhold, herunder bygningernes klimaskærm, fysiske tilstand og funktionalitet, blev det presserende vedligeholdelsesarbejde belyst. Samtidig vurderedes kapacitetsbehovet i forhold til elev- og børnetal, og hvordan eksisterende faciliteter understøtter den demografiske udvikling. Endelig er pædagogiske behov blevet gennemgået med fokus på, hvordan bygningerne kan tilpasses moderne læringsformer og didaktiske principper.  

Sagsfremstilling

De afsatte midler til implementering af facilitetsplanen starter i 2026. Derfor starter projekteringen af de tre projekter, der skal arbejdes med at realisere i 2025.

Det handler om 

1. Børnehuset Stjerneskuddet i Hedensted, hvor der i 2026 afsættes 8,9 mio. kr.
2. Øster Snede Børnehus og skole, hvor der i 2026 afsættes 9,7 mio. kr.
3. Ølholm Børnehave og skole, hvor der afsættes 18,2 mio. kr. heraf 6,4 mio. kr. i 2026

De afsatte beløb er rammebeløb, der er afsat med baggrund i facilitetsplanen. Dermed er det ikke nødvendigvis de i facilitetsplanen beskrevne detaljer, der skal laves. For hvert projekt laves en grundig projekteringsproces med involvering af parterne, hvor den afsatte rammeøkonomi er udgangspunktet for realiseringen. Dette forarbejde starter i 2025, mens de fysiske forandringer i børnehaver og på skolerne først starter i 2026.

Implementeringsarbejdet laves efter de sædvanlige samarbejdsstrukturer med Kommunale Ejendomme.

Vedhæftet er 2 bilag der blev anvendt på udvalgsmøde i september 2024.

Kommunikation

Skole og dagtilbudsområdet sikrer grundig information både til aktørerne i de tre prioriterede projekter, men også til hele gruppen af ledere.

Indstilling

at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

At udvalget drøfter opmærksomheder og det faglige indhold på Børne- og Unge Topmøde 2025.

Sagsfremstilling

Udvalget og chefgruppen i Læring deltager i KL's Børne & Unge Topmøde d.30-31 januar 2025. 

Med afsæt i et skriftligt udarbejdet notatredskab drøfter udvalget opmærksomheder, refleksioner og perspektiver fra de gennemførte workshops, oplæg og præsentationer på konferencen.

Indstilling

at udvalget drøfter deltagelsen på Børne- og Unge Topmøde 2025.

Beslutningstema

Udvalget gennemgår årshjul for 2025.

Sagsfremstilling

Udvalget gennemgår og drøfter årshjul for 2025, herunder om der er tilføjelser eller justeringer omkring dialogmøder med skole- og dagtilbudsbestyrelser.

Indstilling

at udvalget drøfter og godkender årshjul for 2025.

Beslutningstema

Orientering til Udvalg for Beskæftigelse og Udvalg for Læring om KL's nye kommunepartnerskab omkring unge og den gode overgang.

Økonomi

Ingen bemærkninger 

Sagsfremstilling

KL har inviteret til et partnerskab om unge og gode overgange, og vi har takket ja til invitationen.

For mange unge falder fra en ungdomsuddannelse. 11 % falder fra en gymnasial ungdomsuddannelse, og 41 % falder fra en erhvervsuddannelse. Mens en del af de unge, der falder fra, vælger en anden uddannelse, så ender 15 % af de frafaldne på en erhvervsuddannelse i ledighed, og 28 % falder fra til ”andet”. Dette kan fx være unge, som forsørges af forældre m.fl. 

Samtidig viser analyser, at de unge, der hverken er i uddannelse eller job i mere end et år, har afbrudt en eller flere ungdomsuddannelser. Det har gennem flere år været et stort politisk fokus at finde løsninger på at lykkes med denne gruppe unge. For mange unge i denne gruppe kan FGU være et skridt nærmere videre uddannelse eller varig beskæftigelse. 

Kommunerne arbejder og udvikler løbende deres praksis med at sikre, at de unge uden uddannelse og job hjælpes på rette vej. Mange kommuner arbejder intensivt med at sikre den nødvendige indsats og vejledning, men det kræver samarbejde. FGU-institutionerne og ungdomsuddannelser er centrale aktører i forhold til at vejlede unge, der er frafaldstruede. Det kræver styrket samarbejde mellem aktørerne for at lykkes med alle unge. 

KL har derfor i samarbejde med Børne- og Undervisningsministeriet inviteret til dette partnerskab for kommuner, som ønsker at styrke den lokale indsats over for de unge, der afbryder deres uddannelse uden et alternativ og på sigt mindske antallet af unge, der ender i gruppen uden uddannelse og job i længere tid. Det vil bl.a. kræve et tættere samarbejde med de unge, FGU-institutionerne og ungdomsuddannelser. Til partnerskabet tilknyttes en følgegruppe med repræsentanter fra erhvervsskoler, gymnasier og unge. Partnerskabet udspringer af den politiske aftale på FGU-området. 

Om partnerskabet 

I partnerskabet vil der være fokus på følgende temaer:

• Fortættet samarbejde mellem kommunerne, ungdomsuddannelser, FGU mfl. for at styrke indsatsen med unge og gribe de unge der har behov, der falder fra en ungdomsuddannelse.
• Inddragelse af unge mhp. at deres perspektiv og ønsker til hvordan kommuner og institutioner lykkedes med opgaven.
• Arbejdet med data som fælles afsæt
• Arbejdet med bl.a. målgruppevurdering, uddannelsesplan og forløbsplan på tværs af relevante forvaltninger.

Vi vil som kommune i partnerskabet hente inspiration til at udvikle vores lokale praksis og med afsæt i egen praksis igangsætte relevante prøvehandlinger inden for et eller flere temaer. Partnerskabet kan være en øvebane til udvikling eller videreudvikling af praksis og samarbejde med internt såvel som med eksterne samarbejdspartnere. 

Vi har derfor valgt, at deltagerne i partnerskabet er fra henholdsvis UU og Ungeenheden, og vores samarbejdstemaer vil være:

• Ønsker om erfaringer i løbet af partnerskabet:
  • Vi har gode erfaringer med etablering af gode og bæredygtige partnerskaber med lokale virksomheder (30 virksomheder pr. d.d.), men det kniber mere med ungdomsuddannelserne og FGU.
• Områder som vi ønsker at sætte fokus på:
  • Inddragelse af de unge som målgruppe i ønsker om etablering af partnerskaber og arbejdet med data (hvilke data) som fælles afsæt.
• Områder, der særligt er på spil i Hedensted Kommune:
  • Logistikken i kommunen samt at vi udover et gymnasium ikke har nogen ungdomsuddannelser i kommunen. De unge skal derfor til fx Horsens eller Vejle for at tage uddannelse.

Som en del af partnerskabet vil der både være oplæg, facilitering og sparring fra relevante videnspersoner, kommuner samt mulighed for videndeling mellem kommuner og tid til at arbejde kommunevis. 

KL har været i dialog med os inden opstart for at tilrettelægge forløbet, så det bedst imødekommer vores ønsker og behov. 

Som en del af partnerskabet vil der være to supplerende spor, som inddrages løbende.

• Et spor, hvor FGU Danmark og repræsentanter fra ungdomsuddannelserne inviteres ind i forhold til gode samarbejder fx med fokus på indberetning af risiko for frafald og ved frafald, styrket kommunikation mv.
• Et andet spor, hvor de unge inviteres ind i partnerskabet fx repræsenteret ved Modstrøm, Autisme Ungdom m.fl. fx arrangeret som en workshop sammen med relevante aktører. Her vil der bl.a. være fokus på, hvordan mødet mellem KUI, ungdomsuddannelser, FGU og den unge udvikles og kvalificeres.

Forventninger til partnerskabet

Vi forventer som deltagerkommune gennem partnerskabsprojektet at få:

• Inspiration og sparring fra relevante videnspersoner og på tværs af kommuner til at udvikle og styrke praksis over for de unge, der falder fra en ungdomsuddannelse eller et FGU-forløb og derigennem styrke unges overgang til FGU, ungdomsuddannelse eller job.
• Understøttelse af vores arbejde med prøvehandlinger herunder planlægning, afprøvning og evaluering.
• Fokus på at styrke arbejdsgange og forståelse med lokale samarbejdspartnere om opgaver og ansvar.
• Netværk med andre kommuner, der arbejder med samme dagsorden.
• Bidrag til at udarbejde og videregive anbefalinger til det politiske niveau.

Samtidig så forventer KL af os, at:

• Vi får politisk opbakning til, at vi deltager i partnerskabet og i den forbindelse igangsætter lokale prøvehandlinger for at lykkes endnu bedre med ungeindsatsen i vores kommune.
• Vi overvejer, hvilke samarbejdsrelationer og partnere vi har internt såvel som eksternt i forhold til de unge, og som kan være relevante at aktivere i partnerskabet.

Partnerskabet vil kunne bruges som afsæt for et kommunalt og lokalt udviklingsarbejde samt til at identificere lokale barrierer og muligheder. 

Partnerskabet er et tilbud til forvaltninger herunder gerne med deltagelse både på et chef/ lederniveau og af relevante medarbejdere. Partnerskabet vil munde ud i en række anbefalinger, som skal afleveres til det politiske niveau på Christiansborg. 

Kommunikation

Punket er lavet i samarbejde mellem Per Lunding, Leder af Administration og Uddannelsesvejledning og Pia Hermanstad, Chef for Ungeenheden.

Indstilling

 at Udvalg for Læring tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• Fælles dialogmøde med dagtilbuds- og skolebestyrelsesforpersoner, 3. marts 2025

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser.

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om indsatser og ansættelser i Læring.

Sagsfremstilling

• Myndighedsleder, teamleder og socialfaglig medarbejder Børn & Familier
• Status på strukturtilpasning i dagtilbud
• Arbejdet med modulordning i dagtilbud
• Talentklasser

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Deltagende/ fraværende på mødet.

Beslutningstema

Udvalgets/Kommunalbestyrelsens medlemmer skriver under digitalt her.