Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Læring 2022-2025
    Mødedato: 2. december 2025 16:00
    Mødested: Kantinen Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-30-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring gives en politisk afrapportering på Ungestrategien og indsatserne i arbejdet med unge.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med godkendelse af ny politisk og administrativ struktur i juni 2021 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg med opgaven at udarbejde en ny strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune.

    Ungdomslivet er en fase, hvor man er godt på vej til at skabe og udforske sig selv, sin identitet og at træde de næste skridt ind i nye fællesskaber som en del af vejen til uddannelse og job.

    Med ungestrategien vil Hedensted Kommune understrege, at vi vil noget for og med alle unge i kommunen. Dette uanset om de unge befinder sig et sted i ungdomslivet, hvor de trives og er godt på vej, eller om de står i en udsat position og på kanten af fællesskabet, hvor der er brug for støtte og hjælp til at komme videre.

    For at sætte retning for arbejdet med Ungestrategien, udarbejdede man et kommissorium, som skulle danne udgangspunkt og sikre en fælles ramme for det videre arbejde. Herefter udviklede forvaltningen i regi af KUI, i samarbejde med § 17, stk. 4-udvalget og andre relevante aktører Ungestrategien samt de mål, der skal understøtte fremdrift i implementeringen og udmøntningen af Ungestrategien. I processen blev både unge, virksomheder, fagprofessionelle, forskere m.fl. inddraget.

    Resultatet er Ungestrategien, som er rettet mod alle unge fra 7. klasse til 25 år i Hedensted Kommune.

    Ungestrategien blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 20. december 2023. Med strategien fulgte en plan for opfølgning på Ungestrategi 2024 og 2025.

    På møde, både i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Læring, i december 2024 og maj 2025 blev der givet en opfølgning på resultater og mål i Ungestrategien.

    Sagsfremstilling

    Ungestrategien i Hedensted Kommune bygger videre på det solide fundament, der er lagt gennem en række centrale politikker samt visioner, pejlemærker og målsætninger på ungeområdet. Fundamentet tager afsæt i vedtagne styringsdokumenter, som er formuleret i blandt andet “Det gode liv”, Børne- og Ungepolitikken samt Visionsplanen for Beskæftigelse. Disse dokumenter afspejler kommunens ambitioner om at skabe gode rammer for unge menneskers liv, læring og udvikling – og danner tilsammen et værdimæssigt og fagligt udgangspunkt for strategiens videre realisering.

    Ungestrategien er tæt knyttet til kommunens kerneopgaver og afspejler en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatser tænkes på tværs af fagområder og organisatoriske skel. Ungestrategien er samtidig forankret i gældende lovgivning, herunder Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, Barnets lov, Folkeskoleloven og Ungdomsskoleloven. Dette sikrer, at strategien hviler på et juridisk grundlag og understøtter kommunens ansvar og forpligtigelser i arbejdet med unge.

    Ungestrategien består bl.a. af fire spor, som hver især rummer væsentlige perspektiver på arbejdet med de unge i Hedensted Kommune. Sporene er:

    • Fællesskaber og fleksible ungemiljøer

    • En koordineret og sammenhængende indsats for de unge

    • Vejen til uddannelse og job

    • Hurtig og let tilgængelig hjælp ved mistrivsel 

    Det vedlagte notat indeholder en status på Ungestrategiens fokusspor samt udvalgte nedslag med beskrivelser af arbejdet med det gode ungdomsliv. Nedslagene eksemplificerer konkrete aktiviteter og har til formål at understøtte og bidrage til en sammenhængende og effektiv Ungeindsats i kommunen.

    Afrapporteringen vil blive fremlagt og drøftet på mødet.

    Indstilling

    At orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-42-24

    Beslutningstema

    Mødets deltagere og fraværende noteres her.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-45-24

    Beslutningstema

    Udvalgets medlemmer skriver under her.

    Indstilling

    Udvalgets medlemmer skriver under her.