Referater - Arkiv 2022-2025

Beslutningstema

Orientering om status på og håndtering af behov for gæstedagpleje.

Økonomi

Intet at bemærke.

Historik

Gæstedagpleje skal tilbydes til forældre, ved dagplejens sygdom og øvrigt fravær og i forbindelse med ferieafvikling.

Der tilstræbes god dialog med forældre i forbindelse med behov for gæsteplacering.

Der kan tilbydes gæsteplads i hele kommunen, med vi tilstræber, at barnet forbliver i eget eller tilstødende skoledistrikt.

Da dagplejen er blevet mindre og mange områder, kun har 3-4 dagplejere, er muligheden for gæstepasning lokalt ikke altid en mulighed. Der tages også hensyn til seniorer, der ikke modtager gæstebørn.

Sagsfremstilling

Dagplejen har i alt 3 almene gæstedagplejer i eget hjem i henholdsvis Hedensted, Løsning/Stjernevejen, Rårup samt Gæstehuset i Tørring med 3 medarbejdere.

Hver gæstedagplejer kan tage max 5 børn, hvor gæstehuset kan tage max 10 børn.

Der er ca 320 børn i dagplejen i Hedensted.

Dagplejere modtager et gæstevederlag pr dag for modtagelse af gæstebørn.

Det lokale samarbejde i distrikterne og legestuerne betyder at dagplejere og børn har et godt kendskab til hinandens børn. Det tilstræbes at tilbyde pladser ved kendte voksne.Vi tilstræber altid at skabe sammenhængende forløb for børn der er i gæstedagpleje, så de ikke oplever skift, velvidende at fraværsforløb kan udarte sig meget forskelligt.

Planlagt fravær:

Kontaktpersonerne i de enkelte distrikter varetager den faste planlægning hos gæstedagpleje. Det vil sige; ved afspadsering, ferie, uddannelse, kurser mv.

Det tilstræbes, at børnene ved ferie og uddannelse kommer afsted samlet til én gæstedagplejer.

Akut fravær:

Ved akut sygdom, eller når gæstedagplejer er fyldt op, bruger vi også øvrige dagplejere med gæste/ledige pladser. Her er det dagplejepædagogen, som ser i KMD, hvor der er en ledig gæsteplads, og der spørges ind til, hvor barnet har været tidligere.

Dagplejepædagoger, er i dialog med forældre omkring akut gæsteplacering og ønsker hertil. Det er ikke altid muligt at tilgodese lokale ønsker.

Da områderne over tid er blevet mindre, er der også et større samarbejde mellem de enkelte distrikter, i at få pasning til at gå op.

Distrikter der arbejder sammen omkring gæstedagplejer og primært gæstehus er:

Aale, Tørring, til dels Lindved, Ølholm

Hedensted, Ølsted, Stenderup/Bjerre refererer ind til gæstedagplejer i Hedensted by

Korning. Løsning, Stjernevejen refererer ind til gæstedagplejer i Løsning.

Juelsminde, Rårup, Hornsyld, Bjerre/ Stenderup, Stouby refererer ind til almen gæstedagplejer i Rårup.

Uldum og Rask Mølle bruger de almene dagplejere.

Øster Snede, Kragelund bruger primært hinanden i byen samt gæstedagpleje i Løsning.

Hedensted by har 12 dagplejere inklusive gæstedagplejer og 1 stordagpleje

Løsning og Hedensted hjælper hinanden med gæstepladser, da begge områder har en gæstedagplejer, og derfor kigges der på hvem der har plads. Der kigges ligeledes på, hvor barnet tidligere har været.

De 6 minidagplejere har intern gæstepasning hos hinanden.

Vi arbejder løbende på at opretholde eller etablere gæstepladser lokalt, men ved langtidssygdom mv er vi udfordrede på at sikre lokale og varige løsninger.

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget for Læring præsenteres for resultatet af den undersøgelse, der er foretaget i og af dagplejen.

Økonomi

Intet at bemærke.

Historik

Med fokus på den attraktive arbejdsplads herunder tiltrækning og tilknytning, har dagtilbud udarbejdet en undersøgelse og rapport i og af dagplejen, som hermed fremlægges.

Udvalget for Læring præsenteres på mødet for væsentlige pointer fra rapporten, indenfor de udvalgte emner.

Sagsfremstilling

Det opleves, at der er rift om kompetente medarbejdere, og da en stor del af Hedensted Kommunes nuværende dagplejere i nærmeste fremtid skal på pension, kan det medføre en udfordring i fortsat at kunne imødekomme nogle borgeres ønske om dagplejepladser.

Derfor blev der i foråret 2024 nedsat en arbejdsgruppe bestående af dagtilbudschef Anne Lynggaard Vinther, leder af dagplejen Søs Bach-Petersen, souschef i dagplejen Jane Ravn Petersen og konsulent i TCLT Sidse Ernst. Arbejdsgruppen har i samarbejde med Direktør for Læring, Morten Kirk, og med udgangspunkt i blandt andet en medarbejdertilfredshedsundersøgelse (2023) og et aftenmøde for dagplejere (forår 2024) fundet frem til følgende temaer, som dannede afsæt for en undersøgelse af dagplejen:

• Kollegialt fællesskab og sammenhold
• Fleksibilitet i arbejdet - herunder gæstedagpleje og mulighed for afhentning af egne børn
• Tilknytning og tiltrækning
• Kompetenceudvikling og faglighed
• Etablering som dagplejer

For at kunne belyse området bredt, er det prioriteret at inddrage flere former for perspektiver og data, herunder:

• Fokusgruppeinterviews med dagplejere fra tre legestuegrupper i tre forskellige distrikter med forskellige aldersgrupper repræsenteret
• Forældrebestyrelsesmøde
• Medarbejderundersøgelse
• Aftenmøde for dagplejere
• Forældretilfredshedsundersøgelse

Den kvalitative undersøgelse er efterfølgende blevet del af en rapport, som belyser de ovennævnte forskellige temaer. Følgende er uddrag og nedslag i rapportens eksempler på forslag til fremadrettet praksis:

• Kollegialt fællesskab og sammenhold

Alle dagplejere har en form for legestue, halvdags- eller heldags. Dagplejen opfordrer til at personalet mødes i legestuerne i det område de bor, som hidtil praksis. Flere steder mangler lokaler og her mødes dagplejerne hos hinanden på skift. Rammerne er altså meget forskellige for legestuerne. Dette er ikke optimalt, hvorfor leder af dagplejen undersøger om det er muligt at låne lokaler bl.a. på skoler eller i dagtilbud.

Det er foreslået at etablere et digitalt netværk på tværs af kommunen, hvilket dagplejen vil være behjælpelig med at få etableret.

Vi har prioriteret at nogle dagplejer får ladcykler for at kunne komme i legestuen.

• Fleksibilitet i arbejdet - herunder gæstedagpleje og mulighed for afhentning af egne børn

Ledelsen i dagplejen arbejder på en beskrivelse af nuværende praksis, og på at undersøge om antallet af gæstepladser kan øges. Der er forskel i oplevelsen af gæstedagpleje, både fra forældre og dagplejeres side.

Fremadrettet vil ledelsen i dagplejen gå i dialog med den enkelte dagplejer, med mulighed for at differentiere, i tilfælde hvor der kan være udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen.

• Tilknytning og tiltrækning

Fremadrettet vil der, udover dagplejepædagogen, blive tilknyttet en kollega- mentor til nyansatte med et særligt ansvar i forbindelse med at kontakte den nyansatte ofte og høre hvordan det går, og hvilken hjælp der skal tilbydes.

Fra interviewene med legestuegrupperne, vurderes det at den faglige sparring med dagplejepædagogerne fungerer godt. Dog med en opmærksomhed på, at samarbejdet med de nye pædagoger skal ordentligt i gang.

Ledelsen i dagplejen oplever, at der er mangel på ansøgere, men har fokus på at ansætte de kvalificerede, der søger. Der vil fremadrettet være et øget fokus på meningsskabelse og kommunikation omkring nye tiltag og lovgivning.

• Kompetenceudvikling og faglighed

Ledelsen i dagplejen er i gang med et kompetenceløft gennem uddannelse for alle dagplejere, som vil strække sig over tre år.

• Etablering som dagplejer

Det er et ønske, at der gives midler til etablering hos en ny dagplejer f.eks. hjælp til hegn, sandkasse mv. Det er ikke pt muligt at imødekomme dette ønske, men ledelsen i dagplejen undersøger mulighed for en evt. delt etableringsudgift.

I rapporten redegøres der løbende for de lovgivningsmæssige rammer og hvilke tiltag, der fremadrettet vil blive taget indenfor de forskellige områder, for at understøtte og imødekomme dagplejernes behov og perspektiver.

Rapporten danner derfor både afsæt for ny viden om, hvad der gør dagplejen attraktiv som arbejdsplads, hvor vi er udfordrede og afsæt for, hvor vi kan igangsætte udvikling på kort og langt sigt.

Kommunikation

Rapporten vil efterfølgende indgå i MED, personalemøder og møder med forældrebestyrelsen i Dagplejen.

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til et forslag om at indføre modulordning i dagtilbud.

Økonomi

Indførelse af et 30 timers modul kan ske ud fra en forudsætning om, at kommunens udgift til dagtilbud, dvs. nettodriftsudgift, fastholdes uændret indenfor den afsatte ramme for området.

Forældrebetaling vil som konsekvens af forslaget være:

Indtægterne fra forældrebetalingen forventes at falde med 2,3 mio. kr., hvilket finansieres indenfor rammen for Dagtilbud.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget for Læring behandlede på møde d. 7. oktober 2024 forslag til modulordning og besluttede at sende forslaget i høring.

Sagsfremstilling

Det fremlagte forslag har nu været i høring, og de indkomne høringssvar er vedlagt i bilag.

Forslaget omhandler indførelse af 30 timers modulordning i dagtilbud. Formålet med modulordning er at skabe øget fleksibilitet for forældrene i forhold til børns institutionstid, samtidig med at den kommunale udgift og kvaliteten i den pædagogiske indsats tilstræbes uændret.

Forældrebetalingen for 30 timers modulet vil udgøre 80 % af taksten for fuldtidsmodulet. Det skønnes, at 20 % af forældrene vil vælge deltidsmodulet, og den økonomiske påvirkning vil være en reduktion i kommunens indtægter fra forældrebetaling på ca. 2,3 millioner kroner. Den reducerede indtægt fra forældrebetalingen på deltidsmoduler vil blive indregnet i lønsummen til daginstitutionerne, og vil medføre en reduktion i den tildelte lønsum på omkring 1,5 %. Dette skal ses i sammenhæng med, at børnene gennemsnitligt set vil tilbringe mindre tid i institutionen.

Der vil være en række fordele og ulemper ved indførelse af et 30 timers modul. Fordele omhandler bl.a. fleksibilitet for forældre, økonomisk besparelse for forældrene og kortere institutionstid for børnene. Ulemperne omhandler bl.a. mulige forstyrrelser i det planlagte pædagogiske arbejde, udfordringer og manglende sammenhæng for sårbare børn samt øget administration.

Modulet vil være en mulighed for både børn i vuggestuer og børnehaver. Institutionerne vil opleve en marginal reduktion i tildelingen, hvilket skal ses i lyset af, at børnene vil være færre timer i institutionen. De foreslåede vilkår er udarbejdet på baggrund af andre kommuners erfaringer med bl.a. regulering og tildeling.

I vedlagte notat er forslaget beskrevet mere detaljeret sammen med nogle opmærksomhedspunkter samt en diskussion af fordele og ulemper.

Høringssvar

Der er modtaget 24 høringssvar. Høringssvarene viser, at der er flere perspektiver og interesser i spil. De generelle temaer i høringssvarene er:

- Det er positivt for forældre og børn, at der gennem 30t modul er mulighed for mindre betaling ved benyttelse af en modul ordning.

- Hensigten med øget fleksibilitet, kortere dage og mere tid med forældre er positivt.

- Der stilles spørgsmålstegn ved om modulordning på 30t er relevant for forældre.

- At midlerne trækkes ud forlods og efter 'ens for alle' princippet.

- Bekymring for håndtering af øget administration, som vil tage tid fra det pædagogiske arbejde og potentielt skabe et svært samarbejde om overholdelse af tidsrammen mellem personale og forældre.

- Bekymring for vilkår for de små institutioner og for dækning af ydertimerne samt opretholdelse af normeringerne.

- Bekymring for påvirkningen af den pædagogiske kvalitet og tid til fordybelse.

- Bekymring for fastholdelse af personale, når der er mindre mulighed for fuldtid.

- At de 30t kan lægges frit med fire ugers varsel, hvilket ikke giver nok tid i forhold til arbejdsplanslægning i institutionen.

Forvaltningen vurderer, at høringssvarene giver anledning til:

- At nedjustere skønnet på anvendelse af modulordningen fra 20 pct til 5 pct., og at den reelle anvendelsesandel monitoreres, så der efter et halvt og et helt års tid foretages en økonomisk tilpasning til den faktiske andel.

- At fastholde en solidarisk løsning i form af ’ens for alle’.

- At fastholde evaluering af omfang i anvendelse og tilfredshed med modulordning om 1 år.

- At de enkelte institutioner og forældrebestyrelse, som et middel til at kunne planlægge arbejdstid og anvende ressourcerne bedst muligt, udarbejder lokale principper for feriepasning, så det er muligt, at personalet afvikler mest mulig ferie i højsæson.

- At udfordringerne for de mindste institutioner følges tæt.

- At udvikling i normeringstallene følges, så vi fortsat lever op til loven omkring minimumsnormeringer.

- At følge udviklingen i antal stillinger på fuld tid og medarbejdernes ønsker til dette.

Indførelse og implementering kan ske gennem følgende proces:

•2/12 Udvalget for Læring behandler indkomne høringssvar og kan på den baggrund anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende forslaget.

•18/12 Kommunalbestyrelsen behandler udvalgets anbefaling samt deraf følgende takster.

•1/4-2025 Modulordning indføres, og de første børn kan overgå til 30-timers-modul.

Det kan være naturligt efter et halvt og et helt års tid at gøre status på implementering og konsekvenser: Er der behov for justering af vilkår og rammer? Hvor stor en andel af forældrene har benyttet sig af 30 timers modulet? Er det reelt 20 pct. af børnene, der er overgået til 30 timers modulet? Dette for at imødekomme de reelle økonomiske tilpasningsbehov og monitorere efterlevelse af minimumsnormering.

Kommunikation

Institutioner og borgere informeres om kommunalbestyrelsens beslutning.

Indstilling

at  udvalget godkender forslaget med de indarbejdede ændringer.

at  udvalget anbefaler kommunalbestyrelsen, at der indføres modulordning i dagtilbud.

Beslutningstema

Udvalget skal tage stilling til beslutningsoplæg vedr. stordagpleje og vuggestuer.

Økonomi

Der henvises til anlægssag i separat punkt.

Historik

Udvalget for Læring behandlede på møde d. 4. november 2024 sag vedr. kapacitetsudfordringer og udvidelser på dagtilbudsområdet. Udvalget besluttede at sende beslutningsoplæg i høring. På den baggrund kan udvalget behandle indkomne høringssvar og beslutte, hvad der skal ske med stordagplejehusene, og udvalget kan anbefale Kommunalbestyrelsen at frigive anlægsmidler til etablering af vuggestuer.

Sagsfremstilling

Der har over de senere år været fokus på både kapacitetsstyring og specifikke kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet i en række distrikter. Kapaciteten for de 0-2 årige er i mange distrikter under pres. I denne sagsfremstilling præsenteres forslag til håndtering i to dele.

DEL 1: Stordagplejehuse

I Stordagplejehusene må antallet af børn kun være 8 børn – dog med mulighed for midlertidig indskrivning af op til 10 børn i op til 3 måneder. I runde tal er driftsudgiften pr. hus derfor ca. 300.000 kr. højere end. alm dagpleje. På baggrund af en analyse af flere forhold omkring stordagplejehusene anbefaler forvaltningen, at der sker en omstrukturering og udfasning som følger:

1.Hedensted - Dalbyvej: Udfases.

2.Lindved - Tumlebakken: Omstruktureres til vuggestueenhed

3.Tørring - Kernehuset: Omstruktureres til vuggestueenhed

4.Tørring - Fuglereden: Udfases.

5.Ølholm - Regnbuen: Omstruktureres til vuggestueenhed

6.Aale-Hjortsvang – Hjortsvang stordagpleje: Udfases.

DEL 2: Vuggestueetablering

Som forarbejde til budget 2025 fremkom forvaltningen med input til investeringsoversigten. Heri indgik både behovet for etablering af ekstra vuggestuekapacitet og overvejelser om vuggestuer i lokalområder, der endnu ikke har vuggestue. Det drejer sig om Stenderup, Uldum, Ølholm, Ølsted og Aale-Hjortsvang. Forvaltningen anbefaler, at etablering af vuggestuer igangsættes i:

1.Uldum: Etablering igangsættes snarest.

2.Ølholm: Etablering kan ske ved at stordagpleje omstruktureres til vuggestue. Løsningen er tidsbegrænset og en varig løsning vil skulle finansieres af midler til facilitetsplan afsat fra 2026.

3.Aale: Etablering igangsættes i foråret 2025.

4.Stenderup/ Bjerre: Etablering igangsættes i løbet af 2025

5.Ølsted: Etablering igangsættes i løbet af 2025. Der vil dog være behov for, at der i sammenhæng med facilitetsplanen ses på en mere sammenhængende permanent løsning.

Høringssvar
Der er modtaget 18 høringssvar.

De indsendte høringssvar afspejler en bred vifte af holdninger, perspektiver og interesser, som er på spil for de forskellige målgrupper.

Dagtilbuddene er positive overfor etablering af vuggestuer i deres område, da det sikrer bred mulighed for lokal pasning og dermed mulighed for at tilgodese et samlet forløb for børnene. Der inviteres samtidig til overvejelser over, at vuggestuerne kan indgå i gæstepasning for dagplejen og øget samarbejde om legestuer. Bestyrelsen i Tørring- institutionerne undrer sig over forslaget og at lægge Kernehuset ind under institutionen. De mener, det vil reducere valgmulighed for forældrene, og de stiller spørgsmålstegn ved muligheden for at skabe et samlet ’Tørring institutionerne’ med en tredje matrikel.

Eventyrhavens MEDudvalg argumenterer for, at konverteringen af stordagplejen til vuggestue er et positivt forslag. Flere vuggestuegrupper under samme ledelse kan give bedre muligheder for vagtplanlægning og dermed sikres, at børnene altid er i trygge hænder, selv når der er sygdom eller ferie blandt personalet.

Fra dagplejebestyrelsen, personalet i dagplejehusene og flere af forældrene i stordagplejen er der undren og modstand mod det fremlagte forslag om konvertering eller udfasning af stordagplejen, da medarbejderne er glade for stordagplejen som arbejdsplads og bestyrelse og forældre er meget glade for det nære og overskuelige miljø, som stordagplejen skaber for deres børn. Der fremkommer en række bekymringer for:

• at omstruktureringen vil fratage dem muligheden for at vælge stordagpleje, som de anser for at være en god og tryg pasningsform for deres børn. De fremhæver, at stordagplejen tilbyder en personlig og nærværende omsorg, hvor børnene passes i mindre grupper med kendte voksne, hvilket er en fordel for børnenes trivsel og udvikling.
• hvordan overgangen fra dagpleje til vuggestue vil påvirke børnene, og at børnene vil få et skift mere end ellers.
• at store institutioner /vuggestuer med mange børn kan skabe en stressende og utryg atmosfære for de små og utryghed for dem som forældre.
• at der ikke er god tid til at lave en god overgang.
• at personalet ikke nødvendigvis følger med videre.
• at det bliver svært at rekruttere pædagoger.
• om man kan få en dagplejeplads.
• at overgå til dagpleje og noget mindre stabilt.

Økonomiske overvejelser er også et gennemgående tema, hvor det anføres at omstruktureringen er drevet af besparelser frem for barnets tarv og udvikling. Nogle forældre foreslår, at taksterne for stordagpleje kan hæves, så det økonomisk kan forsvares at bevare stordagpleje.

Samlet set viser høringssvarene, at der er mange perspektiver på og holdninger til fremtiden for stordagpleje og vuggestuer i Hedensted Kommune.

Vedlagt følger:

• Notat med det samlede beslutningsoplæg vedr. stordagpleje og etablering af vuggestue.
• Høringssvar samlet.

Kommunikation

Forældre og medarbejdere i stordagpleje og berørte institutioner informeres om beslutning.

Indstilling

at de indsendte høringssvar drøftes politisk.

at udvalget tager stilling til, om beslutningsoplæg vedr. stordagpleje og vuggestuer kan godkendes.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling og rådighedsbeløb i forbindelse med de projekter, der igangsættes i 2025.

Økonomi

Der er i investeringsoversigten for 2025 afsat 7 mio. kr. til udvidelse af kapacitet i dagtilbud.

Der søges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 7.000.000 kr. til de projekter, der beskrives i sagsfremstilling.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Udvalget for Læring behandlede på møde d. 4. november 2024 sag vedr. kapacitetsudfordringer og udvidelser på dagtilbudsområdet. Udvalget besluttede at sende beslutningsoplæg i høring. På den baggrund kan udvalget behandle indkomne høringssvar og beslutte, hvad der skal ske med stordagplejehusene, og udvalget kan anbefale Kommunalbestyrelsen at frigive anlægsmidler til etablering af vuggestuer.

Sagsfremstilling

Der har over de senere år været fokus på både kapacitetsstyring og specifikke kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet i en række distrikter. Herunder har der været overvejelser om etablering af vuggestuer i lokalområder, der endnu ikke har vuggestue. Det drejer sig om Stenderup, Uldum, Ølholm, Ølsted og Aale-Hjortsvang.

Forvaltningen anbefaler, at anlægsmidlerne anvendes til etablering af vuggestuer gennem følgende projekter:

• Uldum, Børnekæret: kr 475.000,- Etablering igangsættes snarest.
• Ølholm: kr 225.000,- Etablering kan ske ved at stordagpleje omstruktureres til vuggestue. Løsningen er tidsbegrænset og en varig løsning vil skulle finansieres af midler til facilitetsplan afsat fra 2026.
• Aale Børnehus: kr 1.335.000,- Etablering igangsættes i foråret 2025.
• Tørring, Kernehuset : kr 755.000,- Etablering kan ske ved at stordagpleje omstruktureres til vuggestue.
• Bjerre, Skovtrolden : kr 2.405.000,- Etablering igangsættes i løbet af 2025.
• Ølsted Børnehave: kr 1.805.000,- Etablering igangsættes i løbet af 2025.

Vedlagt følger:

• Budget med udspecificering af de enkelte projekter, så der kan etableres vuggestue i alle lokalområder.

Kommunikation

De berørte institutioner informeres om kommunalbestyrelsens beslutning.

Indstilling

at kommunalbestyrelsen meddeler anlægsbevilling og rådighedsbeløb til de omtalte projekter, og udgiften finansieres som beskrevet under økonomi.

Beslutningstema

Udvalget præsenteres for et oplæg vedr. implementering af elementerne i Folkeskolens Kvalitetsprogram med henblik på at sende det i høring i skolebestyrelserne.

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af aftale om Folkeskolens Kvalitetsprogram indarbejdes i skolernes tildeling med indfasning fra skoleåret 2025-26 som beskrevet i aftale.

De økonomiske konsekvenser af aftalen skal DUT-forhandles med kommunerne og vil, når Økonomiaftale og 'Lov og cirkulæreprogram' foreligger, være en del af budgetforhandlingerne de kommende budgetår i kommunalbestyrelsen.

Resultatet af dette vil kunne indarbejdes i Udvalget for Lærings budgetramme 2026 og frem.

Hedensted Kommunes forholdsmæssige andel af aftalens økonomi vil være:

Midler for 2024 og 2025 er allerede indarbejdet i budgettet.

Historik

Udvalget for Læring blev på møde d. 12. august 2024 orienteret om Folkeskolens Kvalitetsprogram og besluttede at pålægge forvaltningen at forelægge udvalget et beslutningsoplæg, der sikrer overholdelse af de kommunale forpligtelser.

Sagsfremstilling

I Hedensted Kommune anerkender vi det grundige forarbejde fra reformkommissionen og samarbejdet i regi af ’Sammen om skolen’, der har bidraget til initiativerne i loven. Vi får i kommuner og på skoler hermed større frihed til at tilrettelægge den lokale folkeskole, som det giver bedst mening lokalt, så endnu flere børn trives, lærer og udvikler sig.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til implementering med afsæt i, at pædagogiske intentioner bag Folkeskolens Kvalitetsprogram så vidt muligt efterleves på samme måde som de bagvedliggende aftaler om den kommunale økonomi.

I vedlagte bilag præsenteres et forslag til implementering. Forslaget er delt op i:

• AFSNIT 1: Implementering af lovens enkelte elementer
  Her gennemgås implementeringsforslag vedr. de enkelte elementer i aftalen om folkeskolens kvalitetsprogram, og de deraf følgende lovændringer.
• AFSNIT 2: Etablering af juniormesterlæreordning

Her præsenteres et forslag om juniormesterlæreordning på alle kommunens overbygningsskoler.

• AFSNIT 3: Økonomi og tildelingsmodel
  Her gennemgås den samlede finansiering af aftalen, og der præsenteres et forslag til, hvordan vi kan oversætte aftalens økonomi til lokale forhold på hver enkelt folkeskole.

Forslaget vil blive præsenteret på mødet.

Beslutning om implementering kan ske gennem følgende proces:

• 2/12 Udvalget for Læring beslutter at sende forslag i høring med høringsfrist 20/1-2025 (høringssvar sendes til Horing.Laering@Hedensted.dk)
• 3/2-2025 Udvalget for Læring behandler indkomne høringssvar og kan på den baggrund anbefale Kommunalbestyrelsen at godkende forslaget.
• 26/2-2025 Kommunalbestyrelsen behandler udvalgets anbefaling.
• 1/8-2025 Folkeskolens Kvalitetsprogram implementeres.

Kommunikation

Forslaget udsendes til folkeskolerne.

Lovgrundlag

L41 Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om erhvervsuddannelser og forskellige andre love (Folkeskolens kvalitetsprogram m.v.).

Indstilling

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af rammeaftale 2025-2026 for det specialiserede socialområde.

Økonomi

Ud over de faglige udviklingsområder, sætter rammeaftalen rammerne for styring af økonomi- og kapacitetsudviklingen på de omfattede tilbud.

Med rammeaftalen indgår de 19 kommuner og Region Midtjylland aftale om, at taksterne ikke kan stige i perioden 2025-26. Der skal frem mod den næste rammeaftale fra 2027 arbejdes på at udarbejde et nyt fælles styringsredskab som alternativ til den nuværende takstaftale.

Historik

Kommunekontaktrådet (KKR) Midtjylland har på møde den 19. november 2024 godkendt udkast til Rammeaftale 2025-26 og anbefaler, at rammeaftalen godkendes i de midtjyske byråd og i regionsrådet.

Sagsfremstilling

Kommunerne og regionen i Midtjylland indgår hvert andet år en rammeaftale om samarbejdet på det specialiserede socialområde. Formålet med rammeaftalen er at sikre fælles principper for styring og udvikling på tværs af kommuner og region.

Rammeaftale 2025-26 er udarbejdet i en tæt dialog mellem de 19 kommuner og Region Midtjylland, som har haft mulighed for at komme med indspil til rammeaftalens udviklingsområder undervejs. Dette har givet et godt afsæt for fælles indsats og rammer på det specialiserede socialområde.

Rammeaftalen har fokus på faglig udvikling og indeholder et samlet skøn over behovet for pladser og tilbud. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at de oplever rimelig sammenhæng mellem behovet for specialiserede tilbud og det samlede udbud af tilbud.

De midtjyske kommuner og Region Midtjylland sætter med rammeaftalen særligt fokus på tre områder:

1. Mental sundhed og psykiatri
2. Borgere med komplekse udfordringer
3. Overgangen fra børne – og ungeområdet til voksenområdet

På disse områder vurderer vi, at der er brug for en ekstra tværsektoriel og tværkommunal indsats i de kommende år. Her ønsker vi at skærpe videns- og evidensarbejdet, samt styrke vores handlekraft, så der skabes nye tiltag, der imødekommer den efterspørgsel og det udviklingsbehov, vi ser.
For de to førstnævnte begge områder er der tale om en videreførelse fra rammeaftale 2023-2024, mens det tredje område er nyt.

Vi har en fælles udfordring på det specialiserede socialområde med at skaffe tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer til at løse opgaverne. Derfor sætter vi fokus på rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling og på, hvordan vi kan løse opgaver på en ny og mere effektiv måde.

Kommunikation

Tilbagemelding om kommunalbestyrelsens beslutning fremsendes efterfølgende til det fælleskommunale social- og sundhedssekretariat på mail ern@viborg.dk. Sekretariatet sender herefter en samlet skrivelse til Social – og Boligstyrelsen fra kommunerne og Region Midtjylland vedrørende godkendelse.

Indstilling

at de midtjyske byråd/kommunalbestyrelser og regionsrådet godkender udkast til Rammeaftale 2025-26.

Beslutningstema

Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling. Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat. Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

Økonomi

Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 64 mio. kr. Dette skyldes primært et markant mindreforbrug på 35 mio. kr. i Udvalget for Læring samt et mindreforbrug på 41 mio. kr. på anlægsområdet. Der ses også et merforbrug på 8 mio. kr. i Udvalget for Social Omsorg.

Økonomi har ikke yderlige bemærkninger til de økonomiske aspekter.

Historik

Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 27. November 2024.

Sagsfremstilling

Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.

Økonomiudvalget forventer at bruge 4 mio. kr. mindre end budgetteret

Politik og Udvikling forventer samlet et mindreforbrug på 4 mio. kr. fra valg, kommunalbestyrelsen samt engangsmidler i Data og Analyse.

Kommunaldirektøren forventer samlet et mindreforbrug på 5 mio. kr. som blandt andet skyldes en forventet merindtægt på overhead samt et mindreforbrug på løn grundet konstitueringer.

IT har foretaget ekstraordinære investeringer i både hardware og software i efteråret 2024, da et gennemgribende platformsskift af en 10 år gammel platform har vist sig påkrævet. IT-platformen har betydning for driftssikkerheden og driftsstabiliteten for alle kommunens ca. 4.000 IT-brugere. Den totale omkostning for denne platformsfornyelse er beregnet til ca. 4 mio. kr. i 2024, hvilket lægger et betydeligt pres på Økonomi, Personale og ITs økonomiske ramme i år. Samtidig er flere mindre projekter i gang, som er nødvendige for at optimere organisationens daglige drift. Dette omfatter bl.a. en modernisering af det fælles printermiljø/trykkeriet. Der er skærpet fokus på kontraktstyring i ITD afdelingen og prioriteret ressourcer hertil på bekostning af GDPR indsatsen. Grundet disse investeringer samt øgede omkostninger til arbejdsskader i 2024, forventer Økonomi, Personale og IT samlet set et merforbrug på 3 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

Det er ikke muligt at opnå den budgetterede indtægt på byggesagsgebyr. Der forventes en mindreindtægt på ca. 1 mio. kr.

Der forventes en mindreindtægt for honorarmodellen på ca. 2 mio. kr. Det skyldes bl.a. ikke gennemførte anlægsarbejder.

Understøttende funktioner under Social Omsorg forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.

Udvalget for Læring forventer at bruge 35 mio. kr. mindre end budgetteret

Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 5 mio. kr. Dette består af et merforbrug på myndighedsområdet på 7 mio. kr. grundet øget antal anbringelser, mens driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familicentret/Ankersvej samlet har et mindreforbrug på 2 mio. kr.

Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 10 mio. kr. Heraf forventes et mindreforbrug på skolerne på 1 mio. kr.
Udgiften til segregering på skoleområdet er fra skoleåret 2024/2025 overgået fra skolerne til et centralt område jf. Balanceplanen. Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet.

Læring i dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 25 mio. kr. Heraf forventer daginstitutioner et mindreforbrug på 1 mio. kr. Dagplejen forventer et merforbrug på 1 mio. kr., primær årsag er øgede udgifter til driften afstordagplejere.

De øvrige decentrale enheder forventer et mindreforbrug på 5 mio. kr. TCLT, Tandplejen og sundhedsplejen forventer samlet et mindreforbug på 3 mio. kr. Heraf er 2 mio. kr. tandplejens pulje til større anskaffelser. En del af midlerne fra Midtvejsregulering til ”Lettere behandlingstilbud” forankret i TCLT forventes at blive overført til 2025 til det videre arbejde.

Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mere end budgetteret

Der forventes færre udgifter til STU, beskæftigelsesindsats, løntilskud, sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse for i alt 15 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til FGU, jobafklaring, Pensioner og forsikrede ledige at overstige budgettet med 16 mio. kr.

Det forventes isoleret set, at udgiften til forsorgshjem giver en merudgift på 4 mio. kr. i 2024. Dette dækkes af overført mindreforbrug i 2024. Dette er dog engangsmidler, hvorfor forsorgshjemmene giver en strategisk budgetudfordring efter 2024.

Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 8mio. kr. mere end budgetteret

Staben sparer op til indkøb af ny IT i 2025, og forventer derfor et mindreforbrug på 2 mio. kr. i år.

Voksenhandicap er under pres ligesom tendensen er på landsplan, og handleplanen er derfor udfordret. Presset skyldes et stigende antal dyre borgere i eksterne botilbud. Merforbruget forventes i år at blive på 14 mio. kr., men det dækkes delvist af øgede refusioner på 10 mio. kr.

Sundhed & Ældre er udfordret i forhold til stigende udgifter på komplekse borgere, teknologiske udvikling på hjælpemidler (Computerstyret ben og knæ) samt biler. Området giver samlet et merforbrug på 3 mio. kr. Der er nogle puljer i Sundhed & Ældre, som forventes at blive udmøntet i de kommende år og derfor står som uforbrugte. Disse uforbrugte puljer gør merforbruget mindre i 2024.

På den kommunale medfinansiering og ældreboliger forventes et merforbrug på 3 mio. kr.

Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 3 mio. kr. mere end budgetteret

Merforbruget skyldes primært forsinkede besparelser på projektet ’Kloge m2’, hvor der mangler salgsindtægter og driftsbesparelser for 9,5 mio. kr. Beløbet er inklusiv overførsel af ikke-realiserede besparelser på 5,8 mio. kr. fra 2021 – 2023, salg af bygninger i 2024, etableringsudgifter i realiseringen af ’Tættere sammen’ og driftsbesparelser. Flere af Kapacitetsudvalgets anbefalinger kan først realiseres i de kommende regnskabsår.

Puljen til udvendigt bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service er i år 6 mio. kr. mindre end normalt. Der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. Det skyldes nødvendige akutte investeringer i vedligehold, som finansieres af puljen i 2025.

På Kultur & Fritid og landdistrikter forventes et samlet mindreforbrug på 8 mio. kr. Det skyldes bl.a., at nogle afsatte puljemidler bevilges i 2024, men bliver først udbetalt i årene efter, når projekterne er afsluttede. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, udviklingspuljen med videre.

Udvalget for Teknik og Miljø forventer at balancere

Samlet set forventer de skattefinansierede områder under Teknik og Miljø budgetoverholdelse.

Det brugerfinansierede område - affaldsområdet:

Der forventes et merforbrug på ca. 2 mio. kr. på affaldsområdet, hvilket skyldes ikke-budgetlagte prisstigninger i forbindelse med afhentning og bearbejdning af affald. Derudover er der 2 mio. kr. i mindreindtægter ligeledes på affaldsområdet.
Over en årrække skal det ”hvile i sig selv”.

Udvalget for Vækst og Klima forventer at balancere

Efter tilførsel af 0,5 mio. kr. til vandløbsvedligehold ved bevillingskorrektionen i september forventes budgettet at balancere.

Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 41 mio. kr. mindre end budgetteret

Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlægsarbejder m.v., som udgør i alt 59 mio. kr., hvilket bl.a. omfatter daginstitutionen i Tørring, varmekonvertering/energibesparelser samt Ringvej Øst.

Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 18 mio. kr.

Dette omfatter både mer- og mindreindtægter i forhold til det budgetlagte.

Likviditet

Likviditeten udgør ultimo oktober måned 198,9 mio. kr., hvilket er 9,6 mio. kr. mere end ved udgangen af september måned. Likviditeten forventes fortsat at have en jævn svag stigning resten af året til et niveau omkring 200 mio. kr.

Indstilling

at budgetopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.

Beslutningstema

Politisk afrapportering.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Personale

Ingen bemærkninger.

Historik

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med godkendelse af ny politisk og administrativ struktur i juni 2021 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg med opgaven at udarbejde en ny strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted kommune.

Ungdomslivet er en fase i livet, hvor man er godt på vej til at skabe og udforske sig selv, sin identitet og at træde de næste skridt ind i nye fællesskaber som en del af vejen til uddannelse og job.

Med ungestrategien vil Hedensted Kommune understrege, at vi vil noget for og med alle unge i kommunen. Dette uanset om de unge befinder sig et sted i ungdomslivet, hvor de trives og er godt på vej, eller om de står i en udsat position og på kanten af fællesskabet og har brug for støtte og hjælp til at komme videre.

For at sætte retningen for arbejdet med Ungestrategien, udarbejdede man et kommissorium, som skulle danne udgangspunkt og sikre en fælles ramme for det videre arbejde. Herefter udviklede forvaltningen i regi af KUI i samarbejde med § 17, stk. 4-udvalget og andre relevante aktører Ungestrategien og de mål, der skal sikre fremdrift i implementeringen og udmøntningen af Ungestrategien. I processen blev både unge, virksomheder, fagprofessionelle, forskere m.fl. inddraget.

Resultatet er Ungestrategien, som er rettet mod alle unge fra 7. klasse til 25 år i Hedensted Kommune.

Visionen

Alle unge fra 7. kl. til 25 år i Hedensted Kommune skal opleve et godt ungdomsliv præget af trivsel og adgang og deltagelse i meningsfulde fællesskaber i både uddannelse, fritid og job for at give dem de bedste forudsætninger for at udvikle sig til livsduelige og fremtidsparate unge.

Ungestrategien tager afsæt i eksisterende politikker på ungeområdet i Hedensted Kommune, hvor der allerede er formuleret vigtige pejlemærker, visioner og målsætninger. Ungestrategiens mission er derved funderet i kerneopgaverne på tværs af de forskellige kerneområder, som bl.a. er beskrevet i:

• Det gode liv

• Børne-og Ungepolitikken

• Visionsplan for Beskæftigelse

Samtidig er Ungestrategiens mission forankret på tværs af lovgivninger som Lov om Social Service, Lov om en Aktiv Beskæftigelse, Lov om Kommunal Ungeindsats samt Folkeskole-og Ungdomsskoleloven.

Arbejdet med Ungestrategien resulterede i fire overordnede spor og en række ungestrategiske mål, som man i Hedensted Kommune gerne vil arbejde videre med og sætte et særligt fokus på. De fire sporer:

• Fællesskaber og fleksible ungemiljøer

- sammen skal vi skabe et godt ungemiljø – alternative og rummelige ungemiljøfrirum – der giver plads til og mulighed for, at alle unge kan blive en del

af et fællesskab

• En koordineret og sammenhængende indsats for de unge

- ungeområdet skal være præget at gode overgange og stærke sammenhænge, som skaber et sammenhængende ungeområde og oplevelsen af helhed

• Vejen til uddannelse og job

- sammen skal vi sikre flere veje at gå og plads til fejl

• Hurtig og let tilgængelig hjælp ved mistrivsel

- Sammen skal vi sørge for, at alle unge har mulighed for hurtigt og nemt at få hjælp, når de har burg for det

Ungestrategien blev vedtaget d. 20. december 2023. Der har efterfølgende været afholdt to temadage med særligt fokus på vidensdeling og styrkelse af den relationelle kapacitet. Temadagene blev afholdt i hhv. marts og november 2024 for medarbejderne, som har arbejdet med implementeringen af de tiltag og aktiviteter, der er kommet ud af Ungestrategien. På temadagene har både frontpersonale og ledere deltaget.

Herudover er der som nævnt sat en masse tiltag, aktiviteter og indsatser i søen, som hver især er med til at understøtte de fire spor. Aktiviteterne inkluderer bl.a. Forældrekontakten, OCN-læringsbeviser, Omvendt Uddannelsesmesse, øget fokus på fritidsjob, opsøgende klub og Projekt Fælles om Ungelivet, aktivitetskatalog for Ungdomsskolen, Virksomhedsbus for blot at nævne nogle få.

Endeligt er samarbejdet på tværs af afdelingerne i KUI blevet meget tættere – både i løbet af processen med udviklingen af Ungestrategien og i den efterfølgende implementering. Voksenhandikap er desuden blevet en del af det tætte samarbejde og KUI-styregruppen.

.

Kommunikation

Sagen bliver behandlet på møde både i Udvalg for Læring og i Udvalg for Beskæfigelse i december 2024.

Lovgrundlag

Ingen bemærknnger

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Udvalget orienteres om nyt fra Læring.

Sagsfremstilling

• Etablering af børnehavegruppe Tørring Skole
• Teamleder Børnehandicap

Indstilling

At udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Udvalgets medlemmer skriver under her.