Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Fælleskab 2022-2025
    Mødedato: 26. juni 2024 18:30
    Mødested: Teamsmøde

    Sagsnr.: 18.00.00-A00-8-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Fællesskab skal tage stilling til Hornsyld Idrætscenters ansøgning om ekstraordinært tilskud.

    Økonomi

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. april 2024 årsregnskabet for 2023 og overførselsbeløb fra 2023 til 2024. Af overførsler er der reserveret 2,5 mio. kr til ekstraordinært tilskud til svømmehaller. Der er ca. 2,1 mio. kr tilbage af dette beløb.


    I renoveringsperioden har Hornsyld Idrætscenter modtaget tilskud svarende til det kommunale forbrug af timer til skole- og børnehavesvømning i 2022. I 2023 modtog idrætscentret 0,9 mio. kr.

    I 2024 modtager idrætscentret for 1. halvår 0,6 mio kr.


    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 24. nov. 2021 at godkende et kommunalgaranteret lån på 26,4 mio. kr og en forhøjelse af driftstilskud på 730.000 kr årligt til finansiering af afdraget.

    Den 28. september 2022 godkendte Kommunalbestyrelsen en forhøjelse af kommunalgaranteret lån med 5,1 mio. kr. Hornsyld Idrætscenter anmodede om forhøjet driftstilskud. Anmodningen om forhøjet driftstilskud blev videresendt til budgetforhandlinger, hvor det ikke blev imødekommet. Den 21. juni 2023 godkendte Kommunalbestyrelsen en forhøjelse af det kommunalgaranteret lån med 5,27 mio. kr.


    Bestyrelser og ledelse af svømmehallerne i Gudenåcenteret, Hornsyld Idrætscenter og Hedensted Centret havde den 26. juni 2023 inviteret Udvalget for Fællesskab til møde om fremtiden for svømmehallerne og svømmehallernes økonomi.

    Bestyrelserne for svømmehallerne meddelte, at de på grund af større energiomkostninger, inflation samt øget gæld i forbindelse med renovering af svømmehallerne, er udfordret på deres driftsøkonomi, og de gav udtryk for, at vilkår vedrørende det nuværende kommunale tilskud ikke giver mulighed for at spare op til større renoveringer.


    På baggrund af dette møde drøftede Udvalget for Fællesskab den 8. august 2023 det kommunale tilskud til svømmehaller. Og Udvalget for Fællesskab besluttede den 5. september 2023 at bruge akkumulerede midler inden for eksisterende ramme for Kultur og fritid til ekstraordinært tilskud til de tre svømmehaller.

    Udvalget for Fællesskab besluttede den 5. september 2023, at give et ekstraordinært tilskud til svømmehallerne, hvor Hornsyld Idrætscenter modtog et ekstraordinært tilskud på 533.333 kr.

    Sagsfremstilling

    Hornsyld Idrætscenter har indsendt en ansøgning på et ekstraordinært driftstilskud, hvor de meddeler, at Hornsyld Idrætscenter står i en akut økonomisk udfordring, da alle opsparede midler er brugt i forbindelse med renovering af svømmehallen.


    Efter flere forsinkelser skulle Hornsyld Svømmehal være genåbnet den 1. marts 2024. Det viste sig dog, at de to store bassiner var utætte, hvilket betyder, at åbningsdagen er uvis og at der for nuværende er en igangværende syn og skøn sag.

    Hornsyld Idrætscenter meddeler, at idrætscentret ikke har likviditet til at betale de forventede udgifter for 3. kvartal 2024. Skulle svømmehallen ikke blive åbnet inden 4. kvartal 2024, vil Hornsyld Idrætscenter stå med lignende økonomiske udfordringer.


    Hornsyld Idrætscenter ansøger om 512.000 kr, der svarer til differencen mellem den forventede indtægt og udgiften til lønninger, energiudgifter, klor/syre badevandsprøver samt afdrag på et kommunalgaranteret lån.



    Kommunikation

    Beslutning meddeles Hornsyld Idrætscenter.

    Indstilling

    at der gives et ekstraordinært tilskud på 512.000 kr.

    Beslutning

    Godkendt som indstillet.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-25-23

    Beslutning

    Godkendt

    Sagsnr.: 00.30.04-S00-6-23