Referater - Arkiv 2022-2025
Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.
Udvalg: Udvalget for Fælleskab 2022-2025
Mødedato: 11. januar 2022 16:00
Mødested: Tørring
Sagsnr.: 00.00.00-P35-24-21
Beslutningstema
Der skal vælges formand og næstformand for udvalget for Fællesskab.
Økonomi
Udgifter til vederlag mv., herunder aflønning af formand og næstformand, er indeholdt i budgettet.
Historik
Det konstituerende møde blev afholdt den 1. december 2021.
Sagsfremstilling
I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse, § 22, stk. 1, vælger udvalgene selv deres formand. Udvalgsformand og næstformand skal derfor udpeges på det første udvalgsmøde.
Kommunikation
Beslutningen offentliggøres på hjemmesiden.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, § 22, stk. 1. (se bilag).
Indstilling
Kasper Glyngø vælges som formand Søren Vanting vælges som næstformand
Beslutning
Godkendt
Sagsnr.: 00.00.00-A00-1-22
Beslutningstema
Udvalget skal drøfte samarbejdet i Udvalget og formandsskabets rolle.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Jf. notatet "Fremtidig politisk organisering og arbejdsform - Hedensted Kommune", som Byrådet godkendte den 23. juni 2021 (se bilag), tages ved udvalgets opstart.
- en fælles drøftelse af forventningerne til samarbejde i udvalget samt
- en fælles drøftelse af henholdsvis formandskabets og direktørens rolle, så denne er tydelig for alle udvalgsmedlemmer.
Indstilling
at udvalget drøfter samarbejdet i udvalget og formandskabets og direktørens rolle.
Beslutning
Samarbejde drøftet
Sagsnr.: 00.00.00-P35-24-21
Beslutningstema
Udvalget for Fællesskab skal vælge 2 repræsentanter samt personlige suppleanter til bestyrelsen for Hjarnø Færgefart.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Der skal udpeges to medlemmer samt 2 personlige suppleanter til bestyrelsen for Hjarnø Færgefart. Udpegningen er henlagt til Udvalget for Fællesskab.
Sagsfremstilling
Der skal udpeges 2 medlemmer samt 2 personlige suppleanter til bestyrelsen for Hjarnø Færgefart.
Lovgrundlag
Vedtægter for Hjarnø Færgefart § 3 godkendt af byrådet den 28. september 2016.
Indstilling
Udvalget for Fælleskab udpeger 2 repræsentanter samt 2 personlige suppleanter til bestyrelsen for Hjarnø Færgefart.
Beslutning
Valgt: Jakob Toftebjerg - Søren Vanting er suppleant for Jakob Toftebjerg
Valgt: Mads-Peder Winther Søby - Kasper Glyngø er suppleant for Mads-Peder Winther Søby
Sagsnr.: 04.04.00-A00-1-21
Beslutningstema
Udvalget for Fællesskab skal vælge én repræsentant til foreningen Idræts- og Fritidsfaciliteter Danmarks (IFFD) repræsentantskab.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Fritid & Fællesskab besluttede på udvalgsmødet den 8. juni 2021 at melde Hedensted Kommune ind i foreningen Idræts- og Fritidsfaciliteter Danmark.
Sagsfremstilling
Foreningen Idræts- og Fritidsfaciliteter Danmark (IFFD) er en interesseorganisation inden for idrætssektoren og med fokus på idrætsfaciliteter. Foreningen er stiftet med udgangspunkt i et behov for mere viden, mere erfaringsudveksling og mere indflydelse på de rammebetingelser og overordnede politikker, som idrætssektoren er underlagt.
Der skal udpeges én repræsentant, der skal indgå i foreningens repræsentantskab. Der er ordinær generalforsamling i foreningen den 24. marts 2022. Generalforsamlingen afvikles i forbindelse med en konference om idræt, sundhed og velfærd i Aarhus.
Indstilling
at Udvalget for Fællesskab udpeger én repræsentant til foreningen Idræts- og Fritidsfaciliteter Danmarks repræsentantskab.
Beslutning
Valgt: Finn K. Abrahamsen
Sagsnr.: 20.00.00-A00-2-21
Beslutningstema
Udvalget for Fællesskab skal præsenteres for udvalgets område.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Udvalget for Fællesskab har fokus på kommunens fællesskaber samt det gode liv og skal skabe bæredygtige rammer og vilkår, som alle kan udvikle sig i. Udvalget beskæftiger sig derfor med opgaver indenfor:
- Kultur & fritidsområdet
- Folkeoplysning herunder Fritidsudvalget
- Kultur-,idræts-, og fritidsforeninger
- Fritids- og idrætsfaciliteter
- Forsamlingshuse
- Lokalarkiver
- Biblioteker
- Kulturskole
- Museer
- §18 midler til frivilligt socialt arbejde
- Friluftsliv og Outdoor
- Ejendomsservice og kloge m2
- Transport (bus, færger og flekstrafik)
- Strategisk by- og landsbyudvikling
- Lokalråd
- Landdistrikter
- Borgerdeltagelse
- Det gode liv
På udvalgsmødet præsenteres det samlede område med fokus på ressourcer, status og fokusområder. Derudover præsenteres et årshjul for møder med områdets aktører.
Indstilling
at præsentationen tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Årshjul genoptages på kommende møde.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-19-21
Beslutningstema
- Orientering om Naturtjek
- Orientering om Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskab
Beslutning
Taget til efterretning
Sagsnr.: 00.22.04-A00-4-21
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder med videre.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
GF-generalforsamling den 12. januar 2022, Broen Hedensted.
Indstilling
at udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i fremtidige kurser og i givet fald, hvem der deltager.
Beslutning
Finn K. Abrahamsen, Kasper Glyngø og Mads Peder Winther Søby deltager.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-20-21
Beslutning
Intet at bemærke
Sagsnr.: 00.00.00-A00-1-20
Beslutningstema
Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Godkendt