Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-205
    Mødedato: 14. januar 2025 16:00
    Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale 3 og 4

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-2-25

    Beslutningstema

    Projekt Fremfærd - en sammenhængende ungeindsats - evaluering

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    EVALUERING AF PROJEKT FREMFÆRD


    Dansk Socialrådgiverforening og KL inviterede i juni 2023 landets kommuner til at deltage i projekt FREMFÆRD. Hedensted Kommune blev sammen med 13 andre kommuner, Bornholm, Egedal, Faxe, Frederikssund, Gentofte, Gladsaxe, Horsens, Langeland, Lolland, Lyngby Taarbæk, Tårnby, Odense og Vallensbæk, optagede i projektet. Projektet, som blev kaldt ”En sammenhængende ungeindsats - til gavn for den unge” var en del af ”Fremfærd Borger”.


    Projektet tog udgangspunkt i, at flere og flere unge i de seneste par år er kommet i uddannelse og beskæftigelse, men at vi langt fra er i mål. Der er nemlig stadig mange unge under 25 år, der hverken er i uddannelse eller job. Og står man som ung uden job eller uddannelse, kan det have store konsekvenser for livskvaliteten.


    Der er ikke tale om nye udfordringer, så der er stort potentiale for udvikling, hvor KUI er en del af en bærende løsning. Formålet var og er at gøre alle unge klar til uddannelse og job.


    Det var endvidere en kondition i projektet, at erfaringerne fra arbejdet i KUI skulle sættes i spil, deles og arbejdes videre med, og det var udgangspunktet for Dansk Socialrådgiverforening og KL at etablere et samarbejde, som havde til formål at dele og udbrede gode erfaringer og understøtte en tværfaglig og sammenhængende ungeindsats.


    Projektet tog udgangspunkt i følgende problemstillinger:

    • Hvordan understøtter og samarbejdes der bedst om at få de unge i uddannelse og job?

    • Hvordan arbejdes der på tværs og sammen med den unge mod fælles mål?

    • Hvad sker der i praksis? Hvordan findes der frem til de unges potentialer?


    Den konkrete rammesætning af projektet blev formet sammen med de deltagende kommuner:

    • Dele viden, erfaringer og inspiration i forhold til arbejdet med en sammenhængende ungeindsats.

    • Pege på virksomme metoder og gode løsninger til at arbejde tværgående og med fælles mål for øje.

    • Skabe et konkret afsæt for, at kommunerne kan kvalificere og videreudvikle ungeindsatsen (vidensspor og konkret handlespor).


    Det er gennem projektet udviklet et praksiskatalog, hvor det bl.a. konkluderes, at KUI omfatter en bred målgruppe af unge med komplekse og forskelligartede problemstillinger. Fælles for de unge er et behov for en målrettet og differentieret indsats, der tager højde for deres individuelle udfordringer og styrker.


    Der peges i kataloget også på virksomme indsatser:

    Tidlig indsats: Jo tidligere en indsats sættes i gang, desto bedre er chancerne for, at den unge kommer i uddannelse eller job. Dette inkluderer tidlig opsporing og forebyggelse af problemer.


    Helhedsorienterede og parallelle indsatser: Kombinerede indsatser, der adresserer flere aspekter af de unges liv samtidigt. Fx en kombination af uddannelses/beskæftigelsesmæssig støtte samt forskellige former for social og praktisk støtte.


    Motivation og relationer: Indsatser, der formår at motivere de unge og skabe stærke relationer mellem de unge og deres vejledere, mentorer eller andre nøglepersoner, skaber bedst resultater.


    Særligt fokus i overgange: F.eks. fra skole til ungdomsuddannelse eller fra uddannelse til arbejde. Det indebærer kontinuerlig vejledning og en koordineret indsats mellem involverede aktører.


    Tæt opfølgning og støtte: Kontinuerlig opfølgning og støtte fra en gennemgående kontaktperson eller mentor er essentielt for at sikre, at den unge fastholder motivationen og udviklingen.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    KUI drøfter hvordan, vi inddrager de unges stemmer.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-25

    Beslutningstema

    Orientering om flytning af opgaven vedrørende veterankoordinator.

    Økonomi

    Se sagsfremstilling.

    Personale

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Se sagsfremstilling.

    Sagsfremstilling


    Historik:

    Hedensted kommune har siden 2018 haft vedtaget en veteranpolitik. Politikken har løbende været til servicetjek ved Udvalget for Fællesskab, hvor veteranområdet frem til nu har været organiseret.

    Frem til nu har aktiviteterne været delt mellem Fællesskab og Beskæftigelse, med planlægning afholdelse af bl.a. Flagdag i Fællesskab og Veterankoordinatoren i Beskæftigelse.

    Det er nu besluttet at samle indsatserne for veteranerne i Beskæftigelse.


    Veteranpolitikkens formål er:

    • At sætte fokus på de krigsveteraner, der er bosiddende i Hedensted Kommune.

    • At sende et politisk signal om at Hedensted Kommune anerkender den vigtige indsats som kommunens krigsveteraner har ydet for det danske samfund.

    • At tjene som redskab til at signalere forståelse og vilje til, at gøre hvad der skal til for at veteranerne og deres pårørende får så godt et liv som muligt i Hedensted kommune.

    Der er i forbindelse med budget 2025 afsat 50.000 kr. til veteranområdet.


    Nuværende aktiviteter og indsatser samt tiltag der støttes:


    Veterankoordinator:

    Jobcentret har en veterankoordinator, der har til opgave at være en indgang til kommunen for veteranerne. Veterankoordinatoren har til opgave at vejlede og støtte den enkelte veteran i samarbejde med kommunen med henblik på at guide til de rette indsatser og tilbud i kommunen samt støtte til fastholdelse af beskæftigelse. Veterankoordinatoren har desuden til opgave at være vidensperson i forhold til veteranområdet og både sikre vidensdeling samt vejlede kommunens ansatte i forhold til veteranområdet.


    Flagdagen:

    Hedensted Kommune har årligt en markering af Flagdagen 5. september med et arrangement, hvor veteraner og deres pårørende inviteres til en festlig markering med taler, mad og drikke samt udlevering af børnemedaljer. Flagdagen har tidligere været arrangeret af Kultur, Vækst og Udvikling og udgifterne afholdt af Politik og Udvikling. Det er oplyst, at Flagdagen fremover skal afholdes for en del af de midler, der er afsat i budget 2025 til området.


    Sparringsmøder med gruppe af interessenter:

    Der er foreløbig afholdt et møde med gruppen i juni 2024. Der er indgået aftale om løbende møder 1-2 gange årligt.


    Samarbejde med Veterancenter og samarbejdskommuner:

    Veterankoordinatoren har et samarbejde med Veterancentret samt med kollegaer i omliggende kommuner i form af formaliseret netværk for veterankoordinatorer. Der henvises til Veterancentret på kommunens hjemmeside.


    Veterancafé Horsens-Hedensted:

    Hedensted Kommune yder økonomisk støtte til Veterancafé Horsens-Hedensted via §18-puljen. Veterancaféen er et frirum for veteraner og pårørende i Horsens og Hedensted. Her kan de snakke, dele erfaringer og være sammen med ligesindede. Man kan ligeledes få rådgivning om, hvordan man kommer videre med sit liv eller få støtte af en bisidder ved møder med myndigheder og styrelser. Endelig arrangerer veterancaféen også udflugter, virksomhedsbesøg og andre aktiviteter.


    Veteran Refugium Stenderup samt værested:

    I forbindelse med budget 2024 har der været afsat 100.000 kr. til veteranindsatsen. Udvalget for Fællesskab har af disse bevilget 74.430 kr. til etablering af Veteran Refugium Stenderup samt drift det første år. Efterfølgende er der via §18-puljen bevilget midler til etablering af et værested i form af en skurvogn m.m. i sammenhæng med refugiet.


    Fremtidig indsats:

    Det foreslås at der arbejdes på et større samarbejde med de frivillige om veteranindsatsen i Hedensted Kommune herunder udbygning af den eksisterende sparringsgruppe med faste møder flere gange årligt med en udvidet kreds, der kan være med til at sætte veteranindsatsen på dagsordenen samt formidle information til og fra veteranerne, således at kommunens indsats målrettes veteranerne behov. Herunder en dialog omkring, hvordan den fremtidige fejring af Flagdagen bedst imødeser veteranernes og deres pårørendes ønsker.

    Indstilling

    at Udvalg for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Veterankoordinator faciliterer 2-3 møder, hvor veteranforeningen inviteres ind.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-3-25

    Beslutningstema

    Orientering om lovændringer pr. 1. januar 2025 som følge af L 74 om Forenkling og målretning i sygedagpengesystemet.

    Økonomi

    Forslaget om færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse skønnes med betydelig usikkerhed at betyde, at ca. 60.000 samtaler med sygemeldte fra beskæftigelse vil bortfalde.

    Det skønnes, at dette vil medføre kommunale mindre udgifter på 52,2 mio. kr. årligt, efter skat og tilbageløb. For Hedensted Kommune svaret det til en besparelse på kr. 605.756 årligt, hvilket er indregnet i budget 2025.

    Historik

    Beskæftigelsesministeriet fremlagde i pressemeddelelse den 14. marts en ny aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet.


    Aftaleteksten har været forelagt og drøftet med Udvalget for Beskæftigelse 8. april 2024.


    Aftalens fire fokusområder:

    • En større målretning mod den enkelte borgers behov

    • Mere værdighed i mødet med systemet

    • Mere smidighed i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende læger

    • Sammenhæng med Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats.


    Fakta om aftalen jævnfør Beskæftigelsesministeriets pressemeddelelse:

    • Fleksibel brug af rehabiliteringsteams

    • Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteams

    • Mestringsforløb skal gives ud fra en faglig vurdering

    • Forenkling af visitationskategorierne

    • Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse

    • Styrket fokus på kommunernes kontakt med alvorligt syge

    • Forenkling af "Mit sygefravær"

    • Mulighed for at vise lægeattester for sygemeldte borgere

    • Afskaffelse af generelt krav om lægeattester

    • Undersøge mulighed for at ændre i kommunens anmodning om lægeattester.



    Sagsfremstilling


    Folketinget har d. 19.december 2024 vedtaget lovforslag L 74 om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet.



    Lovforslaget udmønter de dele af Aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet fra marts 2024, som kræver lovændringer i henholdsvis Lov om sygedagpenge, Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.


    I det følgende beskrives de enkelte dele af lovforslaget i hvert afsnit:

    1. Fleksibel brug af rehabiliteringsteamet for personer i jobafklaringsforløb

    2. Fleksibel sammensætning af rehabiliteringsteamet

    3. Afskaffelse af den generelle ret til mestringsforløb

    4. Forenkling af visitationskategorier

    5. Færre krav til sygemeldte fra beskæftigelse

    5.1. Samtaler

    5.2. »Min Plan«

    5.3. Kontakt til arbejdsgiver

    5.4. Afskaffelse af trappemodellen

    6. Afskaffelse af krav om lægeattester i alle sager.


    Vedhæftet orientering skrivelse fra STAR af 19. december 2024.

    Marianne Larsen-Jensen, chef for Arbejdskraft, gennemgår lovændringernes indhold på mødet.


    Status januar 2025:

    Vi har som led i implementering af lovforslaget ændret på vores forventede forbrug på rehabiliteringsteam i 2025 og nedskaleret med forventning om at meget for jobafklaringssager fremover skal drøftes. Sygedagpengeteamet arbejder på at implementere de nye regler.

    Der er planlagt kommunikation til relevante parter – se nedenunder.


    Kommunikation

    Der er lavet en nyhed til Erhvervs nyhedsbrev om ændringerne i forhold til virksomhederne som arbejdsgivere.


    Lægerne er orienteret om de forventede nye ændringer på KLU i november 2024.


    Kommunens HR er orienteret i forbindelse med møde med HR, der planlægges yderligere information til institutionsledere m.v.


    Der er dialog med de øvrige forvaltninger om fremtidig deltagelse på rehabiliteringsteamet, og hvordan vi sikre det tværfaglige samarbejde. Forventes en endelig aftale primo januar 2025.


    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at Udvalg for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-12-24

    Beslutningstema

    Status for projekt Grøn omstilling, en nøglebrik til social bæredygtighed fremlægges til orientering sammen med uddybende beskrivelse af det efterfølgende investeringsprojekt Grøn omstilling og socialt ansvar.

    Økonomi

    Investeringsprojektet betyder allokering af 550.000 kr., svarrende til en medarbejder til projektet. Midlerne er budgetteret og finaniseret via midler afsat til beskæftigelsesindsatsen under Udvalget for beskæftigelse.

    Personale

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Udvalget for Beskæftigelse godkendte på møde den 28. maj 2024, punkt 64 iværksættelse af investeringsprojektet Grøn omstilling og socialt ansvar.


    Oplæg til projekt Grøn omstilling - en nøglebrik til social bæredygtighed blev forelagt Udvalget for Beskæftigelse den 9. august 2022.

    Bevillingen af projekt Grøn omstilling - en nøglebrik til social bæredygtighed blev forelagt Udvalget for Beskæftigelse den 10. januar 2023, punkt 4.

    Status for projekt Grøn omstilling - en nøglebrik til Social Bæredygtighed, punkt 125, møde i Udvalget for Beskæftigelse den 5. decemter 2023.

    Status for projekt Grøn omstilling - en nøglebrik til Social Bæredygtighed, punkt 54, møde i Udvalget for Beskæftigelse den 7. maj 2024.


    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune deltager frem til udgangen af marts 2025 i et EU Socialfondsprojekt Grøn omstilling, en nøglebrik til social bæredygtighed. Projektet blev iværksat primo 2023 sammen med videnshuset CABI, som er tovholder for projektet. Projektet har udviklet og implementeret praksisnære tilgange til kobling af grøn omstilling og social inklusion i virksomheder på en måde, som styrker virksomhedernes udvikling. Der er og har været stor interesse for projektet, ligsom der er stor interesse for arbejdet med bæredygtighedsrapporter. Samtidig er der gennemført holdforløb for ledige med fokus på FN verdensmål og grøn omstilling samt holdforløb for ledige og ansatte med fokus på bæredygtighedsrapporter.


    Vedhæftet nærværende sagsfremstilling er seneste status, som er fra august 2024. Den endelige evaluering vil være tilgængelig medio 2025.

    Udvalget for Beskæftigelse har på baggrund af de gode erfaringer fra ovenstående projekt besluttet at forankre indsatserne i et lokalt investeringsprojekt Grøn omstilling og socialt ansvar. Konkretiseringen af investeringsprojektet er vehæftet nærværende sagsfremstilling.


    Investeringsprojektets formål

    Projektets formål er at fremme grøn omstilling i virksomheder ved at støtte private virksomheder i overgangen til mere bæredygtige løsninger og samtidig øge beskæftigelsesmulighederne for ledige. Formålet er derfor også at styrke lediges kometencer til at indgå i jobfunktioner i virksomheder, som dels understøtter virksomhedernes grønne omstilling, dels fremmer virksomhedernes tilgange til at arbejde med bæredygtighedsrapporter.


    Væsentlige mål

    • Styrke virksomhedernes omstilling til grønne og bæredygtige løsninger.
    • Fremme samarbejdet mellem jobcenter, virksomheder og uddannelsesinstitutioner for at give støtte til den grønne omstilling.
    • At der i tilknytning til kommunens beskæftigelsesindsatser udvikles og impelementeres en tilgang, som understøtter den grønne omstilling i kommunens virksomheder, og som er jobskabende.


    Den uddybende beskrivelse af projektet gennemgås nærmere på mødet.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at status på projekt Grøn omstilling, en nøglebrik til social bæredygtighed godkendes, og

    at den uddybede projektbeskrivelse for investeringsprojektet Grøn omstilling og socialt ansvar godkendes.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-23

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Månedsvise opgørelser.

    Sagsfremstilling

    Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.


    Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene. Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.


    Oversigten for december 2024 er vedhæftet som bilag. Endvidere er tilknyttet et bilag med status på ledigheden for jobparate målgrupper.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-28-24

    Beslutningstema

    Der ønskes en drøftelse af emner til udvalgsseminaret den 4. marts 2025.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Personale

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Juni 2022 vedtog kommunalbestyrelsen Sammen om Hedenstederne, kommunalbestyrelsens strategi for perioden 2022-2025. Kommunalbestyrelsen og de enkelte politiske udvalg har haft fokus på implementering og årlig afrapportering på kommunalbestyrelsens strategi. Som led i afrapporteringen på den samlede udvalgsperiode skal der i alle udvalg afholdes seminarer i februar/ marts.

    På møde i Udvalget for Beskæftigelse den 12. november 2024, punkt 113 blev det besluttet at afholde seminar i forbindelse med udvalgsmødet den 4. marts.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med afrapporteringen på kommunalbestyrelsens strategi 2025 er det besluttet, at alle politiske udvalg skal afholde et seminar, hvor der ses tilbage på de beslutninger og resultater, som udvalgene har tilvejebragt, hvor der reflekteres over den nuværende situation, ligesom der etableres overblik over kommende reformer og udfordringer. Ud fra drøftelserne på udvalgsseminaret udarbejdes en 2-sidet rapport opslag, som skal indgå i den samlede afrapportering af nuværende kommunalbestyrelses strategi. De to sider kan f.eks. indeholde oversigt over de væsentligste beslutninger og resultater, et aktuelt situationsbillede for udvalget, et fremtidsblik på det, som skal arbejdes med i den kommende tid samt billeder og videoer.

    Vedhæftet er oplæg til udvalgets prioritering af 3 emner til seminaret den 4. marts.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse beslutter hvilke tre temaer, der skal behandles på udvalgsseminaret i marts.

    Beslutning

    3 ønsker til oplæg:

    - samarbejde Erhverv, Beskæftigelse og Social Omsorg.

    - fremtidens borgerservice.

    - beskæftigelse af borgere med psykiske lidelser og dobbeltdiagnoser (1+2).



    Sagsnr.: 00.00.00-A30-3-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Beskæftigelse skal udpege en repræsentant til Kapacitetsudvalget.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Økonomiudvalget behandlede på sit møde den 9. december 2024 en sag om udpegning af medlemmer til det kommende kapacitetsudvalg. Beslutningen herfra blev "Økonomiudvalget anbefaler Henrik Alleslev til Kapacitetsudvalget. Fagudvalgene udpeger i

    januar måned hver især et medlem til udvalget, hvorefter arbejdet kan påbegyndes." ( se bilag).

    Sagsfremstilling

    Jævnfør Økonomiudvalgets beslutning fra mødet den 9. december 2024 anmodes Udvalget for Beskæftigelse om at udpege en repræsentant til det kommende kapacitetsudvalg.

    Indstilling

    at udvalget for Beskæftigelse udpeger en repræsentant til Kapacitetsudvalget.

    Beslutning

    Viggo Kjær Poulsen valgt.

    Sagsnr.: 14.20.04-P19-1-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til anlægsbevilling for brandsikringstiltag og tilgængelighed i kommunale bygninger.

    Økonomi

    Der søges om anlægsbevilling på 2 millioner kr. til brandsikringstiltag og tilgængelighed i kommunale bygninger.

    Ansøgningen kan finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten for 2025 til formålet.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    I forbindelse med gennemgang og brandsyn af kommunale bygninger er administrationen blevet opmærksom på, at der i enkelte bygninger findes brandmæssige forhold samt tilgængelighedsforhold, som ikke vurderes tilfredsstillende.

    Forhold kan eller kan ikke på tidligere tidspunkter have været lovlige, men vurderedes uanset dette som nødvendige at forbedre.

    I løbet af 2024 er forhold blevet samlet i en pulje, som blev prioriteret i forbindelse med budget 2025.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med gennemgang og brandsyn af kommunale bygninger er administrationen blevet opmærksom på nedenstående forhold, som foreslås forbedret.

    Der er tale om kommunale bygninger tilknyttet henholdsvis Social Omsorg, Læring og Beskæftigelse.


    Social Omsorg:

    Højtoften, Lindved

    Etablering af samtalerum, 200.000 kr.


    Kildebjerget

    Etablering af rampe til sal for god tilgængelighed for kørestolsbrugere, 150.000 kr.


    Sundhedshuset

    Installering af røgalarmanlæg og udskiftning af branddøre iht. gl. byggetilladelse, 150.000 kr.


    Alle plejehjem

    Montering af enkelte branddøre og dørpumper, 200.000 kr.


    Søndergården, Juelsminde

    Opdeling af brandsektioner og installering af flugtvejsdøre, 500.000 kr.


    Læring:

    Stjernevejskolen

    Nyt brandalarmanlæg, 350.000 kr.


    Ølsted Skole

    Ændring af brandforhold i kælder samt montering ekstra flugtvejsdøre, 125.000 kr.


    Hedensted og Løsning Skole

    Udarbejdelse af brandstrategier samt enkelte branddøre, 250.000 kr.


    Beskæftigelse:

    Egehøjskolen

    Udbedring af defekte brandskydedøre, 75.000 kr.

    Indstilling

    at Udvalget for Social Omsorg, Udvalget for Læring og Udvalget for Beskæftigelse indstiller til Kommunalbestyrelsen, at der meddeles anlægsbevilling på 2 millioner kr. til brandsikringspulje.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-P35-4-24

    Beslutningstema

    Formanden orienterer.

    Beslutning

    - orientering om samarbejde med Glud Museum.

    - AnsvarligHedensted.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-24

    Beslutning

    Intet.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-24

    Beslutningstema

    Her skriver Udvalgets medlemmer under digitalt.

    Beslutning

    Intet.