Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-205
    Mødedato: 13. august 2024 16:00
    Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale 3 og 4

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-18-24

    Beslutningstema

    Orientering om vedtaget lovforslag med ikrafttrædelse 1. juli 2024.

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser er indregnet i det foreløbige budgetforslag 2025-2028  med 44.138 kr. til administrative udgifter henhørende under Økonomiudvalget (2024 priser).

    Historik

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Orientering om vedtaget lovforslag med ikrafttrædelse 1. juli 2024 - se vedlagte bilag.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-19-24

    Beslutningstema

    Orientering om vedtaget lovforslag med ikrafttrædelse d. 1. januar 2025.

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser er indregnet i det foreløbige budgetforslag 2025-2028  med 78.383 kr.  til administrative udgifter henhørende under Økonomiudvalget (2024 priser)..

    Historik

    inegen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Orientering om vedtaget lovforslag med ikrafttrædelse d. 1. januar 2025 - se vedlagte bilag.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.


    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-22-24

    Beslutningstema

    Orientering om nyt kontanthjælpssystem med ikrafttrædelse 1. januar 2025 samt allerede vedtaget lov om skærpet optjeningskrav.

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser for den sammenhængende lovpakke under Udvalget for Beskæftigelse er indregnet i det foreløbige budgetforslag 2025. Beregningen er foretaget på baggrund af de økonomiske konsekvenser beskrevet i lovforslaget.


    I 2025: -597.282 kr., 2026: -754.836 kr., 2027: -884.424 kr. og 2028: -1.300.691kr.


    Ændringerne er indregnet i den økonomiske aftale med kommunerne, på trods af, at loven ikke er vedtaget. Dog er de administrative udgifter endnu ikke en del af den økonimiske aftale.


    Historik

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre er enige om at gennemføre en reform af kontanthjælpssystemet, som forenkler systemet, understøtter at flere kommer i arbejde og hjælper børnene.


    Reformen af kontanthjælpssystemet hænger sammen med to andre politiske aftaler, som regeringen har indgået:

    1.aftalen om ny arbejdspligt (fremsat i høring med høringsfrist den 12.08.2024)

    2.aftalen om skærpede optjeningsregler (fremsat i høring med høringsfrist den 12.08.2024)


    Det nuværende kontanthjælpssystem består af en lang række satser og særlige ordninger, som gør systemet svært at forstå og vanskeligt at administrere.


    Aftale og lovforslag vil blive gennemgået på mødet.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.



    Sagsnr.: 15.00.00-P20-1-24

    Beslutningstema

    Status på igangværende investeringsprojekter forlægges Udvalget til drøftelse og godkendelse.

    Økonomi

    ingen bemærkninger.

    Personale

    ingen bemærkninger.

    Historik

    Iværksættelse af investeringsprojekterne blev godkendt på møder i Udvalget for Beskæftigelse, henholdsvis den 6. juni, punkt 62 og den 15. august 2023, punkt 75. På møde i Udvalget for Beskæftigelse den 16. januar punkt 4 blev de uddybende beskrivelser af investeringsprojekterne godkendt.


    Sagsfremstilling

    Vedhæftet er uddybende status for de 5 investeringsprojekter, som blev godkendt af Udvalget for Beskæftigelse i den 6. juni og 15. august 2023, med efterfølgende godkendelse af uddybende beskrivelser den 15. august 2023.


    Status beskrivelserne gennemgås på mødet.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    At fremlagte statusbeskrivelser for investeringsprojekter drøftes

    At fremlagte statusbeskrivelser for investeringsprojekter godkendes

    At den jobrettede fokus i beskæftigelsesindsatsen drøftes.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-16-24

    Beslutningstema

    Ekspertgruppens anbefalinger på beskæftigelsesområdet.

    Personale

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har som planlagt offentliggjort deres anbefalinger til en reform af beskæftigelsesindsatsen.


    Ekspertgruppens afrapportering indeholder én model med en række provenugivende initiativer, der summer til tre mia. Besparelsen opnås på følgende måde:


    Drift af jobcentre 1,2 mia. kr.

    Øvrig vejledning og opkvalificering 1,0 mia. kr.

    Anden indsats (ordinær uddannelse. mv.) 0,6 mia. kr.

    Afledt ydelsesbesparelse 0,1 mia. kr.

    Beskæftigelseseffekt 0,1 mia. kr.


    Ekspertgruppen foreslår, at reformen indfases over en fireårig periode fra 2026 – 2030. Hovedsporene i ekspertgruppens anbefalinger er følgende:


    Nedlæggelse af jobcentrene og frihed til organisering

    Kommunerne får frihed til selv at bestemme, hvordan beskæftigelsesindsatsen skal organiseres, herunder fx sammenlægge Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Det anbefales, at formålsparagraffer på tværs af beskæftigelses- og sociallovgivningen ensrettes, og at lov om helhedsorienteret indsats ikke udmøntes, da loven bygger bro mellem meget, der nu laves om.


    Fastholdelse af a-kassernes rolle og private leverandører

    A-kasserne beholder de forsikrede ledige de første tre måneder. Borgere tæt på arbejdsmarkedet får frit valg til et digitalt jobsøgningskursus hos privat leverandør efter visitation fra kommunen.


    Fra proceskrav til resultatstyring

    Det samlede styringstryk i kommunerne reduceres, og skærpet tilsyn afskaffes. Der indføres en ny model for opfølgning på kommunerne og a-kassernes resultater – afgang til beskæftigelse, andel i ordinære timer, borger- og virksomhedsundersøgelser og andel på offentlig forsørgelse bliver styrende. De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR’erne) nedlægges, og der gennemføres mindre statslige besparelser


    Få målgrupper og massiv regelforenkling

    De 13 målgrupper reduceres til fem. Det indbefatter bl.a., at ressourceforløb, jobafklaringsforløb og revalidering afskaffes. Samtidig fjernes godt halvdelen af alle regler, og antallet af samtaler reduceres markant. For de unge afskaffes uddannelsespålægget.


    Individuelt tilrettelagt indsats for borgerne

    Frihed til sagsbehandlernes faglighed og fokus på en mere individuelt tilrettelagt indsats for borgerne. Kontaktforløbet bliver mere individuelt med færre proceskrav.
    Der indføres en fremdriftsgaranti – en årlig opfølgning - for borgere længere fra arbejdsmarkedet. Kravet om rehabiliteringsteams afskaffes, og det bliver muligt at fritage borgere for rådighed. Sygemeldte fra beskæftigelse flyttes ud af beskæftigelsessystemet.


    Uddannelsesindsatsen forenkles

    Uddannelse målrettes ledige med størst behov. Fx indføres en karens på 26 uger for ret til seks ugers jobrettet uddannelse, til gengæld omfattes kontanthjælpsmodtageren. Voksenlærlingeordningen målrettes ledige.


    Ekspertgruppen lægger op til det paradigmeskift, som KL længe har efterspurgt med mindre processtyring og færre regler. Det har KL kvitteret for i vedlagte pressemeddelelse, men i samme forbindelse problematiseret den meget markante besparelse på den kommunale beskæftigelsesindsats.


    Oplægget vil blive gennemgået på mødet.

    Kommunikation

    Sagen videresendes til orientering i Det lokale Beskæftigelsesråd.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-7-24

    Beslutningstema

    Temadrøftelse: KL borgerundersøgelse forår 2024.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Personale

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Resultater fra KL's borgerundersøgelse forår 2024 blev forelagt Udvalget den 7. maj 2024.

    Sagsfremstilling

    Vedlagt er oplæg, som går mere i dybden med væsentlige dele af KL's borgerundersøgelse fra foråret 2024.


    Dagsorden for temadrøftelsen:

    • Præsentation af undersøgelsens resultater med særlig fokus på de områder, hvor Hedensted Kommune ligger under gennemsnittet for alle kommuner.
    • Drøftelse af hvilke tiltag og indsatser, som vil kunne bidrage til bedre placeringer ved næste undersøgelse.
    • Drøftelse af overordnede forventninger til, hvor Hedensted Kommune gerne skal placere sig ved næste undersøgelse.



    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    At resultater og perspektiver for den beskæftigelsesfaglige indsats i Jobcentret drøftes med udgangspunkt i KL borgerundersøgelse 2024.

    At der tilkendegives overordnede forventninger til, hvor Hedensted Kommune gerne skal placere sig ved næste undersøgelse.

    Beslutning

    Aktivitetsparate borgere

    - Tro på og tillid til borgeren

    - Ressourcefokus.

    - Formål med plan og aktivitet.

    - Jobfokus - se på konkrete jobs.


    Afsluttede borgere

    - Konkrete planer for jobsøgning og aktiviteter.

    - Jobfokus - tale konkrete jobs.


    Forbedringer - vi skal i foråret 2025 være på niveau eller over landsgennemsnit.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-13-24

    Beslutningstema

    Drøftelse af Revisionsberetning nr. 33 - udkast.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Personale

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Revisionsberretning vil blive behandlet i Økonomiudvalget sammen med årsregnskabet og ligeledes i Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

    Vedlagt er Revisionsberetning nr. 33 for revisionsåret 2023 til orientering.


    Der er i årets beretning bemærkninger vedrørende området uddannelseshjælp og kontanthjælp.


    Følgende tiltag der er igangsat som følge af revisionens bemærkninger:


    ”I forhold til unge uddannelseshjælpsmodtagere, så har kommunen iværksat gennemgang af sager for at konstatere, hvori fejlene vedrørende manglende CV’er opstår. Dette er nu lykkes, og rådgiverne er ved gennemgang af den enkeltes sagsstamme i gang med at rette op på fejlene.


    Der er med rådgiverteamet endvidere i foråret afholdt vejledning med henblik på et større fokus på et korrekt indhold af jobsamtaler, udfærdigelse af uddannelses- og jobplaner samt vurdering af hvilken plan, der er den mest hensigtsmæssige for den pågældende borger. Der har i denne forbindelse været fokus på job- og uddannelsesmål – især i de sager, hvor borgeren ikke har et mål, men blot ønsker at komme i ufaglært arbejde.


    Kommunen afholdte i marts en undervisning for samtlige sagsbehandlere, der arbejder med borgere på kontanthjælp over 30 år, med fokus på en gennemgang af kravene til indholdet i jobsamtalerne, oprettelser af cv, udfærdigelser af jobplaner incl. jobmål mm.


    Der har desuden i ledelsestilsynet for 1. og 2. kvartal 2024 været særlig fokus på disse områder.

    I dialog mellem de konkrete medarbejdere og lederen er resultatet af de to kvartaler gennemgået med henblik på at korrigere afdelingens sagsgange i forbindelse med afholdelse af samtaler mm.


    Sluttelig afholdes der i september en undervisning omkring sanktioner for alle medarbejdere, som arbejder med de unge og borgere over 30 år, med henblik på at sikre sagsgange og gældende regelsæt er ensartet og lovmedholdelige.



    Lovgrundlag

    Lov om retssikkerhed for administration af det sociale område

    Indstilling

    at revisionsberetningen drøftes

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-14-24

    Beslutningstema

    Ny temarevision af udviklingsfleksjob fremlægges til orientering.

    Økonomi

    ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Landets kommuner blev i december 2022 orienteret om en planlagt temarevision for revisionsåret 2023 med fokus på prograssion i fleksjob.


    Ifølge Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 116, skt. 2, kan personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, visiteres til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inde for en rimelig peiode kan udvikles.


    Formålet med temarevisonen var at sikre, at kommunerne visitererede korrekt, at der blev truffet korrekte afgørelser, samt at procedurene omkring processen var korrekt.


    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opstillede i alt 10 punkter til revisionen og BDO ville igennem besvarelsen af disse kunne afdække, hvorvidt kommunens praksis var i overensstemmelse med lovens intention.

    I maj 2024, udsendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekutting et notat, hvori de præciserede, at ikke alle 10 punkter afspejlede direkte lovkrav, men ligeledes omhandlede proceskrav. Nogle af de 10 spørgsmål ville være formuleret således, at de skulle afdække faktuelle forhold ved komunens administration.


    Hedensted kommune modtog d. 27. maj 2024 et udkast til afrapportering vedr. temarevisionen.


    Heraf fremgår det, at BDO har udtaget i alt 12 sager til gennemgang, og at der, på baggrund af gennemgangen, er givet en række anbefalinger i forhold til den fremtidige håndtering af fleksjob med prograsion.


    Disse anbefalinger er delt med de medarbejdere, som dagligt arbejder med opgaven og der er taget initiativ til, at anbefalingerne er blevet en del af forvaltningens almindelig arbejdsgang omkring fleksjob med et meget lavt timetal, men hvor der forventes at kunne ske en udvikling af arbejdsevnen over en kortere periode.


    Se vedlagte bilag.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 00.01.00-G01-5-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Fællesskab skal drøfte status på de igangværende indsatser i Veteranpolitikken samt tage stilling til, om der skal ske ændringer fremadrettet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    Hedensted Kommunes første og nuværende Veteranpolitik blev udarbejdet i foråret 2018, og godkendt i det daværende Byråd den 30. maj 2018.

    I politikken står beskrevet, at veteranpolitikken løbende vil blive udmøntet i relevante tiltag og indsatser, når behovet opstår.

    Udvalget for Fællesskab indgår i et samarbejde med Udvalget for Beskæftigelse i forhold til at sikre, at relevant viden om veteranindsatsen og veteranernes behov formidles til de øvrige områder. Politikken er forankret i Udvalget for Fællesskab, mens veterankoordinatoren er ansat i Beskæftigelse. For at følge op på politikkens hensigtserklæringer vil der hvert år, inden årets udgang, blive lavet en kort status samt et servicetjek af veteranområdet for at følge op på indsatser og tiltag.

    I budgetaftalen for 2024-2027 indskrev man følgende beslutning:
    Partnerskaber omkring Veteranpolitikken
    Veteranpolitikken beskriver, hvordan Hedensted Kommune vil hjælpe den enkelte veteran og dennes familie med at komme igennem de udfordringer, der er i systemet. Denne ordning har fungeret i en årrække ved en veterankoordinator. Forligspartierne ønsker at indgå partnerskaber om at iværksætte aktiviteter, som rækker ud over den enkelte veterans personlige behov. Til formålet blev der afsat 0,1 mio. kr i 2024. Udvalget for Fællesskab besluttede den 9. april 2024 at bevilge 74.430 kr til etablering af Veteran Refugium Stenderup samt drift det første år.

    Sagsfremstilling

    Udmøntningen af veteranpolitikkens tiltag og indsatser varetages i dag i et samarbejde mellem Kultur, Vækst & Udvikling samt Beskæftigelse.

    Veteranpolitikken er bygget op af seks søjler, som hver har deres indsatsområder og hensigtserklæringer. Herunder gives en kort status på, hvordan det ser ud i dag:

    SØJLE 1: DEN BREDE ANERKENDELSE

    Facilitere aktiviteter for veteraner
    Hedensted Kommune yder økonomisk støtte til Veterancafé Horsens-Hedensted via §18-puljen. Veterancaféen er et frirum for veteraner og pårørende i Horsens og Hedensted. Her kan de snakke, dele erfaringer og være sammen med ligesindede. Man kan ligeledes få rådgivning om, hvordan man kommer videre med sit liv eller få støtte af en bisidder ved møder med myndigheder og styrelser. Endelig arrangerer veterancafeen også udflugter, virksomhedsbesøg og andre aktiviteter.

    Markere den nationale Flagdag den 5. september med et tilbagevendende arrangement, gerne i samarbejde med de omkringliggende kommuner
    Kommunalbestyrelsen inviterer hvert år veteraner og deres pårørende til en festlig markering af Flagdagen med taler, mad og drikke samt uddeling af børnemedaljer. Udgifterne til arrangementet afholdes af Politik & Udvikling, mens planlægning og udførelse varetages af Kultur, Vækst & Udvikling.

    Fokusere på veteranernes ressourcer ved at gøre en indsats for at få dem med i foreningslivet og i det frivillige arbejde
    I dag har man ikke nogen indsatser inden for dette område.

    SØJLE 2: FÆLLESSKAB, IDENTITET, KOMPETENCER OG RESSOURCER

    Støtte veteranen i at oparbejde en ny arbejdsmarkedsidentitet såfremt beskæftigelse ved Forsvaret ikke er muligt længere
    Veteraner der henvender sig i Jobcenteret, får som alle øvrige borgere støtte til at generhverve tilknytningen til arbejdsmarkedet.

    Derudover har Jobcenteret en medarbejder, som er dedikeret til at vejlede den enkelte veteran gennem de forskellige tilbud og muligheder, der forefindes på beskæftigelsesområdet. Der er ligeledes mulighed for støtte til den enkelte borgers vej på tværs af de kommunale tilbud i familie og handicap.

    Støtte veteranen i at danne fællesskaber og netværk i blandt andet frivillige organisationer
    I dag har man ikke nogen indsatser inden for dette område.

    Understøtte veteranens mulighed for samvær med ligesindede i samarbejde med omegnskommuner
    Hedensted Kommune henviser veteraner til Veterancafé Horsens-Hedensted, som ligger i Horsens, men støttes økonomisk af Hedensted Kommune. Her kan veteraner fra Hedensted Kommune mødes med ligesindede fra Horsens Kommune i et trygt miljø.


    SØJLE 3: STØTTE OG HJÆLP TIL UDSATTE VETERANER

    Indlede et formaliseret samarbejde med de omkringliggende kommuner, som allerede har en veteranindsats
    Hedensted Kommune har som tidligere beskrevet indledt et formaliseret samarbejde med Horsens Kommune omkring Veterancafé Horsens-Hedensted. Derudover har veterankoordinatoren et godt samarbejde med kollega i Vejle Kommune.

    Skabe en indgangsvinkel/et telefonnummer til kommunen
    Veteranerne har én indgang i Hedensted Kommune via vores veterankoordinator. Hun kan guide og vejlede veteranerne til de rette afdelinger i kommunen og hjælpe med at sikre, at der skabes kontakt til de relevante personer i kommunen. Hun kan vejlede og informere om tilbud og muligheder samt hjælpe med at skabe overblik over, hvad der er relevant i den konkrete situation. Veterankoordinatoren vejleder og koordinerer, men sagsbehandler ikke. Der er i gennemsnit mindre end én henvendelse til veterankoordinatoren pr. måned.

    Øge mulighed for hjælp til selvhjælp ved at linke til veteranindsatsen og andre aktører på kommunens hjemmeside
    På kommunens hjemmeside linkes til Veterancentret. Veterancentret forsker og formidler viden til gavn for soldater, veteraner og deres pårørende. De støtter soldater og deres pårørende før, under og efter udsendelse, for at ruste dem til udfordringerne ude og hjemme. De er klar til døgnet rundt at støtte kriseramte veteraner og deres pårørende. De opsøger og behandler sårbare veteraner og støtter dem i at opbygge sociale netværk. De hjælper også veteraner videre i deres arbejdsliv efter Forsvaret.

    Der vil på kommunens hjemmeside ligeledes blive informeret om Veteran Refugium Stenderup, når dette er etableret.

    Oplyse telefonnummer på Veterancentrets døgntelefon på kommunens hjemmeside
    Der linkes til Veterancentrets hjemmeside fra kommunens hjemmeside.

    Sikre en koordinerende sagsbehandler, så borgeren kun skal henvende sig ét sted
    Hedensted Kommune har en veterankoordinator ansat, så borgerne kun skal henvende sig ét sted for at få hjælp.

    SØJLE 4: FAMILIE OG PÅRØRENDE

    Informere om kontaktnummer hvor pårørende kan henvende sig med bekymring
    Hedensted Kommune henviser til Veterancentret, som yder støtte og rådgivning til både soldater, veteraner og deres pårørende.

    SØJLE 5: VIDENS- OG KOMPETENCEUDVIKLING BLANDT ANSATTE
    Veterankoordinatoren sørger for at videreformidle tilbud fra Veterancentret om eksempelvis samtalegrupper til børn til PPR og skoleledere samt andre kursustilbud.

    SØJLE 6: SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS
    Veteraner og pårørende, der har behov for hjælp og støtte, vil som udgangspunkt få hjælp og støtte inden for eksisterende kommunale tilbud på lige fod med andre med lignende udfordringer. Ud over konkrete tiltag som eksempelvis markering af Flagdagen den 5. september samt ønsket om at skabe én indgang til kommunen, indeholder politikken en række hensigtserklæringer, som vil hjælpe med at sætte fokus på og styrke evne til at spotte og identificere behov for hjælp, så der kan sættes ind med en så tidlig og ikke mindst rigtig indsats som muligt.



    Forvaltningen indstiller, 13. august 2024, pkt. 70:

    at Udvalget for Fællesskab drøfter status på de igangværende indsatser i veteranpolitikken samt tager stilling til, om der skal ske ændringer fremadrettet.



    Beslutning fra Udvalget for Fælleskab 2022-2025, 13. august 2024, pkt. 70:


    Beslutning

    Udvalget for Beskæftigelse godkender indstilling og ønsker en større grad af synlighed for veteranpolitikken på Hedensted Kommunes hjemmeside.

    Sagsnr.: 27.00.00-A00-10-23

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen bedes tage stilling til godkendelse af Strategi for velfærdsteknologi. 

    Historik

    Udkastet for strategien har været til kommentering i Udvalget for Beskæftigelse d. 28. maj og ligeledes i Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring d. 3. juni uden bemærkninger til ændringer.


    Strategien har været i høring i Seniorrådet med ønske om, at strategien genbesøges årligt for at sikre dens relevans. Derudover ingen bemærkninger til ændringer. Ligeledes har den været til skriftlig høring i Handicaprådet, som ikke er kommet med bemærkninger.


    Direktionen har drøftet idéer, samt det første udkast til strategien og fungeret som styregruppe.


    Sagsfremstilling

    Formålet med strategien for velfærdsteknologi er at fastlægge de overordnede rammer og retning for arbejdet med velfærdsteknologi i perioden 2024-2028. Strategien sigter mod at sikre en fælles tilgang på tværs af kommunen samt optimal udnyttelse af kompetencer og ressourcer på velfærdsområderne. Desuden er målet at styrke "Vækst i balance", som er et centralt fokus i Kommunalbestyrelsens strategi - Sammen om Hedestederne, ved at øge borgeres mestring af eget liv og frigive medarbejderes tid. Dette skal også adressere de fremtidige udfordringer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, ved at fokusere på implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger i hverdagen.


    Strategien er udviklet på baggrund af input, idéer og viden fra en bredt sammensat arbejdsgruppe, der repræsenterer forskellige velfærdsområder i Hedensted Kommune. Arbejdsgruppen består primært af medarbejdere med tæt kontakt til borgerne i kommunen, hvilket bidrager til, at strategien er baseret på erfaringer fra ansatte, der er bekendt med udfordringerne og mulighederne ved anvendelsen af velfærdsteknologi.

    Kommunikation

    Strategien formidles og vil være tilgængelig på Hedensted Kommunens hjemmeside samt Medarbejdernet og Dialognet for kommunens medarbejdere.

    Indstilling

    at Kommunalbestyrelsen godkender strategien for velfærdsteknologi.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-4-24

    Beslutningstema

    Besøg fra Gladsaxe Kommune 25. november 2024.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Jobcenter Hedensted har fået en henvendelse fra Gladsaxe Kommune, der gerne vil besøge os for inspiration til håndtering af småjob og lønnede timer.


    Gladsaxe Kommune forventer, at de 7 politikere fra deres Beskæftigelses- og Integrationsudvalg alle deltager, samt deres direktør, chef for beskæftigelsesområdet og muligvis to enhedsledere på beskæftigelsesområdet.


    Temaet for dagen er småjob/lønnede timer, hvor Gladsaxe Kommune bl.a. gerne vil høre vores overvejelser om at prioritere denne tilgang, og hvad det har krævet organisatorisk. Derudover vil de gerne høre, hvilke målgrupper vi arbejder med, og hvordan vi arbejder med det helt lavpraktisk på medarbejderniveau og ift. ledelsesunderstøttelse. Aktuelt har Gladsaxe stort fokus på sygedagpengegruppen. Gladsaxe Kommune vil også gerne høre om samarbejdet med virksomhederne, og hvordan de tager imod det.


    Dette er de umiddelbare tanker, men Gladsaxe Kommune er meget åbne for vores input, da de netop gerne vil inspireres af nye idéer og metoder.


    Følgende embedsmænd og fagpersoner fra Hedensted Kommune deltager i mødet:

    HC Knudsen – beskæftigelsesdirektør

    Pia Hermanstad – chef for Ungeenheden

    Marianne Larsen-Jensen – chef for Arbejdskraft

    Anne Skytte Glibstrup – teamleder for Virksomhedsservice

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse drøfter, om der også deltager politikere fra Hedensted Kommune, og i så fald hvem?

    Beslutning

    Hanne Grangaard

    Lars Jensen

    Dorrit Haulrich

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-4-24

    Beslutningstema

    Jobcamp 2024.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    KL inviterer til jobCAMP 24 under overskriften ”Et arbejdsmarked i trit med fremtiden".


    JobCAMP 24 afholdes 7.-8. november 2024 i Aalborg Kongres- & Kultur Center.


    Invitation og foreløbigt program er vedlagt som bilag.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at det besluttes hvilke udvalgsmedlemmer, der deltager.

    Beslutning

    Lars Jensen

    Lene Tingleff

    Dorrit Haulrich

    Hanne Grangaard

    Viggo Kjær Poulsen

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-23

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Månedsvise opgørelser.

    Sagsfremstilling

    Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.


    Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene. Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.


    Oversigten for juli 2024 er vedhæftet som bilag.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.20.00-P35-2-21

    Beslutningstema

    Orientering fra formanden.

    Sagsfremstilling


    - Estimeret overblik over omfanget af afgørelser i forvaltningen årligt.

    - Svar fra Beskæftigelsesministeret på henvendelse vedrørende temarevision. ( se bilag)

    - Forslag om at ændre mødetidspunktet for UfB d. 3. september 2024, da mødet falder sammen med møde om vedvarende energi på BGI.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Mødet i Udvalget for Beskæftigelse den 3. september starter kl. 15.00

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-24

    Beslutning

    Intet.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-24

    Beslutningstema

    Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    .