Referater - Arkiv 2022-2025
Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.
Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-205
Mødedato: 12. november 2024 16:00
Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale 5
Sagsnr.: 15.00.00-P00-4-24
Beslutningstema
Den årlige undersøgelse af Lokal erhversvenlighed fra Dansk Industri fremlægges til orientering sammen med oplæg til handleplan for styrkelse af den lokale erhversvenlighed.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Seneste analyse af den lokale erhvervsvenlighed blev forelagt Udvalg for Beskæftigelse d. 3. oktober 2023, punkt 104. Og fremsendt til orientering i Økonomiudvalget 18. september 2023 og Udvalget for Vækst & Klima 2. oktober 2023.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune er gået fra en 11. plads til en placering som nr. 21 i årets erhvervsvenlighedsundersøgelse, som er gennemført af Dansk Industri (DI).
Hedensted kommune er dog gået fra en 45. plads til en 40. plads hvad angår Sagsbehandling. Men fra en 1. plads til en 7. plads i forhold til Arbejdskraft og fra en 10. plads til en 20. plads i forhold til Information og dialog.
Alligevel beholder vi en placering som nr. 10 i forhold til den overordnet erhvervsvenlighed – samme placering som i 2023.
Hedensted kommune og Hedensted Erhverv vil i det kommende år arbejde målrettet mod, at skabe et endnu bedre samarbejde med vores lokale virksomheder.
I arbejdet med at forbedre samarbejds- og servicekulturen vil vores indsats fra Krydsservice i særdeleshed komme til at spille en større rolle.
Krydsservice er Hedensted kommunes omskrivning af begrebet Krydssalg.
Med Krydsservice vil vi have fokus på at sikre en meget høj service, direkte dialog og hurtig afklaring for på den måde, at medvirke til lokal vækst.
Hedensted Erhverv arbejder mod at skabe nye initiativer i Krydsservice og tager i øjeblikket rundt til flere afdelinger i kommunen med henblik på, at udbrede budskabet om Krydsservice og italesætte vigtigheden af det gode interne samarbejde.
Hedensted kommune har fokus på Bæredygtig vækst og Smidige processer.
Derfor har vi i Hedensted Kommune valgt at organiserer os i en række kerneområder, hvor vi samler forskellige kompetencer. Den samlede service overfor erhvervslivet kommer altså fra kerneområderne:
•Læring
•Beskæftigelse
•Vækst, Teknik & fællesskab
Der udarbejdes handplaner med fokus på at virksomhederne oplever forbedret Krydsservice, så Hedensted kommune det sted i Danmark, hvor det er bedst at drive eller etablere sin virksomhed.
Erhvervsklimaundersøgelse og handleplan vil blive gennemgået på møderne i udvalget for Beskæftigelse og Økonomiudvalget af erhvervschef Heidi Baltzer Schmidt
Kommunikation
Punktet behandles på møde d. 2. december i Udvalg for Vækst og Klima og 12. november 2024 i Udvalget for Beskæftigelse.
Lovgrundlag
Lov om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-15-23
Beslutningstema
Orientering fra Ungeenheden november 2024.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Punktet blev senest behandlet i Udvalg for Beskæftigelse i maj 2024.
Sagsfremstilling
1. Orientering om Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 18 og 30 år.
Antallet af unge uddannelseshjælpsmodtagere fordeler sig pr. 1. oktober 2024 som følger:
Uddannelsesparate: 71 (28,4 %) – 1. oktober 2023 var tallet 66
Heraf åbenlyst uddannelsesparate: 23 (9,2 %) – 1. oktober 2023 var tallet 10
Aktivitetsparate: 179 (71,6 %) – 1. oktober 2023 var tallet 188
Der er således sket et fald på tilsammen fire sager over det sidste. Faldet har primært været for de aktivitetsparate, hvor der ellers tidligere har været en markant stigning.
Herudover så er der stadig en meget stor udskiftning i gruppen.
2. Orientering om udviklingen af virksomhedsrettede tilbud til unge uddannelseshjælpsmodtagere.
Se bilag.
3. Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år.
Underretninger vedrørende unge mellem 15 og 18 år er siden den 1. januar 2012 gået til Ungeenheden.
Der er i 2024 indtil 15. oktober modtaget 111 underretninger fordelt på 89 personnumre for unge mellem 15 og 18 år (i 2023 var der indtil dette tidspunkt 115 underretninger fordelt på 89 personnumre) samt 76 henvendelser og 22 overdragelser fra Børn og Familie.
Underretningerne kommer især fra Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Politiet og de omhandler psykisk skrøbelighed hos den unge eller kriminalitet.
4. Orientering om Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen).
Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) indeholder i dag tre elementer, som alle er centreret omkring det nedlagte plejecenter i Daugaard. De tre elementer er:
• Uddannelse for Unge med Særlige Behov, STU
• Forløbet ”På Vej til Uddannelse og Job”
• Forløbet ”Udviklingsindsats Daugaard”
STU i Ungeenheden Daugaard (Den Treårige Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov)
STU retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, og uddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.
Der er i øjeblikket 12 unge indskrevet i STU i Ungeenheden Daugaard. I oktober 2023 var antallet 5.
På Vej til Uddannelse og Job
På Vej til Uddannelse og Job er målrettet unge, der ikke er i målgruppen for STU, men som må skønnes at ville kunne komme i arbejde eventuelt på støttede vilkår.
Der er i øjeblikket 3 unge indskrevet i På Vej til Uddannelse og Job. I oktober 2023 var antallet 5.
Udviklingsindsats Daugaard
I forhold til de unge, som visiteres til STU og til På Vej til Uddannelse og Job, så ønsker vi, at den unge skal kunne få det fulde udbytte af forløbet. Samtidig vil vi også gerne sikre, at et andet uddannelsestilbud ikke vil kunne give den unge et bedre fundament.
Vi har derfor i 2021 etableret et udviklingsforløb for den unge som en afklaring og forhåbentlig udvikling forud for STU eller anden uddannelse. Forløbets indhold læner sig meget op ad det egentlige STU-forløb, og det skal afklare, om STU vil være det bedste forløb for den unge.
Samtidig så skal der også ske en udvikling gennem forløbet, så den unge, hvis vedkommende skal videre i STU, kan få sit fulde udbytte ud af dette. Det samme skal være tilfældet i forhold til andre uddannelser.
Dette drejer sig især om unge, hvor UU umiddelbart ikke skønner, at den unge vil kunne magte at være på FGU, og hvor Visitationsudvalget skønner, at den unge gennem et udviklingsforløb vil kunne komme videre frem imod arbejde og/eller uddannelse.
Der er i øjeblikket 31 unge indskrevet i Udviklingsindsats Daugaard. I oktober 2023 var antallet 39.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-P00-7-24
Beslutningstema
Orientering vedrørende ny arbejdspligt
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærknnger.
Historik
Den øvrige del af kontanhjælpsreformen blev drøftet i Udvalget for Beskæftigelse i august mødet.
Sagsfremstilling
Ny Arbejdspligt
Regeringen har indgået en politisk aftale om en ny arbejdspligt.
Aftalen er, sammen med aftale om det skærpede optjeningskrav, indgået som en del af reformen af kontanthjælpssystemet.
Aftalen er nu fremsat om lovforslag i Folketinget 2. oktober 2024 og forventes at træde i kraft 1. januar 2025.
Arbejdspligten indføres for alle personer, som ikke opfylder opholdskravet og beskæftigelseskravet i kontanthjælpssystemet.
Det skønnes på landsplan, at ca. 12.000 personer, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse (SHO-ydelser) eller i nogle tilfælde kontanthjælp vil blive omfattet af arbejdspligten. I Hedensted Kommune skønnes arbejdspligten at komme til at omfatte ca. 200 borgere (inkl. borgere der har opholdstilladelse efter Særloven).
Arbejdspligten skønnes at komme til at omfatte yderligere omkring 10.000 personer fra 1. juli 2025 i henhold til Aftale om skærpede optjeningsregler for kontanthjælp. Det betyder, at arbejdspligten samlet set kommer til at omfatte omkring 22.000 personer pr. 1. juli 2025. I arbejdspligten vil der blive stillet klare krav om, at man skal bidrage for sin ydelse, ligesom man gør på det danske arbejdsmarked.
Som udgangspunkt skal alle personer i arbejdspligten bidrage op til 37 timer om ugen.
Følgende indsatser kan indgå i arbejdspligten:
• Nytteindsats
• Særligt tilrettelagt nytteindsats
• Virksomhedspraktik
• Job med løntilskud
• Ordinære løntimer
• Vejledning og opkvalificering med klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus og i begrænset omfang
• Transport mellem aktiviteter
• Forberedelsestid og jobsøgning uden for hjemmet i op til 4 timer pr. uge
• Danskuddannelse og danskundervisning
• Indsatser efter social- og sundhedslovgivningen.
Borgerens lønnede timer indgår én til én i den nye arbejdspligt, så timeantallet i andre indsatser og aktiviteter reduceres.
Kommunen skal altid foretage en individuel vurdering, så arbejdspligtens indhold og omfang bliver afstemt med den enkeltes forudsætninger. Hvis den enkelte borger ikke bidrager i den tid, man er forpligtet til, vil man blive sanktioneret i hjælpen efter gældende regler. Det indebærer, at borgere i arbejdspligten vil få fradrag i hjælpen med en sanktionssats pr. dag, hvor den pågældende udebliver helt eller delvist uden rimelig grund.
Med arbejdspligten stilles der klare krav om, at man skal bidrage for sin ydelse, og som udgangspunkt skal alle personer i arbejdspligten bidrage op til 37 timer om ugen.
Indsatser
Nyttejob vil som udgangspunkt udgøre en betydelig aktivitet i arbejdspligten. Nyttejob skal etableres som opgaver, der ellers ikke ville blive udført, og ligger ud over serviceniveauet og det normerede niveau for opgaveløsningen hos den enkelte offentlige arbejdsgiver.
Det betyder, at nytteindsats for eksempel ikke kan bestå af pleje- og omsorgsopgaver, som løses af ordinært ansatte. Nytteindsatsopgaver kan for eksempel være ekstra rengøring af depotrum og skyllerum, sortering af uniformer før vask, beskæring af træer og buske langs veje og cykelstier, opsamling af affald i naturområder, tømme kælderrum på skoler, ekstra renhold og reparation af offentlige arealer, mv.
For at skabe et så fleksibelt system som muligt er det aftalt at afskaffe det såkaldte rimelighedskrav samt varighedsbegrænsningen for nyttejobs. Ved at afskaffe kravene bliver det muligt at etablere flere og længere forløb i nytteindsats på samme arbejdsplads. Det giver også den enkelte kommune en større frihed til at tilrettelægge forløbet i forhold til den enkelte borgers forudsætninger og situation.
Formålet med tilbuddet for målgruppen skal udvides, så nytteindsats også kan tilbydes med det (nye) formål, at personen via nytteindsatsen bliver bekendt med arbejdslogik og får indblik i kulturen og normerne på det danske arbejdsmarked.
Endelig etableres et nyt tilbud kaldet særligt tilrettelagt nytteindsats, der er et kommunalt organiseret tilbud, hvor borgeren skal arbejde for sin ydelse til gavn for borgeren og samfundet.
Ordinære jobs og lønnede opgaver skal ikke fortrænges af nytteindsatsen i den nye arbejdspligt. Både kommuner, regioner og staten vil skulle bidrage til at løfte opgaven med nytteindsatserne.
Der vil løbende blive fulgt op på, at borgere i arbejdspligt også i praksis kommer til at bidrage for deres ydelse.
Virksomhedspraktik og lønnede timer i småjobs tæller også med i arbejdspligten.
Derudover kan danskundervisning, forberedelsestid til danskundervisning, jobsøgning og transport mellem aktiviteter også tælle med i arbejdspligten.
Tilbud om vejledning og opkvalificering kan ligeledes tælle med, men brugen af tilbuddet begrænses i forhold til i dag, og det vil være et krav, at tilbuddet har et klart og tydeligt beskæftigelsesrettet fokus.
Ikrafttrædelse
Den nye arbejdspligt får virkning fra den 1. januar 2025 for personer, som på dét tidspunkt modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser).
Kommunerne skal senest den 1. juli 2025 have implementeret arbejdspligten for denne målgruppe.
Evaluering
Aftalen skal evalueres med en status for implementering af arbejdspligten efter 18 måneder.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Plan:
Orientering til institusionsledere.
Møde med FOA og 3F.
Sagsnr.: 15.00.00-P00-6-24
Beslutningstema
Brev fra STAR - manglende aktivering i den tidlige beskæftigelsesindsats
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
STAR har iværksat en systematisk opfølgning på om kommunerne lever op til lovkravene om samtaler og tilbud i de første 6 måneder af ydelsesperioden ( se vedhæftede bilag ).
Som led i opfølgningen retter styrelsens regionale Arbejdsmarkedskontorer (AMK) som udgangspunkt henvendelse til kommuner, der i seks sammenhængende måneder har:
· Mindre end 80 pct. af borgere med seks måneders ydelsesanciennitet, som har modtaget minimum fire jobsamtaler med jobcenteret (dog minimum tre jobsamtaler for dagpengemodtagere).
· Mindre end 80 pct. af borgere med seks måneders ydelsesanciennitet, som har modtaget et tilbud (gælder for den samlede gruppe af ydelsesmodtagere, hvor der er lovkrav om et tilbud).
Hedensted kommune har sammen med en række kommuner modtaget skrivelse STAR på baggrund af den manglende aktivering i den tidlige beskæftigelsesindsats.
Beskæftigelsesindsatsen blev ændret, så det fra den 22.03.2023 kun er aktivering i virksomhedsrettede forløb, som tæller i den tidlige beskæftigelsesindsats. Vi har i Hedensted kommune haft en rekrutteringsstrategi, som betyder at vi forsøger at finde ordinære job til de ledige. Vi har ikke været hurtige nok til at få de ledige i job og står derfor lige nu overfor en udfordring.
Vi har de seneste uger arbejdet på at fremskynde rekrutteringsindsatsen, så borgerne endnu tidligere bliver introduceret til ABC-plan og jobsøgning bredt. Hvis det ikke lykkes for borgeren hurtigt selv at finde et job, bliver de visiteret til virksomhedskonsulent med henblik på en virksomhedspraktik. Det betyder i praksis, at vi har strømlinet de investeringsprojekter, der blev besluttet i forbindelse med budget 2024, så rekrutteringsstrategien bliver suppleret med praktikforløb for et leve op til kravene om en tidlig indsats indenfor de første 6 måneder.
Hedensted kommune har ikke problemer med at leve op til kravet om de lovpligtige samtaler indenfor de første 6 uger.
På mødet vil det blive gennemgået, hvordan indsatsen er blevet tilrettet, og hvordan udviklingen har været over de sidste uger. Vores forventning er, at vi lever op til kravene i 2 ud af 3 måneder i 4 kvartal 2024.
Lovgrundlag
Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-41-24
Beslutningstema
Drøftelse af indhold til afrapportering og afrunding på Kommunalbestyrelsens Strategi ’Sammen om Hedenstederne’ og Kommunalbestyrelsesperioden 2022-2025.
Historik
I juni 2022 vedtog Kommunalbestyrelsen Sammen om Hedenstederne. Kommunalbestyrelsens Strategi 2022-25. Siden da har der været fokus på at implementere strategien i praksis inden for kerneområderne og de politiske fagudvalg.
I juni 2023 blev der for første gang udarbejdet en samlet afrapportering på strategien, som bestod af en rapport og en temadrøftelse. Rapporten gik i dybden med udvalgte fokusområder fra kerneområderne og viste, hvordan strategien her blev omsat i praksis. Temadrøftelsen blev afholdt som en messe med forskellige stande, hvor fagperso-ner fra kerneområderne præsenterede udvalgte dele af organisationens arbejde med strategien.
I maj 2024 bestod afrapporteringen af et tillægsprodukt til 2023-rapporten og en messe-temadrøftelse. Tillægsproduktet fulgte op på de fokusområder fra 2023-rapporten, hvor der var sket en væsentlig udvikling.
Se 2023 og 2024 rapporterne under bilag.
Sagsfremstilling
I Kommunalbestyrelsens Strategi 2022-25 lægges der vægt på at se bevægelsen fra strategi til praksis, følge udviklingen og være i dialog om, hvad vi ønsker at opnå. Der-for har vi som organisation forpligtet os til at skabe en kultur, hvor vi løbende evalue-rer, reflekterer og giver feedback på, om vores indsatser og handlinger har den ønske-de effekt.
Dette gør vi blandt andet gennem en årlig afrapportering, hvor vi inddrager både kvali-tative data fra f.eks. fagsystemer og årsstatistikker samt kvantitative data fra f.eks. borgerundersøgelser, dialog med fagpersoner og virksomheder. Da 2025 er det sidste år i den nuværende valgperiode, vil der desuden være en afrunding i de politiske fag-udvalg og i den samlede Kommunalbestyrelse på perioden.
I 2025 vil afrapporteringen og afrundingen bestå af:
• En rapport, der dykker ned i udvalgte aktiviteter og emner fra den samlede po-litiske valgperiode 2022-2025, og viser, hvordan disse aktiviteter og emner un-derstøtter de tre sigtepunkter i Kommunalbestyrelsens Strategi.
• Et seminar i de enkelte politiske fagudvalg i det tidlige forår 2025. Her får ud-valg og forvaltning mulighed for sammen at se tilbage på udvalgsperioden, re-flektere over det nuværende situationsbillede (hvor står vi henne som kerneom-råde og som udvalg) samt kigge fremad.
• En temadrøftelse i maj 2025, hvor rapporten præsenteres i hovedtræk, efter-fulgt af en afsluttende messe.
Afrundingen på den nuværende Kommunalbestyrelsesperiode i 2025 hænger sammen med opstarten af den nye valgperiode i 2026. Det overblik vi skaber i afrundingen, kan vi bygge videre på i opstarten. Det forventes derfor, at rapporten og udvalgssemina-rerne både vil være af interesse for den nuværende Kommunalbestyrelse og samtidig kan bruges som en del af introduktionen for den nye Kommunalbestyrelse.
For nuværende er fokus dog på afrapportering og afrundingen af perioden. På dette udvalgsmøde:
1. Præsenteres de emner, som forvaltningen foreslår, skal indgå i 2025-rapporten. Disse emner er centrale for jeres udvalgsområde og har interesse for den sam-lede Kommunalbestyrelse.
2. Vil der være en indledende drøftelse af, hvilke emner I ønsker at fokusere på til jeres seminar i eget fagudvalg i foråret 2025.
Indstilling
At emnerne til 2025-rapportendrøftes.
At der er en indledende drøftelse af hvilke emner, udvalget ønsker at fokusere på til eget udvalgsseminar i foråret 2025.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Seminar sammen med Udvalgsmøde marts 2025.
Drøftelse af beskæftigelsesreform
2 dage i april/maj afhængig af beslutning i "FT".
Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-21
Beslutningstema
Opfølgning på strategi og mål for perioden 2. halvår 2023 til 1. halvår 2024 fremlægges til orientering.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Opfølgning på strategi og mål præsenteres for Udvalget for Beskæftigelse 2 gange årligt. Senest på udvalgets møde den 7. maj, punkt 53.
Sagsfremstilling
Nedenfor præsenteres nogle hovedkonklusioner fra vedhæftede bilag, som giver en opdateret status på strategi og mål pr. oktober 2024.
Ydelsesmodtagere i procent af arbejdsstyrken
Procentdelen af fuldtidspersoner på ydelse i procent af arbejdsstyrken i Hedensted ligger 2 procentpoint under gennemsnittet for RAR Østjylland og 1 procentpoint under landsgennemsnittet.
Især er andelen af personer på a-dagpenge, kontanthjælp og ressourceforløb, som relativ lav i Hedensted.
Offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken
Hedensted har lavere offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken end gennemsnittet for RAR Østjylland og Hele Landet. Hedended ligger således 783 kr. under gennemsnittet for RAR Østjylland og 413 kr. under gennemsnittet for Hele Landet.
Jobrettet status 1 måned efter endt forløb, perioden 3. kvartal 2023 - 2. kvartal 2024
- 81,3 procent af a-dagpengemodtagerne i Hedensted kommer videre i job og uddannelse, hvilket er højere end RAR Østjyllands gennemsnit på 79,1 procent.
- For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere afsluttes 37 procent til job, uddannelse eller fleksjob i Hedensted, mod 29,3 procent i gennemsnit for kommunerne i RAR Østjylland.
- Blandt uddannelsesparate afsluttes 61,7 procent til job, uddannelse eller fleksjob mod 58 procent i gennemsnit for kommunerne i RAR Østjylland..
Sammenlignet med RAR Østjylland og Hele Landet har Hedensted en højere andel, der fortsat er i job, uddannelse eller fleksjob seks måneder efter afsluttede forløb.
Gennemsnitlig varighed af afsluttede forløb
Den gennemsnitlige varighed af afsluttede forløb er generelt kortere i Hedensted end gennemsnittene for RAR Østjylland og Hele Landet.
Lønnede timer
I 2. kvartal 2024 havde 39 procent af de jobparate kontanthjælpsmodtagere i Hedensted lønnede timer, hvilket er over gennemsnittet af kommunerne i RAR Østjylland på 31,1 procent. Hedensted har også en højere andel lønnede timer blandt aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, personer i ressourceforløb og i jobafklaring.
Langtidsledighed
Andelen af langtidsledige a-dagpengemodtagere er lavere i Hedensted (9,7 procent) end i RAR Østjylland (13,9 procent).
Antal lønmodtagere med bopæl i kommunen og antal ansatte i Hedensted kommunes virksomheder
Siden 2020 har både antallet af beskæftigede borgere med bopæl i kommunen og antallet af arbejdspladser i kommunens virksomheder været stigende. I august 2024 var der 20.224 beskæftigede borgere i kommunen og 17.552 ansatte i lokale virksomheder.
Udenlandsk arbejdskraft
Antallet af beskæftigede udenlandske statsborgere i Hedensted er fortsat stigende. Pr. august 2024 er der 2.795 beskæftigede udenlandske statsborgere i kommunen. Hedensted har en lidt højere andel fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i procent af arbejdsstyrken (8,8 procent) end RAR Østjylland (8,2 procent), men ligger under landsgennemsnittet på 11 procent.
Fokus på a-dagpenge
Hedensted har en lavere ledighed blandt a-dagpengemodtagere end landsgennemsnitttet. Pr. september 2024 var ledigheden for a-dagpengemodtagere 1,5 procent, men den for RAR Østjylland lå på 2,5 procent og Landet lå på 2,4 procent.
Den gennemsnitlige varighed af a-dagpengeforløb er faldet siden maj 2024 og ligger pr. august 2024 på 15,3 uger i Hedensted, sammenlignet med 20,6 uger i RAR Østjylland og 20,7 uger i gennemsnit for Landet.
Hedensted har desuden en relativ lav langtidsledighed.
Analysen gennemgås nærmere på Udvalgets møde.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.00.00-P35-31-24
Beslutningstema
Udvalget orienteres om planen for budgetrealisering af det vedtagne Budget 2025.
Sagsfremstilling
En samlet kommunalbestyrelse bestående af Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Kristendemokraterne, Moderaterne, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre har indgået budgetaftale for Hedensted Kommune for budgetårene 2025 & 2026 og overslagsårene 2027 – 2028.
Med aftalen sikrer partierne, at der er skabt rum til både velfærd og fortsat vækst og udvikling i Hedensted Kommune i de kommende år.
Som noget helt ekstraordinært er aftalen toårig. Det sker fordi det kommunale råderum svinger betydeligt i de kommende år. Ved at indgå et toårigt budget kan disse udsving sikres kerneområderne tid og stabilitet til at arbejde med indsatser og udvikling.
Budgetaftalen indeholder både budgetændringer og en række beslutninger, hvor forligspartierne er enige om at prioritere en retning inden for den eksisterende økonomiske ramme.
Udenfor budgetaftalen er der oversendte politiske sager samt strategiske budgetudfordringer, som det ikke er lykkedes at finde budget til i budgetaftalen. Disse sager bliver fulgt i den almindelige økonomiske budgetopfølgning i de kommende år.
For at sikre gennemsigtighed og opfølgning på alle typer tiltag, er der lavet et årshjul med en toårig plan for budgetrealisering. Med planen vil der blive fulgt op på budgetrealisering i de politiske udvalg i maj og september i både 2025 og 2026.
Formålet med at fastsætte planen for budgetrealisering er at sikre, at tiltagene realiseres som tiltænkt, at udvalget får indsigt i udmøntningen samt at udvalget sikrer sammenhæng mellem denne byrådsperiode og den næste. Udvalgene har en stående opgave med at tilsikre, at der er sammenhæng i budgetforudsætninger, budgettiltag og de til rådighed stående midler.
Indstilling
at planen for budgetrealisering drøftes og tages til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-21
Beslutningstema
Beskæftigelsesministeriets benchmarking af kommunernes resultater for perioden 2. halvår 2023 til 1. halvår 2024 fremlægges til orientering.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Beskæftigelsesministeriet udarbejder 2 gange årligt en opgørelse, hvor kommunernes resultater rangeres. Seneste benchmark fra Beskæftigelsesministeriet blev forelagt Udvalget på mødet den 8. april 2024, punkt 38.
Sagsfremstilling
Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en benchmarkanalyse af kommunernes resultater for perioden 2. halvår 2023 til 1. halvår 2024. Hedensted Kommune har opnået følgende placeringer i analysen:
Overordet
Overordnet rang: Nr. 54 ud af 98 kommuner.
Offentligt forsørgede: 0,05 procent point flere forsørgede end forventet på baggrund af rammevilkår.
Ydelsesområder:
Dagpengeområdet: Som forventet eller bedre - rang nr. 17
Sygedagpengeområdet: Som forventet eller bedre - rang nr. 36
Kontanthjælpsområdet: Dårligere end forventet - rang nr. 86
Benchmarkanalysen sammenligner antallet af borgere på offentlig forsørgelse i hver kommune med det forventede antal, ud fra kommunens rammevilkår. De områder, der indgår under offentligt forsørgede, omfatter dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Kontanthjælpsområdet inkluderer kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, revalidering, ressourceforløb samt ledighedsydelse.
Ved den seneste årlige benchmark for 2023 lå Hedensted kommune på en samlet 57. plads, hvilket betyder, at kommunen har forbedret sin overordnede placering med 3 pladser. Fordelingen for 2023 var:
Dagpengeområdet: Rang nr. 17
Sygedagpengeområdet: Rang nr. 34
Kontanthjælpsområdet: Rang nr. 86
Baggrunden for kommunens nuværende placering er blandt andet, at Hedensted har en relativ høj andel borgere i fleksjob og på ledighedsydelse samt relativt færre på førtidspension. Kommunens opholdsinstitutioner for unge med handicap bidrager også til antallet af borgere under kontanthjælpsområdet.
Benchmarking resultaterne vil blive gennemgået yderligere på Udvalgets møde.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.01.00-I00-1-24
Beslutningstema
Orientering om afgørelser på klagesager for Jobcenter Hedensted i perioden 1. januar - 30. juni 2024
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Udvalget for Beskæftigelse orienteres to gange årligt om afgørelser på klagesager. Punktet blev senest behandlet i møde i Udvalg for Beskæftigelse i maj 2024.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet en oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på klagesager i 1. halvår 2024 (vedlagt som bilag).
Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse jf. følgende:
Afvisning/bortfald:
Ankestyrelsen behandler ikke sagen. Ankestyrelsen kan afvise at behandle en klage, hvis der er klaget for sent, eller Ankestyrelsen ikke er den rigtige instans at klage til. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig for at opgive klagen, eller klagen af anden grund bortfalder.
Hjemvist:
Sagen bliver sendt tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Det kan være fordi, Ankestyrelsen mener, at der er tale om alvorlige sagsbehandlingsfejl, som ikke umiddelbart kan rettes op i klagesagsbehandlingen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger, som kommunen skal tage med i en afgørelse.
Ændring:
Ankestyrelsen har ændret kommunens afgørelse.
Stadfæstet:
Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt relevant lovgivning for de enkelte fagområder.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Antal sager estimeres næste gang igen.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-23
Beslutningstema
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Månedsvise opgørelser.
Sagsfremstilling
Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.
Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene. Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.
Oversigten for oktober 2024 er vedhæftet som bilag.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Bilag
Sagsnr.: 15.20.00-P35-2-21
Beslutningstema
Orientering om udkast til program for besøg fra Gladsaxe Kommune den 25. november 2024. Udkastet bliver uddelt på mødet den 12. november.
Beslutning
AnsvarligHedensted program udleveret
Deltagere:
Lars Jensen
Viggo Kjær Poulsen
Hanne Grangaard
Lene Tingleff
Dorrit Haulrich
Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-24
Beslutning
Intet.
Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-24
Beslutningstema
Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
Intet