Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-205
    Mødedato: 11. januar 2022 16:00
    Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale 3 og 4

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-24-21

    Beslutningstema

    Der skal vælges formand og næstformand for udvalget for Beskæftigelse.

    Økonomi

    Udgifter til vederlag mv., herunder aflønning af formand og næstformand, er indeholdt i budgettet.


    Historik

    Det konstituerende møde blev afholdt 1. december 2021.


    Sagsfremstilling

    I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse, § 22, stk. 1, vælger udvalgene selv deres formand. Udvalgsformand og næstformand skal derfor udpeges på det første udvalgsmøde. 

    Kommunikation

    Beslutningen offentliggøres på hjemmesiden.


    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, § 22, stk. 1. ( se bilag).


    Indstilling

    Lars Jensen vælges som formand for Udvalget for Beskæftigelse

    Lene Tingleff vælges som næstformand

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-1-22

    Beslutningstema

    Udvalget skal drøfte samarbejdet i Udvalget og formandsskabets rolle.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Jf. notatet "Fremtidig politisk organisering og arbejdsform - Hedensted Kommune", som Byrådet godkendte den 23. juni 2021 (se bilag), tages ved udvalgets opstart

    1. en fælles drøftelse af forventningerne til samarbejde i udvalget samt
    2. en fælles drøftelse af henholdsvis formandskabets og direktørens rolle, så denne er tydelig for alle udvalgsmedlemmer.



    Indstilling

    at Udvalget drøfter samarbejdet i Udvalget og formandskabets og direktørens rolle.


    Beslutning

    Drøftet og det aftales, at der sikres et højt informationsniveau.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-3-22

    Beslutningstema

    Valg af formand og næstformand i det Lokale Beskæftigelsesråd.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Valg af formand og næstformand i det Lokale Beskæftigelsesråd.

    Link til information om det Lokale Beskæftigelseråd i Hedensted Kommune: https://www.hedensted.dk/politik/kommunalbestyrelse-og-udvalg/andre-udvalg,-raad-og-naevn/det-lokale-beskaeftigelsesraad

    Bilag: Forretningsorden for det Lokale Beskæftigelsesråd.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse vælger formand og næstformand i det Lokale Beskæftigelsesråd.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 00.00.00-P35-24-21

    Beslutningstema

    Udvalget for Beskæftigelse skal udpege en repræsentant til bestyrelsen for Center for Arbejde, Udvikling og Læring Horsens.

    Sagsfremstilling

    Spcalundervisning tidligere kaldet ASA hedder nu Center for Arbejde, Udvikling og Læring. Hedensted Kommune skal udpege en repræsentant til bestyrelsen. Udpegningen af en repræsentant er delegeret til Udvalget for Beskæftigelse. Hedensted Kommunens repræsentant plejer at blive udpeget blandt medlemmerne i Udvalget for Beskæftigelse. Tidligere har formanden været medlem.

    Center for Arbejde, Læring og Udvikling har i en mail tidligere på året tilkendegivet at de gerne ser Hedensted Kommune fortsat udpeger en repræsentant til bestyrelsen for den nye periode.

    Kommunikation

    Beslutning meddeles Center for Arbejde, Udvikling og Læring

    Indstilling

    Udvalget for Beskæftigelse udpeger en repræsentant til bestyrelsen for Center for Arbejde, Udvikling & Læring i Horsens

    Beslutning

    Lars Jensen vælges som repræsentant.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-2-22

    Beslutningstema

    Uddannelse hos Komponent - Kommunernes Udviklingscenter for udvalgsformand og direktør

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Om uddannelsen:
    "Samarbejdet mellem udvalgsformand og direktør er essentielt for at kunne sætte retning for udvalget – både internt og eksternt. På dette seminar vil I få mulighed for at kickstarte samarbejdet og få taget nogle af de vigtigste drøftelser tidligt i samarbejdet".


    Se mere information om uddannelsen og tilmeldingsoplysninger her: https://www.cok.dk/samarbejdet-mellem-udvalgsformand-direktor


    Næste seminar er 8. og 9. marts i Middelfart.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse beslutter, om udvalgsformand og direktør deltager.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-2-22

    Beslutningstema

    Introduktionsplan for Udvalget for Beskæftigelse 2022.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Forslag om program og lokationer for de kommende møder i Udvalget for Beskæftigelse:

    Februar: Danmarksvej 2, 8722 Hedensted. Præsentation af afdelingerne Arbejdsrehabilitering og Arbejdskraft & Rekruttering v/Allan Munkholm samt Jobbutik & Administration v/Gitte Pedersen.

    Marts: Rørkjærgaard, Dalbyvej 45, 8722 Hedensted. Præsentation af Ungeenheden v/Pia Hermanstad samt Rusmiddelcenter og Sociapsykiatri v/Anne Marie Borggaard.

    April: Rusmiddelcentret, Hecovej 6, 8722 Hedensted. Præsentation af Arbejdsfastholdelse v/HC Knudsen og Borgerservice v/Jette A. Pedersen.


    I forbindelse med møderne vil chef eller afdelingsleder for den enkelte afdeling introducere til området.


    Bilag: Forslag til introduktionsprogram for Udvalget for Beskæftigelse.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse drøfter og godkender introduktionsplanen.

    Beslutning

    Indholdes på intromødet den 5. april 22 aftales i formandsskababet, plus hvordan det kan planlægges plus økonomi.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-2-22

    Beslutningstema

    Introduktion til Beskæftigelse for nyt Udvalg for Beskæftigelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Den enkelte chef eller afdelingsleder gennemgår organisationsdiagram for egen afdeling.

    Bilag:
    Organisationsdiagram for Hedensted Kommune.

    Organisationsdiagram for Beskæftigelse.

    Organisationsdiagram for de enkelte afdelinger under Beskæftigelse.

    Beskæftigelsesplan 2022 samt to bilag.

    Notat om Værdier & visioner.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-2-22

    Beslutningstema

    Seminar for udvalg - marts 2022.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Seminar for større indblik i de enkelte områder, og med mulighed for drøftelse.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse deltager i seminar i marts.

    Beslutning

    Tirsdag den 15. marts 2022 fra 8.00 - 18.00.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-22

    Beslutningstema

    Orientering om ændringer i lovgivningen for ressourceforløb pr. 1. januar 2022

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Vedhæftede notat giver et overblik over regler gældende for ressourceforløb, herunder de lovændringer, som er trådt i kraft pr. 1. januar 2022.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov nr. 1160 af 8. juni 2021 (Bedre ressourceforløb m.v.) og regler udstedt i medfør heraf, der træder i kraft d. 1. januar 2022.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-P20-7-21

    Beslutningstema

    Orientering om bevilling af projekt Flere skal med 3 i Hedensted som led i Flere skal med initiativet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

    Økonomi

    Bevillingen fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) lyder på 923.780 kr. til et projekt over 2 år.

    Historik

    STAR har siden 2017 udmøntet et initiativ med titlen Flere skal med gennem en række delprojekter målrettet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år.Jobcenter Hedensted har deltaget i alle projekter og har nu også opnået bevilling til deltagelse i Flere skal med 3.

    De tidligere projekter er:

    • Flere skal med 1, præsenteret på udvalgsdagsorden punkt 65 d. 14. august 2017
    • Frontrunner Flere skal med 2, præsenteret på udvalgsdagsorden punkt 7 d. 14. januar 2019
    • Flere skal med 2, præsenteret på udvalgsdagsorden punkt 5 d. 13. januar 2020


    Sagsfremstilling

    Jobcenter Hedensted har deltaget i alle tre ovennævnte projekter, hvoraf Flere skal med 2 (FSM2) projektet i Hedensted ikke er endelig afsluttet. Projekt Flere skal med 2 har to resultatmål, dels at 15% af kommunens indsatsgruppe er kommet i løntimer eller uddannelse i en måned (resultatmål 1), dels at 20% af indsatsgruppen er kommet i løntimer eller uddannelse i en måned (resultatmål 2), hvorved hele tilsagnsbeløbet kan udbetales. Begge mål er nået.


    I Flere skal med 3 (FSM3) indsatsen indgår, ud over Flere skal med 2 indsatsen, også en særlig og udvidet indsats for borgere med sværere psykiske/ psykiatriske problemstillnger - IPS modellen (Individual Placement and Support). Jobformidlers rolle er central for projektet og beskrives nedenfor. Regeringens og STAR's baggrund for iværksættelse af Flere skal med initiativet er nærmere beskrevet på hjemmesiden flereskalmed.star.dk, hvor der bl.a. også er statistik og cases.

    Jobformidlerens roller og opgaver i Flere skal med 2 fastholdes og videreudvikles

    1. Jobformidler skal etablere en coachende og jobrettet relation til borger, styrke dennes tro på job samt brede jobperspektiver ud for borger. Sammen med borger arbejdes der med dennes jobmål, CV og jobsøgning.
    2. Jobformidler skal opsøge og samarbejde med virksomheder om job til borger, sikre det gode match, følge op på forløb, bidrage til at der er progression i opgaver og lønnede timer samt holde sig ajour med ledige jobs i lokale virksomheder.
    3. I makkerskab med myndighedsrådgiver skal jobformidler sikre et velfungerende helhedskoordineret tværfagligt samarbejde mellem de fagpersoner, borgeren er i kontakt med.
    4. Jobformidler indgår i organiseringen, de fælles teammøder med fokus på sparring, 4 delings skemaet (i gang, på spring, på vej, på længere sigt), gode historier og status på mål (antal borgere, antal med løntimer, praktik, CV, afsluttede til job, antal afholdte Step-up møder mv.). jobformidlerne er ligeledes med i de jobrettede sparringsmøder hver 14. dag, hvor der indbyrdes sparres om det gode jobmatch.
    5. Jobformidler samarbejder med andre kommunale afdelinger, bl.a. i forbindelse med afholdelse af samarbejdsmøder og step-up møder.


    Jobformidlers rolle i IPS indsatsen

    I forbindelse med IPS indsatsmodellen vil jobformidleren fortsat have opgaverne fra FSM2, men vil også få en udvidet opgave i at formidle, koordinere og praktisere IPS tilgangen ud fra metodens 8 grundprincipper, sammen med borgers myndighedsrådgiver. Alle jobformidlere og myndighedsrådgivere vil deltage i projektets faglige IPS-rettede kurser via STAR for at blive klædt på til opgaven, vil sparre med hinanden og med faglige parter om implementering af IPS.

    Jobformidlerens særlige opgaver ud fra IPS metodens 8 grundprincipper:

    1. Ingen eksklusion. Alle der ønsker at arbejde kan deltage, hvilket oversat til eksisterende praksis handler om jobformidlers jobtro, viden og erfaring med, at virkeligheden virker for alle, og at det at opleve at mestre eget helbred er væsentlig for at lykkes (evidensen fra BIP projektet).
    2. Indsatsen baseres på borgernes egne præferencer og valg - det er borgerens egne perspektiver om det gode liv og et liv med arbejde – som sætter rammen for jobformidlerens opgaver. Det betyder, at jobformidleren aktivt skal bruge empowerment-tilgange og udnytte redskaberne fra den jobrettede samtale til at sætte den rette stemning, fokus, retning og progression i et borgerforløb.
    3. Job Først, løntimer og ordinær job er både udgangspunkt og mål. Jobformidleren skal understøtte borgere og samarbejdspartnere i, at med de rigtige rammer og den rigtige støtte virker virkeligheden bedst - det at mestre arbejdsopgaver og få gode relationer til kollegerne på jobbet – også i forhold til borgerens psykiske/psykiatriske helbred.
    4. Jobformidleren bidrager aktivt til at beskæftigelsesindsatsen systematisk tænkes sammen med og koordineres og sparres med den psykiatriske behandling- og/eller anden behandling, eksempelvis psykologforløb. Mange borgere i målgruppen i Hedensted er i behandling hos privatpraktiserende psykiatere, hvorfor der vil være et bredt felt af behandlere at samarbejde med. Der vil blive arbejdet med at etablere en systematisk samarbejdsmodel med disse behandlere for at opnå den nødvendige faglige sparring på og koordinering af indsats. Jobformidleren vil deltage i møder med behandleren, hvis borger ønsker dette.
    5. Jobsøgning/afdækning af jobmuligheder påbegyndes fra dag ét, bl.a. ved at den personlige jobformidler deltager i myndighedsrådgivers første samtale med borger.
    6. Vejledning i forhold til social- og beskæftigelseslovgivningen er aktuelt en del af jobformidlerens opgave, men indgår også i opgavesættet i det tætte makkerskab, der er mellem jobformidler og myndighedsrådgiver, hvor den, der er tættest på opgaven, løser den.
    7. De personlige jobformidlere har et indgående kendskab til virksomheder, sparrer med hinanden om gode match for borgere i målgruppen, ligesom de benytter sig af den tætte kontakt, de har, til bl.a. Code of Care virksomhedsledere, hvorved de ofte bliver pejlet i retning af kontakter i lokale virksomheder og opnår et bredere jobperspektiv for de enkelte borgere.
    8. Efterværn. Jobformidlerne vil støtte borger og virksomhed i perioden efter, at denne er blevet fastansat. Virksomhedens kontaktpersoner vil få tilbudt mentorkursus med fokus på målgruppens særlige forudsætninger for job. Jobformidleren deltager også i disse kurser. Endvidere vil jobformidlerne være tilgængelige for både borger og virksomhed, hvis der opstår et behov, også i akutte situationer.



    Den tætte tillidsbaserede og sammenhængende relation til borger er endvidere afgørende og opbygges bl.a. gennem nedenstående flow:


    Der er sammensat en tværorganisatorisk styregruppe for projektet, som skal bidrage til at målene nås, samt at Hedensted implementerer en virksom indsats- og samarbejdsmodel på tværs af organisationen, som vil sikre mest mulig selvforvaltning og selvforsørgelse til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    På februar mødet gennemgåes status på Flere skal med 1 og 2.


    Sagsnr.: 15.00.00-P20-23-11

    Beslutningstema

    Overblik over eksterne bevilgede projekter fremsættes til orientering.

    Økonomi

    Der er aktuelt eksterne bevillinger på 1.994.000 kr. tilprojekter i 2022. og estimeret 4,2 årsværk ansat i eksterne finansierede projekter i 2022.

    Historik

    Projektoverblikket forelægges Udvalget for Beskæftigelse 2 gange årligt. Sidste gang var punkt 90 d. 6. september 2021.

    Sagsfremstilling

    Vedhæftet er tabel, som angiver aktuelle bevilgede projekter, bevillingsgiver, målgrupper for projekterne, bevillingsperiode, bevillingsstørrelse ialt og bevilling for 2022. Endvidere er estimeret et antal medarbejdere ansat i projekterne i 2022 (årsværk).

    Der er væsentligt færre aktive projekter i indeværende år, end der har været de forrige år. Årsagen er primært færre udbudte puljer på beskæftigelsesområdet.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Seneste status på projekter gennemgået på præsentation af områder!

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-4-19

    Beslutningstema

    Nærværende sagsfremstilling præsenterer en række forkortelser og begreber på beskæftigelsesområdet til orientering.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Vedhæftet er fire notater, som samlet bidrager til et overblik over centrale instanser, begreber, målgrupper og termer i øvrigt på beskæftigelsesområdet. De fire notater er:

    • Centrale begreber på beskæftigelsesområdet.
    • Målgrupper og ydelser på beskæftigelsesområdet.
    • Økonomiordbog på beskæftigelsesområdet (Ny Hvidbog).
    • Forkortelser på beskæftigelsesområdet.

    Dokumenterne gennemgås nærmere på mødet.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Faste opslag i Agenda.

    Sagsnr.: 32.03.00-A50-1-22

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til delegation af kompetencer til at anmode om værgemål

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Sagen behandles i Udvalget for Social Omsorg og i Udvalget for Beskæftigelse i januar 2022 og efterfølgende i Økonomiudvalg og kommunalbestyrelse.

    Sagsfremstilling

    Ifølge Værgemålsloven kan anmodning om værgemål eller om ændring eller ophævelse af værgemål blandt andet fremsættes af Kommunalbestyrelsen. Den formelle kompetence blev ved byrådsbeslutning den 26. november 2014 delegeret til chefen for Social Omsorg og Kommunaldirektøren. Af praktiske årsager skal der ændres på den tidligere delegation således at den formelle kompetence delegeres til;

    1. Chefen for Velfærdsrådgivningen i Social Omsorg
    2. Chefen for Socialpsykiatri og rusmidler
    3. Direktøren for Social Omsorg
    4. Direktøren for Beskæftigelse

    Kommunikation

    Internt i organisationen samt meddelelse til Familieretshuset.

    Lovgrundlag

    Værgemålslovens § 16 stk. 1 nr. 6.

    Indstilling

    at kompetencen til at søge om værgemål, herunder ændring heraf delegeres til
    1. Chefen for Velfærdsrådgivningen i Social Omsorg
    2. Chefen for Socialpsykiatri og Rusmidler
    3. Direktøren for Social Omsorg
    4. Direktøren for Beskæftigelse



    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-4-22

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Månedsvise opgørelser.

    Sagsfremstilling

    Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.

    Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen.

    På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene.

    Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.


    Oversigten for december 2021 er vedlagt som bilag. Dog er tallene for forsikrede ledige ikke opdaterede siden oktober, da tallene på området ikke er opdaterede endnu.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.


    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-2-22

    Beslutningstema

    Forslag om ændring af mødedato i marts for Udvalget for Beskæftigelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Da formand for Udvalget for Beskæftigelse og direktør for Beskæftigelse deltager i uddannelse den 8. marts (se punktet "Uddannelse for udvalgsformand og direktør"), foreslår forvaltningen, at marts-mødet flyttes fra 8. marts 2022 til 1. marts 2022.

    Bilag: Nuværende mødeplan.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at mødedato i marts for Udvalget for Beskæftigelse flyttes fra 8. marts 2022 til 1. marts 2022.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-20

    Beslutning

    • Orientering om FGU-skolen i Horsens.
    • Orientring om unge-arbejdet med det tryghedsskabende miljø i Hedensted.
    • Orientering om arbejdssituation i Arbejdsfastholdelse.
    • 225 timers reglen.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-20

    Beslutning

    Intet.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-20

    Beslutningstema

    Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    .