Referater - Arkiv 2022-2025
Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.
Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-2025
Mødedato: 7. oktober 2025 16:00
Mødested: Mødelokale 3 & 4 Hedensted Rådhus
Sagsnr.: 15.00.00-P35-2-24
Sagsfremstilling
Mødets fraværende noteres her.
Beslutning
Fraværende: Ingen
Sagsnr.: 15.00.00-P20-1-24
Beslutningstema
Status på investeringsprojekter forelægges Udvalget for Beskæftigelse til orientering.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Iværksættelse af investeringsprojekter for perioden 2024-2025 blev godkendt på møder i Udvalget for Beskæftigelse den 6. juni 2023, punkt 62 og den 15. august 2023, punkt 75. På møde i Udvalget for Beskæftigelse den 16. januar, punkt 4, blev de uddybende beskrivelser af investeringsprojekterne godkendt. På møde den 13. august 2024, punkt 79, blev status pr. august 2024 godkendt. På møde den 4. februar 2025, punkt 17, blev status primo februar 2025 godkendt.
Investeringer godkendt ved budgetforslag 2025:
Investeringsprojektet Grøn omstilling og socialt ansvar blev besluttet på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 28. maj 2024, punkt 64. Opfølgning på investeringen blev givet på udvalgsmødet den 14. januar 2025, punkt 4.
Investeringsprojektet Arbejdsliv Hedensted blev besluttet på møde i Udvalget for Beskæftigelse, den 28. maj 2024, punkt 64. På møde den 1. april 2025 blev status for Arbejdsliv Hedensted forelagt udvalget.
Sagsfremstilling
Status på investeringsprojekter eftersendes og forelægges på udvalgets møde.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Investeringsprojekterne er indarbejdet i driften og er medvirkende til den gode udvikling, der er i ledighed og sygemeldte. samt den korte længde der er på forløbene.
Bilag
-
Opdatering til Udvalget for Beskæftigelse i oktober 2025 om investeringsprojekt om socialt frikort til unge.pdf
-
Kompetenceporten, status ultimo september 2025 FINAL
-
Flere i Job status pr. september 2025 Final
-
Projekt Grøn omstilling og socialt ansvar - status oktober 2025 FINAL
-
Projekt Arbejdsliv - orientering til UFB oktober 2025 FINAL
-
Jobperron status oktober 2025 Final
-
Klar, parat, i job status oktober 2025 final
Sagsnr.: 15.00.00-P20-3-25
Beslutningstema
Orientering om bevilling fra Styrelsen for arbejdskraft og rekruttering, STAR, af projekt Sammen om job.
Økonomi
Bevillingen udgør i alt 710.000 kr. for perioden 01.09.2025 - 31.08.2027
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
- Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Hedensted Kommune har fået bevilling fra Beskæftigelsesministeriets pulje § 17.46.43.10, Ledige med særlige udfordringer til projekt Sammen om job.
Formålet er at styrke indsatsen for a-dagpengemodtagere, som har behov for ekstra støtte til at opnå en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Målgruppe
Målgruppen er ledige, der ofte oplever en eller flere af følgende udfordringer:
- Langvarig eller gentagen ledighed
- Begrænsede digitale færdigheder og jobsøgningskompetencer
- Lav tiltro til egne jobmuligheder
- Begyndende fysiske eller psykiske helbredsproblemer.
- Forældede eller utilstrækkelige faglige kvalifikationer.
Indsatsen bygger på et forpligtigende samarbejde mellem Hedensted Kommune og de centrale a-kasser.
Hovedaktiviteter
Projektet udvikler og afprøver en indsatsmodel baseret på seks bærende aktiviteter:
- Tidlig fælles opsporing og afklaring af støttebehov
- Individuelt tilrettelagte parallelle aktiviteter ud fra kommunal tilbudsvifte, med håndholdt støtte
- Lokal orienteret virksomhedsnær indsats
- Fælles opfølgning
- Efterværn for at sikre fastholdelse i job
- Synlig formidling af konkrete eksempler på at lykkes med job.
Forventede effekter
- Flere ledige kommer hurtigt i job og fastholder det
- Færre ledige bliver langtidsledige
- Projektets indsatser forankres som en del af den ordinære beskæftigelsesindsats i kommunen.
Projektet understøtter kerneopgaven for Beskæftigelse ved at styrke indsatsen over for ledige med særlige udfordringer og skabe et tættere samarbejde med kommunen, a-kasser og virksomheder.
Projektet, dets aktiviteter og perspektiver, vil blive gennemgået nærmere på udvalgets møde.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.00.00-P35-13-25
Beslutningstema
Udvalget orienteres om opfølgning på budgetrealisering af Budget 2025 og overslagsårene.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
I efteråret 2024 vedtog Kommunalbestyrelsen et toårigt budgetforlig for 2025 og overslagsårene. For at sikre en vellykket implementering af budgetaftalen følger forvaltningen nu op på processen parallelt med den politiske budgetopfølgning, dog som en separat sag.
Formålet med denne opfølgning er tredelt: at sikre at alle tiltag realiseres efter hensigten, at give udvalget grundig indsigt i udmøntningen, samt at skabe sammenhæng mellem nuværende og kommende kommunalbestyrelsesperiode. Udvalgene har et løbende ansvar for at sikre sammenhæng mellem budgetforudsætninger, konkrete tiltag og de ressourcer, der er til rådighed.
Indstilling
at opfølgningen på budgetrealisering drøftes og tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.30.14-S00-4-24
Beslutningstema
Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.
Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.
Økonomi
Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybet i de vedlagte bilag.
Samlet set tilføres driften 22,8 mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører netto en modregning på 18,1 mio. kr. Hovedsageligt grundet ændret skøn på overførelsesudgifterne samt ændret løn- og prisskøn i 2025. Samlet skal 41,7 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen i 2025.
Historik
Økonomiudvalget behandlede budgetopfølgningen 8. september 2025 og Kommunalbestyrelsen den 24. september 2025. I den forbindelse tog Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen stilling til en række bevillingsmæssige ændringer som følge af den årlige midtvejsregulering af kommunernes generelle tilskud.
Sagsfremstilling
Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen samt ønske om bevillingskorrektioner.
De ønskede bevillingskorrektioner er ikke indregnet i budgetopfølgningen.
Bevillingskorrektioner:
Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2026, hvori der også indgår aftale om midtvejsregulering af den kommunale økonomi i 2025. Hedensted Kommune bliver modregnet netto 18,1 mio. kr. i midtvejsreguleringen. Heri indgår bl.a. DUT-midler, ukrainerelaterede udgifter, ændrede skøn for overførelsesudgifter samt ændrede løn- og prisskøn. Dertil kommer kommunens andel af kollektiv sanktion som følge af rammeoverskridelse på servicerammen for budgettet for 2025. Sanktionen udgør 0,8 mio. kr. i reduceret bloktilskud.
Samlet set lægges der op til, at der på udgiftssiden bliver givet bevillingskorrektioner på 22,8 mio. kr., herunder 11 mio. kr. til kvalitetsløft og øgede Microsoft licenser i Social Omsorg, 2,5 mio. kr. til den Grønne Fond, 5,1 mio. kr. til DUT efterreguleringer samt 4,2 mio. kr. til ukrainerelaterede udgifter.
Endeligt er der nogle bevillingskorrektioner mellem udvalgene, som samlet giver 0, og som er udtryk for udmøntning af afsatte midler.
Økonomiudvalget forventer at bruge 3,0 mio. kr. mindre end budgetteret
IT-afdelingen har gang i en omfattende gennemgang af hele afdelingens setup og funktioner. Der er på nuværende tidspunkt gennemført en grundig screening af kommunens cybersikkerhed, infrastruktur og netværk, som har afdækket et behov for en styrket sikkerhedsindsats. Der er dermed iværksat flere indsatser til at styrke kommunens cybersikkerhed, så den er tidssvarende.
Vækst, Teknik & Fællesskab forventer et samlet merforbrug på 1,0 mio. kr. Det skyldes en forventning om færre indtægter til honorarmodellen på 1 mio. kr., og merudgifter på 1 mio. kr. til fysisk planlægning, end budgetteret. Der forventes et mindreforbrug på 1 mio. kr. på Kørselskontorets område.
På øvrige områder forventes et mindreforbrug på 4 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes en nedgang i tjenestemandspensionerne.
Udvalget for Læring forventer at bruge 36 mio. kr. mindre end budgetteret
Uden overførte midler fra 2024 ville der være merudgifter på 10 mio. kr. samlet set, idet overførte midler udgør 46,6 mio. kr.
Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 13 mio. kr.
Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familicentret/Ankersvej har et samlet mindreforbrug på 3 mio. kr.
Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 16 mio. kr. Heraf udgør anbringelsesområdet langt det mest.
Der er igangsat en analyse af anbringelsesområdet, som skal afdække udgiftsudviklingen. Dertil er der fagligt fokus på gennemgang af sagerne.
Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 15 mio. kr. Heraf forventes et mindreforbrug på skolerne og ungdomsskolen på 5 mio. kr.
På skoleområdet arbejder man med partnerskabet Have til Mave, skolevægringsindsatser, samt etablering af specialtilbud i Stouby.
Udgiften til segregering på skoleområdet er fra skoleåret 2024/2025 overgået fra skolerne til et centralt område jf. Balanceplanen.
Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet.
Læring i dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 32 mio. kr. Heraf forventer daginstitutioner et mindreforbrug på 1 mio. kr.
Der er igangsat konkrete pædagogiske aktiviteter i 2025 for dele af overførselsmidlerne fra 2024.
Daginstitutioner blev i starten af året tildelt ekstra 10 mio. kr. til løft af dagtilbud som led i styrkelsen af den pædagogiske indsats. I august er de tildelt yderligere 3 mio. kr.
Dagplejen forventer at balancere. Udgifter i forbindelse med lukning af stordagplejerne er finansieret centralt.
Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr.
Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 7 mio. kr. mere end budgetteret
Der forventes mindre forbrug til Sygedagpenge, Integration og Beskæftigelsesordninger med 10 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til jobafklaring, pensioner, boligstøtte, A-dagpenge, Fleksjob og ledighedsydelser, samt Ungeforanstaltning at overstige budgettet med 19 mio. kr. Hvilket giver et forventet merforbrug på 9 mio. kr.
Heraf forventet merforbrug på 1 mio. kr., som overføres til 2026 vedr. Ungeforanstaltning og Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Daugaard. Underskuddet vil blive indregnet i Taksten for 2026.
Det samlede resultat for socialpsykiatrien og rusmiddelcenter er et forventet mindreforbrug på 2 mio. kr. Det forventes isoleret set, at udgiften til forsorgshjem kan give en merudgift på op mod 2,5 mio. kr. i 2025. Der gøres opmærksom på, at fra 2024 til 2025 er der overført 3,5 mio. i mindreforbrug samlet set i Rusmiddelcentret og socialpsykiatrien. Det er engangsmidler, som i 2025 tænkes anvendt til at dække merforbruget på forsorgshjem § 110.
Udvalget for Social Omsorg forventes at balancere
Sundhed og Ældre forventer et mindreforbrug på 5,0 mio. kr.
Det er usikkert, hvor meget den nye Ældrereform vil påvirke Sundhed & Ældre. Det er en kompleks opgave at definere, hvordan forløbene i Helhedsplejen skal skrues sammen og hvilke økonomiske konsekvenser dette har. Midlerne vedr. ”Kvalitetsløft af ældreplejen” og Flere hænder” forventes udmøntet i 2025. Disse midler vil være øremærket til løbende implementering og investering i Ældrereformen. Med etableringen af Friplejehjemmene forventes der en øget udgift for Hedensted Kommune i form af en dyrere takst til borgere der vælger dette.
Voksenhandicap området er fortsat udfordret af flere komplekse og dyre enkeltsager. Derudover er der en stigning i botilbudsdelen §108, primært køb udefra. Midlerne fra Handleplanen og overførsel af midler fra 2024 dækker det øgede udgiftspres i 2025 og området forventes at balancere. Da der således ikke er midler at overføre til 2026, vil området være under voldsomt pres i 2026, hvor der ikke tilføres midler fra handleplanen.
Staben forventer et merforbrug på 2,5 mio. kr. hvilket primært skyldes stigning i udgifter til Microsoft licenser og lønudgifter.
Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 5,0 mio. kr. mere end budgetteret
På Kultur & Fritid og landdistrikter forventes et samlet mindreforbrug på 6,0 mio. kr., da nogle afsatte puljemidler bevilges i 2025, men bliver først udbetalt i årene efter, når projekterne er afsluttede. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, udviklingspuljen med videre.
Der forventes et merforbrug på 1,5 mio. kr. på puljen til udvendigt bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service, hvoraf størstedelen er overført fra 2024. Der forventes en mindre indtægt på 0,5 mio. kr. for udlejningsboliger og forpagtning, da ejendomme er afhændet eller nedrevet, uden indtægtskilder er reduceret.
Der forventes et akkumuleret underskud for ”Kloge m2”-puljen på ca. 9 mio. kr. for 2025. ”Valencia-bygningen” er solgt, men der indgår i 2025 kun ca. 1,4 mio. kr. af det samlede beløb på 7,1 mio. kr., da lokalplanen først bliver vedtaget i 2026. Der er fortsat en varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr., som Kapacitetsudvalget skal arbejde videre med. Der forventes ikke at blive realiseret varige besparelser med effekt i 2025.
Udvalget for Teknik og Miljø forventer at bruge 1,0 mio. kr. mere end budgetteret
Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. til skadedyrsbekæmpelse. Det akkumulerede overskud skal udlignes over de næste 3 år. På forsyningsområdet forventes et merforbrug på ca. 2,0 mio. kr., som primært skyldes affaldsbehandling vedrørende henteordningen. Øvrige midler på udvalgets område forventes at balancere.
Udvalget for Vækst og Klima forventes at balancere
Der forventes ingen større mer- eller mindreforbrug for vandløbsvedligeholdelse, branding, erhverv eller turisme.
Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 30 mio. kr. mindre end budgetteret
Merforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlægsarbejder, som udgør i alt 75 mio. kr.
Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 45 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.
Likviditet:
Likviditeten udgør ultimo august 256 mio. kr., hvilket er 0,7 mio. kr. mere end ved udgangen af juli måned.
Indstilling
at budgetopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.00.00-G00-27-25
Beslutningstema
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til mødekalenderen for de politiske møder i 2026.
Økonomi
Udgifter til afvikling af møder indgår i budgettet for kommunalbestyrelsen.
Sagsfremstilling
Forvaltningen har udarbejdet udkast til politisk mødekalender 2026, som er vedhæftet som bilag. Der gøres opmærksom på, at mødekalenderen behandles igen efter Regions- og Kommunalvalget 18. november 2025, såfremt der efter konstitueringen af Kommunalbestyrelsen for den nye valgperiode opstår behov for revidering af kalenderen.
Udkastet til politisk mødekalender 2026 er udarbejdet efter følgende principper:
- Ferieugerne er som udgangspunkt friholdt for møder.
- Politiske møder er samlet på færre mødedage i form af mandage og onsdage for blandt andet at muliggøre fællesmøder.
- Der afholdes mandagsmøder for Økonomiudvalget medio hver måned.
- Kommunalbestyrelsesmøder samt temamøder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden.
- 1. og 2. behandling af budgettet er indsat i kalenderen.
- Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen
Det betyder, at der afholdes mandagsmøder i begyndelsen af måneden for følgende udvalg;
- Udvalget for Læring holder møde mandag formiddag kl. 9:00
- Udvalget for Beskæftigelse holder møde mandag formiddag kl. 9:00
- Udvalget for Social Omsorg holder møde mandag eftermiddag kl. 15:00
- Udvalget for Fællesskab holder møde mandag eftermiddag kl. 15:00
Datoer for mandagsmøderne;
- 12. januar
- 2. februar
- 2. marts
- 13. april
- 4. maj
- 1. juni
- 10. august
- 31. august (september mødet)
- 5. oktober
- 2. november
- 30. november (december mødet)
Der afholdes endvidere onsdagsmøder i begyndelsen af måneden for følgende udvalg;
- Udvalget for Teknik & Miljø holder møde onsdag formiddag kl. 9:00
- Udvalget for Vækst & Klima holder møde onsdag eftermiddag kl. 15:00
Datoer for onsdagsmøderne;
- 14. januar
- 4. februar
- 4. marts
- 8. april
- 6. maj
- 3. juni
- 12. august
- 2. september
- 7. oktober
- 4. november
- 2. december
Økonomiudvalget holder mandagsmøder kl. 9:00 på dagene;
- 19. januar
- 16. februar
- 16. marts
- 20. april
- 18. maj
- 15. juni
- 17. august
- 7. september (ekstra budgetmøde)
- 21. september
- 19. oktober
- 16. november
- 7. december
Kommunalbestyrelsen holder onsdagsmøder på dagene;
- 28. januar
- 25. februar
- 25. marts
- 29. april
- 27. maj
- 24. juni
- 26. august
- 30 september
- 28. oktober
- 25. november
- 16. december
1. behandling af budgettet onsdag den 16. september
2. behandling af budgettet onsdag den 7. oktober
Kommunikation
Mødeplanen behandles politisk i de stående udvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen i Oktober måned. Efterfølgende vil møderne blive lagt i Kommunalbestyrelsens og Direktionens kalender.
Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse § 8 og 20.
Indstilling
at den politiske mødekalender 2026 godkendes.
Beslutning
Indstillingen godkendes med forbehold for, at det nye udvalg selv kan fastsætte mødetidspunkt.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-23
Beslutningstema
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Administrationen i jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i jobcentret.
Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan jobcentret ligger i forhold til måltallene. Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.
Ledelsesinformationen for september 2025 uddeles på mødet.
Bilag med status for a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er vedlagt.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.01.00-I00-1-24
Beslutningstema
Orientering om afgørelser vedrørende klagesager for Jobcenter Hedensted i perioden 1. januar - 30. juni 2025
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Beskæftigelse orienteres to gange årligt om afgørelser vedrørende klagesager.
Punktet er senest behandlet i mødet i Udvalget for Beskæftigelse i april 2025.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet en oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på klagesager i 1. halvår 2025 ( vedlagt som bilag)
Oversigten inddrager til sammenligning tal fra omegnskommuner.
Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse.
Kategorierne dækker og følgende beslutninger:
Afvisning/bortfald: Ankestyrelsen har afvist at behandle klagen. Det sker hvis den for sent indgives til kommunen eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtig klageinstans. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig til at opgive klagen eller at klagen bortfalder af andre grunde.
Hjemvist: Ankestyrelsen sender klagen tilbage til kommunen som herefter skal behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse. Det sker hvis Ankestyrelsen mener, at der i sagsbehandlingen er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl som ikke umiddelbart kan rettes op i en klagesagsbehandling i Ankestyrelsen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger i sagen og kommunen således skal indhente disse og herefter træffe en ny afgørelse.
Ændring: Ankestyrelsen finder grund til at ændre afgørelsen på baggrund af det materiale, der foreligger i sagen.
Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse og fastholder afgørelsen som den foreligger.
Antallet af realitetsbehandlinger af klagesager ligger samlet set stabilt i de to forårskvartaler og ligeledes i forlængelse af tallet for 4. kvartal 2024. Antallet af realitetsbehandlinger er på niveau med Ringkøbing-Skjern kommune og Favrskov kommune for 2. kvartal 2025.
Den samlede stadfæstelsesprocent er 61 % for 1. kvartal 2025 og 90 % for 2. kvartal mod 95 % i 4. kvartal 2024. Alene Favrskov kommune kommer op på samme høje stadfæstelsesprocent.
Omgørelsesprocenten ligger på 39 % for 1. kvartal og falder til 5 % for 2. kvartal 2025. Med en meget lav omgørelsesprocent på 5 % kan alene Favrskov kommune sammenligne sig med Hedensted kommune. Favrskov kommune ligger på 6-8 %
I 1. kvartal 2025 havde kommunen en høj hjemvisningsprocent som følge af 4 hjemviste sager inden for lovkomplekset: lov om aktiv beskæftigelsespolitik. Dette tal faldt til 1 sag og dermed 5 % i 2. kvartal 2025 som er den laveste procentandel i gruppen af kommuner, som er inddraget.
Lovgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt relevant lovgivning for de enkelte fagområder
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Antal afgørelser truffet i Borgerservice og Jobcenter:
2024 beregnet til 11.895 afgørelser.
2025 estimeret til 11.500 afgørelser på baggrund af afgørelser pr. 30.9 2025.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-4-24
Beslutning
Jobmesse.
Reform på Beskæftigelsesområdet.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-8-24
Beslutning
Jobcamp 2025.
Kørsel aftales i start af uge 43.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-6-24
Beslutningstema
Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
.