Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-205
    Mødedato: 7. marts 2023 16:00
    Mødested: Café Rindbæk, Rindbækvej 10, 8722 Hedensted

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-9-23

    Beslutningstema

    Dagsorden for temadrøftelse i Udvalget for Beskæftigelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Dagsorden for temadrøftelse i Udvalget for Beskæftigelse den 7. marts 2023 vedrørende delaftale 2



    Kl. 8.00 Morgenbrød og kaffe


    Kl. 8.15 Rammesætning af dagen og oplæg om delaftale 2.


    Kl. 9.00 Pause.


    Kl. 9.10 Jobcentrets myndighedssamtaler med borgerne.


    • Ungeenhedens myndighedssamtaler, oplæg ved Pia Hermanstad.
    • Myndighedssamtaler i forhold til kontanthjælpsmodtagere, borgere i ressourceforløb og ledige fleksjobvisiterede, oplæg v/Allan Munkholm.
    • Myndighedssamtaler i Arbejdsfastholdelse, v/Marianne Larsen-Jensen.


    Drøftelse i Udvalget af rammerne for myndighedssamtaler.


    Kl. 10.00 Pause.


    Kl. 10.15 Aktiveringsindsats – aktuelle indsatser og muligheder.


    • Ungeenheden v/Pia Hermanstad.
    • Borgere over 30 år og dagpengemodtagere v/Allan Munkholm.
    • Sygemeldte og borgere i Jobafklaringsforløb v/Marianne Larsen-Jensen.


    Drøftelser i Udvalget omkring aktiveringsindsatsen.


    Kl. 11.35 Sanktioner v/Allan Munkholm.


    • Lov og praksis i dag.
    • Mulighed for justeret indsats.
    • Konsekvens.


    Drøftelse i Udvalget omkring udfordringer og muligheder i forhold til sanktioneringer.


    Kl. 12.20 Frokost.


    Kl. 13.20 Marselisborgs analyse af beskæftigelse, præsenteret ved Marianne Larsen-Jensen.


    Drøftelse af perspektiver og muligheder.


    Kl. 14.10 Oplæg om jobafklaring v/Marianne Larsen-Jensen.


    Kl. 14.50 Eftermiddagskaffe.


    Kl. 15.15 Ordinær dagsorden.



    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.


    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.


    Indstilling

    at temaerne drøftes på baggrund af oplæggene på dagen.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-9-23

    Beslutningstema

    Drøftelse af rammer og praksis i forhold til brug af sanktioner.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med borgeres indkaldelse til jobsamtaler får de automatisk, og i overensstemmelse med lovgivningen et notat med, som oplyser om borgerens ret og pligt, herunder sanktionsregler ved manglende fremmøde mv.

    Ved første møde får borgeren en sanktionspjece, og sagsbehandleren skal sikre, at borgeren har forstået reglerne.

    Dette giver en del administration og ressourceforbrug, som ikke umiddelbart understøtter borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet.


    På mødet gennemgås reglerne nærmere, ligesom det drøftes, om praksis kan tilrettelægges på anden vis.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at praktis og rammer for anvendelse af sanktioner drøftes.

    Beslutning

    Udsættes og drøftes når ny lovgivning er vedtaget.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-9-23

    Beslutningstema

    Praksis for overgang til Jobafklaring fremlægges til drøftelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Som loven er i dag skal alle borgere, der overgår til Jobafklaringsforløb, have deres sag behandlet på Rehabiliteringsteamet. Rehabilingeringsteamet har deltagelse af Jobcentret, af Sundhedskoordinator fra Region Midtjylland samt af sundhedsområdet og socialområdet. Desuden skal der i sager vedrørende unge være deltagelse fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

    Formålet er at lave en tværfaglig helhedsorienteret plan for indsatser i forløbet.

    De borgere, som overgår til Jobafklaringsforløb, vil allerede inden forløbet være i gang med et fastholdelses- og/eller udviklingsforløb rettet mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Erfaringen er, at Rehabiliteringsteamet yderst sjældent kan pege på andre relevante indsatser. Derfor lægges der op til en drøftelse af praksis på området. Yderligere rammer og konsekvenser forelægges Udvalget på mødet.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om aktiv beskæftigelsesindsats § 109.

    Indstilling

    at praksis for overgang til Jobafklaring drøftes.

    Beslutning

    Jobafklaringsforløbssager køres gennem Rehab i reduceret omfang i antal medlemmer i Rehab.

    Der sendes brev til ministeren om uhensigtsmæssigheder i lovgivningen.

    Sagsnr.: 15.00.00-P00-2-22

    Beslutningstema

    Analyse i forbindelse med investeringsprojektet med Den Sociale Kapitalfond og Marselisborg fremlægges til drøftelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Investeringsprojektet blev godkendt på møde i Udvalget forBeskæftigelse den 4. oktober 2022, punkt 121.


    Sagsfremstilling

    Udvalget besluttede på temamøde marts 2022 - med senere godkendelse den 7. juni 2022, punkt 78, 6 fokusområder for perioden 2022 til 2025. Fokuspunkt nummer 6 var følgende:


    Arbejdsfastholdelse. Analyse af sygdomsbilledet som grundlag for fokusering af indsatsen, herunder den gode dialog med borger om tilbagevenden til job, delvis raskmelding, småjobvejen, opkvalificering, fornyet branchefokus og anden jobrettet indsats.


    Som led i ovenstående er der med Udvalgets beslutning i oktober 2022 iværksat et investeringsprojekt sammen med Den Sociale Kapitalfond, og med konsulent- og aktørfirmaet Marselisborg som aktiv partner.

    Aktivitet 1 i dette projekt er gennemførelse af fokusanalyse, som skal danne baggrund for, og agere som pejlemærke for investeringsprojektets læringsforløb for medarbejdere i afdelingen.


    Vedhæftet nærværende sagsfremstilling er de to analyser. Analysernes resultater gennemgås på mødet, og der gives plads til drøftelse af perspetiverne af analyserne.


    Vedhæftet er de to delanalyser i fokusanalysen af sygedagpengeområdet i Hedensted Kommune


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger


    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.


    Indstilling

    at indhold og perspektiver i analysen drøftes.


    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Evaluering af indsatsen på maj møde.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-23

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Månedsvise opgørelser.

    Sagsfremstilling

    Administrationen i Jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere, fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i Jobcentret.


    Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har Udvalget mulighed for at følge op på, hvordan Jobcentret ligger i forhold til måltallene.


    Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.


    Oversigten for februar 2023 uddeles på mødet.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.


    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.


    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-21

    Beslutningstema

    Seneste statistik vedrørende kontanthjælpsloftet fremlægges til orientering.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Statistik fra Kommunernes Landsforening vedrørende kontanthjælpsloftet præsenteres for Udvalget for Beskæftigelse 4 gange årligt. Seneste orientering var på Udvalgsmødet 6. december 2022, punkt 151.

    Sagsfremstilling

    Vedhæftede notat viser seneste udvikling vedrørende kontanthjælpsloftet.

    Af notatet fremgår det, at 27 borgere har oplevet reduktion i boligstøtte pr. december 2022, og at det gennemsnitlige reducerede beløb var 1.562 kr. Endvidere fremgår det, at 14 borgere er blevet reduceret i særlig støtte med et gennemsnitligt beløb på 950 kr.

    Notatet viser også, at andelen af borgere med reduktion i kontanthjælpen har været let, men ikke væsentlig stigende de seneste måneder.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelseindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    2 gange årligt næste gang til september!

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-12-23

    Beslutningstema

    Effektmåling 2022 og afrapportering til KL.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Hedensted kommune har, som andre kommuner, en indsats for helhedsorienteret sagssbehandling (HOS). Der er 2 ansatte i Borgerservice til at forestå HOS.


    HOS-indsatsen er afhængig af et godt samarbejde med kollegaer og andre myndigheder.


    HOS-indsatsen har i 2022 betydet, at der er sparet kommunale udbetalinger på kr. 6.890.168,00 fordelt på 212 sager.


    HOS-indsatsen har i 2022 betydet, at der er sparet statslige udbetalinger på kr. 2.230.692,00 fordelt på 53 sager.


    Bilag 2 vil blive gennemgået på mødet.


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkning.er

    Indstilling

    Orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-P20-10-17

    Beslutningstema

    Fornyelse af kontrakt med Code of Care Hedensted.

    Økonomi

    Kontraktsummen lyder på 100.000 kr. for perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune har siden 2015 samarbejdet med Code of Care i Holstebro om at bygge bro mellem Jobcentret og lokale virksomheder. Formålet er, at flere ledige fra kanten opnår beskæftigelse.

    Code of Care Hedensted rummer aktuelt 60 virksomheder, som mødes minimum 4 gange årligt. Via Task Forcen iværksætter forskellige tiltag og events, og task force medlemmerne agerer som ambassadører i lokalsamfundet for det gode samarbejde mellem virksomhed og kommune. Senest har der været en del fokus på udsatte unge og deres vej mod job og uddannelse.


    Generelt vurderes det, at samarbejdet har en positiv betydning for kommunens samarbejde med private virksomheder, herunder at udforderde unge og ledige i højere grad opnår beskæftigelse.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at forlængelse af kontrakt med Code of Care med 1 år godkendes.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-11-23

    Beslutningstema

    Besøg af Ringsted Kommune 30. marts 2023

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Foreløbigt program for besøg fra Ringsted Kommune 30. marts 2023


    Punkter vedr. beskæftigelsesområdet:

    • Formaliseret samarbejde med virksomheder omkring virksomhedsrettede forløb.

    • Resultater, erfaringer og økonomi ved STU tilbud i egen kommune.

    • Metoder og erfaringer med fastholdelse af unge i uddannelse.


    Punkter vedr. erhvervsområdet:

    • Erhvervsarealer som drivkraft for erhvervsudvikling (inspiration ift. erhvervspolitikkens tema ”En unik placering midt i mulighederne”).

    • Erhvervsservice og dialog mellem erhvervslivet og kommunen (inspiration ift. erhvervspolitikkens tema ”Kommunal service i virksomhedshøjde”).


    Forventede deltagere fra Ringsted Kommune:

    • Kasper Sonne - direktør for Socialt Område
    • Susanne Frydenlund – arbejdsmarkedschef
    • Mads Stougaard Kristiansen – erhvervschef
    • Bente Jongberg – chefkonsulent for Erhverv.


    Forventede deltagere fra Hedensted Kommune:

    • Kl. 10-14: Udvalget for Beskæftigelse samt HC Knudsen, Allan Munkholm og Pia Hermanstad
    • Kl. 14-17: Udvalget for Vækst og Klima samt Jonas Kroustrup og Carsten Steffensen.


    Mødet afholdes i mødelokale 2, Vejlevej 23 C, 8722 Hedensted.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at programmet for 30. marts 2023 drøftes og godkendes.

    Beslutning

    Ny invitation til Udvalget samt Allan og Pia.

    Sagsnr.: 27.00.00-P19-1-23

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til eventuel godkendelse af samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel. Samarbejdsaftalen omfatter kommunerne og Regionsrådet i Region Midtjylland.


    Økonomi

    Samarbejdsaftalen stiller ikke krav til serviceniveauet i kommunerne og forholder sig ikke til de konkrete indsatser, der eventuelt iværksættes i kommunerne, hos de praktiserende læger eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.


    Sagsfremstilling

    Sundhedssamarbejdsudvalget i Region Midtjylland godkendte den 19. december 2022 vedhæftede udkast til "samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk Mistrivsel" og anbefalede samtidig de 19 byråd/kommunalbestyrelser og regionsrådet i Region Midtjylland at godkende denne.
    Sundhedssamarbejdsudvalget har til opgave at understøtte samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet og drøfte emner, der er relevante for sammenhængen i forløb mellem sygehuse, praksissektor og kommunale tilbud.


    Sundhedssamarbejdsudvalget anbefaler samarbejdsaftalen, da den vil være et væsentligt skridt mod et nærmere samarbejde om den pågældende målgruppe.


    En væsentlig udfordring for børn og unge med psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom er, at aktørerne ikke i tilstrækkelig grad kommunikerer og koordinerer indsatser og forløb. Der er således i dag ikke en robust infrastruktur, som understøtter kommunikation og koordination på tværs af aktørerne.


    Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre, at de aktører, der arbejder med målgruppen, kan understøtte hinanden med henblik på, at børn og unge i psykisk mistrivsel får et bedre og mere sammenhængende forløb.


    Samarbejdsaftalen skal således bidrage til:

    • at borgerne oplever et sammenhængende forløb af høj kvalitet, hvor indsatserne er samtidige og koordinerede mellem parterne ud fra borgerens behov
    • at skabe tydelige kommunikationsveje mellem kommunerne, de praktiserende læger og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
    • at understøtte implementeringen af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser.


    Aftalen skal derigennem understøtte samarbejdet om at realisere målet i sundhedsaftalen om at mindske mistrivsel hos børn og unge.


    Samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel består af tre delindsatser:

    • Implementering af Sundhedsstyrelsens forløbsprogrammer for børn og unge med psykisk sygdom med fokus på de generiske anbefalinger, der vedrører det tværsektorielle samarbejde.
    • Oprettelse af en elektronisk kommunikationsvej mellem almen praksis og kommuner om børn og unge i psykisk mistrivsel med henblik på at styrke samarbejdet og dialogen.
    • Rådgivning fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling. Der tilbydes bl.a. faste kontaktpersoner og faste mødetidspunkter for sparring og rådgivning.


    Delindsatserne bygger på eksisterende positive erfaringer fra en række satspuljeprojekter samt eksisterende tilbud i visse kommuner. Konkret vil samarbejdsaftalen samlet betyde, at region, kommuner og almen praksis forpligter sig til at samarbejde og koordinere om barnet/den unge på tværs af sektorgrænser på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger herom, samt at stå til rådighed for hinanden til faglig sparring og rådgivning for at koordinere og tilbyde den bedste indsats til barnet/den unge på rette tidspunkt.


    Samarbejdsaftalen stiller ikke krav til serviceniveauet i kommunerne og forholder sig ikke til de konkrete indsatser, der eventuelt iværksættes i kommunerne, hos de praktiserende læger eller i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling.


    Fremadrettet vil der blive udarbejdet en administrativ status på implementering af samarbejdsaftalen hvert 2. år.

    Kommunikation

    Efter endt behandling i Kommunalbestyrelsen fremsendes kommunalbestyrelsens beslutning til Fælleskommunalt Social- og Sundhedssekretariatet i Midtjylland, 8800 Viborg.

    Indstilling

    at samarbejdsaftale om børn og unge i psykisk mistrivsel godkendes.


    Beslutning

    Godkendes og fremsendes til endelig godkendelse i Kommunalbestyrrelsen.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-2-21

    Beslutning

    Intet.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-2-21

    Beslutning

    Intet.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-2-21

    Beslutningstema

    Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    .

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-9-23