Referater - Arkiv 2022-2025

Sagsfremstilling

Mødets deltagere og fraværende noteres her.

Beslutningstema

Indledende orientering om Regeringens Sundhedsreform og 10 års plan for psykiatrien.

Økonomi

Der forventes midler afsat til såvel sundhedsreform og 10 års plan for psykiatrien. På nuværende tidspunkt er de helt overordnede rammer udmeldt. Midlerne kommer bl.a. via DUT midler, forventede puljer mv. Der er i forbindelse med regeringens psykiatriplan afsat specifikke midler til afklarings- og akuttilbud, som Hedensted Kommune bør være opmærksomme på at søge.

Personale

Ingen bemærkninger 

Historik

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

Kort om Sundhedsreformens hovedelementer:

Den 15. november 2024 blev der indgået en aftale om en ny sundhedsreform mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, SF, Konservative og Radikale. Med denne orientering lægges op til en indledende drøftelse af reformens mulige konsekvenser for Socialpsykiatrien og Rusmiddelcentret i Hedensted Kommune.

Med den nye sundhedsreform lægges der op til en ny organisering og struktur for sundhedsvæsenet i fremtiden. Reformen betyder markante ændringer i det fremtidige arbejde og de fremtidige opgaver i kommunerne – primært Social Omsorg.

Der er dog enkelte områder, som også kan få indflydelse på både tilrettelæggelsen af arbejdet, opgavesammensætning og de samlede tilbud til borgerne i såvel Rusmiddelcenter som Socialpsykiatri.

Sundhedsreformens konsekvenser for den kommunale socialpsykiatri afhænger af de specifikke tiltag og ændringer, der bliver implementeret i reformen. Ud fra det foreliggende kan der f.eks. tænkes mulige effekter indenfor:

1. Øget fokus på mental sundhed: Reformen kan medføre øget fokus på mental sundhed generelt, hvilket evt. kan have afsmittende effekt på den kendte støtte fra den kommunale socialpsykiatri samt tilbud om rusmiddelbehandling.
2. Bedre samarbejde mellem sektorerne: Reformen inkluderer tiltag for bedre samarbejde mellem kommuner og sundhedssektoren bl.a. ved at skabe sammenhæng mellem socialpsykiatrisk og somatisk behandling. De konkrete tiltag er for nuværende ikke kendte i Socialpsykiatrien eller på Rusmiddelcentret – bortset fra igangværende arbejde omkring dobbeltdiagnoser indsatsen og F-Act prøvehandlinger.
3. Forandringer i finansiering: Reformen er endnu ikke specifik i forhold til, hvordan finansieringen påvirkes, men det fremgår, at kommunerne bliver kompenseret for ændringer i opgaver via DUT-midler. I skrivende stund er der ikke meldt nærmere ud herom.
4. Implementering af ny teknologi: Sundhedsreformen fordrer øget brug af nye teknologiske løsninger, som måske også kan anvendes i den kommunale socialpsykiatri. Digitale værktøjer ses som et supplement til kommunikation mellem borgere og kommunale medarbejdere. Første spæde forsøg hermed er i Hedensted Kommune Den digitale nattevagt der forventes implementeret i september 2025. Ligeledes arbejder Socialpsykiatrien og Rusmiddelcentret i øjeblikket med implementering af VR-teknologi – dette dog på eget initiativ.
5. Øget fokus på forebyggelse: Reformen har et stærkere fokus på forebyggelse, hvilket bør ses som en fordel – også i forhold til såvel Rusmiddelcenter som Socialpsykiatri. Forebyggende tiltag kan reducere behovet for indlæggelse og mere intensiv behandling, og der skal være opmærksomhed på, hvordan initiativet kan bredes ud til gavn for borgerne.
6. Udfordringer med implementering: Reformen kan også medføre udfordringer, især hvis der er er ubalance mellem nye opgaver og ressourcer eller utilstrækkelig planlægning ved gennemførelsen af nye tiltag.

På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at se de præcise konsekvenser af Sundhedsreformen i såvel Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter, men det forventes, at der skabes mere klarhed om de konkrete foranstaltninger, der bliver introduceret. 

Kort om regeringens 10 årsplan for psykiatrien – En stærkere psykiatri

Regeringens 10 årsplan – En stærkere psykiatri, april 2025, indeholder overordnet 4 elementer, som har til formål at forbedre vilkårene for personer med psykiske lidelser.

1. Tidlig indsats og forebyggelse – Kommunen kan have en ambition om at iværksætte hjælp og støtte inden en henvisning til sygehuspsykiatrien bliver nødvendig. På landsplan får kun 1 ud af 5 voksne, der behandles i sygehuspsykiatrien også en social indsats i kommunen, ligesom hver 4. borger genindlægges. Psykiatriplanen indeholder et afsnit om mere digital og virtuel behandling – primært i behandlingspsykiatrien, men det bør ikke afholde Hedensted kommune fra også at være nysgerrig herpå.
2. Bedre behandling og kortere ventetider – i øjeblikket iværksættes hjælp og støtte fra socialpsykiatrien indenfor 7 hverdage. Hertil er der tilbud om deltagelse i aktiviteter, som ikke forudsætter visitation f.eks. tilbud om Inklusion, samvær og aktiviteter i værestederne: Tilbud der kan medvirke til at fremme social inklusion, selvstændighed og meningsfulde aktiviteter.
3. Helhedsorienterede indsatser og sammenhængende forløb – før, under og efter behandling. Planen nævner udgående teams og mere opsøgende gadeplansarbejde. Psykiatriplanen har også fokus på styrkelse af civilsamfundets indsatser for borgere med psykiske lidelser – her har vi et udviklingspotentiale i Hedensted Kommune.
4. Attraktive arbejdspladser, viden og tryghed – Socialpsykiatrien ønsker også at være et attraktivt sted at arbejde, så støtte og hjælp løbende udvikles og bygger på nyeste viden og metoder, ligesom medarbejdere skal have en relevant uddannelse. Psykiatriplanen rummer specifikt målsætning om løft af uddannelse og kompetence for medarbejdere i socialpsykiatrien.

Akuttilbud og aflastningspladser:

Med psykiatriplanen følger et mål om, at kommunerne opretter flere sociale akuttilbud og nye aflastningspladser. Aflastningspladserne skal modtage borgere i afklarende ophold, hvor der er behov for en nærmere afklaring af støttebehov. Hertil skal flere økonomiske incitamenter sikre bedre rammer for, at kommunerne hjælper borgere, som ikke kan klare sig i eget hjem videre til nyt tilbud. Målet er, at den enkelte borger med den rigtige sociale indsat modtager den rette hjælp, så borgers tilstand ikke forværres og genindlæggelse bliver aktuel.

På det område vil der absolut være behov for at overveje, hvorvidt Hedensted kommune kan og bør lave et investeringsprojekt, da der er sat 279 mio. kr. af på landsplan til flere sociale akuttilbud og nye afklaringspladser.

Kommunikation

Ingen bemærkninger

Indstilling

at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om afrapportering af Social- og Boligstyrelsens centrale udmelding vedrørende gravide med skadeligt rusmiddelbrug.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

I 2019 bad styrelsen via en central udmelding i første omgang kommunerne (i regi af de fem KKR-områder) om at forholde sig til målgruppen af udsatte gravide kvinder med et skadeligt rusmiddelbrug og behov for døgnbehandlingsindsatser. Kommunerne meldte blandt andet tilbage til styrelsen at grundet styrelsens definition af, at målgruppen skulle have behov for døgnbehandlingsindsatser, så havde kommunerne kendskab til meget få kvinder i målgruppen. 

I 2022 bad styrelsen igen kommunerne om en opdateret beskrivelse af aktuelle indsatser og forslag til fremadrettede indsatsmodeller til målgruppen. Kommunerne svarede her bl.a., at kvinder i målgruppen altid tilbydes en helhedsorienteret, tværfaglig og individuel indsats. 

Styrelsen har i maj 2024 udsendt en fornyet behandling af den centrale udmelding om døgnbehandlingsindsats til udsatte gravide med et skadeligt rusmiddelbrug. Her bliver kommunerne bedt om at koordinere og konkretisere et løsningsforslag mht. tilbudsstrukturen til målgruppen i den enkelte region. Det er vurderet, at der skulle udarbejdes en afrapportering på tværs af alle 98 kommuner, da opgaven med etablering af en døgnbehandlingsindsats til målgruppen, ikke hører til i kommunalt regi. 

Til udarbejdelsen af en samlet og koordineret besvarelse fra kommunerne har der på tværs af de fem KKR-områder derfor været nedsat en administrativ styregruppe og arbejdsgruppe. Styregruppen bag den fælleskommunale afrapportering er enige om, at målgruppen af udsatte gravide med rusmiddelbrug er en sårbar gruppe, der har brug for specialiseret hjælp. Afrapporteringen behandles i de fem KKR-områder i april 2025 og sendes derefter til behandling i kommunerne. Der er tale om en orienteringssag i de relevante kommunale udvalg/kommunalbestyrelserne.

Når afrapporteringen er blevet politisk behandlet i alle 98 kommuner, skal den sendes til Social- og Boligstyrelsen senest den 31. maj 2025.

Afrapportering som besvarelse af den fornyede behandling
Der er udarbejdet en forholdsvis kort kommunal afrapportering på Social- og Boligstyrelsens fornyede centrale udmelding vedr. sårbare gravide med rusmiddelbrug. Afrapporteringen lægger op til at opgaven med etablering- og drift af døgnbehandlingstilbud til målgruppen placeres i regi af Danske Regioner (herunder konkret familieambulatorierne), som tidligere har præsenteret et udspil herfor. 

I argumentationen for forslaget om en løsning i regi af familieambulatorierne, har arbejdsgruppen haft fokus på at understrege, at målgruppen af gravide med et skadeligt rusmiddelbrug først og fremmest er hjemmehørende på sundhedsområdet – qua graviditeten som aktionsfaktor, samt håndtering af de skadelige sundhedseffekter ved indtag af stoffer og/eller alkohol for både den gravide og barnet ligeledes er indenfor sundhedsområdets regi. Det er i familieambulatorierne, at målgruppen vil kunne modtage en højt specialiseret, tværfaglig og individuel indsats.

Kommunerne anerkender i afrapporteringen, at målgruppen findes, men at den er meget begrænset i en kommunal kontekst. I forhold til denne målgruppe er kommunernes primære faglighed, at sikre misbrugsbehandling, samt støtte op om en helhedsorienteret og højt faglig sundhedsindsats i samarbejde med familieambulatorierne. Fokus har dermed været på at underbygge og understrege, at opgaven med at tilbyde en højt specialiseret døgnbehandlingstilbud ikke er en kommunal opgaven, men en regional opgave.

Kommunerne har i dette perspektiv valgt ikke at komme med input til dimensionering af døgntilbuddene, placering af døgntilbuddene, indretning af døgntilbuddene etc., da det vil være i Social- og Boligstyrelsens samspil med Familieambulatorierne og Sundhedsstyrelsen, at denne konkretisering bør findes sted.

Kommunikation

Sagen er ligeledes behandlet på Udvalget for Læring i maj 2025.

Indstilling

at Udvalget for Beskæftigelse tager orientering til efterretning. 

Beslutningstema

Orientering om Ungeenhedens arbejde i 2024.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

1. Orientering om Ungeenhedens arbejde i 2024

Se bilag: OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I UNGEENHEDENS SAGER

2. Orientering om Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 18 og 30 år.

I 2025 har der indtil udgangen af marts måned været 119 nye uddannelseshjælps- og kontanthjælpsansøgninger for borgere mellem 18 og 30 år. I samme periode har der været en afgang af sager på 130. I 2025 var tallene i den samme periode 74 og 69.

Antallet af unge uddannelseshjælpsmodtagere er pr. 1. april 2024 249, og sagerne fordeler sig som følger:

Uddannelsesparate: 44 (17,7 %)

Åbenlyst uddannelsesparate: 19 (7,6 %)

Aktivitetsparate: 186 (74,7 %)

Det skal i henhold til ovenstående tal bemærkes, at der pr. 1. april 2025 er 79 sager, hvor borgerne kommer fra andre kommuner, og hvor andre kommuner er betalingskommune.

3. Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år.

Underretninger vedrørende unge mellem 15 og 18 år er siden den 1. januar 2012 gået til Ungeenheden.

Der er i 2024 indtil 31. marts 2025 modtaget 45 underretninger (tallet var 52 på samme tid sidste år) fordelt på 44 personnumre (tallet var 46 på samme tid sidste år) for unge mellem 15 og 18 år samt 48 henvendelser (tallet var 54 på samme tid sidste år).

Endelig så er der indtil 31. marts 2025 overdraget 17 sager for unge mellem 15 og 18 år fra Børn og Familier til Ungeenheden (tallet var 18 på samme tid sidste år).

4. Orientering om Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen).

Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) har tidligere indeholdt tre elementer, som alle er centreret omkring det nedlagte plejecenter i Daugård. De tre elementer er:

• Uddannelse for Unge med Særlige Behov, STU.
• Forløbet ”På Vej til Uddannelse og Job”.
• Kollegium for unge med intellektuelle og kognitive begrænsninger – herunder unge, der deltager i Uddannelse for Unge med Særlige Behov og ”På Vej til Uddannelse og Job”.
• Kollegiet er primo 2016 lavet om til et opgangsfællesskab, og er herefter ophørt med udgangen af 2018.

Ungeenheden Daugaard fungerer for de to resterende elementers vedkommende godt, og status er stadig, at skolen fungerer som planlagt.

Herudover så er der i 2021 etableret et forløb ”Udviklingsindsats Daugaard” for at tilbyde unge, der er i en gråzone mellem STU og FGU et udviklingsår med henblik på at afklare, om de efter dette år kan komme videre i arbejde eller i ordinær uddannelse.

STU i Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) – Den Treårige Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov)

Der er i øjeblikket 11 unge indskrevet i STU i Ungeenheden Daugaard.

Besparelsen for den samlede gruppe af elever i STU i Ungeenheden Daugaard i forhold til de tilbud (ASV eller CSV), som Jobcenteret ville have visiteret til, hvis der ikke havde været mulighed for at visitere til USB i eget regi, forventes i 2025 at være 2.516.871 kr.

På Vej til Uddannelse og Job

Fra 1. januar 2015 er der et fast budget for På Vej til Uddannelse og Job, der således ikke længere er takstfinansieret.

Der er i øjeblikket 4 unge indskrevet i På Vej til Uddannelse og Job.

Udviklingsindsats Daugaard

Tilbuddet ”Udviklingsindsats Daugaard” er etableret i august 2021. Der er fast budget for tilbuddet.

Der er i 30 unge indskrevet i Udviklingsindsats Daugaard. Af disse er fire unge indstillet til STU efter sommerferien.

Indstilling

at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om Udmøntning af sundhedspolitikken 2021-2030

Økonomi

Ingen bemærkninger

Sagsfremstilling

I Hedensted Kommunes sundspolitik fremgår det, at det i lige så høj grad handler om, hvordan vi trives socialt og mentalt. Sundhed er, når vi mærker og føler, at vi magter livet, og når vi kan udleve livet sammen med vores nærmeste.

Sundhed er noget, vi skaber sammen, og Hedensted Kommune vil med sin sundhedspolitik gerne skabe en kultur, hvor de sunde valg bliver de lette valg, og den enkelte borger får gode vilkår til at leve det gode og sunde liv – hele livet.

Sundhedspolitikken står på skuldrene af Hedensted Kommunes overordnede Sundhedsvision: ”Det Gode Liv” og viderefører de grundlæggende principper om, at borgeren er ekspert i eget liv, og al aktivitet tager afsæt i borgerens egen definition og behov.

Hedensted Kommune vil med sundhedspolitikken, sammen med borgerne, skabe rum for forbedringer og varige forandringer i forhold til den enkeltes sundhed og omgivelser.

Ingen kan løfte sundhedsudfordringen alene. Heller ikke Hedensted Kommune. Men sammen kan vi; sammen med civilsamfundet, sammen med de lokale erhvervsdrivende, sammen med foreninger og haller og de private sundhedsaktører.

En sundhedspolitik kan aldrig stå alene. Den får først liv, når den bliver bredt ud over noget; når den bliver masseret ind i vores hverdag, tankesæt og handlinger.

Sundhedspolitikken fungerer som det langsigtede perspektiv og skuer mod den Hedensted Kommune, som vi håber at være i 2030.

I kerneområdet Beskæftigelse gør vi sundspolitikken så nærværende og håndterbar som muligt for alle gennem vores tætte samarbejde med især virksomhederne i AnsvarligHedensted, som bl.a. indgår i forebyggelse og fastholdelse i forhold til sygefraværsforebyggelse.

Den aktive beskæftigelsespolitik har indflydelse på sundhed. Den aktive beskæftigelsesindsats i Danmark sigter mod at få ledige hurtigt tilbage i arbejde gennem blandt andet aktivering, opkvalificering og jobsøgningsforløb. Denne indsats har ikke kun betydning for arbejdsmarkedet og økonomien, men påvirker også deltagernes sundhed – både fysisk og psykisk.

Flere studier viser, at der generelt er en positiv sammenhæng mellem beskæftigelse og sundhed. Arbejde kan skabe struktur i hverdagen, styrke sociale relationer og forbedre den enkeltes selvværd og mentale trivsel. Når den aktive beskæftigelsesindsats lykkes med at hjælpe folk i arbejde, kan det derfor have en gavnlig effekt på sundheden. Derudover kan deltagelse i kurser, praktikforløb og andre aktiviteter forebygge isolation og inaktivitet, som ellers ofte forværrer helbredet blandt ledige.

Sammenfattende kan man sige, at den aktive beskæftigelsesindsats har potentiale til at styrke sundheden, når indsatsen tilpasses den enkeltes ressourcer, ønsker og helbredstilstand.

I kerneområdet Beskæftigelse indgår sundhed, så vidt det er muligt, i de aktive tilbud ud fra nedenstående årshjul: 

Det er veldokumenteret, at f.eks. øget fysisk aktivitet, sund kost og et begrænset alkoholforbrug påvirker helbredet i positiv retning og derfor er det nærliggende at forvente, at borgere, der ændrer på deres sundhedsadfærd, vil opnå et større overskud i forhold til at nærme sig arbejdsmarkedet. At have sundhedsfremmende indsatser i de aktive tilbud medvirker derfor oftest til, at borgerne bliver gladere, får et større overskud og oplever, at de beskæftiger sig med noget meningsfuldt.

I Forebyggelsesprojektet arbejdes der mere koncentreret med sundhedsfremme gennem bl.a. træning på arbejdspladsen.

Endelig så har vi i kerneområdet Beskæftigelse også et formaliseret samarbejde med Sundhedshuset om vejledning til borgere om alle tilbud og indsatser i Sundhed og Sundhedsfremme – f.eks. rygestop, kost, KOL og træning m.m. Særligt om sygedagpenge er der et samarbejde i forhold til genoptræning.

Ja en smule gør vi da – direkte og indirekte.

I Rusmiddelcenteret er der fokus på rusmiddelproblematikker, men i forbindelse med både behandling og lægesamtaler er der fokus på borgerens livsstil generelt. Når der er lægesamtale, og det har næsten alle, så er der også fokus på borgerens livsstil – herunder behov for, at borger opsøger egen læge med dette og hint. Der bestilles blodprøver mv., som jo også indikerer, om der skal sættes yderligere ind f.eks. vitaminkure mm.

Behandlerne taler også med borgerne om sundhed – hverdagsrytmer hvor motion, søvn, ernæring og struktur også spiller ind. I Sundhedsteamet er der løbende fokus på borgers fremståen og formåen i forbindelse med medicinudlevering. Der fortages f.eks. vejninger, når det synes nødvendigt, og borgeren får råd og vejledning, og hvis det er rusmiddelrelateret, indlægges ekstra lægesamtaler, og borgeren henvises ofte til at drøfte specifikke problematikker alt fra udslæt til uforklarligt vægttab med egen læge.

I Socialpsykiatrien har vi et decideret motionshold, der gives f.eks. bostøtte, hvor det er i forbindelse med gåture. Bostøtten taler også døgnrytmer, kost og lignende med borgerne, i væresteder er fællesspisninger og fælles aktiviteter også en del af fokus på sundhed – også den mentale sundhed. Det fokus, som har været med at øve borgerne i at benytte alle væresteder frem for kun ét, er også med udgangspunkt i mental sundhed. Dette træner således borgerne i at opsøge, bruge og være sammen med andre end de få kendte relationer. Her er ”Ture-på-tværs” et godt eksempel.

Indstilling

at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Opfølgning på strategi og mål for 2024 fremlægges til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Personale

Ingen bemærkninger.

Historik

Opfølgning på strategi og mål præsenteres for Udvalget for Beskæftigelse 2 gange årligt. Senest på udvalgets møde den 12. november 2024, punkt 114. 

Sagsfremstilling

Nedenfor præsenteres nogle hovedkonklusioner fra vedhæftede bilag, som giver en opdateret status på strategi og mål for 2024.

Ydelsesmodtagere i procent af arbejdsstyrken

Hedensted har for ydelsesgrupper i alt en andel fuldtidspersoner i procent af arbejdsstyrken på 23,3. Det er 2,1 procentpoint under gennemsnittet for Region Midtjylland og 0,5 procentpoint under gennemsnittet for Hele Landet.

Der ses særligt lave andele for a-dagpenge, kontanthjælp, ressourceforløb og førtidspension.

Hedensted har relativt høje andele hvad angår fleksjob og sygedagpenge.

Offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken

Hedensted har væsentlige lavere udgifter til offentlig forsørgelse end gennemsnittet af landets kommuner. Særligt på områderne a-dagpenge, kontanthjælp og førtidspension. Den samlede økonomiske forskel til gennemsnittet for Hele Landet er 108 millioner kroner før refusioner.

Jobrettet status 1 og 6 måneder efter endt ydelsesforløb

En måned efter endt ydelsesforløb har Hedensted relativt set mange borgere, som er i job. Andelen som fortsat er i job 6 måneder efter endt forløb er lavere end førnævnte. De jobparate målgrupper ligger fortsat relativt højt, og særligt jobafklaringsforløb ligger 15 procentpoint over gennemsnittet for Hele Landet.

Gennemsnitlig varighed af afsluttede ydelsesforløb

Hedensted har for de fleste ydelsesgrupper relativt set lavere gennemsnitlige varigheder af afsluttede ydelsesforløb. Det gælder i særlig grad a-dagpenge, kontanthjælp og jobafklaring. Hedensted har relativt set høje varigheder for ressourceforløb.

Lønnede timer

Niveauet for lønnede timer er relativt set høje i Hedensted. Hedensted har 10 procentpoint højere andel på jobparate målgrupper (53,4 procent har haft løntimer i 2024). For de aktivitetsparate målgrupper ligger Hedensted på 26,1 procent af ydelsesmodtagerne, som har haft lønnede timer i 2024, hvilket er ca. 5-6 procentpoint over gennemsnittet for øvrige kommuner.

Langtidsledighed

Hedensted har  pr. marts 2025 i alt 55 langtidsledige a-dagpengemodtagere og 25 langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere. Langtidsledige jobparate kontanthjælpsmodtagere er faldende over det seneste år. Langtidsledige a-dagpengemodtagere ligger på niveau med de første måneder i 2024, men er steget lidt siden sommeren 2024.

Lønmodtagere i kommunen

Hedensted har pr. februar 2025 20.437 fuldtidsbeskæftigede borgere, hvilket er lidt over niveauet pr. februar 2024, som var 20.187.

Fuldtidsbeskæftigede i kommunens virksomheder er pr. februar 2025 17.703, hvilket er lidt over niveauet pr. februar 2024, som var 17.410.

Analysen gennemgås nærmere på Udvalgets møde.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om og drøftelse af beskæftigelsesreform 2025.

Godkendelse af proces- og tidsplan.

Økonomi

Beskæftigelsesreformen skal på landsplan medføre en reduktion af udgifter til beskæftigelsesområdet på 2,6 mia. kr. frem til 2030.

Personale

Beskæftigelsesreformen vil medføre personalereduktioner.

Historik

Ekspertgruppens anbefalinger på beskæftigelsesområdet er behandlet på udvalgsmøde den 13. august 2024.

Sagsfremstilling

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er den 9. april 2025 blevet enige om en gennemgribende reform af beskæftigelsessystemet. Beskæftigelsesreformen skal give kommunerne et større frihed til at skabe et fleksibelt beskæftigelsessystem, som kan imødegå de udfordringer, der er i forhold til at skaffe virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Samtidig skal borgerne opleve et mere værdigt beskæftigelsessystem, der giver bedre mening for borgere og medarbejdere. Reformen afskaffer jobcenterregimet, som har vokset sig for tungt og uigennemskueligt for borgerne, sagsbehandlerne og alle andre.

Reformen skal indfases i 2 faser, hvilket betyder at der vil være 3 vigtige datoer for implementering, 1. februar og 1. juli 2026 samt 1. januar 2027. Da en del af indholdet i Beskæftigelsesreformen er forligsbelagt, vil en endelig implementeringsplan afhænge af hvilke politiske aftaler, der kan indgås frem med folketingets lovbehandlinger.

Beskæftigelsesreformen og tids- og procesplan vil blive gennemgået på mødet.

Indstilling

 at reformen drøftes, og at Udvalget for Beskæftigelse godkender proces og tidsplan.

Beslutningstema

Beskæftigelsesministeriets benchmarking af kommunernes resultater for 2024 fremlægges til orientering.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Personale

Ingen bemærkninger.

Historik

Beskæftigelsesministeriet udarbejder 2 gange årligt en opgørelse, hvor kommunernes resultater rangeres. Seneste benchmark fra Beskæftigelsesministeriets blev forelagt Udvalget for Beskæftigelse på mødet den 12. november 2024, punkt 116.

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en benchmark analyse af kommunernes resultater for perioden 2024. Hedensted kommune har opnået følgende placeringer i analysen:

Overordnet

Overordnet rang: Nr. 55 ud af 98 kommuner

Offentligt forsørgede: 0,04 procentpoint flere forsørgede end forventet på baggrund af rammevilkår.

Ydelsesområder 

Dagpengeområdet: Som forventet eller bedre - rang nr. 36

Sygedagpengeområdet: Som forventet eller bedre - rang nr. 33

Kontanthjælpsområdet: Dårligere end forventet - rang nr. 88

Benchmark analysen sammenligner antallet af borgere på offentlig forsørgelse i hver kommune med det forventede antal, ud fra kommunens rammevilkår. De områder, der indgår under offentligt forsørgede, omfatter dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet. Kontanthjælpsområdet inkluderer kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, revalidering, ressourceforløb samt ledighedsydelse.

Udvikling siden sidst

Ved seneste benchmark i efteråret 2024 lå Hedensted Kommune med en samlet 54. plads, hvilket betyder, at kommunen har reduceret sin overordnede placering med 1 plads. Fordelingen ved seneste måling var:

Dagpengeområdet: Rang 17

Sygedagpengeområdet: Rang 36

Kontanthjælpsområdet: Rang 86

Baggrunden for kommunens nuværende placering er blandt andet, at Hedensted har en relativ høj andel af borgere i fleksjob og på ledighedsydelse samt relativt færre på førtidspension. Kommunens opholdsinstitutioner for unge med handicap bidrager også til antallet af borgere under kontanthjælpsområdet.

Benchmarking resultaterne vil blive gennemgået yderligere på Udvalgets møde.

Kommunikation

Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag

Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning.

Beslutningstema

Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Sagsfremstilling

Administrationen i jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i jobcentret.

Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan jobcentret ligger i forhold til måltallene. Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.

Bilag med status for a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er tilknyttet.

Ledelsesinformationen for april 2025 udleveres på mødet den 6. maj 2025.

Indstilling

at orienteringen tages til efterretning. 

Sagsfremstilling

• Orientering om personsag

Indstilling

at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

Beslutningstema

Stillingtagen til deltagelse i Jobcamp 2025.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

• KL inviterer til JobCAMP 25, som afholdes 23. - 24. oktober 2025 i Aalborg Kongres- & Kultur Center.

Lovgrundlag

Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

Indstilling

at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

Beslutningstema

Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.