Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-205
    Mødedato: 5. december 2022 16:00
    Mødested: Hedensted Rådhus mødelokale 3 og 4

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-5-22

    Beslutningstema

    Fælles møde mellem § 17. stk. 4 udvalget for ungestrategi samt Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring.


    Sagsfremstilling

    Formålet med § 17.4-udvalgets arbejde er at udarbejde en ungestrategi på tværs af de politiske udvalg og administrative enheder i Hedensted kommune med afsæt i

    • Det gode liv
    • Visionsplan for Beskæftigelse
    • Beskæftigelsesplan 2022
    • Børne- og Ungepolitikken
    • Handleplan på handicapområdet
    • Den aktuelle indsats for unge på Fritid & Fælleskabsområdet

    Den nye ungestrategi sigter mod at understøtte unge mennesker i Hedensted Kommune i at skabe sig et godt liv, der duer for dem, og at leve det liv optimalt og i trivsel. For nogle unge sker det helt naturligt og for andre unge er der brug for en hjælpende hånd.

    Vi skal som kommune derfor facilitere gode og fleksible ungemiljøer for alle unge, sikre let tilgængelig hjælp ved tegn på mistrivsel og hjælpe med at bane nye veje for unge, der har det svært.

    Der er omkring de unge, i deres livsbaneskabelse, betydningsfulde voksne. Både fagprofessionelle og voksne i deres hverdagsliv hjemme, hos venner og lokalt. Vi har sammen ansvaret for, at ungdomslivet ses som en sammenhængende livsperiode i sin egen ret, og samtidig som en tid, der retter sig mod selvstændighed og en aktiv plads i samfundet. Uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet er afgørende for som ung at have følelsen af at høre til og være godt på vej i livet.


    Derfor skal ungestrategien adressere fire fokusområder:


    1. Fleksible ungemiljøer – Jakob Klode Damgaard
    2. Fra overgange til sammenhæng – Per Lunding/Pia Baumgarten
    3. Tidlig og let tilgængelig hjælp ved mistrivsel – Jakob Klode Damgaard
    4. Unge på vej – Pia Hermanstad

    Fra Overgange til sammenhænge er delt i to undergrupper, hvor den ene handler om overgange fra folkeskolen til ungdomsuddannelser, og den anden om overgange fra barn til voksen, hvor det fortrinsvis handler om unge med større sociale udfordringer.


    Pia Baumgarten har fremlagt sin del om overgange i forbindelse med fællesmøde om handicapundersøgelse.


    Ud over status på arbejdet i arbejdsgrupperne gives også en kort orientering om beslutninger fra de to udvalg, der har tværgående betydning.


    KUI (Den Koordinerede UngeIndsats) er sekretariat for § 17 stk. 4-udvalget. KUI i Hedensted består af Finn Gatten, Charlotte Rotbøll Lauridsen, Malene Pedersen, Pia Hermanstad, Per Lunding, Jakob Klode Damgaard, (Pia Baumgarten deltager ift. arbejdsgruppen Fra overgange til sammenhæng) og HC Knudsen er sekretær for § 17 stk. 4-udvalget.


    16.00 Indledning ved Birgit Jakobsen


    16.05 Status ved projektlederne for arbejdsgrupperne


    16.50 Input fra udvalgspolitikerne + opsamling på politiske tilbagemeldinger.



    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.


    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.20.00-P35-2-21

    Beslutningstema

    Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    .