Referater - Arkiv 2022-2025
Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.
Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-2025
Mødedato: 5. maj 2025 18:30
Mødested: Mødelokale 3 & 4
Sagsnr.: 15.00.00-P35-2-24
Beslutning
Fraværende var: afbud fra Dorrit Haulrich.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-5-22
Beslutningstema
Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring får politisk afrapportering på Ungestrategien.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med godkendelse af ny politisk og administrativ struktur i juni 2021 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg med opgaven at udarbejde en ny strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune.
Ungdomslivet er en fase, hvor man er godt på vej til at skabe og udforske sig selv, sin identitet og at træde de næste skridt ind i nye fællesskaber som en del af vejen til uddannelse og job.
Med ungestrategien vil Hedensted Kommune understrege, at vi vil noget for og med alle unge i kommunen. Dette uanset om de unge befinder sig et sted i ungdomslivet, hvor de trives og er godt på vej, eller om de står i en udsat position og på kanten af fællesskabet, hvor der er brug for støtte og hjælp til at komme videre.
For at sætte retning for arbejdet med Ungestrategien, udarbejdede man et kommissorium, som skulle danne udgangspunkt og sikre en fælles ramme for det videre arbejde. Herefter udviklede forvaltningen i regi af KUI, i samarbejde med § 17, stk. 4-udvalget og andre relevante aktører, Ungestrategien samt de mål, der skal understøtte fremdrift i implementeringen og udmøntningen af Ungestrategien. I processen blev både unge, virksomheder, fagprofessionelle, forskere m.fl. inddraget.
Resultatet er Ungestrategien, som er rettet mod alle unge fra 7. klasse til 25 år i Hedensted Kommune.
Ungestrategien blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 20. december 2023. Med strategien fulgte en plan for opfølgning på Ungestrategi 2024 og 2025.
På møde, både i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Læring, i december 2024 blev der givet en opfølgning på resultater og mål i Ungestrategien.
Punktet 'Unges overgang fra grundskole til uddannelse og job' blev behandlet på møde i Udvalget for Beskæftigelse den 1. april 2025 og Udvalget for Læring den 31. marts 2025.
Sagsfremstilling
Ungestrategien tager afsæt i eksisterende politikker på ungeområdet i Hedensted Kommune, hvor der allerede er formuleret vigtige pejlemærker, visioner og målsætninger. Ungestrategien er derved funderet i kerneopgaverne på tværs af de forskellige kerneområder, som bl.a. er beskrevet i:
- Det gode liv
- Børne-og Ungepolitikken
- Visionsplan for Beskæftigelse
Samtidig er Ungestrategiens mission forankret på tværs af lovgivninger som Lov om Social Service, Lov om Aktiv Beskæftigelse, Lov om Kommunal Ungeindsats samt Folkeskole-og Ungdomsskoleloven.
Arbejdet med Ungestrategien resulterede i fire overordnede spor og en række ungestrategiske mål, som vi i Hedensted Kommune vil arbejde videre med og sætte særligt fokus på. De fire spor er:
- Fællesskaber og fleksible ungemiljøer
- En koordineret og sammenhængende indsats for de unge
- Vejen til uddannelse og job
- Hurtig og let tilgængelig hjælp ved mistrivsel
I vedlagte notat følger en afrapportering på målene i Ungestrategien. Derudover beskrives, hvordan der er gennemført og/eller arbejdes med en række tiltag, aktiviteter og indsatser, som er med til at understøtte de fire spor. Endvidere udfoldes aktuel statistik 'Når vejen til uddannelse og job ikke er lige' samt en beskrivelse af 'Vejen til uddannelse og job for unge med særlige behov'.
Notatet vil blive præsenteret på mødet.
Kommunikation
Sagen behandles på fælles møde for Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring 5. maj 2025.
Indstilling
At orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-6-24
Beslutningstema
Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
.