Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-2025
    Mødedato: 4. november 2025 16:00
    Mødested: Mødelokale 3 & 4 Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 15.00.00-P35-2-24

    Sagsfremstilling

    Mødets deltagere og fraværende noteres her.

    Beslutning

    Fraværende var; Alle deltog

    Sagsnr.: 15.00.00-P00-3-25

    Beslutningstema

    Den årlige undersøgelse af Lokal erhvervsvenlighed fra Dansk Industri fremlægges til orientering sammen med oplæg. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger 

    Historik

    Seneste analyse af den lokale erhvervsvenlighed blev forelagt Udvalget for Vækst og Klima den 2. december 2024 og Udvalget for Beskæftigelse den 12. november 2024, punkt 109.

    Undersøgelsens resultat blev fremsendt til orientering i Økonomiudvalget den 21. oktober 2024 og behandles som orientering i Udvalget for Vækst og Klima d. 3. november 2025.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune er gået fra en 21. plads til en placering som nr. 10 i årets erhvervsvenlighedsundersøgelse, som er gennemført af Dansk Industri (DI).

    Undersøgelsen fra DI har i år benyttet en ny metode i deres undersøgelse. Således er der i år alene 4 kategorier mod 10 kategorier i 2024. 

    Hedensted kommune placerer sig som nr. 5 i forhold til den overordnet erhvervsvenlighed og dialog. Her var kommunen placeret som en 10. plads i 2024.

    I forhold til uddannelse og arbejdskraft placerer Hedensted kommune sig på en 9. plads.

    Undersøgelsen placerer kommunen som nr. 4. på landsplan hvad angår kommunikation, og det betyder, at kommunen har rykket sig 36 pladser op i forhold til seneste undersøgelse i 2024.

    Også i forhold til infrastruktur og energi kan der ses fremskridt idet Hedensted kommune har forbedret sin placering fra en 89. plads i 2024 til 70. plads i året undersøgelse. 

    Erhvervsvenlighedsundersøgelsen vil blive gennemgået på møderne i Udvalget for Beskæftigelse og Økonomiudvalget af erhvervschef Heidi Baltzer Schmidt

    Kommunikation

    Punktet behandles på møde den 3. november 2025 i Udvalget for Vækst og Klima. 

    Punktet behandles på møde den 4. november 2025 i Udvalget for Beskæftigelse. 

    Lovgrundlag

    Lov om ansvar for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning. 

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-P00-6-25

    Beslutningstema

    Orientering til Udvalget for Beskæftigelse om Ungeenheden. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger 

    Sagsfremstilling

    1. Orientering om Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 18 og 30 år.

    Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere med uddannelsespålæg fordeler sig pr. 1. oktober 2025 som følger (tallene for unge, der tidligere modtog overgangsydelse, indgår nu her):

    Jon- og uddannelsesparate: 39 (17,0 %) – 1. oktober 2024 var tallet 71

              Heraf åbenlyst uddannelsesparate: 11 (4,8 %) – 1. oktober 2024 var tallet 24

    Aktivitetsparate: 191 (83,0 %) – 1. oktober 2023 var tallet 179

    Der er således sket et markant fald i antallet af unge, der er job- og uddannelsesparate over det sidste år. Faldet er primært sket efter en ændring i visitationsproceduren og etableringen af Team Job i Ungeenheden.

    Herudover så er der stadig en meget stor udskiftning i gruppen.

    1.  
    2. Orientering om udviklingen af virksomhedsrettede tilbud til unge uddannelseshjælpsmodtagere.

    2022

    2023

    2024

    2025

    pct.

    pct.

    pct.

    pct.

    januar

    18,8

    18,7

    32,0

    22,0

    februar

    19,2

    18,1

    23,9

    21,8

    marts

    21,9

    18,9

    25,2

    21,3

    april

    20,8

    18,8

    26,6

    23,2

    maj

    20,2

    23,7

    29,5

    25,4

    juni

    23,1

    23,7

    25,8

    27,6

    juli

    20,2

    17,0

    27,5

    27,4

    august

    21,7

    18,4

    21,2

    29,9

    september

    21,2

    22,8

    24,8

    30,4

    oktober

    19,9

    27,0

    20,6

    november

    17,8

    24,2

    19,5

    december

    16,9

    26,3

    19,3

    Tabellen viser, at der i 2022, 2023 og 2024 har været en nogenlunde stabil andel af unge, der modtager uddannelseshjælp, der har været i virksomhedsrettede tilbud (virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud). Det højeste antal var i januar 2024 med 32 %, mens det laveste var i december 2022 med 16,9 %. Gennemsnittet for årene har været 2022: 20,1 %, 2023: 21,5 %, 2024: 24,7 og 2025: 25,4 %.

    3. Ungeenhedens sager vedrørende unge mellem 15 og 18 år.

    Underretninger vedrørende unge mellem 15 og 18 år er siden den 1. januar 2012 gået til Ungeenheden.

    Der er i 2025 indtil 15. oktober modtaget 116 underretninger fordelt på 97 personnumre for unge mellem 15 og 18 år (i 2024 var der indtil dette tidspunkt 111 underretninger fordelt på 89 personnumre) samt 99 henvendelser og 12 overdragelser fra Børn og Familie.

    Underretningerne kommer især fra Ungdomspsykiatrisk Afdeling og Politiet og de omhandler psykisk skrøbelighed hos den unge eller kriminalitet.

    4. Orientering om Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen).

    Ungeenheden Daugaard (Egehøjskolen) indeholder i dag tre elementer, som alle er centreret omkring det nedlagte plejecenter i Daugaard. De tre elementer er:

    • Uddannelse for Unge med Særlige Behov, STU
    • Forløbet ”På Vej til Uddannelse og Job”
    • Forløbet ”Udviklingsindsats Daugaard”

    STU i Ungeenheden Daugaard (Den Treårige Ungdomsuddannelse for Unge med Særlige Behov)

    STU retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, og uddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

    Der er i øjeblikket 6 unge indskrevet i STU i Ungeenheden Daugaard. I oktober 2024 var antallet 12.

    På Vej til Uddannelse og Job

    På Vej til Uddannelse og Job er målrettet unge, der ikke er i målgruppen for STU, men som må skønnes at ville kunne komme i arbejde eventuelt på støttede vilkår.

    Der er i øjeblikket 6 unge indskrevet i På Vej til Uddannelse og Job. I oktober 2024 var antallet 3.

    Udviklingsindsats Daugaard

    I forhold til de unge, som visiteres til STU og til På Vej til Uddannelse og Job, så ønsker vi, at den unge skal kunne få det fulde udbytte af forløbet. Samtidig vil vi også gerne sikre, at et andet uddannelsestilbud ikke vil kunne give den unge et bedre fundament.

    Vi har derfor i 2021 etableret et udviklingsforløb for den unge som en afklaring og forhåbentlig udvikling forud for STU eller anden uddannelse. Forløbets indhold læner sig meget op ad det egentlige STU-forløb, og det skal afklare, om STU vil være det bedste forløb for den unge.

    Samtidig så skal der også ske en udvikling gennem forløbet, så den unge, hvis vedkommende skal videre i STU, kan få sit fulde udbytte ud af dette. Det samme skal være tilfældet i forhold til andre uddannelser.

    Dette drejer sig især om unge, hvor UU umiddelbart ikke skønner, at den unge vil kunne magte at være på FGU, og hvor Visitationsudvalget skønner, at den unge gennem et udviklingsforløb vil kunne komme videre frem imod arbejde og/eller uddannelse.

    Der er i øjeblikket 24 unge indskrevet i Udviklingsindsats Daugaard. I oktober 2024 var antallet 31.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-26-25

    Beslutningstema

    Drøftelse af af Beskæftigelsesplan 2026.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Beskæftigelsesplanen udarbejdes for at give et overblik over den beskæftigelsesrettede indsats, for at have et politisk fokus på de strategier og indsatser, der beskæftigelsespolitisk arbejdes med og for at have klare strategier og pejlemærker for det administrative arbejde.

    Seneste beskæftigelsesplan gælder for 2024-2025. Den kommende beskæftigelsesreform og det faktum, at 2026 er et overgangsår, hvor dele af beskæftigelsesplanen skal implementeres samtidig med, at eksisterende indsatser skal køres videre gør, at den kommende beskæftigelsesplan kun bliver etårig.

    Procesplan for beskæftigelsesplanen:

    • august 2025: seminar for drøftelse af grundlag for udarbejdelse af beskæftigelsesplan
    • august 2025: orientering på direktionsmøde om beskæftigelsesplanen
    • september 2025: 1. udkast til beskæftigelsesplan drøftes i Udvalget for Beskæftigelse
    • september 2025: beskæftigelsesplan drøftes i det Lokale Beskæftigelsesråd
    • 29. oktober 2025: beskæftigelsesplanen drøftes på Temadrøftelse i kommunalbestyrelsen
    • 4. november 2025: beskæftigelsesplan behandles i Udvalget for Beskæftigelse
    • 10. november 2025: beskæftigelsesplanen behandles i Økonomiudvalget
    • 26. november 2025: beskæftigelsesplan behandles i kommunalbestyrelsen.

    Behandlingen i Det Lokale Beskæftigelsesråd gav ingen bemærkninger, og Beskæftigelsesplanen blev indstillet til Temadrøftelse i kommunalbestyrelsen den 29. oktober 2025 og til behandling i Udvalget for Beskæftigelse den 4. november 2025.  

    Beskæftigelsesplan 2026 bliver gennemgået på mødet, hvor materialet ligeledes udleveres. 

    Indstilling

    at Beskæftigelsesplan 2026 drøftes med henblik viderebehandling i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. 

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-P00-4-25

    Sagsnr.: 15.00.00-P00-5-25

    Beslutningstema

    Orientering om de tre lovforslag der er sendt i høring angående beskæftigelsesreformens fase 2.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Sagsfremstilling

    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 9. april 2025 sammen med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen – Mere værdighed, større frihed og færre regler. 

    Aftalen er en gennemgribende forandring og forenkling af beskæftigelsessystemet med fokus på større frihed og en mere værdig indsats, der giver bedre mening for borgere og medarbejdere.

    Nu godt 6 måneder efter aftalen om beskæftigelsesreformen blev indgået, bliver sidste del af lovforslagene, der udmønter aftalen, sendt i høring. I alt bliver tre lovforslag sendt i offentlig høring fra den 13. oktober til den 10. november.

    Det drejer sig for det første om et forslag til en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der er en ny gennemskrevet og forenklet hovedlov. Hovedloven udmønter bl.a. initiativer om fem nye målgrupper, afskaffelse af jobafklaringsforløb, fremrykket og udvidet afklaring for borgere længere fra arbejdsmarkedet og ny resultatbaseret opfølgning. 

    Det andet lovforslag indeholder bl.a. ændringer i sygedagpengesystemet og et nyt sanktionssystem, herunder indførslen af ny reduceret sygedagpengesats. Lovforslaget udmønter også initiativet om, at borgere længere fra arbejdsmarkedet i udgangspunktet ikke skal sanktioneres. 

    Derudover er der et konsekvenslovforslag med lovtekniske tilpasninger af andre lovgivninger, hvor der henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

    Lovforslagene vil i overordnet form blive gennemgået på mødet

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning. 

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-G00-27-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til mødekalenderen for de politiske møder i 2026.

    Økonomi

    Udgifter til afvikling af møder indgår i budgettet for kommunalbestyrelsen.

    Historik

    De stående udvalg og Økonomiudvalget behandlede et udkast til mødeplan 2026 på deres møder i Oktober måned. I denne behandling var der lagt op til at samle nogle af møderne i de stående udvalg på færre dage, og at nogle udvalg afholdte deres møder om formiddagen.  Da den blev behandlet i de stående udvalg var der forskellige opfattelser af de ændrede mødetidspunkter og mødedage. Da Økonomiudvalget behandlede indstillingerne fra de stående udvalg på sit møde den 20. oktober som punkt 186 besluttede de at anmode forvaltningen om at udarbejde en ny mødeplan til fornyet politisk behandling, som tager udgangspunkt i den nuværende mødeplan for 2025.

    Der gøres opmærksom på, at mødekalenderen behandles igen efter Regions- og Kommunalvalget 18. november 2025, såfremt  der efter konstitueringen af Kommunalbestyrelsen for den nye valgperiode opstår et behov for revidering af denne.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har udarbejdet udkast til politisk mødekalender 2026, som er vedhæftet som bilag. 

    Udkastet til politisk mødekalender 2026 er udarbejdet efter samme principper som mødekalenderen for 2025.

    1. Ferieugerne er som udgangspunkt friholdt for møder.
    2. Der afholdes mandagsmøder for Økonomiudvalget medio hver måned.
    3. Der afholdes mandagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg.
    4. Der holdes tirsdagsmøder i begyndelsen af måneden for udvalget for Fællesskab samt Beskæftigelse.
    5. Der afholdes onsdagsmøder i begyndelsen af måneden for Udvalget for Teknik & Miljø.
    6. Kommunalbestyrelsesmøder samt temamøder afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden.
    7. 1. og 2. behandling af budgettet er indsat i kalenderen.
    8. Kommunernes Landsforenings topmøder er indsat i mødekalenderen.

    Det betyder at møderne for 2026 afvikles på følgende datoer;

    Datoer for mandagsmøderne i udvalgene for Vækst & Klima, Læring og Social Omsorg er følgende;

    • 12. januar
    • 2. februar
    • 2. marts
    • 13. april
    • 4. maj
    • 1. juni
    • 10. august
    • 31. august (september mødet)
    • 5. oktober
    • 2. november
    • 30.  november (december mødet)

    Datoer for tirsdagsmøderne i udvalget for Fællesskab & Beskæftigelse er følgende;

    • 13. januar
    • 3. februar
    • 3. marts
    • 7. april
    • 5. maj
    • 2. juni
    • 11. august
    • 1. september
    • 6. oktober
    • 3. november
    • 1.  december

    Datoer for onsdagsmøderne i Udvalget for Teknik & Miljø er følgende;

    • 14. januar
    • 4. februar
    • 4. marts
    • 8. april
    • 6. maj
    • 3. juni
    • 12. august
    • 2. september
    • 7. oktober
    • 4. november
    • 2. december

    Økonomiudvalget holder mandagsmøder kl. 9:00 på dagene;

    • 19. januar
    • 16. februar
    • 16. marts
    • 20. april
    • 18. maj
    • 15. juni
    • 17. august
    • 7. september (ekstra budgetmøde)
    • 21. september
    • 19. oktober
    • 16. november
    • 7. december

    Kommunalbestyrelsen holder onsdagsmøder på dagene;

    • 28. januar
    • 25. februar
    • 25. marts
    • 29. april
    • 27. maj
    • 24. juni
    • 26. august
    • 30 september
    • 28. oktober
    • 25. november
    • 16. december

    1. behandling af budgettet onsdag den 16. september
    2. behandling af budgettet onsdag den 7. oktober

    Kommunikation

    Mødeplanen behandles af de stående udvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse i november måned. Efterfølgende vil møderne blive lagt i Kommunalbestyrelsens og Direktionens kalender.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 8 og 20.

    Indstilling

    at mødeplanen for 2026 godkendes.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-23

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Administrationen i jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i jobcentret.

    Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan jobcentret ligger i forhold til måltallene. Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.

    Ledelsesinformationen for oktober 2025 uddeles på mødet.

    Bilag med status for a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er vedlagt.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-P35-4-24

    Sagsfremstilling

    Orientering om brev modtaget fra Socialdirektøren og Psykiatriens hospitalsledelse i Region Midt 

    Orientering om vækst i Ukrainske flygtninge - Ukraine har ændret muligheder for udrejse for unge 18-22 årige.

    Indstilling

    at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning. 

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-P35-8-24

    Beslutning

    Intet.

    Sagsnr.: 15.00.00-P35-6-24

    Beslutningstema

    Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    .