Referater - Arkiv 2022-2025
Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.
Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-2025
Mødedato: 2. december 2025 16:00
Mødested: Mødelokale 3 & 4 Hedensted Rådhus
Sagsnr.: 15.00.00-P35-2-24
Sagsfremstilling
Mødets fraværende noteres her.
Beslutning
Fraværende var; Ingen fraværende
Sagsnr.: 15.00.00-A00-30-24
Beslutningstema
Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring gives en politisk afrapportering på Ungestrategien og indsatserne i arbejdet med unge.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med godkendelse af ny politisk og administrativ struktur i juni 2021 at nedsætte et § 17, stk. 4 udvalg med opgaven at udarbejde en ny strategi for en samlet ungeindsats i Hedensted Kommune.
Ungdomslivet er en fase, hvor man er godt på vej til at skabe og udforske sig selv, sin identitet og at træde de næste skridt ind i nye fællesskaber som en del af vejen til uddannelse og job.
Med ungestrategien vil Hedensted Kommune understrege, at vi vil noget for og med alle unge i kommunen. Dette uanset om de unge befinder sig et sted i ungdomslivet, hvor de trives og er godt på vej, eller om de står i en udsat position og på kanten af fællesskabet, hvor der er brug for støtte og hjælp til at komme videre.
For at sætte retning for arbejdet med Ungestrategien, udarbejdede man et kommissorium, som skulle danne udgangspunkt og sikre en fælles ramme for det videre arbejde. Herefter udviklede forvaltningen i regi af KUI, i samarbejde med § 17, stk. 4-udvalget og andre relevante aktører Ungestrategien samt de mål, der skal understøtte fremdrift i implementeringen og udmøntningen af Ungestrategien. I processen blev både unge, virksomheder, fagprofessionelle, forskere m.fl. inddraget.
Resultatet er Ungestrategien, som er rettet mod alle unge fra 7. klasse til 25 år i Hedensted Kommune.
Ungestrategien blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 20. december 2023. Med strategien fulgte en plan for opfølgning på Ungestrategi 2024 og 2025.
På møde, både i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Læring, i december 2024 og maj 2025 blev der givet en opfølgning på resultater og mål i Ungestrategien.
Sagsfremstilling
Ungestrategien i Hedensted Kommune bygger videre på det solide fundament, der er lagt gennem en række centrale politikker samt visioner, pejlemærker og målsætninger på ungeområdet. Fundamentet tager afsæt i vedtagne styringsdokumenter, som er formuleret i blandt andet “Det gode liv”, Børne- og Ungepolitikken samt Visionsplanen for Beskæftigelse. Disse dokumenter afspejler kommunens ambitioner om at skabe gode rammer for unge menneskers liv, læring og udvikling – og danner tilsammen et værdimæssigt og fagligt udgangspunkt for strategiens videre realisering.
Ungestrategien er tæt knyttet til kommunens kerneopgaver og afspejler en helhedsorienteret tilgang, hvor indsatser tænkes på tværs af fagområder og organisatoriske skel. Ungestrategien er samtidig forankret i gældende lovgivning, herunder Lov om kommunal indsats for unge under 25 år, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, Barnets lov, Folkeskoleloven og Ungdomsskoleloven. Dette sikrer, at strategien hviler på et juridisk grundlag og understøtter kommunens ansvar og forpligtigelser i arbejdet med unge.
Ungestrategien består bl.a. af fire spor, som hver især rummer væsentlige perspektiver på arbejdet med de unge i Hedensted Kommune. Sporene er:
Fællesskaber og fleksible ungemiljøer
En koordineret og sammenhængende indsats for de unge
Vejen til uddannelse og job
Hurtig og let tilgængelig hjælp ved mistrivsel
Det vedlagte notat indeholder en status på Ungestrategiens fokusspor samt udvalgte nedslag med beskrivelser af arbejdet med det gode ungdomsliv. Nedslagene eksemplificerer konkrete aktiviteter og har til formål at understøtte og bidrage til en sammenhængende og effektiv Ungeindsats i kommunen.
Afrapporteringen vil blive fremlagt og drøftet på mødet.
Indstilling
At orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-G01-2-25
Beslutningstema
Status på Housing First og indsatser for borgere fra forsorgshjem
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Siden 1. oktober 2023 har Hedensted Kommune arbejdet efter den nye lovgivning og de reviderede regler for hjemtagning af borgere fra forsorgshjem.
Overgangen til egen bolig er en meget kritisk fase for hjemløse borgere, og erfaringerne viser som ventet, at der er behov for koordinerede arbejdsgange og et mere fleksibelt serviceniveau.
Sagsfremstilling
Nuværende erfaringer
- Overgangen fra forsorgshjem til egen bolig kræver tæt koordinering af handleplan, boligplacering, økonomi og støtte. Forsorgshjemmene samarbejder herom – dog er nogle forsorgshjem lettere at samarbejde med end andre. Der opleves også, en vis kreativitet blandt nogle forsorgshjem i forhold til, hvornår en borger vurderes funktionel hjemløs.
- Boligudfordringerne er særlig store for unge under 30 år, der som konsekvens af kontanthjælp reformen har oplevet en markant reduktion i ydelsen.
- Ansøgninger om indskudslån, boligsikring og etableringsydelse har forsinket eller hindret indflytning i egen bolig, når sagsbehandlingen ligger i en anden kommune. Derfor besluttede udvalget, at der kan arbejdes med en mellemregningspulje således, at det er muligt for Hedensted kommune selv at behandle ansøgninger om indskudslån, boligsikring og etableringsydelse. Disse ansøgninger udarbejdes som det første, når borger ankommer til Hedensted Kommune.
- Hedensted Kommunes serviceniveau for etableringsydelse er i dag 1.943 kr., hvilket dækker basismøblering og nødvendigt udstyr til én person. Der er etableret et godt samarbejde om køb af genbrugsmøbler og det mest nødvendige inventar. Personalet i Housing First og § 85a støtten er praktisk behjælpelig hermed, da det ofte kan være svært for borgeren at overskue, hvad der er nødvendigt.
Konkrete resultater af arbejdet med hjemløse borgere
- Etablering af mellemregningspulje
Puljen har muliggjort, at Rusmiddelcentret midlertidigt kan afholde udgifter til etablering, hvorefter Borgerservice refunderer beløbet efter ansøgning og bevilling. Dette giver kommunen kontrol over såvel sagsbehandlingstid som serviceniveau. Opgørelse af mellemregningspuljen viser, at der kun er yderst begrænset tab på mellemregningskontoen. Indskudslån og etableringsydelse tilbagebetales. Der har således på nuværende tidspunkt kun været enkelte borgere, som har skulle have hjælp til overlevelse, som ikke er dækket på anden vis. - Samarbejde med Borgerservice og tilbud om administrationsordning
Der er etableret et godt samarbejde med Borgerservice, hvilket er forudsætningen for en hurtig og effektiv sagsbehandling samme dag, som den hjemløse borger returnerer til Hedensted Kommune.
Alle borgere søges som standard motiveret til at indgå en administrationsaftale med Borgerservice, således de faste månedlige udgifter betales løbende fra starten. Det er en yderst relevant indsats, og det er lykkedes at få borgerne til at acceptere hjælp til administration. En enkelt borger opsagde aftalen, hvorefter der hurtigt opstod problemer med betaling af de faste udgifter. Borger fik hjælp fra personalet i § 85a til igen af indgå administrationsaftaler samt hjælp til at indgå afdragsordningen med fx elselskab, således boligen kunne bevares.
- Serviceniveau efter Housing First-princippet
Aftalen med Y’s Men Club giver møblement til 1.000 kr. Der er således mulighed for samtidig at indkøbe nødvendigt ekstraudstyr såsom persienner, rengøringsartikler og støvsuger inden for den ramme som i øvrigt anvendes af Borgerservice. Det er en rigtig god ordningen, som fungerer. Når personalet er borger behjælpelig med indkøb, anvendes midlerne relevant, således det også sikres, at der er rengøringsmidler, kogegrej o. lign i borgers hjem, således det rent faktisk er realistisk at få hverdagen til at fungere i egen bolig. - Boliger
Der har været afholdt møder med boligforeninger, og der er et godt samarbejde om egnede boliger til hjemløse. Der er hertil fundet boliger via diverse boligportaler til hjemløse. Vi er således i en situation, hvor boligmassen hidtil har kunnet imødekomme nødvendigheden af billige og acceptable boliger. Der er dog fortsat bekymring om de borgere, som grundet kontanthjælpsreformen er reduceret markant i ydelse. Her kan det blive vanskeligt at finde egnede boliger, og området følges nøje. Dette er en landsdækkende udfordring.
- Efterfølgende § 85a bostøtte
De hjemtagne borgere får tilbudt bostøtte efter servicelovens § 85a, og de har alle taget imod støtten. Støtten har i alle tilfælde været nødvendig og særligt i de første måneder efter etablering i eget hjem. Støtten er bred, og omfatter f.eks. hjælp til struktur og aftaler, hjælp til at lære at købe ind, hjælp til økonomiforvaltning i bred forstand, besøg hos læge, bank, sygehus, tandlæge, jobcenter, almindelige råd og vejledning, aftaler med apotek, opbygning af netværk og introduktion til andre tilbud samt træning i dagligdags livsførelse.
Borgerne kan få støtte i længere tid, så de bliver i stand til enten at klare sig på egne ben eller overgå til anden kommunal støtte f.eks. den almindelige § 85 bostøtte efter serviceloven. Det ses typisk, at borgerne overgår til anden støtte.
Faktuelle data:
Der er pt 14 borgere, som modtager § 85a støtte efter at have været på forsorgshjem i en kortere eller længere periode, heraf har 11 borgere haft ophold på forsorgshjem, og 3 borgere har fået § 85a støtte med det formål at undgå hjemløshed. Dette er lykkes, således borgerne ikke nåede at tage ophold på forsorgshjem. Alle 14 borgere modtager fortsat bostøtte.
1 borger klarer sig i eget hjem uden anden støtte. Der var dog en kort periode med § 85a bostøtte, som var koncentreret om indflytningsfasen og selv etableringen i lejligheden.
Der er i øjeblikket 5 borgere på forsorgshjem, hvoraf 2 borgere flytter i egen bolig i december måned 2025 og 1 flytter i egen bolig i Vejle Kommune 15. januar 2026. Sidstnævnte borger kan vi ikke tilbyde samme hjælp i overgangsfasen til egen bolig, da borger flytter til anden kommune.
1 borger har fået bevilget ophold på døgninstitution efter servicelovens § 107. Da borger har været på forsorgshjem, er der i 6 måneder 50 % refusion på døgnopholdet, og der er indgået en specifik aftale om, hvilke kompetencer, borger skal opøve i løbet af døgnopholdet, ligesom det er en del af tilbuddet, at døgninstitutionen støtter op om borger forløb i det regionale dobbeltdiagnosetilbud. Det forventes borger kan flytte i egen bolig i løbet af foråret 2026.
1 borger er forsvundet fra forsorgshjem, og nuværende ophold kendes ikke.
1 borger er overgået til døgninstitution efter visitation fra Voksen Handicap. Også på denne borger er der 50 % refusion på i 6 måneder, da borger forud har været på forsorgshjem. Der har i denne sag været et godt samarbejde med Voksen Handicap.
Det er forvaltningens opfattelse, at den tilgang der er besluttet af Udvalget for hjemløseområdet giver mulighed for en effektiv og relevant opgaveløsning. Borgerne har behov for længerevarende hjælp også efter etablering i egen bolig, og der er behov for, at kontakten fastholdes i en lang periode - også i perioder hvor det alene er relevant med telefonopkald. Den længerevarende relation mellem bostøtter og borger betyder, at borger ofte vælger at kontakte bostøtten, når livet bliver vanskeligt. Det giver mulighed for at iværksætte mere intensiv hjælp, hvis borger igen får behov herfor.
Herved er det lykkes, at ingen af de hjemtagne borgere er returneret til hjemløshed, hvilket må betegnes som en succes.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Sagsnr.: 15.00.00-P20-4-25
Beslutningstema
Orientering om, at Beskæftigelse har modtaget bevilling fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR til projekt JobSenior Hedensted - muligheder for fremtiden.
Økonomi
Der er modtaget bevilling på 825.000 kr. til projektet i perioden 1. november 2025 til 31. oktober 2027.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
JobSenior Hedensted - muligheder for fremtiden skal styrke beskæftigelsen for ledige over 50 år i Hedensted kommune. Mange seniorer har udfordringer med forældede kvalifikationer, lav digital kompetence, helbredsproblemer og har brug for at brede deres jobperspektiver ud til flere nye brancher.
Projektet bygger på en dobbeltsidet indsats:
Borgerrettet via blandt andet:
- Tidlig screening
- Individuel støtte til digital jobsøgning
- Jobcoaching
- Fornyet branchefokus
- Formidling af jobåbninger
- Netvæksbaseret jobsøgning
- Efterværn.
Virksomhedsrettet gennem blandt andet:
- Sparring med virksomhedsledere og -ansatte
- Jobmesser og temadage
- Direkte jobmatch.
Målet er, at mellem 120 og 150 ledige deltager i forløb, samt at mindst 200 virksomheder involveres i projektet. Projektet skal reducere varigheden af ledighed, øge andelen i job, forebygge tilbagefald til ledighed og bidrage til lokale arbejdspladser, hvor seniorer ses som en stabil og værdifuld arbejdskraft.
Projektet samarbejder med a-kasser, AnsvarligHedensted og SeniorErhverv Horsens-Vejle om projektet.
Vedhæftet er projektets forandringsteori, som gennemgås nærmere på mødet.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af en aktiv beskæftigelsespolitik.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Sagsnr.: 00.00.00-P35-13-25
Beslutningstema
Udvalget orienteres om opfølgning på budgetrealisering af Budget 2025 og overslagsårene.
Sagsfremstilling
I efteråret 2024 vedtog Kommunalbestyrelsen et toårigt budgetforlig for 2025 og overslagsårene . For at sikre en vellykket implementering af budgetaftalen følger forvaltningen nu op på processen parallelt med den politiske budgetopfølgning, dog som en separat sag.
Formålet med denne opfølgning er tredelt: at sikre at alle tiltag realiseres efter hensigten, at give udvalget grundig indsigt i udmøntningen, samt at skabe sammenhæng mellem nuværende og kommende kommunalbestyrelsesperiode. Udvalgene har et løbende ansvar for at sikre sammenhæng mellem budgetforudsætninger, konkrete tiltag og de ressourcer, der er til rådighed.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse drøfter opfølgningen på budgetrealisering og tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Sagsnr.: 00.30.14-S00-4-24
Beslutningstema
Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling. Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat. Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.
Økonomi
Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på 71 mio. kr. Dette skyldes primært et mindreforbrug på 32 mio. kr. i Udvalget for Læring samt et mindreforbrug på 41 mio. kr. på anlægsområdet.
Historik
Budgetopfølgningen blev behandlet af Kommunalbestyrelsen på sit møde den 26. november 2025.
Sagsfremstilling
Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.
Økonomiudvalget forventer at bruge 4 mio. kr. mindre end budgetteret
IT-afdelingen har gang i en omfattende gennemgang af hele afdelingens setup og funktioner. Der er på nuværende tidspunkt gennemført en grundig screening af kommunens cybersikkerhed, infrastruktur og netværk, som har afdækket et behov for en styrket sikkerhedsindsats, der er dermed iværksat flere indsatser til at styrke kommunens cybersikkerhed, så den er tidssvarende.
Vækst, Teknik & Fællesskab forventer samlet set at balancere. Der forventes færre indtægter til honorarmodellen på 1 mio. kr., og merudgifter på 2 mio. kr. til fysisk planlægning, end budgetteret, da der fortsat er tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger at flere planer skal miljøvurderes. Plan-afdelingen er i gang med at ændre praksis for, hvordan planer håndteres når kommunen selv er bygherre.
Der forventes et mindreforbrug på 1 mio. kr. på Kørselskontorets område vedr. ”Mere grøn energi i kommunens vognpark”. Der forventes et mindreforbrug på 2 mio. kr. vedr. midlerne fra Grøn Pulje.
På øvrige områder forventes et mindreforbrug på 4 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes en nedgang i tjenestemandspensionerne.
Udvalget for Læring forventer at bruge 32 mio. kr. mindre end budgetteret
Uden overførte midler fra 2024 ville der være merudgifter på 14,6 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2024 udgår 46,6 mio. kr.
Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 13 mio. kr.
Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej har et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.
Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 17 mio. kr. Heraf udgør anbringelsesområdet langt det mest.
Der er igangsat en analyse af anbringelsesområdet, som skal afdække udgiftsudviklingen. Dertil er der fagligt fokus på gennemgang af sagerne.
Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 12 mio. kr. Heraf forventes skolerne og ungdomsskolen under ét at balancere.
Udgiften til segregering på skoleområdet er fra skoleåret 2024/2025 overgået fra skolerne til et centralt område jf. Balanceplanen.
Der arbejdes løbende med de økonomiske og faglige hensyn med afsæt i balanceplanen for skoleområdet.
Der er på flere skoler disponeret med udgifter til anskaffelser, vedligehold og lignende, men det er usikkert om de når i mål med det hele i 2025.
Læring i dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 31 mio. kr. Heraf forventer daginstitutionerne samlet et merforbrug på 3 mio. kr.
Dagplejen forventer at balancere. Udgifter i forbindelse med lukning af stordagplejerne er finansieret centralt.
Der er igangsat konkrete pædagogiske aktiviteter i 2025 for dele af overførselsmidlerne fra 2024. Daginstitutioner blev i starten af året tildelt ekstra 10 mio. kr. til løft af dagtilbud som led i styrkelsen af den pædagogiske indsats i forhold til balanceplanen. I august er de tildelt yderligere 3 mio. kr. På skoleområdet arbejder man med partnerskabet Have til Mave, skolevægringsindsatser, samt etablering af specialtilbud i Stouby.
Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr.
Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 6 mio. kr. mere end budgetteret
Der forventes mindre forbrug til Sygedagpenge, Integration, Beskæftigelsesordninger, FGU og STU med 14 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til jobafklaring, pensioner, boligstøtte, A-dagpenge, Fleksjob og ledighedsydelser, samt Ungeforanstaltning at overstige budgettet med 22 mio. kr. Hvilket giver et forventet merforbrug på 8 mio. kr.
Heraf forventet merforbrug på 1 mio. kr., som overføres til 2026 vedr. Ungeforanstaltning og Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Daugaard. Underskuddet vil blive indregnet i Taksten for 2026.
Det samlede resultat for socialpsykiatrien og rusmiddelcenter er et forventet mindreforbrug på 2 mio. kr. Der har i årets første 9 måneder ikke været så mange borgere på forsorgshjem, idet indsatsen for at hjemtage til egen bolig har lønnet sig. På nuværende tidspunkt forventes udgiften til forsorgshjem dog alligevel at medføre en merudgift på mellem 1,5 og 2 mio. kr. i 2025. Der er fra 2024 til 2025 overført 3,5 mio. kr. i mindreforbrug samlet set i Rusmiddelcentret og socialpsykiatrien. Det er engangsmidler, som i 2025 tænkes anvendt til at dække merforbruget på forsorgshjem § 110.
Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 4 mio. kr. mindre end budgetteret
Sundhed og Ældre forventer et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.
Midlerne vedr. ”Kvalitetsløft af ældreplejen” og Flere hænder” er udmøntet til driften i 2025. Disse midler vil være øremærket til løbende implementering og investering i Ældrereformen. Det er dog stadig usikkert, hvor meget den nye Ældrereform vil påvirke området.
Voksenhandicap området er fortsat udfordret af flere komplekse og dyre enkeltsager. Derudover er der en stigning i botilbudsdelen §108, primært køb udefra. Midlerne fra Handleplanen og overførsel af midler fra 2024 dækker det øgede udgiftspres i 2025. Med de forventede merindtægter vedr. Særligt dyre enkeltsager, forventes der et mindreforbrug på 3,0 mio. Da der ikke er flere midler at overføre til 2026, vil området være under voldsomt pres i 2026, hvor der ikke tilføres midler fra handleplanen.
På det ikke rammebelagte område som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger, forventes der et merforbrug på 3,0 mio. kr.
Udvalget for Fællesskab forventer at bruge 2,0 mio. kr. mere end budgetteret
På Kultur & Fritid forventes et mindreforbrug på 6,0 mio. kr., da nogle afsatte puljemidler bevilges i 2025, men først udbetales i årene efter. Herudover er der igangværende projekter som endnu ikke er afsluttede samt opsparing af midler til større vedligehold. På landdistriktsområdet forventes et mindreforbrug på 3 mio. kr. vedrørende puljemidler som er bevilget, men først i årene efter. Det gælder eksempelvis midler fra LUP-puljen, borgerbudget med videre.
Der forventes et merforbrug på 2,5 mio. kr. på puljen til udvendigt bygningsvedligehold og tekniske installationer i Ejendomme & Service. Det skyldes et overført underskud fra 2024 samt en ikke planlagt renovering af 1. salen på Hedensted Bibliotek. Der forventes en mindre indtægt på 0,5 mio. kr. for udlejningsboliger og forpagtning, da ejendomme er afhændet eller nedrevet, uden indtægtskilder er reduceret.
Der forventes et akkumuleret underskud for ”Kloge m2”-puljen på ca. 8,0 mio. kr. for 2025. ”Valencia-bygningen” er solgt, men der indgår i 2025 kun ca. 1,4 mio. kr. af det samlede beløb på 7,1 mio. kr., da lokalplanen først bliver vedtaget i 2026. Herudover afventer indtægten også for salget af Uldum Bibliotek. Der er fortsat en varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Der forventes ikke at blive realiseret varige besparelser med effekt i 2025.
Udvalget for Teknik og Miljø forventer at bruge 3,0 mio. kr. mere end budgetteret
Der forventes et mindreforbrug på ca. 1,0 mio. kr. til skadedyrsbekæmpelse. Det akkumulerede overskud skal udlignes over de næste 3 år. På forsyningsområdet forventes et merforbrug på ca. 4,0 mio. kr., som primært skyldes affaldsbehandling vedrørende henteordningen og mindreindtægter vedr. nummerpladescanning på genbrugspladserne. Øvrige midler på udvalgets område forventes at balancere.
Udvalget for Vækst og Klima forventes at balancere
Der forventes ingen større mer- eller mindreforbrug for vandløbsvedligeholdelse, branding, erhverv eller turisme.
Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 41 mio. kr. mindre end budgetteret
Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlæg, som udgør i alt 103 mio. kr.
Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 62 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.
Likviditet:
Likviditeten udgør ultimo september 256,5 mio. kr., hvilket er 0,4 mio. kr. mere end ved udgangen af august måned.
Indstilling
at budgetopfølgningen indenfor udvalgets eget område drøftes og tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-23
Beslutningstema
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Administrationen i jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i jobcentret.
Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan jobcentret ligger i forhold til måltallene. Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.
Ledelsesinformationen for november 2025 uddeles på mødet.
Bilag med status for a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er vedlagt.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt
Sagsnr.: 15.00.00-P35-4-24
Beslutning
Intet.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-8-24
Beslutning
Intet.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-6-24
Beslutningstema
Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
.