Referater - Arkiv 2022-2025
Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.
Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse 2022-2025
Mødedato: 1. april 2025 16:00
Mødested: Mødelokale 3 & 4 Hedensted Rådhus
Sagsnr.: 15.00.00-P35-2-24
Sagsfremstilling
Mødets deltagere og fraværende noteres her.
Beslutning
Fraværende var: Ingen var fraværende.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-12-25
Beslutningstema
Orientering vedrørende UNGELØFTET
Økonomi
Ingen bemærkninger
Sagsfremstilling
Aftale om UNGLØFTET
Regeringen, SF, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har den 22. oktober 2024 indgået en aftale om et ungeløft. Aftalen fokuserer på at hjælpe de 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde ind på arbejdsmarkedet.
En stor del af de unge, der ikke er i uddannelse eller arbejde. har diagnoser eller sociale problemer og står uden for arbejdsmarkedet på trods af en stigende beskæftigelse generelt i samfundet.
Aftalepartierne afsætter mere end 1,3 mia. kr. frem mod 2035, som blandt andet skal gå til styrkede indsatser til unge med psykiske eller sociale problemer. Indsatserne skal tage højde for hele den unges situation på tværs af bl.a. beskæftigelse, sundhed og psykiatri.
Partierne lægger også op til et nyt, stærkt partnerskab mellem relevante aktører tæt på de unge, som både skal skabe jobåbninger og ruste de unge til arbejdsmarkedet. Regeringen og partierne bag aftalen vil nu række hånden ud til kommuner, virksomheder og civilsamfund for at få nedsat partnerskabet.
Aftalen indeholder 11 tiltag:
Ungeløftet: Et stærkt partnerskab på tværs af samfundet
Markant styrkelse af indsats til unge med psykiske lidelser
Flere unge skal med
Kapitalindskud i Den Sociale Investeringsfond
Styrket indsats for kriminalitetstruede unge
Meningsfulde fællesskaber
Styrket indsats for unge med handicap
Støtte til inddragelse af unge i Ungeløftet
Flere unge skal have mulighed for at komme på højskole
Højere tilskud til frie fagskoler
Større kendskab til EGU på deltid
Partierne lægger også op til et nyt, stærkt partnerskab mellem relevante aktører tæt på de unge, som både skal skabe jobåbninger og ruste de unge til arbejdsmarkedet.
Målgruppen for UNGELØFTET
Ungeløftet er som udgangspunkt rettet mod de 43.000 unge i alderen 15-24 år, som hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, men udsatte unge op til 30 år kan også være omfattet af indsatsen. Pr. 1. oktober 2023 var der ca. 43.000 unge mellem 15-24 år uden uddannelse eller beskæftigelse, hvilket svarer til omkring 6,3 pct. af alle unge i aldersgruppen.
Udfordringer blandt unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Sociale karakteristika:
• Har oftere været anbragt uden for hjemmet (15 pct.) end øvrige unge (2 pct.).
• Har oftere haft en mor på offentlig forsørgelse som 13-årig (41 pct.) end øvrige unge (21 pct.).
• Er oftere blevet sigtet/dømt for en straffelovsovertrædelse (20 pct.) end øvrige unge (4 pct.).
Tilknytning til uddannelse og arbejde:
• Har oftere gået i specialtilbud i 9. klasse (29 pct.) end øvrige unge (6 pct.).
• Har oftere ikke aflagt afgangsprøver i dansk eller matematik (35 pct.) end øvrige unge (7 pct.).
• Er for manges vedkommende (48 pct.) faldet fra en gymnasial- eller erhvervsuddannelse.
• Har lidt sjældnere gennemført efterskole (23 pct.) end øvrige unge (29 pct.).
• Har i gennemsnit arbejdet færre måneder de seneste 12 måneder (3,7 mdr.) end jævnaldrende (7,5 mdr).
Helbred:
• Har oftere en eller flere psykiatriske diagnoser (43 pct.) end øvrige unge (15 pct.).
• Har lidt oftere en funktionsnedsættelse knyttet til bevægelsesapparatet (8 pct.) end øvrige unge (5 pct.). • Har oftere fået tilbudt stofmisbrugsbehandling (6 pct.) end øvrige unge (0,6 pct.).
Kilde: Status på arbejdsmarkedet, februar 2024 (udarbejdet på baggrund af 2022-populationen).
Herudover så har de unge uden uddannelse og beskæftigelse oftere end andre psykiatrisk diagnose, og de
unge med psykiatriske diagnoser døjer i højere grad også med andre udfordringer.
Ud af de 43.000 unge uden uddannelse og beskæftigelse er ca. 16.000 unge offentligt forsørgede, 10.000 unge delvist beskæftigede og 17.000 unge med anden forsørgelse, jf. figuren nedenfor. Typen af forsørgelsesgrundlag skifter med alderen. De unge på offentlig forsørgelse er generelt den svageste forsørgelsesgruppe med hensyn til udfordringsbillede.
Udvidet målgruppe
Ungeløftet tager udgangspunkt i de 43.000 unge uden arbejde og uddannelse, men flere unge kan blive omfattet af tiltagene. Der er ca. 21.000 unge mellem 25-29 år uden uddannelse og beskæftigelse. Denne gruppe har mange af de samme problematikker som de 43.000, og to tredjedele – svarende til 14.700 – er på offentlig forsørgelse. 96 pct. af de 25-29-årige var i potentialegruppen, da de var yngre.
Partnerskabstanken
Ungeløftet er et bredt nationalt partnerskab med tilhørende lokale partnerskaber, der arbejder for at hjælpe unge uden uddannelse eller beskæftigelse videre i tilværelsen. Partnerskabet har fokus på at skabe konkrete jobmuligheder til de unge.
Nationalt partnerskab
Ungeløftet er et landsdækkende partnerskab på tværs af samfundet og er en del af en bred politisk aftale, hvor der samlet set er afsat 1,3 milliarder kroner over ti år til at løfte de unge.
Formålet er at løfte de unge tættere på arbejde eller uddannelse og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber.
Partnere indtil videre i Ungeløftet på Nationalt Plan er:
- Hørkram
- Dansk industri
- Ergoterapeutforeningen
- Askovfonden KBH+
- Børns Vilkår
- Kommunale Velfærdschefer
- Koncept Y
- Lidl
- Dagrofa
- HK Danmark
- Nextwork Horsens
- Bauhaus
- Rådet for Social Udsatte
- Salling Group
- Frivilligrådet
- Men2r
- Poul Due Jensen Grundfos Foundation
- SUMH
- Arp-Hansen Hotel Group
- Glad Teknik
- Social Udviklingscenter
- Danske Skoleelever
- High: Five
- Dansk folkeoplysning Samråd
- DGI
- Tuba
- Dansk Socialrådgiverforening
- Talentspejderne
- Lær for livet
- FK Distrubution
- Danske Gymnasieelevers sammenslutning
- Ungdommens Røde Kors
- Huset Venture
- Dansk Metal
- Give Steel
- SMV Danmark
- Danske Handicaporganisationer
- Den sociale Investeringsfond
- Mac Donald
- DHL group
- Foa
- Selveje Danmark
- Incita
- Code og Care
- De anbragtes Vilkår
- DA
- Horesta
- Dansk Erhverv
- Lederne
- 3F
- Novo Nordisk Fonden
- DIF
- Klar TIL START
- Mellemfolkeligt Samvirke
- Northern Souls
- DSB
- IFMT
- Knæk Koden – Fritidsjob til unge
- Paradigmeskifte
- COOP
- Modstrøm
- REMA 1000
- KL
- EN VEJ TIL ALLE
- IVN
- We grow – Finansiel Dannelse for Unge
Partnerskaber i kommuner
Det er en både vigtig og vanskelig samfundsopgave at løfte de unge. Vi ved, at de bedste løsningerne udformes lokalt i kommunerne, hvor der er tæt kontakt med det enkelte unge menneske.
Som kommune kan vi blive en del af Ungeløftet ved at engagere virksomheder og civilsamfundsorganisationer i et lokalt partnerskab om at skabe jobåbninger og hjælpe de unge ind i meningsfulde fællesskaber.
Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan indsatsen og partnerskaberne skal tilrettelægges og organiseres.
Alle kommuner kan søge midler til en styrket beskæftigelsesrettet og tværsektoriel IPS (Individuel Planlagt job med Støtte) og Flere unge skal med-indsats.
Vi kan nu søge om penge til UNGELØFTET
Kommuner kan således frem til 15. maj 2025 søge om penge til Ungeløftets initiativer IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) og Flere unge skal med. Formålet er kommunalt at hjælpe unge med psykiske lidelser og unge med andre udfordringer ud over ledighed i job eller uddannelse.
Indsatsen er målrettet unge med psykiske lidelser samt unge, der udover at være ledige, oplever sociale, faglige og/eller sundhedsmæssige udfordringer. Målgruppen er både ydelsesmodtagere og unge, der ikke modtager en ydelse fra jobcenteret.
Målet er, at det enkelte unge menneske bliver mødt med en forståelse for sin konkrete situation. Derfor skal hjælpen være koordineret med aktører på tværs af uddannelses-, social- og sundhedsområdet, så de understøtter hinanden mod målet om job og uddannelse.
Vi skal ved ansøgningen sige ja til at bruge tværfaglige indsatser, IPS og Flere unge skal med, som begge har dokumenterede resultater.
IPS har vist positive effekter både i Danmark og internationalt. Et dansk forsøg med IPS for borgere med tilknytning til behandlingspsykiatrien viste, at 60 pct. af deltagerne i IPS kom i job eller uddannelse over en periode på 18 måneder. Det er knap 30 pct. flere end i kontrolgruppen, hvor 47 pct. kom i job eller uddannelse i perioden (Projekt Reconnect).
IPS stiller krav om et formaliseret samarbejde med behandlingspsykiatrien i regionerne eller socialpsykiatrien i kommunerne.
Flere unge skal med bygger på samme grundlæggende principper og har tidligere været afprøvet i STAR’s Flere skal med-projekter.
Flere unge skal med stiller ikke et krav til et formaliseret tværfagligt samarbejde. Hvis det gavner den enkelte unge, kan der samarbejdes med aktører, der kan håndtere de forskellige og komplekse udfordringer, som en stor del af de unge står overfor. Det kan fx være gruppeforløb, samarbejde med forældre, idrætsforeninger eller civilsamfundsaktører. Indsatsen kan desuden tænkes sammen med motivationsfremmende forløb.
IPS og Flere unge skal med bygger altså egentlig på de samme faglige og metodiske grundprincipper. IPS er målrettet unge med psykiatriske diagnoser, og unge der modtager behandling i socialpsykiatrien.
Medarbejdere i kommunen kan arbejde med begge indsatser på tværs af deres sagsstammer. Det er muligt for den unge at skifte indsats undervejs.
Idet målgruppen også omfatter unge uden ydelse i alderen 15-29 år, skal kommunen som en del af initiativet styrke opsporingen af de unge, der ikke i forvejen har en sag i kommunen. Opsporingen vil i Hedensted Kommune foregå i KUI, da der jo her er en opsøgende forpligtelse overfor unge i alderen 15 til 24 år.
Kommunen skal herudover etablere samarbejde med andre aktører i fx psykiatrien og socialforvaltningen om at henvise unge til indsatsen. Det kan også foregå ved at inddrage civilsamfundsaktører.
Midlerne til projektet er finansieret af Aftale om Nyt kontanthjælpssystem fra oktober 2023 og Finanslov for 2025. Samlet udmeldes 519,1 mio. kr. ved denne ansøgningsrunde (2025-2028).
Projektperioden løber fra august 2025 til og med december 2028. Indsatsen kan igangsættes, når kommunen har opnået tilsagn – der kan forventes svar på ansøgninger medio juni 2025.
Det afsatte beløb for perioden 2026, 2027 og 2028 (svarende til 487,8 mio. kr. af de i alt 519,1 mio. kr.) udmøntes med forbehold for finanslovenes vedtagelse i 2026, 2027 og 2028, hvilket følger almindelig praksis ved flerårige tilskud.
Der forventes gennemført tilsvarende ansøgningsrunder for hhv. 2029-2031 med 291,1 mio. kr. og 2032-2035 med 336,0 mio. kr.
Indstilling
At Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt
Sagsnr.: 00.01.00-P35-5-22
Beslutningstema
Nøgletal for unges overgang fra grundskole til uddannelse og job fremlægges til orientering.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Ungestrategien blev godkendt af Kommunalbestyrelsen på møde den 20. december 2023. Med strategien fulgte en plan for opfølgning på Ungestrategi 2024 og 2025.
På møde både i Udvalget for Beskæftigelse og i Udvalget for Læring i december 2024 blev der givet en opfølgning på resultater og mål i Ungestrategien.
Sagsfremstilling
Som led i planen for opfølgning på Ungestrategien blev det besluttet, at der i 1. kvartal 2025 skal ske en opfølgning internt i KUI-samarbejdet med fokus på indsamling og opfølgning på tilgængelig data.
I KUI-samarbejdet har der derfor været fokus på 'Kend din kommune 2025' og flere af de offentligt tilgængelige indikatorer, der findes på uddannelsesstatistik.dk vedr. 1) Overgange fra grundskolen samt 2) Tilgang, bestand, afbrud og fuldførte på ungdomsuddannelser.
Nedslag 1: Overgang fra grundskole
At analysere, hvad unge mennesker laver 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse, er særligt relevant, fordi det giver indsigt i, hvordan overgangen til ungdomsuddannelse forløber, og hvilke muligheder og udfordringer de unge møder i denne kritiske periode. Denne periode af ungelivet kan være afgørende for unge i forhold til deres fremtidige uddannelsesvalg og karrieremuligheder. Nøgletal vedr. overgang fra grundskole giver et billede af, hvor mange unge der er i gang med en ungdomsuddannelse, og hvor mange der aldrig er kommet i gang med en uddannelse.
Omkring 80 pct. af de unge er i gang med en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, mellem 1 og 2 pct. har afbrudt deres uddannelse, og næsten 20 pct. er i gang med grundskole, forberedende uddannelse eller har ingen overgang til anden aktivitet dvs. aldrig registreret i uddannelse efter grundskolen. Dermed ligger Hedensted Kommune under landsgennemsnittet, hvor ca. 84 pct. er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse.
Årsagssammenhænge kan fx være at mange unge er i job med uddannelsesperspektiv, der er flere segregerede elever end tidligere, lang skolevej og ringe transportmuligheder og nettotilflytning af andre statsborgere.
Nedslag 2: Unge uden tilknytning til uddannelse og job
Med budget 2025 blev der vedtaget en række budgetændring samt en række beslutninger, hvor forligspartierne var enige om at prioritere en retning inden for den eksisterende økonomiske ramme. Én af beslutningerne omhandler andelen af unge mellem 15 og 24 år uden job og uddannelse. Målet er, at andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller job skal ligge under landsgennemsnit og nedbringes yderligere over de kommende tre år.
Seneste data omhandler år 2023. Her var der i Hedensted Kommune 8,3 procent af de 15-24-årige uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. På landsplan var det 6,3 procent. Andelen af unge uden tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet (potentialegruppen) opdateres én gang årligt i juni. I denne forbindelse er det værd at bemærke, at de ressourcestærke unge i høj grad er bosat i studiebyerne. Aarhus, Aalborg, Odense og København har således en lav andel på mellem 4,5 og 4,9 procent.
Der er flere faktorer, som kan påvirke realiseringen af målsætningen. Det er også værd at overveje, hvordan kommunen kan arbejde med de unge, som er i risiko for ikke at finde fodfæste i uddannelse eller job.
Nøgletal præsenteres og gennemgås på møde i Udvalget for Beskæftigelse og Udvalget for Læring.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
at der tilkendegives eventuelle ønsker til fokusområder i kommende politiske opfølgning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Fællesmøde med Læring og Beskæftigelse 5. maj 2025 kl. 18.30.
Fælles spisning.
Sagsnr.: 15.00.00-P20-3-12
Beslutningstema
Effekter af kommunale beskæftigelsestilbud afsluttet i 2024 forelægges udvalget til orientering.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Effekter af kommunale tilbud forelægges Udvalget for Beskæftigelse en gang årligt, senest den 8. april 2024.
Sagsfremstilling
På mødet bliver effekter af de kommunale beskæftigelsestilbud 2024 forelagt udvalget.
Opgørelsen bidrager med et overblik over de jobrettede effekter af de kommunale beskæftigelsestilbud, som dermed giver administrationen mulighed for at justere tilbuddene med henblik på styrket effekt. Opgørelsen bidrager til løsningen af kerneopgaven for Beskæftigelse.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-28-24
Beslutningstema
Der ønskes en drøftelse af udvalgsseminaret den 4. marts 2025, herunder indhold, drøftelser og anvendte materialer.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Kommunalbestyrelsens afrapportering 2025 og udvalgsseminar den 4. marts 2025 har været behandlet på nedenstående møder:
- Afrapportering af Kommunalbestyrelsens strategi, punkt 113 den 12. november 2024.
- Planlægning af udvalgsseminar, punkt 6 på møde den 14. januar 2025.
- Kommunalbestyrelsens årsrapport 2025, punkt 24 på møde den 4. marts 2025.
Sagsfremstilling
Den 4. marts blev der afholdt seminar i Udvalget for Beskæftigelse. Vedhæftet er følgende fra seminaret:
- Udvalgsseminar 4. marts - samlet indlæg fra dagen
- Oplæg fra Lars Olaf Nielsen, Simply Guiding
- Nip-nap spørgsmål og svar
- Opsamling på Borgerservice Quiz
- Udvalget for Beskæftigelse - gruppefoto
- Opsamling fra udvalgsseminar 4. marts 2025 - indlæg til Kommunalbestyrelsens årsrapport 2025.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
Opsamling på seminaret drøftes.
Beslutning
Billede 1 er valgt.
Politisk opsamling godkendt.
Udvalget udtrykte, at det var en god og afvekslende dag.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-12-24
Beslutningstema
Status for investeringsprojektet vedrørende forebyggelse af sygefravær fremlægges til orientering.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Personale
Ingen bemærkninger.
Historik
Projektet er behandlet på nedenstående møder:
- Udvalget for Beskæftigelse den 8. april 2024, punkt 36, beslutning om at beskrive investeringsprojekter.
- Udvalget for Beskæftigelse den 28. maj, punkt 64, investeringsbeskrivelser.
Sagsfremstilling
Projekt Arbejdsliv Hedensted er et investeringsprojekt, som har fokus på at forebygge sygemeldinger blandt medarbejdere i både private og offentlige virksomheder - herunder også forebyggelse på Hedensted Kommunes egne arbejdspladser. Målet er at styrke trivsel og arbejdsevne gennem en tidlig og forebyggende indsats, så sygefravær og langtidsfravær reduceres, og vigtige kompetencer fastholdes på arbejdspladserne og i den lokale arbejdsstyrke.
Samtidig bidrager projektet til en styrkelse af det tætte og værdiskabende samarbejde med områdets virksomheder.
Indsats
Som et led i projekt Arbejdsliv Hedensted er der oprettet et mobilt forebyggelsesteam, som kan rykke ud på virksomheder og understøtte virksomheder og medarbejdere i at forebygge sygefravær. Indsatsen på arbejdspladsen kan være rettet mod individuelle medarbejdere eller grupper af medarbejdere - og kan tage form af både samtaler, holdforløb og generelle vejledninger. Indsatsen ydes som støtte til forebyggelse og selvhjælp. Der er tale om vejledning og instruktion.
Enheden bemandes af specialiseret personale med uddannelse og erfaring i henholdsvis ergonomi, stress mestring eller lignende relevant baggrund.
Investeringsprojektet finansieres gennem midler afsat til beskæftigelsesindsatsen. Projektet medvirker til opfyldelse af de mål, som er indarbejdet i budget 2025-2026.
Se uddybende beskrivelse i bilag.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.01.00-I00-1-24
Beslutningstema
Orientering om afgørelser på klagesager for Jobcenter Hedensted i perioden 1. juli - 31. december 2024
Økonomi
Ingen bemærkninger
Historik
Udvalget for Beskæftigelse orienteres to gange årligt om afgørelser vedrørende klagesager. Punktet er senest behandlet i mødet i Udvalget for Beskæftigelse i november 2024.
Sagsfremstilling
Administrationen har udarbejdet en oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på klagesager i 2. halvår 2024 ( vedlagt som bilag) Oversigten inddrage til sammenligning tal fra omegnskommuner.
Ankestyrelsens afgørelser opdeles i fire kategorier: Afvisning/bortfald, hjemvisning, ændring og stadfæstelse.
Kategorierne dækker og følgende beslutninger:
Afvisning/bortfald: Ankestyrelsen har afvist at behandle klagen. Det sker hvis den for sent indgives til kommunen eller hvis Ankestyrelsen ikke er den rigtig klageinstans. Det kan også skyldes, at klageren beslutter sig til at opgive klagen eller at klagen bortfalder af andre grunde.
Hjemvist: Ankestyrelsen sender klagen tilbage til kommunen som herefter skal behandle sagen igen og træffe en ny afgørelse. Det sker hvis Ankestyrelsen mener, at der i sagsbehandlingen er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl som ikke umiddelbart kan rettes op i en klagesagsbehandling i Ankestyrelsen. Det kan også være, at Ankestyrelsen mener, at der er behov for nye oplysninger i sagen og kommunen således skal indhente disse og herefter træffe en ny afgørelse.
Ændring: Ankestyrelsen finder grund til at ændre afgørelsen på baggrund af det materiale, der foreligger i sagen.
Stadfæstet: Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse og fastholder afgørelsen som den foreligger.
Lovgrundlag
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område samt relevant lovgivning for de enkelte fagområder
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretningen.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Afgørelser truffet i Jobcentret i 2024 som ca. tal:
Sygedagpenge 9.185
JAF 500
Ydelser 1.960
Føp og Fleks 250
Ialt ca. 11.895 afgørelser
Sagsnr.: 15.00.00-A00-10-23
Beslutningstema
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Administrationen i jobcentret udarbejder hver måned en oversigt over antal borgere fordelt på de forskellige forsørgelsesgrupper, der er i jobcentret.
Ledelsesinformationen følger op på de måltal, der hvert år besluttes af Udvalget for Beskæftigelse ud fra budgetlægningen. På den måde har udvalget mulighed for at følge op på, hvordan jobcentret ligger i forhold til måltallene. Måltallene er etableret for bedre at kunne følge borgerens bevægelse mod selvforsørgelse.
Bilag med status for a-dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere er tilknyttet.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-4-24
Sagsfremstilling
- Orientering om personsag (HF).
- Orientering om fællesmøde med læring om ungestrategi i maj.
- Orientering om nyt vedr. beskæftigelsesreform.
- Orientering omkring antallet af afgørelser i forvaltning.
Indstilling
at Udvalget for Beskæftigelse tager orienteringen til efterretning
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-5-24
Beslutningstema
Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.
Sagsfremstilling
Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;
- Mødeforberedelse og planlægning af flagdagen 25. februar 2025
Lovgrundlag
Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser
Indstilling
at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer
Beslutning
Godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-8-24
Beslutning
Orienteret om Jobmesse 06-03-2025.
KSM 10.04.2025.
800 børn/unge
23 virksomheder
4 uddannelsesinstitutioner.
Sagsnr.: 15.00.00-P35-6-24
Beslutningstema
Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.
Beslutning
..