Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Seniorrådet 2022-2025
    Mødedato: 25. april 2022 08:30
    Mødested: Mødelokale 2, Hedensted Rådhus, Niels Espesvej 8, 8722 Hedensted

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Godkendelse af dagsordenen for den 25. april 2022.

    Beslutning

    Dagsordenen godkendt med følgende bemærkninger.


    Kim Rosenkilde deltager i mødet fra kl. 10.00 i stedet for kl. 09.00.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Godkendelse af referatet fra den 14. marts.

    Beslutning

    Referatet godkendt uden bemærkninger.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Orientering ved udviklingskonsulent Kim Rosenkilde i brugen af iPads.

    Sagsfremstilling

    Udviklingskonsulent Kim Rosenkilde, fra Borgmestersekretariatet, kommer og giver en orientering omkring, hvordan Seniorrådet kan bruges deres iPads i deres arbejde.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Kim Rosenkilde gav en kort intro til brugen af iPads og First Agenda.

    Hvis der er nogle af seniorrådets medlemmer, der ønsker en individuel introduktion i brugen af deres iPad og First Agenda, er de velkommen til at komme forbi Kim Rosenkilde efter seniorrådsmødet den 16. maj. Kim Rosenkilde reserverer tiden efter mødet og booker et mødelokale.


    Medlemmerne melder tilbage til sekretæren i forhold til, om de ønsker en tid ved Kim Rosenkilde.

    Følgende medlemmer ønsker en introduktion, til at bruge First Agenda, efter mødet den 16. maj 2022:


    • Steen Sandager
    • Kim Holm
    • Dorthe Rytter
    • Bent Petersen
    • Knud Aage Jensen
    • Anker Andersen


    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Rikke te Pas, chef for Senior Plejehjem, orienterer om nyt fra Social Omsorg.

    Desuden kan Seniorrådet ønske en orientering om specifikke emner.

    Sagsfremstilling

    Rikke te Pas, chef for Senior Plejehjem, orienterer om følgende:


    Seniorrådet ønsker en orientering om følgende:


    • Det fortsatte arbejde med styrkede fællesskaber
    • Genbesættelse af stillingen som demensaflaster
    • Mødet i Udvalget for Social Omsorg den 4. april

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Det fortsatte arbejde med ”Styrkede fællesskaber”
    Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af leder Lotte Ahm, udviklingskonsulent Henriette Petersen og chef Rikke te Pas. Arbejdsgruppen er i gang med at udarbejde forslag til organisering og tiltag fremadrettet.

    Formålet er blandt andet, at der er et ønske om at kunne tilbyde ensartede tilbud til alle ældre borgere i Hedensted Kommune. Det behøves ikke at være de samme tilbud i hele kommunen. De tilpasses efter de forskellige områder, behov og ønsker, da borgerne er opdelt i 3 målgrupper:

    • Dem der bor på plejehjem
    • Dem, der har brug for meget støtte for at indgå i fællesskaber
    • Dem, der har brug for et kærligt puf

    Arbejdsgruppen deltager på udvalgsmødet for Social Omsorg i august, hvor de præsenterer det foreløbige arbejde.

    Genbesættelse af stillingen som demensaflaster
    Der er en bekymring fra Seniorrådet i forhold til, om stillingen bliver genbesat set i lyset af de kommende besparelser.

    I sin tid var det en politisk beslutning, at Hedensted Kommune skulle have en demensaflaster, og derfor genbesættes stillingen. Den er ikke genbesat endnu.

    Når der er en ledig stilling, som eksempelvis demensaflasterstillingen, er der altid en refleksion i forhold til, hvordan man tænker stillingen og dens funktioner ind i organisationen og opgaveløsningen fremadrettet.

    Opfølgning på Den Sociale Dimension og anvendelse af de 0,9 millioner kroner der er bevilliget i 2022 til Den Sociale Dimension
    Medarbejderne i Den Sociale Dimension har været udlånt til plejen under Corona.

    Under Corona har medarbejderne i hjemmeplejen oplevet at være ude ved borgere, der var meget ensomme i eget hjem. Derfor er det besluttet, at pengene udmøntes i et samarbejde og dialog mellem den Sociale Dimension og hjemmeplejen, således at flere borgere får glæde af pengene. Indsatserne skal visiteres og dokumenteres i Cura, således der er mulighed for at se, hvor mange borgere, der profiterer af indsatsen.

    Fremadrettet skal Den Social Dimension også dokumentere deres indsatser i Cura.

    Opfølgning på Sundhedspolitikken

    Tordsag den 5. maj kl. 17.00 er der arrangeret en teamdrøftelse, hvor rapporten ”Hvordan har du det?” præsenteres, og hvor der også gives en status på, hvor vi er med Sundhedspolitikken 2021 -2030. Mødet foregår i Sundhedshuset, Ny Skolegade 4, 8723. Arrangementet er åbent for alle.

    Samarbejde med private udbydere
    I forhold til §140 i Sundhedsloven, (vederlagsfri genoptræning til borgere med en genoptræningsplan fra sygehuset), har vi 7 dage, efter udskrivningen, til at handle på henvendelsen og tilbyde et genoptræningsforløb. Hvis dette ikke tilbydes inden for de 7 dage, kan opgaven udbydes til de private udbydere (genoptræning ved private fysioterapeuter). Sundhedsfremme, Forebyggelse og Træning er og har selv været i stand til at håndtere opgaven.

    Ny leder på Nederbylund Plejehjem
    Der er ansat en ny leder på Nederbylund Plejehjem. Rikke Heiner Häuser har første arbejdsdag
    mandag den 2. maj. Seniorrådet inviteres sammen med beboere, pårørende og gæster af huset til velkomstkaffe torsdag den 12. maj 2022.


    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Seniorrådets tilknytning til plejehjemmene i Hedensted Kommune.

    Historik

    Seniorrådet ønsker at drøfte muligheden for, at Seniorrådets medlemmer gerne vil stille sig til rådighed som kontaktpersoner i forhold til kommunes plejehjem. Det er vigtigt at pointerer, at hensigten er kontaktpersonen skal fungerer som en ressourceperson.

    Det tidligere Seniorrådet havde en lignende ordning, hvor hvert medlem var tilknyttet et plejehjem i kommunen samt Den Sociale Dimension.

    Muligheden for ordningen ønskes drøftet med Rikke te Pas, chef for Senior Plejehjem.



    Det indstilles , 14. marts 2022, pkt. 7:

    at drøftelsen tages til efterretning.



    Beslutning fra Seniorrådet 2022-2025, 14. marts 2022, pkt. 7:

    Seniorrådet spørger ind til, om chefen for Senior Plejehjem vil tage deres forespørgsel med på et ledermøde for plejehjemslederne.
    Chefen for Senior Plejehjem vil gerne gå tilbage med idéen til lederne af plejehjemmene, men vil gerne have beskrevet årsagen og bevæggrundene for det ønskede samarbejde, da det vil være behjælpeligt med noget mere konkret, som hun kan tage med til lederne.
    Det kunne måske være en ide, at ordet tilknytning til plejehjemmene erstattes af ordet kontakt, da det er det det i høj grad handler om.
    Drøftelsen om kontakt til plejehjemmene tages på Seniorrådets dag den 21. marts. Seniorrådet formulerer deres ønsker og tanker, og fremsender dem til chef for Senior Plejehjem, Rikke te Pas.
    Drøftelsen taget til efterretning.

    Fraværende: Lilly Eskildsen.


    Sagsfremstilling

    På mødet gives der en orientering om formandens og næstformandens møde, med chef for Senior Plejehjem Rikke te Pas, om seniorrådets kontakt til plejehjemmene.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Lederne på plejehjemmene har sagt god for forespørgsel og vil gerne samarbejde med Seniorrådet.

    De steder hvor der er dobbeltledelse (en leder til to plejehjem), ser lederen gerne, at de medlemmer, der har kontakten til respektive plejehjem begge deltager, hvis de ønsker at mødes med lederen. Grunden til dette er, at det er et relativt stort ressourcetræk for lederen, hvis denne skal mødes med to seniorrådsmedlemmer uafhængigt af hinanden. Der kan også være kontakt til teamlederne.


    Seniorrådet finder frem til en fordeling på den kommende seniorrådets dag.


    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutning

    Rekrutteringsprojektet
    Rekrutteringsprojektet for hele kommunen er det ved at gå i gang, herunder udarbejdelse af vision og strategi, samt en forventning til udbyttet.

    Social Omsorg satte gang i rekrutteringsprojektet for kerneområdet før jul. Arbejdet har været målrettet mod eksempelvis mere interessante stillingsopslag, genkendelige og nærværende billeder, film, deltagelse på uddannelsesmesser med videre samt en beslutning om løn under hele uddannelsen.

    Ud over rekruttering kigges der også på fastholdelse. Herunder eksempelvis at gøre der mere attraktivt for seniorer at blive længere tid på arbejdspladsen. Der kigges også på arbejdsvilkår og trivsel samt nul balance tiltag.

    Eksempelvis arbejdes der i forhold til fastholdelse med ønske- /pusleplaner, hvor medarbejderne, sammen med deres kollegaer, selv er med til at planlægge deres arbejdstider ud fra ønsker og behov. Dette giver både en mere målrettet og samtidig fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse samt en større medarbejdertilfredshed. Flere steder har haft god gavn af at bruge tilrettelægge arbejdstiden ud fra ønske-/pusleplaner frem for rulleplaner.

    Der er også fokus på introduktionsprogrammer til nyuddannede medarbejdere. Nogle steder bruges der også mentorer.

    Antallet af ufaglærte i plejen er højere end tidligere og på baggrund af dette, laves der decentrale kurser for ufaglærte, inden de kommer ud i plejen. Det vil sige, at der gives en fælles introduktion til arbejdet i plejen. Denne introduktion blev tidligere givet ude på de enkelte plejehjem, hvilket gav et ressourcetræk, da de faste medarbejdere skulle afsætte tid til introduktionen. Første kursus for ufaglært afholdes i maj måned.

    Ansættelse af ukrainere
    Der har ikke været nogle henvendelser endnu.

    Den nye direktør for Social Omsorg
    Den nye direktør for Social Omsorg, Ann Hermansen, deltager på seniorrådsmødet den 16. maj 2022.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Orientering ved formand og næstformand.

    Sagsfremstilling

    Formanden og næstformanden orienterer om følgende:



    • Seniorrådets kontakt til "baglandet", herunder:
      • Udarbejdelse af en folder med oplysninger om Seniorrådet og dets arbejde.
      • Kontakt til foreninger, der arbejder for ældre.
      • Drøftelse af træffetid for Seniorrådets medlemmer.


    • Mulighed for mere planlagt/formaliseret seniorrådets dag
    • Harmonisering af flextrafik. Der orienteres om emnets behandling i Udvalget for Fællesskab den 5. april. Seniorrådet skal beslutte, om der skal fremsendes bemærkninger/ høringssvar på baggrund af materialet fra mødet og udvalgets bemærkninger.
    • Møde med Astrid Krag om den nye ældrelov - Knud Aage Jensen og Kim Holm orienterer.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Seniorrådets kontakt til "baglandet", herunder:

    • Udarbejdelse af en folder med oplysninger om Seniorrådet og dets arbejde.
      Inga Larsen og Inga Sørensen laver et udkast til en ny folder til den 7. maj. Indholdet og formen drøftes på seniorrådsmødet den 16. maj.
    • Kontakt til foreninger, der arbejder for ældre.

    Der er flere muligheder, herunder:

    1). Den traditionelle, hvor der indkaldes til et møde med nogle af de foreninger, som varetager ældres interesser.

    2). Et stormøde, hvor seniorrådet og foreningerne mødes om et fællestema.

    3). Træffetider ved Seniorrådets medlemmer.


    De tre muligheder kan også kombineres. Ingen af dem behøves at stå alene.


    Ældre Sagen har tilkendegivet, at de ønsker en tæt kontakt med Seniorrådet, og de vil gerne samarbejde med Seniorrådet i forhold til større temaer og arrangementer.


    Seniorrådet mener, at et arrangement, der etableres i samarbejde med foreningerne skal afholdes inden sommerferien.


    Formanden kontakter foreningerne, herunder Ældre Sagen, Danske Seniorer og Faglige Seniorer, i forhold til om de har lyst til at indgå i et samarbejde om afholdelse af tre borgermøder, hvor den nye ældrelov drøftes.


    Formanden har tilmeldt sig to webinarer om den nye ældrelov, der afholdes af KL den 6. og 19. maj 2022.


    • Drøftelse af træffetid for Seniorrådets medlemmer.

    Knud Aage Jensen har lavet et udkast til en tekst vedrørende træffetider, som kan indsættes under ”Det sker rundt om Kæret” i Tørring Folkeblad”. Knud Aage Jensen kontakter Tørring Folkeblad for at få annonceret træffetiden.

    At borgerne har mulighed for at møde seniorrådsmedlemmerne inden for et bestemt tidsrum, betragtes som et pilotprojekt.


    Knud Aage Jensens har fået ny mailadresse. Den nye mailadressen er: seniorraadknudaagejensen@gmail.com


    Mulighed for mere planlagt/formaliseret seniorrådets dag

    Drøftes under punkt 11.


    Harmonisering af flextrafik. Der orienteres om emnets behandling i Udvalget for Fællesskab den 5. april. Seniorrådet skal beslutte, om der skal fremsendes bemærkninger/ høringssvar på baggrund af materialet fra mødet og udvalgets bemærkninger.
    Formanden gennemgik de drøftelser, han har haft med kørselskoordinator Lars Oksbjerre.

    Seniorrådet afventer Lars Oksbjerres indstilling.


    Seniorrådet vil gerne lave nogle oplysningsmøder, sammen med Udvalget for Social Omsorg, hvis det viser sig at der er et behov for det.

    Borgermøde om fremtidens ældrepleje. Møde med Social- og ældreminister Astrid Krag i Silkeborg den 4. april 2022.
    Kim Holm, Bent Petersen og Knud Aage Jensen deltog i mødet med Social- og ældreminister Astrid Krag i Silkeborg.
    Formanden deltaget i et tilsvarende møde, som afholdes i Middelfart den 25. april.
    Mødet havde to gennemgående temaer, ”Mere selvbestemmelse og faglighed” og ”Mere tid til omsorg i vores ældrepleje”.

    Deltagerne var delt op i grupper, som drøftede de to temaer og kom med forslag og input til de to temaer.


    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Orientering om kommunens budgetproces for budget 2023.

    Sagsfremstilling

    Formanden for Seniorrådet redegør for budgetproceduren og for kommunalbestyrelsens økonomiske rammer for budgetterne for 2023.

    Derudover drøftes det, hvilke ønsker Seniorrådet har til budgettet. Disse tages op igen på mødet den 16. maj, hvor emnet er på dagsordenen.


    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Formanden gennemgik budgetproceduren og besparelserne for budget 2023.

    Seniorrådets medlemmer tænker over områder, de gerne aktivt vil arbejde med i forhold til budget 2023. Overvejelserne fremlægges på mødet den 16. maj.  

    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Drøftelse af markering af FN's Internationale Ældredag.

    Historik

    FN's Internationale Ældredag har tidligere været markeret på forskelligvis. Dels ved større arrangementer og dels ved lokale arrangementer på plejehjemmene.

    Sagsfremstilling

    Seniorrådet skal drøfte, hvilke muligheder, rammer og ønsker der er for markering af FN's Internationale Ældredag den 1. oktober 2022. Der træffes endelig beslutning om markeringen den 16. maj.

    Indstilling

    at drøftelsen tages til efterretning.

    Beslutning

    Det besluttes, at Seniorrådet ønsker at markere FN’s Internationale Ældre dag den 1. oktober 2022.

    Der er et ønske om at samarbejde med ældreorganisationerne om markeringen.

    Den videre planlægning drøftes på mødet den 16. maj 2022.

    Drøftelsen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Drøftelser af emner til dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg.

    Sagsfremstilling

    Det planlagte dialogmøde med Udvalget for Social Omsorg den 2. maj udsættes. Den nye dato for dialogmødet bliver den 13. juni fra kl. 14.30 -15.15.


    Seniorrådet skal drøfte og udvælge, hvilke 2-3 emner de ønsker at drøfte med Udvalget for Social Omsorg på det kommende dialogmødet.


    De udvalget emner beskrives til mødet i maj, hvor de vedtages.

    Indstilling

    at drøftelsen tages til efterretning.

    Beslutning

    Seniorrådets medlemmer tænker over mulige emner til drøftelse på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 13. juni.

    Emnerne fremlægges på seniorrådsmødet den 16. maj.


    Drøftelsen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Seniorrådet skal samle op på seniorrådets dag, som blev afholdt den 21. marts 2022.

    Sagsfremstilling

    Næstformanden fremlægger et sammendrag af de ting og emner, der blev drøftet på dagen. Det drøftes, hvilke af de emner, der blev nævnt på dagen, der er de vigtigste at arbejde videre med.

    Formanden og næstformanden foreslår, at der afholdes endnu en seniorrådets dag, hvor der arbejdes med konkrete planer for de områder, som Seniorrådet vil behandle på kort og længere sigt.

    Indstilling

    at drøftelsen tages til efterretning.

    Beslutning

    Det besluttes, at der afholdes en ny seniorrådets dag mandag den 2. maj 2023 fra kl. 14.00 – 16.30. Mødet afholdes i Rådhussalen på Juelsminde Rådhus.


    Drøftelsen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Orientering om sidste nyt fra Danske Ældreråd.

    Sagsfremstilling

    Formanden og næstformanden giver en orientering om sidste nyt fra Danske Ældreråd, herunder:


    Repræsentantskabsmødet den 9. maj og konferencen den 10. maj i Nyborg.

    Formanden deltager med fuldmagt fra næstformanden til stemmeafgivningen.
    På repræsentantskabsmødet er der forslag om en ny vedtægt for Danske Ældreråd. Formanden redegør for hovedtrækkene i forslaget.

    Eventuelle andre forslag, der skal behandles på mødet vil foreligge til Seniorrådets møde den 25. april


    Konferencen den 10. maj

    Der skal aftales samkørsel


    Nyt fra regionsældrerådet

    Formanden orienterer om konstitueringen i regionsældrerådets forretningsudvalg, og giver en kort gennemgang af regionsældrerådets arbejde.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Punktet udsættes til næste møde.


    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutningstema

    Næste møde afholdes den 16. maj i mødelokale 2 på Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

    Beslutning

    På mødet mandag den 16. maj sættes følgende punkter på dagsordenen:



    • Præsentation af Velfærdsrådgivningen ved Jenny Bjerking, chef for Velfærdsrådgivningen
    • Markering af FN's Internationale Ældredag den 1. oktober 2022
    • Dialogmøde med Udvalget for Social Omsorg
      • Det skal besluttes, hvilke 2-3 emner, som Seniorrådet ønsker at drøfte på dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg den 13. juni 2022
    • Drøftelse og beslutning vedrørende Seniorrådets forslag til budget 2023
    • Opfølgning på seniorrådets dag
    • Arrangement om den kommende Ældrelov


    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutning

    Ingen bemærkninger.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-21

    Beslutning

    Ingen bemærkninger.