Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Seniorrådet 2022-2025
    Mødedato: 16. december 2024 08:30
    Mødested: Mødelokale 3, Hedensted Rådhus, Niels Espes Vej 8, 8722 Hedensted

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Seniorrådet orienteres om hjælpemidler og visitation til hjælpemidler.

    Sagsfremstilling

    Jesper Kleis Schmidt, leder af Center for Visitation & Hjælpemidler, kommer og giver en orientering om hjælpemidler og visitation til hjælpemidler.

    Seniorrådet har fremsendt nogle spørgsmål ind forbindelse med orienteringen, som de gerne vil have belyst. Derudover ønsker de en generel orientering vedrørende området.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Jesper Kleis Schmidt og Ole Hjerrild Johansen orienterede om hjælpemidler og visitation til hjælpemidler.


    Slidesne fra orienteringen vedhæftes referatet, så Seniorrådet har mulighed for at genbesøge spørgsmålene, svarene og orienteringen generelt.


    Kommentarer fra Seniorrådet

    Det kan virke meget forvirrende og svært at danne sig et overblik i forhold til, at der arbejdes indenfor forskellige lovgivninger, og at noget bevilliges gennem Regionen og andet gennem kommunen.

    På mødet den 20. januar 2025 samles der op på de spørgsmål, som orienteringen har rejst.

    Orienteringen taget til efterretning.

    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Godkendelse af dagsordenen for den 16. december 2024.

    Beslutning

    Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.


    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Godkendelse af referatet fra den 11. november 2024.

    Beslutning

    Referatet godkendt uden bemærkninger.

    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Godkendelse af referatet fra det ekstraordinære møde i seniorrådet den 2. december 2024.

    Beslutning

    Referatet godkendt uden bemærkninger.

    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Orientering om nyt fra Social Omsorg.

    Sagsfremstilling

    Ann Hermansen, direktør for Social Omsorg og Christina Bjerking, chef for Sundhed & Ældre, orienterer om sidste nyt fra Social Omsorg.


    Derudover ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:


    • I Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder pegede vi på et behov for afløsning og aflastning. Det er ikke indskrevet i de vedtagne standarder.

    Kan behovet tilgodeses på anden vis?


    • Udvalget for Social Omsorg drøftede på sit møde den 2. december behovet for skærmede enheder for demente på de decentrale plejehjem.

    Hvordan arbejdes der videre med en løsning?


    • Ældreloven.

    Hvordan arbejdes der med implementeringen af loven?

    I den forbindelse et konkret spørgsmål:

      • Der vil fra 1. juli 2025 ikke være krav om forebyggende hjemmebesøg?
      • Er det planen, at de kan fortsætte?

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    I Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder pegede vi på et behov for afløsning og aflastning. Det er ikke indskrevet i de vedtagne standarder.

    Kan behovet tilgodeses på anden vis?


    Punktet udsættes til januar mødet i 2025.


    Udvalget for Social Omsorg drøftede på sit møde den 2. december behovet for skærmede enheder for demente på de decentrale plejehjem.

    Hvordan arbejdes der videre med en løsning?


    Der kommer en beslutningssag i marts 2025 i Udvalget for Social Omsorg. Herefter vil Seniorrådet blive orienteret.


    Ældreloven.

    Hvordan arbejdes der med implementeringen af loven?

    I den forbindelse et konkret spørgsmål:

    o Der vil fra 1. juli 2025 ikke være krav om forebyggende hjemmebesøg?

    o Er det planen, at de kan fortsætte?


    Der er lavet en projektorganisering i forhold til Ældreloven, og arbejdet er godt i gang.


    For eksempel for 14 dage siden blev der afholdt workshops for flere af medarbejderne, og der har også være afholdt møder med ledelsen.


    Derudover har der også være afholdt møder med det formål at åbne op for sparring på tværs af kommunerne. Blandt andet har Christina Bjerking – chef for Sundhed & Ældre og Jesper Kleis Schmidt – leder af Visitation & Hjælpemidler, været i Horsens, hvor de holdt oplæg om, hvordan man gør i Hedensted Kommune, da der allerede er nogle erfaringer fra projekt ”Nærhed i omsorg”, som lægger sig meget op ad de tiltag, der lægges op til i Ældreloven.


    Selvom om vi langt fra er i mål, er vi er godt på vej som kommune.


    Senest inden udgangen af 2028 skal alle borgere være visiteret om til §10 i Ældreloven. Det betyder, at der i en årrække skal navigeres i flere lovgivninger, indtil lovgivningen i Ældreloven er fuldt implementeret og gældende.


    Tiltagene i den nye Ældrelov hilses velkommen.


    Privatleverandørerne skal pr. 1. juli 2027 kunne levere helhedspleje.


    Pia Baumgarten, socialfaglig projektleder, kommer og giver en orientering om udvikling og udbredelse af faste teams i hjemmeplejen på mødet den 20. januar 2025.


    I forhold til Seniorrådets spørgsmål vedrørende forebyggende hjemmebesøg, så er der tale om en politisk beslutning, hvor der udarbejdes en sagsfremstilling, der skal behandles i Udvalget for Social Omsorg.


    Andet

    Der bliver spurgt ind til, at der er få opslåede stillinger på kommunens hjemmeside.


    På nuværende tidspunkt er der en undersøgelse i gang i Hedensted Kommune, i forhold til om medarbejderne ønsker at gå fra deltidsstilling til fuldtidsstilling.


    Orienteringen taget til efterretning.


    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Orientering ved formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet.

    Sagsfremstilling

    Seniorrådets formand, næstformand og medlemmer af Seniorrådet orienterer om følgende:


    • Seniorrådets indtryk af frivilligfejringen den 21. november i Juelsminde Hallerne.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Seniorrådets budget
    Der er balance på driftsbudgettet


    Orientering om tilsyn

    Der er kommet en forespørgsel på fra forvaltningen, om Seniorrådet er interesseret i at få den samme orientering vedrørende tilsyn som Udvalget får på mødet den 13. januar 2025.

    Seniorrådet vil gerne have en orientering om tilsyn. Orienteringen sættes på til mødet den 10. februar 2025.

    Seniorrådets indtryk af frivilligfejringen den 21. november i Juelsminde Hallerne
    Det var en fin markering og et flot arrangement.

    Orienteringen taget til efterretning.

    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Seniorrådet orienteres om status på valg til Seniorrådet.

    Sagsfremstilling

    Anker Andersen og Kim Holm orienterer om Seniorrådets henvendelse til kommunen, og om status på kommunens undersøgelse af de praktiske forhold i forbindelse med valget.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Det er ikke så meget nyt.


    Der afventes, at Seniorrådet inviteres til møde med de valgansvarlige i kommunen.


    Orienteringen taget til efterretning.


    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Der gives status på arbejdet med Seniorrådets aktiviteter for 2025.

    Sagsfremstilling

    Arbejdsgruppen der arrangerer foredraget om demens, giver en status på, hvor langt de der med planlægningen af arrangementet den 25. februar.


    Derudover orienteres der om andre forslag til aktiviteter i 2025, som blev drøftet på det ekstraordinære møde i Seniorrådet den 2. december 2024. Jf. referatet fra seniorrådsmødet den 2. december.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Demensarrangementet den 25. februar 2025

    Alt hvad arbejdsgruppen kan gøre for nu, er på plads. Annoncen for arrangementet kommer i lokalavisen den 12. februar 2025.


    Forslag til aktiviteter i 2025
    Seniorrådet planlægger et arrangement den 7. maj om eftermiddagen, hvor Peter Qvortrup Geisling er oplægsholder. Anker Andersen kontakter Pernille Frydensbjerg i forhold til, hvad der er aftalt, samt undersøger om arrangementet kan afholdes i Hedensted Centret.

    Orienteringen taget til efterretning.


    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Seniorrådet skal drøfte en henvendelse fra Ældre Sagens koordinationsudvalg.

    Sagsfremstilling

    Ældre Sagens koordinationsudvalg har forespurgt, om Seniorrådet vil være medarrangør af et ældrepolitisk møde i efteråret med deltagelse af repræsentanter fra alle opstillede partier.


    Der foreslås, at Danske Seniorer og Faglige Seniorer kontaktes med henblik på at være medarrangører.

    Indstilling

    at orienteringen og drøftelsen tages til efterretning, og at der træffes beslutning om Seniorrådet ønsker at være medarrangør.

    Beslutning

    Der udpeges et par medlemmer fra Seniorrådet til at deltage i en ”arbejdsgruppe”, som skal mødes første gang i januar 2025


    Anker Andersen, Kim Holm og Inga Sørensen deltager i formødet med Ældre Sagens koordinationsudvalg i januar 2025.


    Orienteringen taget til efterretning.


    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Orientering fra Danske Ældreråd og regionsældrerådet.

    Sagsfremstilling

    Formanden orienterer om følgende fra Danske Ældreråd og Regionsældrerådet:


    • Tilbagemelding fra deltagerne, der deltog i temadagen i Vingsted den 27. november, hvor temaet var " Sundhed i en reformtid - hvad nu?"
    • Orientering ved Anker Andersen og Dorthe Rytter, som har været til møde med Danske Ældreråds formand og direktør den 9. december i Vejle. Hovedemnerne som blev drøftet på mødet var følgende:
      • Finansiering af landsorganisationen
      • Danske Ældreråd, efter beslutning i finansloven om ændring af bloktilskuddet til kommunerne
      • Ældrereformen.
    • Regionsældrerådets møde den 27. januar 2025 i Silkeborg. Tilmelding aftales på mødet.
    • Der indkaldes til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Danske Ældreråd den 4. februar 2025. Deltagelsen besluttes på januarmødet.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Tilbagemelding fra deltagerne, der deltog i temadagen i Vingsted den 27. november, hvor temaet var " Sundhed i en reformtid - hvad nu?"

    Der var enighed om, at det var et af de bedste møder i Danske Ældreråd, som Seniorrådet har deltaget i, og der har været et godt udbyttet af deltagelsen i temadagen.


    Inga Larsen og Dorthe Rytter deltog i seminar 1 – ” Fremtidens forebyggelse i kommunerne”


    Anker Andersen deltog i seminar 2 – ”Kvalitet i en ny sundhedsstruktur”


    Steen Sandager og Inga Sørensen deltog i seminar 3 – ”Det nødvendige samarbejde mellem sygehus og hjem”


    Bent Petersen deltog i seminar 4- ”Implementering af faste teams”


    Orientering ved Anker Andersen og Dorthe Rytter, som har været til møde med Danske Ældreråds formand og direktør den 9. december i Vejle. Hovedemnerne som blev drøftet på mødet, var følgende:

    o Finansiering af landsorganisationen

    o Danske Ældreråd, efter beslutning i finansloven om ændring af bloktilskuddet til kommunerne

    o Ældrereformen.


    Anker Andersen gennemgik emnerne, der blev drøftet på mødet i Vejle den 9. december 2024. Seniorrådet fik udleveret slides fra mødet i papirudgave.


    Regionsældrerådets møde den 27. januar 2025 i Silkeborg. Tilmelding aftales på mødet.

    Der sendes en invitation ud i eftermiddag. Tilmelding til mødet kan nås på seniorrådsmødet den 20. januar 2025.

    Mødet afholdes den 27. januar i Silkeborg Medborgerhus.


    Der indkaldes til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Danske Ældreråd den 4. februar 2025 i Odense. Deltagelsen besluttes på januarmødet.
    Der er kommet indbydelse. Anker Andersen deltager som formand for Seniorrådet og tager de to stemmer med fra Seniorrådet. Medlemmer af Seniorrådet har giver fuldmagt


    Orienteringen taget til efterretning.


    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutningstema

    Næste møde afholdes mandag den 20. januar 2025 i Rådhussalen på Juelsminde Rådhus, Tofteskovvej 4, 7130 Juelsminde.

    Beslutning

    På mødet den 20. januar 2025 sættes følgende punkter på dagsordenen:

    · Hjælpemidler – hvilke spørgsmål ønsker Seniorrådet at rejse

    · Orientering ved Pia Baumgarten vedrørende faste teams i hjemmeplejen

    · Arrangement med Peter Q. Geisling den 7. maj 2025


    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-24

    Beslutning

    Ingen bemærkninger.


    Fraværende: Lilly Eskildsen og Bent Petersen.