Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: KB spørgetid
    Mødedato: 30. oktober 2024 16:00
    Mødested: Rådhussalen Juelsminde

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-11-24

    Beslutningstema

    Nogle borgere fra Kragelund og Øster Snede har stillet nogle spørgsmål omkring KSM / Biogas ved Daka til Kommunalbestyrelsens spørgetid.


    1. Vil Hedensted Kommune kunne samarbejde med Vejle Kommune om at finde et andet sted til et Biogasanlæg ( istedet for ved Daka) f.eks ved Vejle Nord?


    1. Vil Hedensted Kommune spørge/tilbyde investorene (Biogasanlæg ved DAKA) at få godtgjort de aktuelle udgifter, de har haft indtil nu så en anden placering kan muliggøres?


    1. Spørgsmål til jeres svar fra byrådsmødet den 25. september 2024 kl. 16. Hvis der opstår udfordringer med planlægningen på den pågældende placering, vil det blive løftet op politisk til ny behandling.
      Hvilke udfordringer vil kunne løfte beslutningen omkring Biogasanlæg ved DAKA til ny politisk behandling?
      Vi har allerede givet mange gode grunde: Bl.a. placeringen inde mellem byerne Kragelund, Øster Snede, Stjernevejskvarteret, Løsning. Placering tæt på diverse skoler og daginstitutioner i byerne.


    1. Hvilke politikere er inhabile i forhold til beslutninger omkring Biogasanlægget ved DAKA?


    1. Har I undersøgt om en del af KSM'S arbejdsopgaver vil kunne flyttes over i industriområdet så Kragelund By vil kunne få reduceret trafik & støj? Dels fra transport af jernpladerne, men også støj ved forarbejdsning af pladerne.


    Hilsen Poul & Poul Erik

    Beslutning

    Spørgsmål 1.

    Vil Hedensted Kommune kunne samarbejde med Vejle Kommune om at finde et andet sted til et Biogasanlæg ( istedet for ved Daka) f.eks ved Vejle Nord?


    Svar til spørgsmål 1.

    Ja, det kan man godt. Men der blev tilbage i 2013 peget på en placering for et biogasanlæg ved Daka. Baggrunden for denne udpegning var et statsligt krav om minimum ét udpeget biogasanlæg i hver kommune.


    Spørgsmål 2.

    Vil Hedensted Kommune spørge/tilbyde investorene (Biogasanlæg ved DAKA) at få godtgjort de aktuelle udgifter, de har haft indtil nu så en anden placering kan muliggøres?


    Svar til spørgsmål 2.

    Hvis det er et ønske fra Kommunalbestyrelsen, at biogasanlæggets placering ændres, så kan der være udgifter der skal godtgøres. Dette på baggrund af, at den investeringssikkerhed der er i kommuneplanlægningen forsvinder.


    Spørgsmål 3.

    Spørgsmål til jeres svar fra byrådsmødet den 25. september 2024 kl. 16. Hvis der opstår udfordringer med planlægningen på den pågældende placering, vil det blive løftet op politisk til ny behandling.

    Hvilke udfordringer vil kunne løfte beslutningen omkring Biogasanlæg ved DAKA til ny politisk behandling?

    Vi har allerede givet mange gode grunde: Bl.a. placeringen inde mellem byerne Kragelund, Øster Snede, Stjernevejskvarteret, Løsning. Placering tæt på diverse skoler og daginstitutioner i byerne.


    Svar til spørgsmål 3.

    Det vil være, hvis det viser sig at gældende lovkrav for et biogasanlæg ikke kan overholdes på den pågældende placering. Det kan være lovkrav om lugt, støj, støv med videre. Det vil også være, hvis virksomheden ikke kan få en miljøgodkendelse i sidste ende.


    Spørgsmål 4

    Hvilke politikere er inhabile i forhold til beslutninger omkring Biogasanlægget ved DAKA


    Svar til spørgsmål 4.

    Det kan der ikke svares på nuværende tidspunkt. Det vil kommunalbestyrelsen tage stilling til inden en sag behandles på et kommende møde.


    Spørgsmål 5

    Har I undersøgt om en del af KSM'S arbejdsopgaver vil kunne flyttes over i industriområdet så Kragelund By vil kunne få reduceret trafik & støj? Dels fra transport af jernpladerne, men også støj ved forarbejdsning af pladerne.


    Svar til spørgsmål 5.

    Det er ikke undersøgt på nuværende tidspunkt. KSM er en eksisterende lovlig virksomhed. De har en miljøgodkendelse, som de skal overholde. Hvad angår trafik vil det blive undersøgt i forbindelse med den samlede plan for Øster Snede, der er igangsat.

    En udvidelse af virksomheden vil også skulle tage højde for støj og trafik. Dette vil indgå i en kommende planlægning for en udvidelse.