Referater - Arkiv 2022-2025
Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.
Udvalg: Handicaprådet 2022-2025
Mødedato: 21. august 2024 14:00
Mødested: Kildebjerget, Sanatorievej 1, 7140 Stouby
Sagsnr.: 27.00.00-P00-2-24
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden.
Beslutning
Dagsorden godkendt.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Sagsnr.: 27.00.00-P00-2-24
Beslutningstema
Godkendelse af referat fra mødet den 23. maj 2024.
Beslutning
Referatet godkendt.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Sagsnr.: 27.00.00-P00-2-24
Beslutningstema
Temadrøftelse om BPA (Borgerstyret Personlig Assistance) på baggrund af Handicaprådets ønske om at høre mere om hvordan området forvaltes i Hedensted Kommune.
Sagsfremstilling
På mødet orienterer Pernille Arent, leder af Rådgivningen Voksen Handicap om BPA-ordningen.
Generelt op PPA-ordningen
En BPA-ordning kan gives til borgere over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har meget omfattende hjælpebehov. BPA er reguleret i servicelovens § 96.
Betingelser for at modtage BPA er at:
- borgeren er over 18 år. Der er ingen øvre aldersgrænse
- borgeren har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som gør det nødvendigt at modtage den ganske særlige støtte til pleje, overvågning og ledsagelse, som ligger i ordningen. BPA er således som udgangspunkt rettet mod borgere med massive og sammensatte hjælpebehov, hvor borgerens behov ikke kan dækkes ved fx almindelig praktisk og personlig hjælp og pleje mv.
- borgeren kan fungere som arbejdsleder for hjælperne og som udgangspunkt også som arbejdsgiver, medmindre borgeren vælger at overføre tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der herefter bliver arbejdsgiver for hjælperne.
I Hedensted Kommune er det Visitationen Voksenhandicap, som behandler og træffer afgørelse om BPA.
BPA-håndbogen er under redigering.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Den fremlagte PowerPoint er vedlagt referatet.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Bilag
Sagsnr.: 00.00.00-P35-22-24
Beslutningstema
Orientering om Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2023.
Økonomi
Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid til udgangen af 2024.
I løbet af 2022 besluttede Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023, hvortil der er en udgift på 420.000 kr. årligt i en toårig periode.
På nuværende tidspunkt er der ikke taget stilling til, hvorvidt borgerrådgiverordningen skal fortsætte efter, at forsøgsperioden via Demokratipulje er ophørt ved udgangen af 2024, og dermed er der endvidere ikke taget stilling til finansiering af udgifterne, forbundet med en fortsat deltagelse i den fælleskommunale ordning. En fortsættelse i den fælleskommunale ordning, i den nuværende form, vil indebære en årlig udgift på 420.000 kr.
Historik
Hedensted Kommune fik i 2021 tilsagn om i alt 988.000 kr. fra Bolig- og Planstyrelsens Demokratipulje til ansættelse af en borgerrådgiver på deltid.
I løbet af 2022 beslutter Hedensted Kommune efter dialog med Bolig- og Planstyrelsen, og en række østjyske kommuner, i stedet at indtræde i en fælleskommunal ordning for borgerrådgivere med virkning fra primo 2023. Dette bl.a. med henblik på at sikre et fagligt fællesskab omkring opgaven samt sikre en tydelig uvildig rådgivning af borgerne.
Sagsfremstilling
I 2023 har Hedensted Kommune derfor haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har haft træffetid to gange ugentligt i løbet af året, mandag og fredag på rådhuset i Hedensted.
Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning – en årsrapport - over det foregående års aktiviteter.
Gennemgang af henvendelser
Borgerrådgiverne har håndteret i alt 115 konkrete henvendelser fra borgere i løbet af 2023. Det skal dog bemærkes, at der i praksis har været flere henvendelser, men at flere henvendelser om den samme sag registreres som en henvendelse. Se evt. metodeafsnittet i bilag 1 i beretningen.
Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted Kommune, men særligt beskæftigelses- og læringsområdet, som tegner sig for ca. en tredjedel af henvendelserne hver.
Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (75 sager) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i, hvorefter sagen afsluttes i borgerrådgiverens regi.
Øvrige sager har givet anledning til, at borgerrådgiveren har kontaktet forvaltningen for at gå i dialog om en konkret sag (9 sager) eller at borgerrådgiveren beder forvaltningen om at forholde sig en konkret afgørelse (11 sager).
I disse sager, hvor forvaltningen har været inddraget, skyldes henvendelsen typisk en eller anden form for frustration, som kan have vidt forskellige årsager. Lige fra manglende svar over personalets opførsel til spørgsmål til sagsbehandlingen, men også flere andre årsager.
Borgerne henvender sig som oftest ikke til borgerrådgiveren igen, efter afdelingen har besvaret henvendelsen, hvilket borgerrådgiveren tager som et udtryk for, at borgeren er tilfreds med svaret.
Omvendt kan der være tilfælde, hvor den enkelte afdelings svar giver anledning til at borgerrådgiveren stiller uddybende spørgsmål.
Herefter er de fleste sager afsluttet i borgerrådgiverregi, fordi borgeren enten modtager en uddybende forklaring på fx en afgørelse eller invitation til yderligere dialog fra den afdeling eller sagsbehandlinger, som er involveret i den konkrete sager.
Kun i en sag har borgerrådgiveren hjulpet borgeren med at formulere en skriftlig klage, mens der to gange er ydet vejledning i forbindelse med fremsendelse af en ansøgning.
Anbefalinger fra borgerrådgiverne
På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:
- At forvaltningerne fortsat er opmærksomme på vigtigheden i at besvare borgerens henvendelser, og gerne fremsende en kvittering til borgeren for modtagelsen af deres ansøgninger, samt hvornår borgeren kan forvente svar eller afgørelse.
- At forvaltningerne fortsat er opmærksom på, særligt i de komplekse og langstrakte sagsforløb, med jævne mellemrum og gerne af egen drift at opdatere borgerne omkring sagsforløbet.
- At forvaltningerne har fokus på retssikkerhedslovens bestemmelse om hurtig sagsbehandling da de efter borgerrådgiverens opfattelse er en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier for borgerne. Det er samtidig borgerrådgiverens erfaring at et højnet fokus herpå ofte har en positiv effekt på borgerens tillid og tilfredshed til forvaltningen i almindelighed.
For uddybende og mere detaljeret beskrivelse og redegørelser for henvendelser på de enkelte kerneområder henvises til borgerrådgivernes beretning, som er vedlagt som bilag.
Stillingtagen til fortsættelse af ordningen
Som tidligere nævnt ophører den statslige finansiering, via Demokratipuljen, til Hedensted Kommunes borgerrådgiverfunktion, ved udgangen af 2024.
Samtidigt indebærer aftalen med den fælleskommunale borgerrådgiverfunktion, at Hedensted Kommune har et opsigelsesvarsel på seks måneder, såfremt det ønskes at udtræde af ordningen, og opsigelsen gælder først pr. 1. januar det efterfølgende år. Såfremt aftalen opsiges pr. 30. juni 2024, udtræder Hedensted Kommune af ordningen pr. 1. januar 2025. Såfremt aftalen opsiges pr. fx 30. september 2024, udtræder Hedensted Kommune først pr. 1. januar 2026.
Forvaltningen lægger på den baggrund op til, at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt Hedensted Kommune skal fortsætte i ordningen
- og i så fald at Kommunalbestyrelsen anviser finansiering af ordningen.
Forvaltningen indstiller, 3. juni 2024, pkt. 51:
- at udvalgene tager borgerrådgivernes beretning til efterretning,
- at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt borgerrådgiverfunktionen skal videreføres og i så fald anviser finansiering af ordningen.
Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2022-2025, 3. juni 2024, pkt. 51:
Beretningen taget til efterretning.
På mødet deltager borgerrådgiverne Karin Lambert og Lisa Staugaard, der giver en orientering om deres funktion og beretning - især med et fokus på handicapområdet.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Handicaprådet ønsker også fremadrettet en orientering om Borgerrådgivernes årsberetning, efter den har været behandlet i Kommunalbestyrelsen.
Punktet sættes på Handicaprådets Årshjul.
Den fremlagte PowerPoint er vedhæftet referatet.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Sagsnr.: 00.15.00-P35-3-23
Beslutningstema
Drøftelse af emner og spørgsmål til dialogmødet mellem Udvalget for Social Omsorg og Handicaprådet den 2. september 2024.
Historik
I den løbende dialog mødes Handicaprådet med Udvalget for Social Omsorg 2 gange årligt.
Seneste dialogmøde blev afholdt den 6. maj 2024.
Sagsfremstilling
Handicaprådet bedes drøfte emner og spørgsmål til dialogmødet mandag den 2. september 2024.
Forslag til punkter til drøftelse med Udvalget for Social Omsorg den 2. september 2024 kl. 13.30 - 14.30 på Hedensted Rådhus:
1. Drøftelse af deltagerkreds til dialogmøderne med Udvalget for Social Omsorg
Handicaprådet har et ønske om, at Udvalget for Læring eller repræsentanter herfor fremadrettet inviteres med til dialogmøderne.
Som det er i dag, er det primært voksenhandicapområdet dialogmøderne vedrører. Handicaprådet synes, at det giver rigtig god mening hvis både Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring eller repræsentanter herfor fremadrettet deltager og involveres i et fælles dialogmøde. Dette blandt andet for at inspirere hinanden og have fokus på koblingen mellem børn-, unge- og voksenhandicap både indsatsmæssigt og økonomisk.
Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring eller repræsentanter herfor kan deltage sammen på de 2 årlige dialogmøder.
Alternativt kan Udvalget for Social Omsorg deltage på det ene dialogmøde og Udvalget for Læring på det andet dialogmøde.
Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring holder møde om mandagen, så rent praktisk vil det kunne lade sig gøre at holde et fællesmøde.
Såfremt forslaget vedtages skal formen aftales. Handicaprådet foreslår, at det er med virkning fra 2025 og der afsættes yderligere tid til møderne.
2. Tilbagemelding på Handicaprådets høringssvar til Strategi for Velfærdsteknologi 2024-28 'Sammen tør vi teknologi'
Strategi for Velfærdsteknologi 2024-28 'Sammen tør vi teknologi' og Høringssvaret er vedlagt som bilag.
3. Offentlige toiletter til og for alle – anlægsønske
Bilag vedlagt.
Er der andre punkter eller spørgsmål der ønskes drøftet med Udvalget ?
Indstilling
at Handicaprådet drøfter emner og spørgsmål til dialogmødet mellem Udvalget for Social Omsorg og Handicaprådet den 2. september 2024.
Beslutning
Dagsorden til dialogmødet godkendt med tilføjelse af; invitation fra Danske Handicaporganisationer(DH) til temaaften: Hvor går det galt? Og hvad kan vi borgere gøre for at det ikke sker, den 10. september kl. 17-20, Horsens.
Liselotte Hillestrøm er forhindret i at deltage i dialogmødet.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Sagsnr.: 27.60.00-P27-1-22
Beslutningstema
Orientering om status på udlån af strandkørestolen sommeren 2024 samt drøftelse af initiativer til udlån i sommeren 2025.
Historik
Konceptet i 2024
- Udlånet er tillidsbaseret og sker efter "først til mølle-princippet", i tidsrummet kl. 08.00 - 17.00.
- Der er ikke mulighed for forhåndsreservering.
- Nøglen udleveres ved Juelsminde Fisk (fiskeforretning).
- Strandkørestolen hentes i Kajakklubbens lagerbygning med indgang ved Juelsminde Sejlklub.
- Ved strandkørestolen er der en brugervejledning med kontaktoplysninger.
- Man afleverer strandkørestolen og nøgle samme sted, som man hentede det.
- Lån af strandkørestolen sker på eget ansvar.
- Ved Storstrandsbroen skiltes med tilbud om lån af strandkørestolen med angivelse af, hvor man skal gå hen for at låne den.
- På Hedensted Kommunes hjemmeside kan man læse om brugen og udlån.
- Markedsføring på de sociale medier, kommunens hjemmeside, Medarbejdernet og Dialognet
- Info i nyhedsbreve i Voksenhandicap og på infoskærme på plejehjemmene og bofællesskaberne (primærmålgruppen er de pårørende)
Sagsfremstilling
Borgere med funktionsnedsættelse har mulighed for at komme i vandet ved Storstranden i Juelsminde ved hjælp af strandkørestolen.
Strandkørestolen
- Er et hjælpemiddel på tre terrængående store hjul. Med en hjælper kan man nemt køre den fra vej, sti, over sand og ud i vandet fra strandkanten.
- Flyder i vandet og har stabilitet ved hjælp af flydepontoner i armlænet og luften i de tre hjul.
- Kan bruges af alle børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser/ kørestolsbrugere.
Strandkørestolen kunne lånes i sommerferieperioden den 28. juni - 21. august 2024, hvor der var livreddere på stranden.
Der vil blive lavet en film om strandkørestolen i et samarbejde med Ungeenheden i Hedensted Kommune som et elevprojekt.
Filmen skal bruges som en promoveringsfilm i 2025 for at skabe interesse for og viden om strandkørestolen, filmen kan tilgås via en QR-kode.
Filmen skal markedsføres på kommunens sociale medier; Facebook, Instagram, hjemmeside, Medarbejdernet, Dialognet og Destination Kystlandet mv.
Indstilling
- at orientering om status på udlån af strandkørestolen for sommeren 2024 tages til efterretning
- at initiativer til udlån for sommeren 2025 drøftes.
Beslutning
Filmen der laves i et samarbejde med Ungeenheden anvendes til markedsføringen i 2025.
Bedre skiltning på stranden i forhold til strandkørestolen forventes indtænkt, når der udarbejdes udviklingsplan for Juelsminde havneområde. Simon Bendfeldt sidder i Visionsrådet og kan tage emnet med her.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Sagsnr.: 27.00.00-P00-4-24
Beslutningstema
Status på Handicapprisen 2024.
Historik
Beslutning fra Handicaprådet 2022-2025, 6. marts 2024, pkt. 3:
Carin Willingsøe orienterede om iværksatte tiltag i forbindelse med Handicapprisuddelingen 2023.
Diverse tiltag i forbindelse med Handicapprisuddelingen 2024 drøftet. Handicaprådet besluttede at anvende samme markedsføring i 2024 som i 2023 fra den 1. august; via Facebook, Instagram, LinkedIn, Medarbejdernet, Dialognet, Google Display, nyhedsbreve til Pensionisthøjskolen, Beskæftigelse og Kultur, interne og eksterne netværk med videre.
Handicaprådet aftalte at benytte egne netværk til at dele budskabet. Carin Willingsøe sammenfatter derfor et brev, der kan sendes til dem, man har relationer til.
Liselotte Hillestrøm er tovholder i forhold til kontakt til lokalrådene. Marianne Frahm kontakter Danske Handicaporganisationer i forhold til deres presseomtale af handicappriser – måske de har informationer, der kan anvendes.
Den eksisterende video om handicapprisen kan godt anvendes, men det anbefales at der laves en ny med inspiration til, hvad der kan søges til. Der er forslag om, at man eksempelvis kan filme tidligere vindere af Handicapprisen.
Jenny Bjerking undersøger muligheden internt for hjælp til videooptagelse.
De tekstmæssige korrektioner på hjemmesiden blev godkendt.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Beslutning fra Handicaprådet 2022-2025, 23. maj 2024, pkt. 8:
Det aftales, at spørge Ungeenheden i forhold til at indgå i et samarbejde omkring udarbejdelse af en ny film vedrørende Handicapprisen 2024.
Markedsføringen af handicapprisen igangsættes august 2024.
Fraværende: Afbud fra Liselotte Hillestrøm. Suppleant Birgit Jakobsen deltog på mødet.
Sagsfremstilling
På mødet gives status på Handicapprisen 2024.
Hedensted Kommune uddeler hvert år en handicappris, der traditionsmæssigt holdes i forbindelse med FN's Internationale Handicapdag den 3. december.
Handicaprådet har vedtaget at Handicapprisuddelingen 2024 afholdes tirsdag den 3. december, såfremt det passer prismodtageren.
På kommunens hjemmeside er der information om Handicapprisen, hvor der løbende kan indstilles kandidater til Handicapprisen.
Indstilling
- at der gives status på Handicapprisen 2024
- at der udpeges repræsentant(er) fra Handicaprådet, der vil være med til at komme med input til filmen
Beslutning
Vi genbruger filmen om Handicapprisen fra 2023.
Ud over aftalt markedsføring sendes der information ud om Handicapprisen i diverse nyhedsbreve på tværs af kerneområderne.
Der tages kontakt til Ungeenheden i forhold til om vi kan indgå i et samarbejde om en ny film til markedsføringen i 2025.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Sagsnr.: 27.00.00-P00-2-24
Beslutningstema
Drøftelse af om der er punkter, der skal drøftes på kommende møder, som ikke fremgår af Årshjul 2024.
Sagsfremstilling
Handicaprådets næste møde er onsdag den 14. november 2024.
Formandskabet har udarbejdet forslag til Årshjul 2024, hvor fokus- og temapunkter er indarbejdet.
Årshjulet er et administrativt redskab, der bidrager til overblikket i tilrettelæggelsen af dagsordenerne til møder i Handicaprådet. Årshjulet tilrettes løbende efter behov.
Årshjul 2024 er vedlagt som bilag i 2 versioner med samme indhold. Den ene version er webtilgængelig den anden version er skematisk opsat og er ikke webtilgængelig.
- Punktet Danmarkskortet udskydes til Handicaprådets møde den 14. november 2024
Indstilling
at Handicaprådet drøfter, om der er punkter, der skal tilføjes Årshjul 2024.
Beslutning
Da der er mange punkter på dagsordenen den 14. november ændres mødetidspunktet til kl. 14-17.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Sagsnr.: 27.00.00-P00-2-24
Beslutningstema
Orientering
Formandskabet v/ formand Liselotte Hillestrøm og næstformand Marianne Frahm
- Frivilligfesten planlægges aktuelt til november måned 2024
Voksenhandicap v/ chef Jenny Groth Bjerking
- Årsberetning for magtanvendelser 2022-2023
- Tilsynsrapport for bosteder i Voksenhandicap 2023
- Hjælpemiddel til affaldssortering for blinde og svagtseende: det bliver nu muligt at få påsat klistermærker med punktskrift for de enkelte fraktioner
Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen
Sagsnr.: 27.00.00-P00-2-24
Beslutningstema
Punkter til eventuelt.
Beslutning
Drøftelse af STU og FGU.
Fraværende: Charlotte Rottbøll Lauridsen