Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Fritidsudvalget 2022-2025
    Mødedato: 17. juni 2025 18:00
    Mødested: Mødelokale 1, Administrationshuset Tørring

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-42-24

    Sagsfremstilling

    Anja Andersen
    Claus Græsholm
    Freddy Maagaard
    Jakob Toftebjerg
    Jørgen Mikkelsen
    Karin Iversen
    Kim Lunddorf
    Søren Vanting
    Ivonne Lindahl Pedersen

    Fraværende:

    Jette Søby

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-39-24

    Sagsfremstilling

    • Orientering om politisk behandling af ny puljestruktur og sammenlægning af Landdistriktsrådet og Fritidsudvalget
    • Orientering om Aktiv Ferie
    • Orientering om Kulturelt årsmøde
    • Orientering om Partnerskabets anbefalinger om mindre bøvl og bureaukrati i foreningslivet: Partnerskabets anbefalinger 

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning.

    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-23

    Sagsfremstilling

    Medlem af Fritidsudvalget Claus Græsholm ønskede på møde i Fritidsudvalget den 8. april 2025, at få drøftet nedenstående tilskudsregler for E-sport i Udviklingspuljen.

    Ved ansøgning om tilskud i forbindelse med E-sport skal følgende være gældende:

    • Der skal indgå minimum 15 minutters leg og bevægelse uden brug af skærm pr. time planlagt E-sportsaktivitet. F.eks. skal 2 timers E-sportsaktivitet indeholde 30 minuters leg og bevægelse væk fra skærmen.
    • Der skal til hver E-sportsaktivitet være tilknyttet en voksen holdleder, som ikke nødvendigvis har erfaring med E-sport. Den voksne har ansvaret for de 15 minutters leg og bevægelse pr. time.
    • E-sport skal indeholde en høj faglighed. Dette kan sikres ved at indgå en aftale med en allerede uddannet E-sportstræner eller ved uddannelse af egne frivillige.

    Fritidsudvalget drøftede på møde den 8. april formålet med tildelingskriterierne og besluttede, at der på dette møde skal tages beslutning om kriterier for tilskud til E-sports aktiviteter.

    Indstilling

    at Fritidsudvalget beslutter kriterier for tilskud til E-sports aktiviteter.

    Beslutning

    Reglerne blev drøftet og det blev besluttet, at følgende tildelingskriterier udgår:

    • Der skal indgå minimum 15 minutters leg og bevægelse uden brug af skærm pr. time planlagt E-sportsaktivitet. F.eks. skal 2 timers E-sportsaktivitet indeholde 30 minutters leg og bevægelse væk fra skærmen.
    • Der skal til hver E-sportsaktivitet være tilknyttet en voksen holdleder, som ikke nødvendigvis har erfaring med E-sport. Den voksne har ansvaret for de 15 minutters leg og bevægelse pr. time.
    • E-sport skal indeholde en høj faglighed. Dette kan sikres ved at indgå en aftale med en allerede uddannet E-sportstræner eller ved uddannelse af egne frivillige.

     Dog vil fremadrettet tilskud fra Udviklingspuljen være betinget af, at det er folkeoplysende aktivitet.

    Sagsnr.: 81.38.05-P35-2-23

    Sagsfremstilling

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Stouby Gif, der søger om tilskud til opstart af E-sport.

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets Udviklingspulje.

    Der er ved mødets start et restbeløb i Udviklingspuljen i 2025 på 512.602,80 kr.

    Ansøgningen var sendt til LUP-puljen, men er efter aftale med det Fælles Landdistriktsudvalg overført til Udviklingspuljen.

    Beskriv projektets baggrund

    At skabe et inkluderende og socialt miljø, hvor børn i landsbyen kan dyrke deres interesse for gaming og e-sport. Projektet har fokus på at fremme samarbejde, digital dannelse og sunde gamingvaner, samtidig med at børnene udvikler tekniske  færdigheder og sociale kompetencer.

    Beskriv projektets formål og mål:

    Det skal samle børn fysisk, så de ikke selv sidder hjemme foran skærmen. Det skaber et samlingspunkt, hvor børn kan mødes på
    tværs af aldersgrupper. Desuden kan initiativet tiltrække nye familier ved at vise, at landsbyen tilbyder moderne fritidsaktiviteter.

    Beskriv projektets kobling til "Strategi for Landdistriktsudvikling":

    Det har fokus på at udøve sport lokalt. Udnytte børns kompetencer for it. Og give alle børn mulighed for gaming med moderne 
    udstyr. Der vil samtidig tilbydes "pauser" med frisk luft og bevægelse. 

    Beskriv de aktiviteter der skal foregå i projektet og hvornår:

    Ugentlig træning og spil.

    Hvis projektet kræver vedligeholdelse beskrives aftaler og tiltag for dette:

    Stouby Gif står bag projektet.

    Beskriv hvilke deltagere der er i projektet:

    Flere har bekræftet deltagelse og frivillighed. Både børn og voksne.

    Opstil projektets budget:

    Budget = kr. 150.000
    Renovering af lokale kr. 25.000 / det klares af frivillige og lokale sponsorer
    Udstyr til gaming 10 x kr. 10.500. = kr. 105.000
    Indretning af lokaler kr. 15.000 
    Diverse kr. 5.000

    Beskriv projektets finansieringsplan:

    Nordeafonden kr. 40.000
    Insero kr. 40.000
    Udviklingspuljen kr. 20.000
    Stouby Gif kr. 25.000
    Frivillig kr. 25.000

    Der søges om tilskud på 20.000 kr fra Udviklingspuljen. 

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Det besluttes at imødekomme ansøgningen på 20.000 kr.

    Sagsnr.: 20.00.00-S49-6-25

    Sagsfremstilling

    Der skal tages stilling til ansøgning fra KFUM Spejder Flemming Gruppe, der søger om tilskud til indkøb af klatreudstyr til træklatring og svævebaneaktiviteter.

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets Udviklingspulje.

    Der er ved mødets start et restbeløb i Udviklingspuljen i 2025 på 512.602,80 kr.

    KFUM Spejder Flemming Gruppe har gennem de sidste fem år udviklet deres spejderarbejde med fokus på træklatring og svævebaneaktiviteter. Aktiviteterne er blevet varetaget af to instruktører, som netop har fået fornyet deres certifikater. De har brugt over 350 timer på træklatring og svævebane med deres spejdere – oplevelser, der har styrket fællesskab, mod og ansvarsfølelse.

    De ønsker at fortsætte dette arbejde, men det kræver, at de udskifter alt deres nuværende klatreudstyr, da det enten er slidt op eller udløber ifølge sikkerhedsstandarderne.

    De søger derfor midler til at anskaffe nyt udstyr, så de fortsat kan give deres spejdere sikre og lærerige naturoplevelser. De forventer at kunne indkøbe udstyret op til sommeren 2025, så de er klar til en ny sæson med træklatring og svævebaneture.

    Udstyret har en levetid på fem år og bliver brugt mange timer årligt.

    Der søges om tilskud på 40.000 kr fra Udviklingspuljen. Foreningen søger også midler fra forskellige fonde. Samlet beløb for anskaffelsen af nyt udstyr er ca. 74.500 kr.

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Det besluttes at imødekomme ansøgningen med 25.000 kr., da aktiviteten ikke skaber mere udvikling i foreningen.

    Sagsnr.: 20.00.00-S49-4-25

    Sagsfremstilling

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Lindved Gymnastikforening, der søger om tilskud til indkøb af fodbold-rebounder.

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets Udviklingspulje.

    Der er ved mødets start et restbeløb i Udviklingspuljen i 2025 på 512.602,80 kr.

    Lindved Gymnastikforenings fodboldafdeling har ca. 120-140 medlemmer i alle aldersgrupper – fra de yngste børnespillere til de ældre seniorer. De arbejder for at fremme fællesskab, sundhed og glæde gennem fodbold. Klubben oplever stigende medlemstal, hvilket stiller krav til faciliteter og udstyr. En investering i en fodbold-rebounder vil komme hele klubben til gode og gavne træningsmiljøet.

    Der søges om tilskud på 14.995 kr fra Udviklingspuljen. Prisen på en fodbold-rebounder er 14.995 kr.

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Det besluttes at imødekomme ansøgningen med 7.500 kr, da der i følge kriterierne maksimalt ydes et tilskud på 50% af den samlede udgift til materiel.

    Sagsnr.: 20.00.00-Ø40-9-25

    Sagsfremstilling

    Foreningen Hedensted Fællesråd ønsker at samle lokale foreninger –herunder de lokale spejdere, Musikforeningen MidtI, idrætsklubber, Juelsminde Garden, Biblioteket m.fl. – til en dag fyldt med aktiviteter, oplevelser og underholdning, der inspirerer og involverer
    børn i aldersgruppen 1-12 år og deres familier til en Børnekulturfestival. Arrangementet er gratis at deltage i for både børn og voksne, og skal være et festligt årligt samlingspunkt for hele byen.
    Festivalen foregår på flere lokationer i Hedensted midtby og er tænkt som en oplevelsesrute, hvor familier bevæger sig rundt mellem forskellige aktiviteter og events. På den måde bliver byen selv en del af oplevelsen, og deltagerne får et indblik i det lokale forenings- og kulturliv.

    Et særligt fokus rettes mod Østerbrogade, hvor flere af aktiviteterne samles – både for at skabe liv i gadebilledet og for at understrege gadens potentiale som en fremtidig Café-Kultur-Cykelgade i Hedensted.

    Formålet med børnekulturfestivalen er at skabe en årlig tilbagevendende, gratis og inkluderende kulturbegivenhed, der samler hele byen – med børnene i centrum.
    Festivalen skal give børn og familier mulighed for at opleve både professionelle kulturtilbud og lokale kræfter i samspil. Gennem inddragelse af spejdere, foreninger, bibliotek, frivillige og lokale kunstnere, er det ambitionen at styrke det tværgående samarbejde og fællesskabet i byen.

    Uddrag af festivalens indhold og aktiviteter: 

    • kreative værksteder
    • teateroplevelser
    • musikalske oplevelser
    • natur- og bevægelsesaktiviteter
    • optrædener både af lokale og landskendte navne. (dagens hovednavne: Kristian fra Ramasjangmysteriet fra DR og Youtubere Morten Münster og Tobias.)
    • Madboder, bålhygge og fællesspisning. 

    En uddybet projektbeskrivelse kan ses i ansøgningen, bilag 1. 

    Foreningen søger 30.000 kr. til festivalen. Der er 289.613 inkl. moms og 304.669 kr. eks. moms. tilbage i Kulturpuljen. 

    Det samlede budget for festivalen lyder på 214.805 kr. Budgettet beror på fonds- sponsorat- og puljestøtte samt egenfinansiering og In kind bidrag (bidrag som gives som tjenester fremfor pengebidrag) fra foreninger og kommunale institutioner. Noget er bevilget, og noget afventer svar. Det skal også nævnes at festivalen fik et tilskud fra Borgerbudget på 6000 kr. 

    Budgettet vedhæftes som bilag 2.

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes

    Beslutning

    Det besluttes at imødekomme ansøgningen med 30.000 kr.

    Claus Græsholm deltog ikke i behandling af punktet.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-40-24

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-40-24

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-42-24

    Sagsfremstilling

    Underskriftsside/godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.