Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Fritidsudvalget 2022-2025
    Mødedato: 15. august 2023 18:00
    Mødested: Vejle Svæveflyveklub, Nørremarksvej 13, 7160 Tørring

    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-23

    Beslutning

    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.


    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-23

    Beslutning

    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.


    Sagsnr.: 18.13.00-G01-18-22

    Beslutningstema

    Fritidsudvalget skal drøfte foreningernes årsberetning.

    Sagsfremstilling

    Foreningerne har besvaret nogle spørgsmål i Conventus i forbindelse med årsberetninger 2022. Der er efterfølgende foretaget et udtræk fra Conventus og oplysningerne er samlet i en oversigt.

    Oversigt over årsberetninger 2022 fra de folkeoplysende foreninger blev udleveret på Fritidsudvalgets møde den 13. juni 2023 med henblik på drøftelse af beretningerne på udvalgets møde i august.


    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at Fritidsudvalget drøfter beretningerne.

    Beslutning

    Fritidsudvalget drøftede årsberetningerne.


    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.


    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-23

    Beslutningstema

    Fritidsudvalget skal drøfte den videre proces og prioritering af indsatser inden for Fritidsudvalgets område.

    Historik

    På møde i Fritidsudvalget 18. april 2023 blev der givet følgende input til kommende mulige indsatser: udvikling af faciliteter, Frivillig Fredag og få flere borgere ud at opleve kommunen og faciliteterne.

    Fritidsudvalget beslutttede på møde 13. juni 2023 ikke at deltage i Frivillig Fredag i 2023. Evt. deltagelse i Frivillig Fredag i 2024 diskuteres på udvalgsmøde primo 2024.


    Indstilling

    at Fritidsudvalget skal drøfte den videre proces og prioritering af indsatser.

    Beslutning

    Fritidsudvalget besluttede på baggrund af foreningernes årsberetninger at sætte fokus på frivillighed.


    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.


    Sagsnr.: 00.01.00-A00-14-21

    Beslutningstema

    Fritidsudvalget skal drøfte emner til fællesmøde med Udvalget for Fællesskab den 10. oktober 2023.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Sagsfremstilling

    Der afholdes årligt to fællesmøder mellem Fritidsudvalget og Udvalget for Fællesskab. Sidste fællesmøde blev afholdt den 18. april 2023.


    Formålet med fællesmøderne er at få en dialog og erfaringsudveksle inden for Fritidsudvalgets områder.

    Indstilling

    at emner til fællesmøde drøftes.

    Beslutning

    Fritidsudvalget ønsker følgende emner drøftet på fællesmødet: Status på § 17,4, status på budget 2024 samt kloge kommunale kvadratmeter.


    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.


    Sagsnr.: 20.00.00-Ø40-5-23

    Beslutningstema

    Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgningen til Kulturpuljen fra Glud Museumsforening om tilskud på 30.000 kr til nyt kulturhistorisk formidlingsinitiativ på Glud Museum.

    Økonomi

    Der er pr. 27. juli 2023 283.250 kr i Kulturpuljen til uddeling.

    Sagsfremstilling

    Glud Museum fik i foråret 2023 foræret et historisk sommerhus fra Hamborgkolonien ved As Vig i Juelsminde. Da Glud Museum ikke har et sommerhus i sin bygningersamling, har dette foranledt at frilandsmuseet nu har taget initiativ til at formidle det danske sommerhus's historie med en åben bygningsudstilling, som det eneste frilandsmuseum i Danmark, da sommerhusets historie er veldokumenteret.


    Det nye formidlingsinitiativ giver Glud Museum en mulighed for at henvende sig på en ny og vedkommende måde, til de mange sommerhusgæster der årligt besøger Juelsmindehalvøen. Ved at støtte projektet kan Hedensted Kommune via Kulturpuljen bidrage til at give både borgere og turister et bredere kulturhistorisk formidlingstilbud og sætte Hedensted Kommune på landkortet med et nyt unikt stykke bevaret og formidlet danmarkshistorie.


    Startskuddet for formidlingen af sommerhuset, er etablering af et pælefundament, så huset kan flyttes til en permenent placering på Glud Museums areal. Til dette søger Glud Museumsforening 30.000 kr (Se bilag 2 og 3). Huset restaureres herefter af frivillige hænder, og formidles på museet som et åbent værksted, i museets almindelige åbningstid samt ved større arrangementer. Formidling af historisk håndværk samt det danske sommerhus's historie sker derved sideløbende med etablerings- og restauringsprocessen. Planene er at sommerhuset skal føres tilbage til den stil det havde, da det blev bygget i 1949.


    I forbindelse med formidlingen af det danske sommerhus' historie arbejder Glud Museum i øjeblikket på at skabe samarbejdsflader med andre statsanerkendte museer omkring formidlingen, for sammen at skabe et større fokus på tiltaget. Glud Museum afsøger således samarbejde med Arbejdermuseet omkring formidlingen af danskernes ferie og fritid, som i høj grad ligger i forlængelse af Arbejdermuseets ansvarsområde. Derudover afsøges samarbejdet med Museum Vestsjælland, der har en afdeling i Odsherred, hvor Danmarks største sommerhusområde ligger placeret. Ligeledes arbejder museet på at få støtte til formidlingsinitiativet gennem en række lokale og nationale sponsorater.


    Det anslåede budget er overordnet opdelt i tre typer af financering (se fuldt budget i bilag 2):


    BUDGET


    Støtte fra Kulturpuljen

    30.000 kr.

    Egenfinancering ved Glud Museum

    58.000 kr.

    Øvrige fonde, puljer og sponsorater

    168.000 kr.

    Ialt:

    256.000 kr.


    Glud Museum er et af 3 statsanerkendte museer i Danmark, der er foreningsejede, hvilket gør det muligt for museet at søge Kulturpuljen via Glud Museumsforening.



    Kommunikation

    Beslutning meddeles Glud Museumsforening, museumsleder Kasper Rathjen.

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilliges 30.000 kr.

    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.


    Sagsnr.: 20.00.00-Ø40-7-23

    Beslutningstema

    Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning til Kulturpuljen på 30.000 kr fra Hedensted Handelsstandsforening.

    Økonomi

    Der er pr. 27. juli 2023 283.250 kr i Kulturpuljen til uddeling.

    Sagsfremstilling

    Ifm. at handelslivet i Hedensted by i år fylder 135 år - ønsker Hedensted Handelsforening, Lokalhistorisk Forening Gl. Hedensted samt Hedensted Fællesråd at fejre begivenheden med hele byen. I den anledning ønsker samarbejdsparterne at invitere til byvandring med guidede rundvisninger og fortællinger, der belyser Hedensted midtbys historie og kulturarv for nye såvel som gamle borgere. Foreningerne planlægger 4 forskellige ruter rundt igennem Hedensted by, med frivillige lokaltkendte borgere som guider. Det antages at 200 borgere deltager på vandringerne.

    Vandringerne afsluttes på Hedensted Sognegård hvor en lokalhistorisk udstilling med foto og effekter fra fortidernes handelsliv i Hedensted er opstillet og underbygger vandringernes fortællinger. Udstillingen vil efterfølgende kunne ses på Hedensted Bibliotekt i en kortere periode.

    Kommunikation

    Beslutningen meddelelse Hedensted Handelsstandsforening.

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilliges 30.000 kr.

    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.


    Sagsnr.: 20.00.00-Ø40-8-23

    Beslutningstema

    Fritidsudvalget skal tage stilling til en ansøgning til Kulturpuljen fra Juelminde Visionsråd om 30.000 kr i tilskud til en skulptur, der fortæller Juelminde Havns historie.

    Økonomi

    Der er pr. 27. juli 2023 283.250 kr i Kulturpuljen til uddeling.

    Sagsfremstilling

    Juelminde Visionsråd har til formål at styrke og udvikle den erhvervs, turist og bosætningsmæssige udvikling i Juelminde og Klarkring området. Foreningen består af byens største foreninger herunder Juelsminde Lokalarkiv og Juelsminde Havn og Marina. Foreningerne samarbejder løbende om flere større projekter og ønsker nu at realisere en skulptur, der formidler Juelsminde Havns historie på den gamle mole i Juelminde af skulptør og kunstner Ole Grøn.


    Skulpturen, skal fortælle byens historie fra jernbanens indvielse i 1884 til i dag, herunder havnens betydning for byens udvikling og nutidige maritime identitet. Samtidig skal skulpturen være et samlingssted på den gamle færgemole, hvor man kan tage ophold og nyde stemningen. Området har i forvejen en god badestrand. Desuden har den lokale vinterbadeklub lavet en badebro og sauna, ligesom der er stillet forskellige borde og bænkesæt op. Det har betydet, at den gamle færgemole er blevet et meget besøgt sted. Perspektivet er at skulpturen med sin centrale placering, kan styrke den positive udvikling for den gamle færgemole samt give en stor målgruppe en let tilgængelig mulighed for at gå på opdagelse i Juelsmindes historie.


    Juelsminde Havn og Marina har stillet et areal på den gamle færgemole gratis til rådighed til den nye maritime skulptur. Juelsminde Havn og Marina finansierer desuden vedligeholdelsen af hele den gamle færgemole og vil også påtage sig at vedligeholde den nye skulptur.


    Følgende bidragsydere har allerede bidraget til skulpturen, bl.a. har Det Fælles Landistriktsråd allerede bidraget med 80.000kr:


    Bidragyder

    Beløb

    Status

    Familien Hansen Fond (Horsens)

    25.000 kr.

    Bevilget

    Privat tilskud

    5.000 kr.

    Bevilget

    Velux Fonden

    40.000 kr.

    Bevilget

    Nissen Holding (Knud Nissen)

    25.000 kr.

    Bevilget

    Sydbankfonden

    30.000 kr.

    Bevilget

    JUAL Group

    10.000 kr.

    Bevilget

    Per Rasmussen (Transport)

    10.000 kr.

    Bevilget

    Ole Frandsen (Fundering mm)

    35.000 kr.

    Bevilget

    Visionsrådet

    2.000 kr.

    Bevilget

    Juelsminde Turistforening

    10.000 kr.

    Bevilget

    Juelsminde Runners

    25.000 kr.

    Bevilget

    Nybolig, Juelsminde

    2.500 kr.

    Bevilget

    Schou Fondet (Palsgaard A/S)

    75.000 kr.

    Bevilget

    Det fælles landdistriktsråd i Hedensted Kommune

    75.000 kr.

    Bevilget

    Bevilget i alt

    369.500 kr.


    Mangler på nuværende

    180.500 kr.


    I alt

    550.000 kr.




    Foreningen ansøger Kulturpuljen om 30.000 kr i støtte til projektet. Ansøgningen er modtaget gennem Udviklingspuljen, men blev vurderet mere egnet til behandling i Kulturpuljen. Ansøgningsskemaet er ikke ændret, men foreligger som modtaget til Udviklingspuljen. Der er yderligere indhentet supplerende oplysninger ved foreningen.


    Der forlægger ingen financeringsplan for projektet.

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles Ole Pedersen fra Juelsminde Lokalarkiv.

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilliges 30.000 kr.

    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Bibi Blenker deltog ikke i behandling af punktet.


    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-23

    Beslutning

    Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.


    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-23

    Beslutning

    Udvalgsmedlemmer underskriver digitalt.