Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2022-2025

Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.

Indhold

    Udvalg: Fælles udvalgsmøde Teknik & Miljø og Vækst & Klima
    Mødedato: 26. marts 2025 10:00
    Mødested: Mødelokale 104, Juelsminde Rådhus

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-1-25

    Beslutningstema

    Mødets deltagende/Fraværende noteres her.

    Indstilling

    Følgende var fraværende på mødet;

    Beslutning

    Fraværende: Jacob Ejs, Mads-Peder Winther Søby og Claus Thaisen.

    Sagsnr.: 01.00.05-P16-1-24

    Beslutningstema

    Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima skal orienteres om konklusioner fra Trafikanalysen for Øster Snede og omegn, del 1, eksisterende forhold. 

    Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima skal beslutte, hvilke bolig- og erhvervsområder som skal indgå i det videre arbejde med den samlede plan for Øster Snede og omegn. 

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Den 29. maj 2024, under punkt 82, drøftede Kommunalbestyrelsen behovet for udarbejdelsen af en samlet plan for Øster Snede, der forholder sig til trafikforhold, behovet for lejeboliger og mulighederne for udvikling af nye boligområder i Øster Snede-området.
    • Den 25. september 2024, under punkt 153, besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skal udarbejdes en samlet plan for Øster Snede.
    • Den 2. oktober 2024, under punkt 163, besluttede Udvalget for Teknik & Miljø, at forvaltningen skal undersøge mulighederne for en analyse, der fokuserer på lastbiltrafik imellem det overordnede vejnet i området generelt. Analysen skal tænkes sammen med øvrige nødvendige trafikanalyser, der skal udføres i forbindelse med den samlede plan for Øster Snede.
    • Den 2. december 2024, under punkt 156, blev Udvalget for Vækst & Klima orienteret om status på- og rammesætning for arbejdet med den samlede plan for Øster Snede. 
    • Den 4. december 2024, under punkt 190, blev Udvalget Teknik & Miljø orienteret om status på- og rammesætning for arbejdet med den samlede plan for Øster Snede. 
    • Den 29. januar 2025, under punkt 5, godkendte Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling til gennemførelse af trafikanalyse i relation til den samlede plan for Øster Snede. 
    • Den 5. marts 2025, under punkt 37, blev Udvalget for Teknik & Miljø orienteret om trafikanalysen for Øster Snede og omegn, del 1, eksisterende forhold. 

    Sagsfremstilling

    Baggrund og formål

    Tidligere kommune- og lokalplanlægning har vist, at det blandt andet på grund af støj- og lugtgener er vanskeligt at udlægge arealer til nye boligområder i Øster Snede. Hertil kan Øster Snede områdets fysiske forhold blive påvirket i de kommende år af en række igangværende og kommende planer og projekter. Her i blandt kan nævnes grusgravning, motorvejsudvidelse, lokalplanlægning for flere erhvervsområder med videre. Af disse årsager har Kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plan for Øster Snede, som har til formål at:

    • sikre sammenhæng mellem forskellige planer og projekter i området,
    • afklare nuværende og fremtidige trafikforhold med fokus på tung trafik,
    • understøtte Øster Snede som en levedygtig lokalby med udviklingsmuligheder.

    Den samlede plan for Øster Snede er et led i realisering af Kommunalbestyrelsens strategi 2022-2025, herunder de tre pejlemærker: vækst i balance, smidige processer og forpligtende fællesskaber. Planen tager ligeledes afsat i Kommunalbestyrelsens Bosætningsstrategi, Bosætning i balance, samt Erhvervspolitik.

    Udviklingsmuligheder

    Aktørgruppen har på deres møde den 28. januar 2025 peget på, hvilke arealer omkring Øster Snede og Kragelund de ønsker undersøgt som mulige udviklingsarealer til nye boligområder. Forvaltningen har efterfølgende screenet arealerne med det formål at undersøge, hvilke faglige hindringer og muligheder der er for boligudviklingen. Forvaltningen har dernæst præsenteret screeningens resultater for Aktørgruppen på deres møde den 13. marts 2025. 

    Forvaltningen vil på det fælles udvalgsmøde præsentere udvalgene for screeningens resultater samt orientere om Aktørgruppens drøftelse af emnet. Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima bedes med dette afsæt beslutte, hvilke bolig- og erhvervsområder som skal indgå i det videre arbejde med den samlede plan for Øster Snede og omegn. 

    Fremtidige bolig- og erhvervsområder vil generere yderligere trafik i området. Derfor vil områderne, som udvalgene beslutter skal indgå i den samlede plan, sammen med andre kendte fremtidige planer og projekter i området indgå i trafikanalysens del 2, fremtidig trafik. 

    Trafikforhold

    For at kunne finde de rigtige trafikløsninger til den samlede plan er der udført trafiktællinger, og en trafikanalyse er under udarbejdelse.

    Trafikanalysen er opdelt i del 1, eksisterende forhold, og del 2, fremtidig trafik. Del 1, eksisterende forhold, er udarbejdet, og kan ses i bilag 1. Forvaltningen vil på det fælles udvalgsmøde kort orientere om konklusioner herfra.

    Udarbejdelse af trafikanalysens del 2, fremtidig trafik, udarbejdes i april 2025. Del 2 skal, udover at redegøre for fremtidige trafikbelastninger i området, også komme med løsningsforslag til den fremtidige trafikafvikling. Aktørgruppen skal på deres møde den 10. juni drøfte trafikanalysens del 2, herunder mulige løsningsforslag.

    På det fælles udvalgsmøde i juni 2025 skal Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima, med afsæt i trafikanalysen samt Aktørgruppens drøftelser herom, beslutte hvilke trafikale løsninger, som skal indgå i den samlede plan. 

    Videre proces

    Det forventes, at den samlede plan for Øster Snede og omegn skal behandles af Kommunalbestyrelsen i oktober 2025. 

    Den samlede plans konkrete løsninger indarbejdes efter Kommunalbestyrelsens godkendelse i Kommuneplanen gennem et kommuneplantillæg samt i Vej- og Trafikplanen.

    Følgeudgifter

    Den samlede plan kan pege på løsninger, som der skal afsættes økonomi til, for at realisere planen. Følgeudgifterne kan både forekomme i forbindelse med nye udviklingsarealer samt trafikløsninger. Kommunalbestyrelsen skal prioritere disse løsninger i forbindelse med fremtidige budgetforhandlinger.

    Kommunikation

    Borgere og foreninger og andre aktører i Øster Snede og omegn ønsker at bidrage aktivt til udarbejdelse af planen. De har organiseret sig i en Aktørgruppe, som forvaltningen gennem processen afholder møder med. Udvalgene for henholdsvis Vækst & Klima og Teknik & Miljø har udpeget Lars Poulsen, Ove K. Nielsen og Steen Christensen som politiske deltagere i Aktørgruppen.  Aktørgruppens rolle er at:

    • give input til udarbejdelsen af planen, som afsæt for efterfølgende politiske beslutninger herom.
    • involvere og orientere borgere og foreninger i Øster Snede gennem processen. Aktørgruppen er dermed bindeleddet mellem lokalsamfundet og Hedensted Kommune. 

    Hedensted Kommunes kommunikationsafdeling understøtter efter behov kommunikationen omkring arbejdet med den samlede plan.

    Lodsejere, der berøres af planen, vil blive hørt inden planen godkendes politisk. Aktørgruppen kan stå for den indledende dialog med lodsejere, hvorefter Hedensted Kommune udsender et formelt høringsbrev.

    Lovgrundlag

    Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024.

    Indstilling

    at Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima tager orienteringen om trafikanalysen til efterretning.

    at Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima beslutter, hvilke bolig- og erhvervsområder som skal indgå i det videre arbejde med den samlede plan for Øster Snede og omegn. 

    Beslutning

    Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima tog orienteringen om trafikanalysen til efterretning.

    Udvalget for Teknik & Miljø og Udvalget for Vækst & Klima besluttede at der skulle arbejdes med tre faser i udviklingen, hvor den sidste fase er et perspektiv. Udvalgene besluttede at det skulle være de mest realistiske arealer der skulle ind i fase 1, her er det udviklingen i den sydlige del af byen. Udvalgene besluttede derudover at erhvervet skal være ud mod motorvejen med en graduering af miljøklasser ind mod boligområderne samt at der skulle arbejdes med en grøn korridor mellem erhverv og boliger.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-1-25

    Beslutningstema

    Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    Godkendt