Referater - Arkiv 2022-2025
Her finder du referater fra byrådsperioden 2022-2025.
Udvalg: Det Fælles Landdistriktsråd
Mødedato: 24. februar 2025 17:00
Mødested: Mødelokale 2, Administrationshuset Tørring
Sagsnr.: 00.00.00-P35-2-25
Beslutningstema
Her noteres fraværende til mødet.
Sagsfremstilling
Fraværende: Finn Abrahamsen, Henrik Narud og Morten Juhl
Beslutning
Fraværende: Finn Abrahamsen, Henrik Narud og Morten Juhl
Sagsnr.: 04.21.00-G01-3-25
Beslutningstema
Godkendelse af dagsorden
Sagsfremstilling
Dagsorden for mødet skal godkendes.
Indstilling
at dagsordenen godkendes
Beslutning
Godkendt
Sagsnr.: 04.21.00-G01-4-25
Beslutningstema
Godkendelse af referat
Sagsfremstilling
Referatet skal godkendes.
Indstilling
at referatet fra sidste møde godkendes
Beslutning
Godkendt
Sagsnr.: 01.11.00-G01-1-25
Beslutningstema
Orientering om puljemidler på Det Fælles Landdistriktsråds område
Sagsfremstilling
Forvaltningen gør opmærksom på at overførsel af uforbrugte midler for 2024 afventer kommunalbestyrelsens godkendelse. Derfor er der ikke budgettal på vedligeholdelsespuljen og Kulturpuljen.
Der orienteres om puljemidler på landdistriktsområdet for 2025:
Midler til disposition i Vedligeholdelsespuljen:
Midler til disposition i Kulturpuljen:
Midler til disposition i den Lille Landdistriktspulje: kr. 106.000
Midler til disposition i den Store Landdistriktspulje: kr. 294.000
Midler til disposition i LUP-Puljen: kr. 1.150.000
Midler til disposition til borgerbudgetprocesser: kr. 481.000
Midler til disposition til driftsudgifter for Landdistriktsrådet: kr. 61.000
I alt midler til disposition i Lille, Store og LUP-puljer: ca. kr. 1.550.000
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Taget til efterretning
Sagsnr.: 04.21.00-Ø40-2-25
Beslutningstema
Stillingtagen til ansøgning fra Rårup og Omegns Lokalråd
Sagsfremstilling
Rårup og Omegns Lokalråd (ROL) søger 8.877 kr. fra den Store Landdistriktspulje til indkøb af storformatprinter.
Ved byportene har lokalrådet nogle infoskilte i A1 størrelse, hvor man kan udskifte indholdet. De bliver brugt til at reklamere og gøre opmærksom på forenings arrangementer i Rårup og omegns Lokalråds område. Skiltene ejes og vedligeholdes af ROL. Og et par frivillige sørger for at der hænges relevant materiale ud i dem ifm. arrangementer. Men ofte i i forskellig størrelse og svingende kvalitet. Så lokalrådet ønsker tilskud til at indkøbe en storformatprinter til udskrift af A1 størrelse plakater.
Printeren skal placeres i Rårup hallen, på halinspektørens kontor. Alle foreninger der har et offentligt arrangement de vil reklamere for, kan så sende materiale til at få printet i A1 format og få det hængt op i vore infoskilte. Har man brug for hjælp til grafisk opsætning, har halinspektøren en "hotline" hvor en frivillig har indvilliget i at give en hånd med og få det til at se "lækkert" ud.
Ideen er opstået som en del af områdets BLUP forløb. En af arbejdsgrupperne her har overskriften "kommunikation". Og en af projekterne her er 2 årlige fællesmøder med alle foreninger i ROL området. På første fællesmøde blev der blandt andet snakket om arrangementer og synlighed og hvordan borgere i området får at vide, at der egentlig sker ret meget "herude".
Infoskiltene er en god og enkel måde at få reklameret for et arrangement. Og for at gøre det nemmere at udnytte infoskiltene og få det gjort mere synligt, opstod den her idé så med en A1 printer alle foreninger kan gøre brug af. A1 størrelsen er ikke sådan lige normalt tilgængelig i en almindelig husstand. Så projektet er til gavn for fællesskabet og gør det også nemmere for den foreningsfrivillige, som er ansvarlig for et arrangement.
Omkostninger til drift og vedligehold varetages fremadrettet af Rårup og Omegns Lokalråd
Indstilling
at ansøgningen drøftes
Beslutning
Landdistriktsrådet har truffet en principbeslutning om at give et tilskud på max 7.500 kr. til en storformatsprinter samt lignende.
Kenneth Dahl deltog ikke i behandling af punktet.
Bilag
Sagsnr.: 04.21.00-Ø40-3-25
Beslutningstema
Stillingtagen til ansøgning
Økonomi
Borgerforeningen søger om tilskud til 6 bord bænke af en stabil type, til en pris på 3200 kr. pr. stk. = 19.200 kr.
Sagsfremstilling
Øster Snede og Omegns Borgerforening hvorunder Kragelund Initiativudvalg er repræsenteret søger den Store Landdistriktspulje om tilskud på kr. 19.200 til indkøb af borde og bænke.
Kragelund og omegn har et område kaldet Karl Thomsens plads i byen, som bruges af mange forskellige - både unge som ældre. Borgerforeningen har brug for at opgradere mulighederne for at arrangere forskellige arrangementer på pladsen. Det kræver nogle nye tidssvarende bænke, som er forholdsvis lette at flytte rundt med. Brugerne af pladsen er bl.a.:
- Områdets borgere afholder børnefødselsdage eller andre familie sammenkomster der.
- Kragelund Efterskole bruger området i hverdagen og eleverne bruger det om aftenen.
- Pensionistforeningen bruger det til hygge eftermiddag
- Børnene fra området bruger pladsens legeplads.
- Bøgballe efterskole har også haft forskellige aktiviteter der.
- De private dagplejere i området bruger det flittigt.
- Pladsen er udgangspunkt på den natursti som går til Krollerup
- den bruges til uddannelsesområde ifm. med undervisning i jagttegn
- Byens traditionelle Sct. Hans aften afholdes der med fællesspisning.
Borgerforeningen peger på at pladsen giver mulighed for fælles aktiviteter og sammenhold ikke kun for borgere i Kragelund men for hele området. Ofte møder lokalområdet nye tilflyttere og får dem med i aktiviteterne.
Initiativudvalget står for al vedligeholdelse og tilsyn med pladsen og de nye bænke, på samme måde som med bl.a. legeredskaberne på pladsen.
Indstilling
at ansøgningen drøftes
Beslutning
Ansøgningen imødekommes.
Bent Sørensen deltog ikke i behandlingen af punktet
Sagsnr.: 04.21.00-P24-1-21
Beslutningstema
Godkendelse af revideret vedtægter for Det Fælles Landdistriktsråd
Historik
På den seneste generalforsamling i Det Fælles Landdistriktsrådet i marts 2024 opfordrede de deltagende lokalråd til at Landdistriktsrådet vedtægter blev revideret således at særligt valghandlingen var tydeligere beskrevet i vedtægterne.
Sagsfremstilling
Det Fælles Landdistriktsråds vedtægter har siden 2016 ikke været revideret. På baggrund af senest generalforsamling har forvaltningen i samarbejde med Landdistriktsrådets formandskab udarbejdet et oplæg til vedtægtsændring. Ændringerne har fokus på:
- Redaktionelle ændringer
- Beskrivelse af valghandling
Ændringen søges godkendt i Landdistriktsrådets bestyrelse samt på Landdistriktsrådets generalforsamling den 20. marts 2025 således at eventuelle ændringer træder i kraft på den kommende generalforsamling.
Beskrivelsen af valghandlingen i vedtægterne. Valghandlingen foreslås afviklet således:
"De opstillingsberettigede kandidater motiverer kort deres kandidatur for forsamlingen.
De stemmeberettigede deltagere i generalforsamlingen skal afgive to stemmer på to forskellige bestyrelseskandidater.
De valgte stemmetællere indsamler stemmesedler og tæller stemmerne op. De kandidater med flest stemmer vælges ind i bestyrelsen.
I tilfælde af stemmelighed afholdes omvalg blandt de kandidater med lige antal stemmer."
For at sikre stemmetællere til generalforsamling tilføjes der i dagsorden til generalforsamlingen "Valg af to stemmetællere".
Indstilling
at Landdistriktsrådet godkender vedtægtsændringerne
at forslag til vedtægtsændringer udsendes som indkomne forslag til rådets generalforsamling
Beslutning
Godkendt
Sagsnr.: 04.21.00-G01-7-25
Beslutningstema
Input til generalforsamling og årsmøde i landdistriktsrådet
Sagsfremstilling
Den 20. marts fra kl. 17:30-18:30 afholdes generalforsamlingen i Det Fælles Landdistriktsråd. I år er vedtægterne søgt tilrettet så valghandlingen fremstår tydeligt. Det har flere lokalråde efterspurgt. Udover vedtægtsændringerne skal der vælges nye medlemmer til bestyrelsen for Det Fælles Landdistriktsråd.
På valg til generalforsamlingen er Henrik Narud (Daugård Lokalråd), Linda Jill Peitersen (Stouby Lokalråd), Peter Andersen (Hjarnø Beboerforening) og Pie Munksgaard (Hornborg Lokalråd). Der er ifølge vedtægerne mulighed for at vælge 3-4 nye medlemmer pr. år. Der skal derudover vælges to suppleanter. Nuværende suppleant er: Morten Juhl Lassen (Hedensted Fællesråd).
Efter generalforsamling er der spisning hvorefter årsmødet begynder.
Følgende program for årsmødet forslås:
19:15 - 19:25 - Velkomst og formål for årsmøde v. formand Bent Sørensen
19:25 - 19:35 - Tale ved Udvalgsformand Kasper Glyngø med mulighed for efterfølgende dialog
19:40 - 19:50 – Oplæg ved Bent Sørensen – Input til Landdistriktsrådets arbejde
19:50 - 20:30 – Sidemandsdrøftelse
20:30 - 20:50 – Fælles drøftelse
20:55 - 21:00 – Opsamling og afrunding - Tak for i aften
Formandskabet foreslår at hovedvægten af årsmødet ligger i drøftelse af de indsatser som Landdistriktsrådet i den efterfølgende periode skal arbejde med.
Indstilling
at program og indhold for generalforsamling og årsmøde gennemgås, og
at rådet kommer med input til det
Beslutning
Generalforsamling og årsmøde foreslås afviklet på Belle Kunst.
Det ordinære møde inden generalforsamling og årsmøde aflyses.
Emnet for mødet forslås at være VE-anlæg. Der findes en konsulent der kan holde et oplæg og ligge op til drøftelser.
Sagsnr.: 20.15.00-Ø39-1-24
Beslutningstema
Prioritering af kontaktliste til skoler der skal deltage i projekt - børnekultur i landdistrikterne
Sagsfremstilling
Næstformand for Landdistriktsrådet har mødtes med projektejer af Børnekultur i Landdistrikterne. På baggrund af mødet forventes der tilsendt et aftaleudkast med henblik på at projekt kan starte op i løbet af marts i Hedensted Kommune. I forbindelse med mødet er det ligeledes aftalt at Landdistriktsrådet prioritere hvilke fire skoler projektet skal tage kontakt til i første omgang.
Vedhæftet dette punkt er projektbeskrivelsen og en liste over skoler i kommunen, hvorudfra prioriteringen kan ske.
Indstilling
at Landdistriktsrådet prioriterer kontaktliste
Beslutning
Landdistriktsrådet ønsker at Tørring, Hedensted og Juelsminde samt Korning skole og Skolen i Midten ikke prioriteres. Af de resterende skoler vælges der skoler der er geografisk spredt i kommunen.
Sagsnr.: 04.21.00-G01-19-23
Beslutningstema
Status på borgerbudget samt drøftelse af videre forløb med borgerbudget
Sagsfremstilling
De af bestyrelsen der har deltaget i borgerbudgetprocesser lokalt giver en status på forløbene rundt omkring.
Der tages hul på input til næste runde af borgerbudget.
Indstilling
at bestyrelsen giver en status på forløbene, og
at en kommende ny runde af borgerbudget drøftes
Beslutning
Ny omgang borgerbudget skal på som punkt til april mødet.
Sagsnr.: 01.11.00-G01-2-25
Beslutningstema
Orientering om årshjul
Sagsfremstilling
Punkter på årshjulet:
1. Ordinært møde d. 20. februar
2. Ansøgningsfrist på borgerbudget 1. februar
3. Behandling af ansøgninger til borgerbudget på ordinært møde
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Orientering taget til efterretning
Sagsnr.: 04.21.00-G01-2-25
Beslutningstema
Orientering
Sagsfremstilling
Sager til orientering:
- Orientering fra administrationen
- Orientering om ansøgninger til Kulturpuljen
- Orientering fra Udvalget for Fællesskab
- Orientering fra Klimarådet
- Orientering fra lokalområderne
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning
Beslutning
Orientering taget til efterretning