Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Social Omsorg
    Mødedato: 8. juni 2020 16:15
    Mødested: Hedensted Rådhus, kantinen

    Sagsnr.: 29.00.00-P22-1-20

    Beslutningstema

    Drøftelse af Sundhedspolitik.

    Sagsfremstilling

    Udvalget for Social Omsorg har over et par udvalgsmøder arbejdet med forebyggelse som grundlag for en sundhedspolitik.

    Udvalget startede med en temadrøftelse om forebyggelse, og udvalget har på udvalgsmøde drøftet forskellige balancer i prioriritering af tilgange til forebyggelse og sundhed, herunder et politisk ønske om at spørge nogle borgere om deres tanker.

     

    På dagens møde fremlægges hvilket grundlag sundhedspolitikken står på; sundhedsprofilen for Hedensted Kommune, viden om forebyggelse og sundhed, andre kommunale politikker "Det gode liv", ministeriets sundhedspakker, borgernes input ved spørgeskema, sundhedspolitikker i andre kommuner og udvalgets tidligere drøftelser. Samlet set giver det en indgang til, hvordan tilgangen til en sundhedspolitik kan være i Hedensted Kommune, og hvordan opbygningen i sundhedspolitikken kan se ud.

     

    Det er væsentligt, at sundhedspolitikken bliver sammenhængende med andre politikker i kommunen, at der er samarbejde i udmøntningen på tværs i organisationen/ kerneopgaver, og at der er et tæt samspil med aktører i civilsamfundet. Derfor er sundhedspolitikken ikke færdig. Der skal arbejdes videre med mål og indsatser inden for de enkelte fokuspunkter. I den proces skal alle andre interessenter gerne involveres.

     

    Leder af Sundhed, Rehab og Pleje Christina Bjerking og leder af Sundhedsfremme, Forebyggelse og Træning Pernille Frydensbjerg deltager i behandlingen af punktet.

    Indstilling

    at Udvalget drøfter det foreløbige arbejde med tilgang til og opbygning af sundhedspolitikken, involvering af andre interessenter og tidsplanen for det videre arbejde.

    Beslutning

    Udvalget bakker op om oplægget og ønsker en drøftelse af det videre arbejde på et dialogmøde.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 83.01.00-S00-1-20

    Beslutningstema

    Byrådet skal tage stilling til anlægsbevilling til nyt køleranlæg ved Centralkøkkenet i Rårup.

    Økonomi

    I budget 2020 er der på investeringsoversigten afsat 1,8 mio. kr. til nyt køleranlæg ved Centralkøkkenet i Rårup.

     

    Der er nu indhentet tilbud for mulige leverandører på opgaven, og efter tilbuddene kan udskiftning af anlægget ske inden for det afsatte beløb.

     

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Køleranlægget ved Centralkøkkenet i Rårup er utidssvarende, dyr i drift og reparationer og det er ikke lovligt fra 2021 pga. manglende overholdelse af miljøregler. Derfor afsatte Byrådet i forbindelse med budgetvedtagelsen for år 2020 1,8 mio. kr. til udskiftning af køleranlægget.

    For at kunne komme videre i arbejdet med udskiftningen søges nu om anlægsbevilling.

    Indstilling

    at udvalget indstiller til Byrådet, at der meddeles anlægsbevilling på 1,8 mio. kr. til nyt køleranlæg ved Centralkøkkenet i Rårup.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 00.30.04-S00-7-19

    Beslutningstema

    Udvalget skal drøfte, om der skal foreslås nye anlægsprojekter til brug for udarbejdelse af anlægsbudget 2021-2024.

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstilling.

    Sagsfremstilling

    I medfør af den godkendte tidsplan for udarbejdelsen af Budgetforslag 2021-2024 skal udvalgene på to møder, henholdsvis i juni og august 2020, drøfte og beslutte, om udvalget skal foreslå justeringer af den ajourførte investeringsoversigt fra budget 2020-2023. Disse justeringer kan enten være i form af nye ønsker til anlægsprojekter, men kan også være forslag om ændringer i allerede indarbejdede anlægsprojekter i investeringsoversigten.

     

    Kommunens økonomiske strategi fastlægger en årlig anlægsramme på netto 70 mio. kr. Nedenstående tabel viser på overordnet niveau henholdsvis det oprindeligt vedtagne anlægsbudget og det korrigerede anlægsbudget, hvor politiske beslutninger til og med Byrådsmødet i april 2020 er indarbejdet:

     

     

    Det korrigerede anlægsbudget fremgår af det vedlagte bilag. Det fremgår ligeledes, at der i enkelte år er ufordelte anlægsmidler, svarende til forskellen mellem anlægsrammen på 70 mio. kr. og summen af anlægsprojekterne i de enkelte år. De aktuelt "ledige" anlægsmidler til prioritering fremgår i tabellen ovenfor.

     

    I vedhæftet korrigerede anlægsbudget er for Udvalget for Social Omsorg indskrevet:

     

    2021:

    - Opdatering af brandforhold på plejehjem 2,277 mio. kr.

     

    2023:

    - Nyt demensplejehjem 10,5 mio. kr.

    - Nyt plejehjem Juelsminde 15 mio. kr.

     

    2024:

    - Nyt plejehjem Løsning 15 mio. kr.

     

    Administrative bemærkninger ovenstående anlægsbeløb er:

    - Opdatering af brandforhold på plejehjem vil fortsat være gældende.

    - Nyt demensplejehjem: Der vil være behov for et større anlægsbeløb til indkøb af inventar og hvis kommunen skal eje servicearealerne.

    - Nyt plejehjem i Juelsminde: Der vil næppe være i år 2023 være et kapacitetsbehov for flere plejeboliger i Juelsminde, da der i år 2023 løsnes plejeboliger, der i dag bruges i skærmet afdeling / demens. Samtidig vil det tidsmæssigt ikke kunne laves en proces til et nyt plejehjem til år 2023. Anlægsbeløbet kan derfor skubbes til år 2024/25.

    - Nyt plejehjem i Løsning: Der vil næppe være i år 2023 være et kapacitetsbehov for flere plejeboliger for dækning af Hedensted/Løsning/Øster Snede områderne, da der i år 2023 løsnes plejeboliger, der i dag bruges i skærmede afdelinger / demens. Forventningen er, at behovet for flere plejeboliger vil blive en realitet fra tidligst år 2025. Det kan dog afhænge af en eventuel sundhedsreform, hvor kommunerne skal have flere rehab./korttidspladser. Anlægsbeløbet forventes derfor at kunne skubbes til år 2026.

     

    Administrationen fremsætter nedenstående nye anlægsønsker til år 2021:

    - Samling af udekørende 2 hjemmeplejegrupper i vest med udekørende sygepleje på Møllebo plejehjem, Rask Mølle. Forventet anlægsudgifter 1,4 mio. kr.

    Samling af de to hjemmeplejegrupper og samling med sygeplejen giver gode rammer for faglig sparring og koordinering, samtidig med at det forventes at kunne give mere optimale rammer for planlægning. Derfor forventes en driftsmæssig reduktion af driftsudgifterne på 200.000 kr. årligt.

    - Nyt indgangsparti og cykelskur ved Sundhedshuset i Løsning. Forventet anlægsudgifter 125.000 kr.

    Nuværende indgangsparti gør at der kommer et kraftigt vindpust ind gennem Sundhedshuset og direkte ind på ventende borgere. Der er i efterårs, vinter og forårs perioderne en del borger klager over kold træk.

     

    På mødet drøftes de administrative bemærkninger til det korrigerede anlægsbudget og de nye anlægsønsker. Ligeledes kan der være politiske anlægsønsker, der kan fremlægges til undersøgelse til næste udvalgsmøde i august.

     

    På Aktørdagen den 26. august 2020 vil der blive en samlet redegørelse for udvalgenes input til anlægsprioriteringen, der efterfølgende indgår som grundlag for budgetdrøftelserne på budgetseminaret den 23. september 2020. 

    Indstilling

    at udvalget drøfter de aktuelle anlægsprojekter på udvalgets område, og
    at udvalget drøfter nye anlægsønsker. 

    Beslutning

    Drøftet og genoptages på udvalgsmøde i august.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 27.00.00-Ø34-1-20

    Beslutningstema

    Oplistning af hvordan tidligere puljemidler anvendes.

    Sagsfremstilling

    Udvalget har ønsket en oplistning over hvordan tidligere puljemidler, der nu er overgået til almindelig budget anvendes.

     

    Tidligere værdighedsmilliard

    • Demensområdet: Udmøntning af demensstrategi og finansiering af demenskoordinator og -aflaster er videreført i driftsbudget.
    • Velfærdsteknologi, hjælpemidler og velfærdskonsulent er videreført i driftsbudget.
    • Ensomme ældre - Den Social Dimension er videreført i driftsbudget.
    • Værdighed på plejehjem - fordeling på plejehjem er videreført i driftsbudget.
    • Mad & Måltider - Måltid som stjernestund er videreført i driftsbudget.

     

    I år 2020 blev desuden tilført midler til budgettet til

    • Videreførsel af 2 akutpladser, som tidligere var finansieret ved projektmidler.
    • Ledsagerordning og forebyggende hjemmebesøg.
    • Telemedicinsk hjemmemonitorering for KOL patienter.
    • Øget elevoptag.
    • Fjernelse af egenbetaling til transport til daghjem.
    • Nyt it-system for Voksenhandicap.

     

    I år 2020 og 2021 er der eksterne projektmidler

    • Bedre bemanding - fordeles decentral og sætskilt regnskab til ministerium.

     

    I år 2019 udgjorde Værdighedsmilliarden 8,8 mio. kr.

    I år 2020 fik Social Omsorg tilført 13,8 mio. kr. til budgettet.

    Indstilling

    at udvalget tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-2-20

    Beslutningstema

    • Månedsopfølgning April 2020 - Hvordan forventes regnskab 2020 at holde i forhold til budgettet? 

    Beslutning

    Taget til efterretning.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-35-19

    Beslutningstema

    • Orientering om corona i Social Omsorg
    • Orientering om skrivelse fra Bolig- og Transportministeriet om brandsikring på plejehjem 

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-35-19

    Beslutningstema

    Er udvalgsmedlemmerne opmærksomme på punkter, som ønskes på dagsordenen.

    Beslutning

    Ingenting.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-35-19

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

     

    Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).

     

    Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer: 

    Beslutning

    Ingenting.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-35-19

    Beslutning

    Ingenting.

     

    Fraværende: Bent Poulsen

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-35-19

    Beslutning

    Digital underskriftsside.

     

    Fraværende: Bent Poulsen