Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Social Omsorg
    Mødedato: 1. marts 2021 16:00
    Mødested: Ndr. Fabriksvej 2, mødelokale 1

    Sagsnr.: 27.12.12-K08-1-20

    Beslutningstema

    Orientering om årsberetning 2020 for hjemmepleje og plejehjem.

    Historik

    Jf. Hedensted Kommunes tilsynspolitik, så bliver der ført forskellige typer af tilsyn af kommunens leverandører.

    Formålet med at føre tilsyn med de kommunale opgaver efter §§ 83, 83 a og 86 i Lov om Social service er at sikre, at opgaverne løses i overensstemmelse med de vedtagne kvalitetsstandarder.

    Udover at føre tilsyn er hensigten, at tilsyn og opfølgning gennem dialog har fokus på løbende læring og kvalitetsudvikling.

    Sagsfremstilling

    De kommunale tilsyn er gennemført ved eksternt firma Hjortshøj Care. Tilsynet er baseret på kvalitative interviews efter en fast spørgeguide med leder af plejecentret/ hjemmeplejeteam, 2-3 medarbejdere samt 3 borgere på hver lokation.

    Faglige fokusområder for tilsynet på plejehjem 2020 i Hedensted Kommune

    1. Et værdigt liv – respektfuld kommunikation
    2. Pårørende inddragelse og samarbejde
    3. Aktivitet
    4. Personlig- og praktisk hjælp, omsorgsfuld pleje og rehabilitering
    5. Hygiejne
    6. Sundhedsfaglig dokumentation

    Faglige fokusområder for tilsynet i hjemmeplejen 2020 i Hedensted Kommune

    1. Selvbestemmelse og kommunikation
    2. Personlig- og praktisk hjælp og rehabilitering
    3. Hygiejniske principper
    4. Den sociale dimension
    5. Pårørende samarbejde
    6. Borgere med demens
    7. Sundhedsfaglig dokumentation

    Tilsynets vurderingsskala er delt ind i ”Ingen bemærkninger”, ”Bemærkninger”, ”Betydende mangler”, ”Kritisable forhold”.

    Tilsynsrapporterne sendes til orientering ved Seniorrådet og Handicaprådet.

    Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Groth Bjerking vil på mødet give en orientering.

    Indstilling

    at årsberetningen 2020 for ekstern tilsyn med plejehjemmene og hjemmeplejen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt med bemærkning om, at udvalget ønsker en temadrøftelse af borgernes oplevelse af mange medarbejdere i hjemmet.

    Sagsnr.: 27.03.00-S00-2-20

    Beslutningstema

    Orientering om processen for udvikling af læringsinformation og styringsværktøj på voksenhandicapområdet i Social Omsorg.

    Med udgangspunkt i Styringsværktøj for SEL § 107 Midlertidige botilbud gives en orientering om, hvordan brugen af valide data og styringsværktøjer understøtter forandringsprocesser og forbedrer muligheden for økonomistyring.

    Sagsfremstilling

    Social Omsorg har gennem de sidste 4 år arbejdet med store forandringsprocesser, hvor fokus på kulturændringer i forhold til tilgang til borgerne, grundlæggende arbejdsgange, visitering og styring har været afgørende for gennemførelse af den økonomisk genopretningsplan. Det er en vigtig forudsætning for forandringerne, at medarbejdere og ledere bliver understøttet i arbejdet, og derfor er der på væsentlige områder udviklet nye styringsredskaber. Det kan være i visiteringen, det kan være i planlægningen, eller det kan være i styring af personaleressourcerne.


    Arbejdet har primært været rettet mod Seniorområdet, men det sidste år har der været arbejdet med udvikling af nye styringsmæssige tilgange til Voksenhandicapområdet i Social omsorg.


    På mødet vil Chefkonsulent Heidi Jul Nielsen give en orientering om det udviklede styringsværktøj på SEL § 107 Midlertidige botilbud, der er blevet implementeret pr. 1. januar 2021. Målet med styringsværktøjet er at sikre valide data og de relevante værktøjer, der skal bruges i såvel driften som velfærdsrådgivningen og ikke i den løbende økonomiopfølgning.

    Indstilling

    at oplægget drøftes og tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 27.00.00-K09-1-21

    Beslutningstema

    Orientering om tilsynsrapport i Voksenhandicap 2020 fra Socialtilsynet.

    Sagsfremstilling

    Socialtilsynet vurderer tilbuddene ud fra en kvalitetsmodel der inddeler vurderingen i 7 temaer. Under hvert tema vurderes ud fra en række kriterier og indikatorer. Det er ikke alle temaer, der belyses ved alle tilsynsbesøg. Ved de uberørte temaer overfører Socialtilsynet vurderinger fra tidligere rapporter.

    De 7 temaer, som Socialtilsynet vurderer tilbuddene ud fra er

    1. Uddannelse og beskæftigelse
    2. Selvstændighed og relationer
    3. Målgruppe, metoder og resultater
    4. Sundhed og Trivsel
    5. Organisation og ledelse
    6. Kompetencer
    7. Fysiske rammer

    Temaerne indeholder en række kriterier, hvortil der knyttes en skriftlig kommentar og en vurdering fra 1-5:

    1. I meget lav grad opfyldt.
    2. I lav grad opfyldt.
    3. I middel grad opfyldt.
    4. I høj grad opfyldt
    5. I meget høj grad opfyldt


    Samlet vurdering
    2020

    Tilbuddene i Voksenhandicap har fortsat en meget høj gennemsnitsvurdering. Alle vurderinger ligger i spændet fra 4,0: ”I høj grad opfyldt” og 5,0, ”I meget høj grad opfyldt” - der er det maksimale.

    Bo- og Beskæftigelsescenter Kildebjerget er med i rapporten for første gang.

    Temaer

    Vurdering 2020

    Vurdering

    2019

    Udvikling

    Uddannelse og beskæftigelse

    4,4

    4,4

    ±

    Selvstændighed og relationer

    4,5

    4,3

    +0,2

    Målgruppe, metoder og resultater

    4,3

    4,4

    -0,1

    Sundhed og Trivsel

    4,4

    4,5

    -0,1

    Organisation og ledelse

    4,2

    4,1

    +0,1

    Kompetencer

    4,5

    4,3

    +0,2

    Fysiske rammer

    4,6

    4,5

    +0,1

    Figur 1 Gennemsnitlig vurdering af temaerne på tværs af enheder i 2019 og 2020

    Fremhævede udviklingspunkter

    Der ses generelt en stigning i de gennemsnitlige vurderinger fra 2019 til 2020. Der ses et lille fald i den gennemsnitlige vurdering i forhold til temaerne Målgruppe, metoder og resultater samt Sundhed og Trivsel på -0,1.

    Fælles udviklingspunkter på tværs af enhederne er:

    • SMARTE mål: Fortsat fokus på etablering af specifikke og målbare mål for borgerne samt systematik i opfølgning af disse mål.
    • Viden om magtanvendelse: Fortsat fokus på viden om ny lovgivning ift. magtanvendelse, der trådte i kraft 1. januar 2020.

    Leder af Voksenhandicap Heidi Lindberg Jensen vil på mødet give en orientering omkring tilsyn i 2020, og de valgte udviklingspunkter der er peget på for de enkelte tilbud og de iværksatte initiativer på den baggrund.

    Indstilling

    at tilsynsrapporten for voksenhandicap år 2020 tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 27.00.00-P20-9-20

    Beslutningstema

    Orientering om arbejdet med demens for handicappede.

    Sagsfremstilling

    Orientering fra arbejde med beskrivelse af udviklingshæmmede med alderdomsbetingede sygdomme herunder demens.


    Tidsplan for arbejdet præsenteres og arbejdsgruppens foreløbige indsigter samt de 4 senarier der nu arbejdes med at beskrive foldes ud, som mulige løsninger fremadrettet.
    Der redegøres for de foreløbige resultater for borgerundersøgelse ift. de ønsker og behov for et godt ældreliv målgruppen har givet udtryk for.


    Det samlede arbejde vil være færdigt og blive præsenteret i en slutrapporten til dialogmødet mellem Handicaprådet og Udvalg for Social Omsorg i maj 2021.


    Leder af Voksenhandicap Heidi Lindberg Jensen deltager ved punktet.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.15.00-P35-1-20

    Beslutningstema

    Drøftelse af indhold og form samt emner til dialogmødet med Seniorrådet 12. april 2021.

    Sagsfremstilling

    I den løbende dialog mødes Udvalget for Social Omsorg fast med Seniorrådet.

    Seniorrådet har fremsendt følgende emner til drøftelse:

    • Ledelsen på plejehjemmene
    • Drøftelse af brugerundersøgelse
    • Budget 2022 – demografisk budgetlægning


    Der afholdes endvidere dialogmøde med Seniorrådet holdes den 6. september 2021.

    Indstilling

    at Udvalget drøfter indhold og form for dialogmødet samt emner.

    Beslutning

    Drøftelse med Seniorrådet om afholdelse af dialogmødet den 12. april.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-4-21

    Beslutningstema

    • Orientering om Covid-19


    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-4-21

    Beslutningstema

    • Kvalitetsstandarder for kørsel
    • Godkendelse af svarfrister

    Beslutning

    Drøftelse af tilbud til yngre demente.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-4-21

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Byrådet har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).

    Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer:


    • KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2021 den 6.-7. maj 2021, Aalborg Kongres & Kultur Center
    • Ældrekonferencen den 21. september 2021 kl. 09.00-16.00, Hotel Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding

    Beslutning

    • KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2021 er flyttet til den 11.-12. juni 2021, Aalborg Kongres & Kultur Center - Hele udvalget tilmeldes.


    Sagsnr.: 00.00.00-A00-4-21

    Beslutning

    Ingenting.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-4-21

    Beslutningstema

    Udvalgets digitale godkendelse af referatet.

    Beslutning

    Digital underskriftsside.