Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Læring
    Mødedato: 11. juni 2018 16:00
    Mødested: Mødelokale 3, Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-4-18

    Beslutningstema

    • Budget 2018 - Hvordan forventes regnskab 2018 at holde i forhold til budgettet- April måned?

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-P05-2-18

    Beslutningstema

    Udvalget skal overveje håndtering af de budgetforhold vedrørende 2019, der kan påvirke de enkelte udvalgs område og som udvalget selv skal håndtere inden for rammen.

     

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstillingen.

    Sagsfremstilling

    Der er udarbejdet en oversigt over forhold, der kan påvirke de enkelte udvalgs budget for 2019. Forholdene skyldes primært demografi og lovændringer. 

    Oversigten opdeler forholdene i 2 kategorier, hvor kategori 1-forhold foreslås indarbejdet i budgettet og dermed finansieres af fællesskabet, og hvor kategori 2-forhold er bevægelser inden for udvalgsområdet, som udvalget selv skal håndtere inden for udvalgets økonomiske ramme.

    Der ønskes en indledende drøftelse af, hvordan udvalget ønsker, at administrationen skal arbejde med løsningen af udvalgets kategori 2-forhold.  

    Indstilling

    at udvalget overvejer, hvordan udvalgets kategori 2-forhold kan løses

    Beslutning

    Der skal udarbejdes forslag til håndtering af kategori 2 udfordring til septembermødet.

    Sagsnr.: 17.00.00-G01-329-18

    Beslutningstema

    Det skal besluttes, hvordan der følges op på Udvalget for Lærings temadag den 15. maj 2018.

    Sagsfremstilling

    Udvalget for Læring afholdt tirsdag den 15. maj 2018 en temadag, hvor der var fokus på økonomi, tildelinger, almen- og specialpædagogik.

     

    Temadagen var en blanding af oplæg og drøftelser, og ved mødets afslutning var der enighed om at arbejde videre med følgende 3 temaer:

     

    • Den varierede skoledag: Hvordan kan vi øge trivsel, motivation og inklusion ved at styrke almenområdet og variere indholdet i skoledagen ?
    • Organiseringen af specialtilbud: Hvad betyder den kommende FGU for den måde, vi har valgt at organisere den segregerede specialundervisning på ?
    •  Økonomi: Juster elementer i tildelingsmodel. 
    • Justering af elementer i tildelingsmodel som opfølgning på dialog- og udvalgsmøder tidligere på foråret.

     

    På mødet lægges der på baggrund af det medfølgende bilag op til en drøftelse af planerne for opfølgningen på temadagen.

    Indstilling

    at planerne for opfølgningen på temadagen drøftes og sættes i værk som beskrevet.

    Beslutning

    Planen er godkendt.

    Fremlægges på septembermødet.

    Sagsnr.: 17.13.10-Ø47-1-17

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til evaluering og videreførelse af 2 dagsmodul SFO.

    Historik

    Byrådet behandlede på sit møde den 28.06.2017 et forslag om at udbygge modulordningen i SFO med et 2-dagsmodul og besluttede, at "udbygning af modulordningen gennemføres som en forsøgsordning, der evalueres i juni 2018"

    Sagsfremstilling

    Der har i april/maj måned 2018 været gennemført en evaluering af 2 dagsmodulet i SFO på 3 forskellige niveauer;

    1. En generel tilbagemelding fra alle forældre via intranettet.

    2. Forældre der har benyttet sig af 2 dagsmodulet i SFO og deres erfaringer omkring dette.

    3. SFO ledere

     

    Evalueringen viser, at en væsentlig andel af de forældre (64,9%), der har angivet, de benytter 2 dagsmodulet i dag, ikke ville have haft børnene tilmeldt sfo, hvis ikke 2 dagsmodulet eksisterede. Der er aktuelt 160 børn tilmeldt 2 dagsmodulet. Alle sfo ledere, der har svaret på undersøgelsen, har haft børn tilmeldt 2 dagsmodulet.

     

    Alt i alt vurderes den nuværende modulordning at være tilfredsstillende, svarer 63,4% af forældrene. Undersøgelsen viser dog også, at der bla. er plads til forbedring af informationen omkring 2 dagsmodulet. Endvidere udtrykker flere forældre ønske om, at 2 dagsmodulet bør være mere fleksibelt, så ugedagene ikke ligger fast – og så 2 dagsmodulet også inkluderer sociale arrangementer. Forældre og sfo ledere har forskellig opfattelse af udsagnet, om det er din oplevelse at der har været arrangementer, som nogle børn med 2 dagsmodul, ikke har kunnet deltage i. Det mener 40% af sfo lederne ”i meget høj grad” eller ”i høj grad”. Her er tallet kun 15% for de samme kategorier blandt forældrebesvarelserne.

     

    På baggrund af evalueringen kan der opstilles tre modeller:

    1) 2 dagsmodulet afsluttes og forsøget videreføres ikke.

    2) 2 dagsmodulet videreføres og ordning gøres permanent.

    3) 2 dagsmodulet videreføres og ordning gøres permanent med ændringer, som antydet i evaluering.

    Kommunikation

    Skolebestyrelser og forældre orienteres om beslutning.

    Indstilling

    at evaluerineng drøftes politisk.
    at der tages stilling til, hvilken model byrådet anbefales at godkende.

    Beslutning

    Model 3 anbefales godkendt.

    Sagsnr.: 17.00.00-G01-328-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til en henvendelse fra skolebestyrelsen ved Daugård Skole, der ønsker skoledistriktet udvidet.

    Økonomi

    En udvidelse af Daugård Skoles skoledistrikt vurderes samlet set til at være udgiftsneutral.

    Sagsfremstilling

    Skolebestyrelsen ved Daugård Skole har henvendt sig til Udvalget for Læring med et ønske om, at skoledistriktet udvides, således det kommer til at omfatte de husstande, der ligger ud til eller med stikvej til Daugårdvej, Rindbækvej og Gretbjergvej.

    Disse områder er p.t. en del af Hedensted Skoles distrikt.

    Afstanden til skole er således:

      

     

    Daugård

    Hedensted

    Mårvej

    3,6

    2,5

    Rådyrvej

    3,9

    2,3

    Egernvej

    4,2

    2,0

     

    Der bor 228 børn i alderen 0-12 år i området.

     

    Daugård Skoles ønske er primært begrundet i, at en udvidelse af skoledistriktet vil give et større elevgrundlag, der vil styrke skolens økonomi og langsigtede overlevelse, da sårbarhed for udsving i børnetal vil blive mindre.

    Endvidere vil en ændring af skoledistriktet komme både Daugård og Hedensted skoler til gode, idet Hedensted Skole slipper for udfordringer med yderligere pres som følge af flere elever.

    Daugård og Hedensted skolers seneste elevtalsprognoser er vedlagt som bilag.

    I prognoserne er der taget højde for de forventede konsekvenser for elevtallet på Hedensted Skole som følge af de nye boligudstykninger i distriktet - herunder også Lille Dalby Bakker.

     

    Kommunikation

    Afhængig af Udvalgets beslutning skal bestyrelserne ved Daugård og Hedensted skoler informeres om sagen.

    Lovgrundlag

    Folkeskolelovens paragraf 40 stk. 2.

    En beslutning om distriktsændring kan træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.

    Indstilling

    at sagen drøftes.

    Beslutning

    Sagen er drøftet.

    Udvalget kan ikke imødekomme Daugårds ønske om ændring af skoledistriktet, men indgår gerne i en dialog med afsæt i eftersendte visionsoplæg med deltagelse af formand, næstformand og de 2 chefer på området.

    Sagsnr.: 17.20.20-G01-1-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til en anmodning fra Løsning Skole om, at elevtallet på 0. årgang må overstige 28 elever.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Primo juni er der indskrevet 29 elever til kommende børnehaveklasse på Løsning skole. Med baggrund i elevgruppens sammensætning og overgangen fra rullende indskoling til årgangsdelt undervisning, har skolen brug for at få et grundigere kendskab til elevgruppen før endelig klasseopdeling. Skolen vil gerne have friheden til at holddele fleksibelt, for at sikre bedst mulig læring og trivsel.  

    Kommunikation

    Løsning skole skal orienteres om Udvalgets afgørelse.

    Lovgrundlag

    Folkeskolelovens §17:

    Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højre elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30 elever.

    Indstilling

    at Løsning skoles ansøgning imødekommes.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-31-18

    Beslutningstema

    Forslag til emner på Fokuslisten.

    Økonomi

    Indsatserne forventes at ske inden for udvalgets samlede ramme.

    Sagsfremstilling

    Byrådet forventes i juni måned at drøfte Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018, hvor bl.a. den politiske arbejdsform er beskrevet. Som om en del af den politiske arbejdsform er det planen, at Byrådet udarbejder en liste over handlinger eller områder (en ”fokusliste”), som i kommende tid skal have et særligt fokus. Samtidig formuleres hvilke konkrete effekter, der ønskes.
    Fokuslisten skal således med til at sikre sammenhæng og synergi imellem de forskellige indsatser både politiske som organisatoriske. Hvert emne på fokuslisten er rettet mod et eller flere af pejlemærkerne i Strategi 2022.
    Emner på Fokuslisten formuleres i fællesskab i Byrådet med udgangspunkt i forslag fra de respektive udvalg. Der lægges vægt på, at emnerne retter sig mod pejlemærkerne i strategien (Kerneopgaver, Øget vækst og Økonomi som mulighed).
    Det tilstræbes, at der er mellem 1 og 3 emner på Fokuslisten for hvert udvalg.
    Udvalgene vil løbende have dialog om de emner på listen, som vedrører udvalgets område. Hvis et emne berører to eller flere udvalgsområder, sker dialogen i fællesskab mellem de berørte udvalg. Udvalgene vil på den måske sikre en løbende opfølgning på emnerne.
    Der vil desuden med passende mellemrum – mindst en gang årligt – ske en fælles drøftelse i Byrådet af Fokuslisten.

    I vedhæftede bilag ”Vækstmål og Fokusliste – Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018” ses eksempler på emner til Fokuslisten. Udvalget anmodes om at drøfte det eller de emner man ønsker at foreslå til listen med henblik på en senere samlet behandling i Byrådet.

     

    Indstilling

    udvalget drøfter hvilke emner man vil foreslå til Fokuslisten.

     

    Beslutning

    Udvalget melder 4 punkter ind til fokuslisten:

    • Forebyggelsesstrategi
    • Varieret skoledag
    • Specialundervisning
    • Tildeling af økonomi til special.

    Sagsnr.: 27.18.00-G01-1-18

    Beslutningstema

    Udvalget orienteres om ændringer af dagtilbudsloven, som delvis træder i kraft pr. 1. juli 2018.

    Sagsfremstilling

    Regeringen vedtog i juni 2017 dagtilbudsudspillet ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, som beskriver en rækker initiativer inden for temaerne: 1) Øget fleksibilitet og fritvalg for børnefamilier, 2) Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv og 3) Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig ledelse.

    Som en del af dagtilbudsudspillet er Dagtilbudsloven blevet ændret. Lovændringerne blev færdigbehandlet 24. maj 2018 og ændringerne træder delvis i kraft pr. 1. juli 2018.

    Udvalget for Læring orienteres kort for lovændringerne. På udvalgsmødet i september fremlægges en plan for de sager, der i løbet af efteråret skal drøftes og besluttes i udvalget.

    Indstilling

    at Udvalget for Læring tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning.

    Sagsnr.: 82.20.00-G01-1-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til en renovering af den integrerede naturinstitution Skovly i Stouby.

    Økonomi

    Overslag vedr. tilbygning af vuggestue i Skolvy, Stouby

     

     

     

    Nødvendige udgifter inkl. 10% i uforudsete udgifter

               2.094.400    

     

     

    Nedbrydning:

     

    Pavillon

                   100.000    

    Gedehus

                     15.000    

     

     

    Tilbygning:

     

    Krybberum

                   192.000    

    Personalerum, samtalerum, personaletoilet

               1.185.000    

    Glasgang (vindfang - sammenhæng mellem ny fløj og eksisterende bygning)

                   119.000    

    Nyt vindfang (indgang/garderobeplads)

                   105.000    

    Servicevej, grusvej

                     54.000    

     

     

    Ombygning af eksisterende bygning:

     

    Nyt vindfang (udvidelse af garderobeplads)

                     84.000    

    Udestue (nuværende overdække under tag integreres som udeværksted)

                     50.000    

     

     

    I alt excl. uforudsete udgifter

               1.904.000    

     

     

    Tilvalg inkl. 10 % i uforudsete udgifter

                   723.140    

     

     

    Tilbygning:

     

    Madpakkehus til vuggestuebørnene i sammenhæng med tidl. Krybberum

                     91.900    

    Bålhytte - til børnehave (og stor nok til at rumme en skoleklasse på aktivitet)

                   170.000    

    Nyt gedehus (eksisterende må vige for tilbygning af nyt krybberum + personalefaciliteter)

                   156.000    

    Flytning af indhegning til geder

                        5.000    

    Anlæg af spor til cykler (på adgangsvej langs østsiden af eksisterende bygning)

                     34.500    

     

     

    Ombygning af eksisterende bygning:

     

    Nedtagning af trappehems + etabelring af nyt, mindre trappeforløb (af hensyn til frit opholdsrum)

                     50.000    

    Renovering af garderoberum inkl. 2 ekstra vinduer + ca. 30 nye garderober (katalogpris)

                   150.000    

     

     

    I alt excl. uforudsete udgifter

                   657.400    

     

     

    Samlede udgifter

               2.817.540    

     

    Sagsfremstilling

    Ultimo 2017 blev vuggestuepavillonen i den integrerede naturinstitution Skovly i Stouby lukket ned, efter at Kommunale Bygninger havde konstateret, at punktfunderingen var ødelagt af råd i en sådan grad, at vuggestuepavillonen skal rives ned. Vuggestuebørnene blev samlet i den vestlige fløj af børnehavebygningen. For at skaffe plads til børnehavebørnene blev der dels foretaget nogle ændringer af rummenes funktioner/indretning samt indgået en aftale med den lokale KFUM-spejder Gruppe om brug af deres spejderhytte (genbo til Skovly) i dagtimerne.

    Behovet i forhold til forventet fremtidige børnetal, dels at få revet pavillonen ned, og dels at få etableret faciliteter så vuggestue- og børnehavebørn kan rummes i ét sammenhængende byggeri (det vil være en fordel i forhold til personaleressourcerne ikke at skulle dække 2 selvstændige bygninger i ydertimerne samt skabe endnu bedre sammenhæng i hverdagen mellem vuggestue og børnehave). Med udgangspunkt i konceptet som naturinstitution er der udarbejdet tegninger over byggeri/faciliteter, der understøtter dette –dvs. en prioritering af uderummet i form af flere steder at søge læ/ly (bålhytte, madpakkehus) med børnene samt etablering af udetoiletter frem for flere m2 i traditionel stueopbygning indendørs.

    Tilbygningen rummer således nyt krybberum samt personalefaciliteter. Eksisterende krybberum påtænkes anvendt som depot med nem adgang for varelevering fra vejen i stedet for som nu, hvor alle depotvarer bæres på loftet. 

     

    Indstilling

    1)

    150.000       Renovering af garderobe (ud over kommunale bygningers forslag)

    115.000       Nedbrydning af pavillon 0g gedehus

    192.000       Bygning af nyt krybberum

    134.000       Etablering af vindfang + udestue i fb.m. nuværende bygning

    5.000          Flytning af gedehegn

    54.000        Etablering af grusvej/brandvej

    65.000        10% Uforudsete udgifter - finansieres af Læring i Dagtilbud (pulje til etabl. af køkkener + vedligehold af bygninger)

    715.000       I alt – finansieres af Læring i Dagtilbud (pulje til etabl. af køkkener + vedligehold af bygninger)

     

    2)

    Etablering af madpakkehus + udetoilet til vuggestuebørnene søges finansieret af Skovlys eget budget.

     

    3)

    Bålhytte søges finansieret via fonde/puljer til understøttelse af læringsrum i naturen.

     

    4)

    Finansieringen af personalefaciliteter i henhold til Bygningsreglementet på i alt 1.549.900 kr. indgår i forhandlingen om budget 2019-22.

     

    Beslutning

    Indstilling vedtaget.

    Sagsnr.: 28.09.00-G01-83-18

    Beslutningstema

    Udvalget for læring bedes forholde sig til ansøgningen fra forældrebestyrelsen i Hornsyld Idrætsbørnehus, hvor der ansøges om midler fra Vækst- og initiativpuljen til videreførelse af Café HIB.

    Økonomi

    Puljen til Vækst og Initiativer blev i 2016 etableret for gennem initiativer i dagtilbud at lette hverdagen for børn og forældre. For eksempel gennem tiltag med fleksibel åbningstid. Puljen er på 500.000 kr.

    Bestyrelsen i Hornsyld Idrætsbørnehus søger i samarbejde med dagtilbuddet 120.000 kr. for perioden 1. september 2018 til 1. september 2019.

    Der er på nuværende tidspunkt ikke søgt til andre projekter.

    Sagsfremstilling

    Hornsyld Idrætsbørnehus startede Café HIB op i september 2016, med tilskud fra Vækst- og initiativpuljen. Café HIB tilbyder børnefamilier fleksibel åbningstid samt tilkøb af et sundt og nærerigt aftensmåltid, tilberedt af Børnehusets kok. (fremadrettet bestyres tilkøbet gennem forældrebestyrelsen).

    Cafeen HIB har udviklet sig i 2017 og 2018, så tilbuddet hele tiden rammer den aktuelle børne- og forældregruppes behov.

    For 2018-19 søges der igen midler til videre drift og udvikling, denne gang på baggrund af en evaluering gennem en brugerundersøgelse for 2017-18, samt konkrete erfaringer.  

    Formål med cafeen;

    •          At brande Hedensted Kommune og Hornsyld Idrætsbørnehus for børnefamilier.
    •          At skabe rammerne for samhørighed og samarbejde for brugerne af Hornsyld Idrætsbørnehave.
    •          At skabe rammerne for fællesskab omkring fællesspisning.
    •          At hjælpe børnefamilier til en nemmere hverdag ved tilkøb af aftensmad, samt fleksibel åbningstid efter behov via tilmelding. Ved efterspørgsel og behov passes børn af fast personale.
    •          At tilbyde Café HIB én gang hver uge, baseret på traditionelle café aftener, tilbyde café i forbindelse med forældremøde, fyraftensmøde samt events, eksempelvis jul, fastelavn osv.
    •          At få integreret og favne de forskellige nationaliteter.
    •          At inddrage børnene i café aftner sammen med huset kok. Dette i form af dyrkning og pasning af grøntsager og krydderurter fra egen have og højbede i børnehaven, samt inddragelse i forberedelserne til café aftner. Fra jord til bord.

     

    Der vedhæftes ansøgning uddybende beskrivelser.

    Indstilling

    at udvalget for læring godkender ansøgningen om 120.000 kr. fra Vækst- og initiativpuljen.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Udvalget forventer en evaluering.

    Sagsnr.: 29.15.04-G01-1-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til etablering af et tandreguleringscenter.

    Økonomi

    De økonomiske konsekvenser afhænger af den valgte løsning.

    Sagsfremstilling

    Udvalget for Læring  havde mandag den 7.5.2018 en temadrøftelse af den kommunale tandpleje. Drøftelsen var dels en indføring i den kommunale tandplejes kerneydelser, og dels en indledende dialog om følgende aktuelle udfordringer med behov for en politisk afklaring:

     

    • Nye øgede krav til hygiejne, klinikindretning og faciliteter fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Nedslidte klinikker både i Hornsyld og i Juelsminde lever ikke op til de nye krav hverken fysisk eller materielt.
    • Tandregulering har hidtil været varetaget af i et kludetæppe mellem leder som varetog behandlinger, ekstern konsulent og eksternt køb. Dette er ikke en mulighed fremadrettet. Vi køber pt. Både ekstern konsulent til visitering og alt behandling eksternt. Dette kan budgettet ikke bære.

     

     

    På mødet var der dialog om flere veje at gå, og økonomiske og faglige konsekvenser ved forskellige cenarier.

    1. Fuld ekstern køb af tandretning, privat eller hos anden kommune. Dette vil kræve budgetudvidelse, samt en mere permanent løsning for visitation. Derudover ligger der en stor administrativ koordinering i samspillet mellem barnets tandretning eksternt og tandpleje lokalt.
    2. Etablering af tandreguleringscenter, og dermed kommunal tandpleje som den primære udfører af tandretning. Dette kræver en udvidelse af nuværende lokaler, eller alternativt mere egnede lokaler andet sted. det vil ligeledes krævet udvidet åbningstid, så behandlerstolene kan bruges mere fleksibelt end i dag.
    3. Etablering af tandreguleringscenter samt samling af de to nuværende klinikker. Dette vil have en række drift fordele, og vil kunne betyde yderligere besparelse. Som ved scenarie to kræver det udvidelse af eksisterende lokaler eller egnede lokaler andet sted.

     

     Udover ovenstående var der en drøftelse af om der var yderligere økonomisk potentiale i at samle alle ydelserne i tandplejen kommunalt, og dermed opsige de fastprisaftaler der gælder i dag. Dette er siden beregnet og er ikke tilfældet.

     

    Som følge af ny lovgivning og historiske løsninger på tandreguleringsopgaven, som siden november 2017 ikke længere er gangbare, har vi brug for en beslutning på hvordan vi fremadrettet løser opgaven for kommunens børn. Med den løsning vi har valgt for 2018 kan vi konstaterer en udgiftsstigning på det eksterne køb af tandregulering på 1.489.000. dette beløb er indskrevet i tekniske ændringer for 2019. I 2018 dækkes den øgede udgift af et overført overskud fra tidligere år.

     

    Ved etablering af et samlet kommunalt tandreguleringscenter, vil vi ikke have behov for den tekniske ændring på 1.489.000.  dertil kommer en mulighed for at realiserer en besparelse på 1.250.000 kroner. Denne besparelse findes ved at spare det fulde eksterne købsbudget fratrukket prisen for ansættelse af en specialtandlæge. Samlet set vil det overtid betyde en mindre belastning på det kommunale budget på 2.739.000.

     

    Etableringen af et nyt tandreguleringscenter vil kræve en udbygning og renovering af eksisterende klinik i Hornsyld. Kommunale Bygninger har anslået dette til at koste ca. 20.000.000. ved en anlægsbevilling til en sådan udbygning vil man kunne samle de to nuværende klinikker i Hornsyld, og dermed spare renoveringen af klinikken i Juelsminde. Dertil kommer en ikke nærmere anslået række samdrift fordele.

     

    Udgangspunktet for at indstille en udbygning af Hornsyld frem for øvrige cenarier drøftet på udvalgsmødet er sket på baggrund af en faglig og økonomisk opvejning af fordele og ulemper. 

     

    Indstilling

    at der etableres et samlet tandreguleringscenter i Hornsyld, og der ved fuld i drift tagelse realiseres en besparelse på 2.700.000 kr.
    at finansiering af tandreguleringscenter i Hornsyld indgår i forhandlingerne om budget 2019-22.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-37071-17

    Beslutningstema

    1. Handleplan med 16 punkter på Børne- og Familieområdet. 16 punkts handleplanens økonomiske resultater er vedhæftet.
    2. KL inviterer til regionale møder og dialog på børne- og undervisningsområdet. Invitation er vedhæftet.

    Beslutning

    Til efterretning.