Referater - Arkiv 2018-2021
Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.
Udvalg: Udvalget for Læring
Mødedato: 9. april 2018 16:00
Mødested: Mødelokale 3, Hedensted Rådhus
Sagsnr.: 00.01.00-A00-7-18
Beslutningstema
Der gives en orientering om Læring i Dagtilbud.
Sagsfremstilling
Som et led i introduktionen til udvalgets områder gives en orientering om Læring i Dagtilbud.
Det gennemgås hvem vi er rent organisatorisk, hvad vi arbejder med og er særligt optagede af.
Både internt i Dagtilbud og på tværs i Læring i bestræbelserne på at løse den fælles kerneopgave:
At gøre alle børn klar til uddannelse og/eller job.
Leder af Dagtilbud Lone Roesen og pædagogisk konsulent Eva Langmaack deltager i behandlingen af dette punkt.
Beslutning
Til efterretning
Bilag
Sagsnr.: 27.00.00-G01-13-18
Beslutningstema
Drøftelse og udarbejdelse af eventuelle bemærkninger til KKR´s forslag til pejlemærker for Rammeaftale 2019-2020.
Forslaget er vedhæftet som bilag til punktet.
Sagsfremstilling
I forbindelse med rammeaftalen på det sociale område for 2019-2020 som behandles i KKR, er der foreslået 3 pejlemærker for den kommende aftaleperiode.
Der er inviteret til at forslaget til pejlemærker drøftes lokalt, og at eventuelle bemærkninger til forslaget fremsendes til sekretariatet for rammeaftaler senest 1.5.2018.
De tre pejlemærker som er uddybet i bilaget vedrører:
- Det nære psykiatri
- Særligt fokus på børn og unge med autisme
- Effekt og progressionsmål for borgerne.
Indstilling
at punktet drøftes i Udvalget for Læring og i Udvalget for Beskæftigelse. Eventuelle bemærkninger fra de to udvalg sammenskrives og sendes til sekretariatet for rammeaftaler.
Beslutning
Ingen bemærkninger
Sagsnr.: 82.06.00-G01-1-18
Beslutningstema
Der skal tages stilling til en anlægsbevilling på 1.295.000 kr. til projektering af ny daginstitution på Sdr. Fælledvej i Tørring.
Økonomi
Der er i investeringsoversigten afsat 10 mio. kr. og 5 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019 til byggeri af ny daginstitution på Sdr. Fælledvej i Tørring.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Der er i investeringsoversigten afsat i alt 15 mio. kr. i 2018 og 2019 til etablering af en ny daginstitution i Tørring, der skal erstatte den nuværende Naturbørnehave Myretuen i Tørring.
Planlægningsarbejdet er i fuld gang, og der søges nu om frigivelse af midler til projektering af byggeriet, således der kan afholdes licitation senere på året.
Den nye institution forventes at stå klar til brug sommeren 2019.
Kommunikation
Kommunale Bygninger og det nedsatte byggeudvalg skal orienteres om Byrådets beslutning.
Indstilling
at der meddeles anlægsbevilling på 1.295.000 kr. til projektering.
Beslutning
Indstilling anbefales godkendt
Sagsnr.: 17.00.00-G01-316-18
Beslutningstema
Der skal tages stilling til placering af kompetencen til at træffe beslutning i henhold til Folkeskolelovens paragraf 16 b.
Økonomi
Forkortes skoledagens længde ved at nedsætte tiden til understøttende undervisning, skal de personaleresurser, der er afsat til understøttende undervisning i stedet anvendes til ekstra resurser i fagundervisningen.
Historik
Lovgrundlaget og mulighederne for at afkorte skoledagens længde blev drøftet i et møde i Udvalget for Læring den 1. februar 2016. Samme tema blev drøftet på dialogmøder med henholdsvis skoleledere og skolebestyrelsesformænd i foråret 2017.
Temaet er senest behandlet på udvalgsmødet den 5. februar 2018 samt på et dialogmøde mellem Udvalget for Læring og skolebestyrelsesformændene den 5. marts 2018.
Sagsfremstilling
På dialogmødet mellem Udvalget for Læring og skolebestyrelsesformændene den 5. marts 2018 blev lovgrundlaget og mulighederne for at afkorte skoledagens længde gennemgået og kommenteret.
Efterfølgende blev det drøftet, om kompetencen til at træffe beslutninger i forhold til Folkeskolelovens paragraf 16 stk. b skal uddelegeres til skolebestyrelsen på den enkelte skole efter indstilling fra skolelederen.
I drøftelsen blev nævnt såvel fordele som ulemper ved denne placering af kompetencen, men et flertal af formændene tilkendegav, at de gerne så beslutningskompetencen uddelegeret.
Enkelte formænd var bekymrede for, om det kunne give konflikter på den enkelte skole i forholdet mellem bestyrelse, forældre, leder og ansatte.
Kommunikation
Skolebestyrelserne og skoleledelserne skal orienteres om Udvalgets beslutning.
Lovgrundlag
Folkeskolelovens paragraf 16 stk. b.
Indstilling
at kompetencen til at træffe beslutninger i henhold til Folkeskolelovens paragraf 16 stk. b uddelegeres til skolebestyrelsen efter indstilling fra skolens leder. at eventuelle ekstraudgifter til pasning og befordring af elever som følger af fravigelse af paragraf 16 stk. b påhviler den enkelte skole at Udvalget for Læring på sit møde den 3. september 2018 får fremlagt en oversigt over eventuelle fravigelser om skoledagens længde.
Beslutning
Indstilling godkendt, med særligt fokus på at lov 16. stk. B forvaltes efter lovens hensigt.
Sagsnr.: 17.13.10-Ø47-1-17
Beslutningstema
Der skal tages stilling til evalueringsskema, der skal medtages i en evaluering af 2-dagsmodulet i SFO.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Byrådet behandlede på sit møde den 28.06.2017 et forslag om at udbygge modulordningen i SFO med et 2-dagsmodul og besluttede, at "udbygning af modulordningen gennemføres som en forsøgsordning, der evalueres i juni 2018".
På mødet fremlægges evalueringsskema / spørgeskema, der skal danne grundlag for evalueringen samt en tids- og procesplan herfor.
Til orientering kan oplyses, at godt 100 forældre svarende til ca. 7 % har valgt at tilkøbe et 2-dagsmodul.
Kompetencegruppeleder Finn Gatten deltager i behandlingen af dette punkt.
Indstilling
at evalueringsskemaet godkendes.
Beslutning
Evalueringsskema godkendt
Sagsnr.: 00.01.00-A00-37071-17
Beslutningstema
- Situationen omkring tandplejen.
- Opfølgning på temadag den 7. marts 2018 om KLAR til Læring.
- Brev fra Rådet for Sikker Trafik om trafiksikkerhed for børn og unge. Vedhæftet.
- Dialogmøder mellem Udvalget for Læring, forældrebestyrelsesformænd og institutionsledere.
Beslutning
Gennemgået
Sagsnr.: 00.01.00-A00-37071-17