Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Læring
    Mødedato: 3. december 2018 16:00
    Mødested: Mødelokale 3, Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-G00-9-18

    Beslutningstema

     

    Månedsopfølgning - Oktober måned. Budget 2018 - Hvordan forventes regnskab 2018 at holde i forhold til budgettet?

     

     

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Fraværende: Torsten Sonne Petersen

     

    Sagsnr.: 17.03.08-G01-3-10

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til forslag om ændringer af tildelingsmodel for skolerne i Hedensted kommune

    Økonomi

    Forslag indebærer en omfordeling af 12,4 mio. kr. inden for skolernes eksisterende økonomiske ramme på ca. 400 mio. kr.

    Historik

    Ressourcetildelingsmodellen i Hedensted Kommune er oprindeligt udarbejdet i forbindelse med kommunesammenlægningen. Fra skoleåret 2011/12 blev der indført en inklusionsfremmende ressourcemodel på specialundervisningsområdet. Efterfølgende er der indarbejdet de finansieringselementer, der var konsekvens af folkeskolereformen.

     

    I skoleåret 2015-16 foretog Epinion en evaluering af tildelingsmodellen med fokus på specialundervisningsområdet. Evalueringen byggede på Epinions erfaringer med lignende budgetmodeller på specialundervisningsområdet fra landsdækkende undersøgelser og i 15 forskellige kommu-ner. Epinions samlede vurdering var:

     

    -at ”den anvendte ressourcemodel på specialundervisningsområdet er hen-sigtsmæssig og opleves som både velfungerende og positiv. Der er bred op-bakning til modellen og der er tilsyneladende ingen skoleledere, der ønsker sig ”tilbage til tiden før ressourcemodellen”. Samtidig lader det til, at model-len virker understøttende i forhold til øget inklusion, ubureaukratiske visitationsprocesser og et smidigt system.”

     

    På denne baggrund besluttede Byrådet i Hedensted Kommune på møde d. 24. februar 2016 at godkende den inklusionsfremmende ressourcemodel, idet udviklingen i de kommende år skulle følges i kvalitetsrapporten og i dialogen med ledelser og bestyrelser, så der kan ske justeringer, hvis modellen har utilsigtede følger.

     

    Sagsfremstilling

    Over de sidste par år er der sket en udvikling, der tydeliggør en række udfordringer og uhensigtsmæssigheder i de nuværende tildelingsmodeller. En beskrivelse af udfordringer kan samles under følgende temaer:

    • Flere elever i specialtilbud
    • Flere segregerede elever i udskolingen end i indskoling og på mellemtrinnet
    • Takstudvikling overstiger pris- og lønudvikling
    • Sikkerhedsnet til imødegåelse af økonomiske udfordringer er utilstrækkeligt
    • Betalingsforpligtigelse for elever, der aldrig vil kunne indgå i almenklasse, giver betalingsmodellen et element af tilfældighed.
    • Tildelingsmæssige uklarheder

     

    For at adressere de omtalte udfordringer foreslås det, at der omfordeles mider til et øget sikkerhedsnet samt til reduktion af takster og betaling for multihandicappede. For at finansiere denne omfordeling foreslås en finansiering bestående af midler fra centrale budgetter i skoleforvaltningen, midler tilført budget 2019, midler fra kommunens specialtilbud og midler fra skolernes budgetter.

     

    Finansiering med midler fra skolernes budgetter kræver ændringer i skolernes tildelingsmodeller. I notatet præsenteres to principielt forskellige scenarier, der kan frigøre midler til finansiering: 

    • SCENARIE 1: Reduktion i specialpædagogisk bistand og ressourceudlægning.
    • SCENARIE 2: En ny forenklet tildeling i ”færre farver”

     

    De nærmere detaljer i omlægningen og de 2 scenarier er beskrevet i vedlagte notat, der vil blive gennemgået på mødet.

     

    Kommunikation

    Forslag om ændringer af tildelingsmodel sendes til høring i skolebestyrelserne.

    Indstilling

    at

    forslag om ændringer af tildelingsmodel gennemgås og drøftes.

    at

    forslag om ændringer af tildelingsmodel sendes i høring i skolebestyrelserne med en høringsfrist den 24. januar 2019.

     

    Beslutning

    Indstilling godkendt og sendes i høring med frist 24. januar 2019. Som en udløser for arbejdet med tildelingsmodellerne iværksættes et serviceeftersyn af specialklassernes virksomhed. Kommissorium herfor fremlægges på udvalgsmødet i januar 2019.

    Fraværende: Torsten Sonne Petersen

     

    Sagsnr.: 28.00.00-G01-77-18

    Beslutningstema

    Afprøvning af at daginstitutionslederen i 3-5 områder varetager ledelse af dagplejen lokalt.

    At afprøvning med gæstepasning i Glud fortsætter.

    Sagsfremstilling

    Udvalget for Læring og forældrebestyrelsesformænd fra dagtilbud mødtes til dialogmøde d.05.11.18. Omdrejningspunktet for mødet var status og opfølgning på samarbejdet mellem daginstitutioner og Dagplejen, samt de spor, der blev sat på baggrund af dialogmødet d.07.04.17. Se nedenstående:

    På dialogmødet d.05.11.18 understøtter bestyrelsesformændene, at de rigtige spor og fokuspunkter er sat. Det faglige spor er i gang mange steder, men der efterspørges et øget fokus på gæstepasning i daginstitutionerne og at daginstitutionslederen varetager ledelse af dagplejen lokalt, hvor det giver god mening.

    Indstilling

    at Udvalget drøfter sagsfremstillingen med henblik på at fortsætte afprøvningen af gæstepasning i Glud, samt afprøvning af at daginstitutionslederen varetager ledelse af dagplejen lokalt i 3-5 områder i 2019.
    at Læring i Dagtilbud kan planlægge den videre proces for hvordan det udmøntes i praksis.

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Fraværende: Torsten Sonne Petersen

     

    Sagsnr.: 28.00.00-G01-78-18

    Beslutningstema

    Som følge af Dagtilbudsloven orienteres om retningslinjer for deltidspladser til børn, hvor forældre er på barsel- eller forældreorlov.

    Sagsfremstilling

    Forældre med ret til fravær efter barselsloven kan fra 01.01.19 ansøge om deltidsplads på 30 timer om ugen til søskende i alderen 26 uger frem til skole start.

    Læring i Dagtilbud har i den forbindelse beskrevet retningslinjer og rammer for tildeling og anvendelse af tilbuddet. Retningslinjerne tager udgangspunkt i de allerede eksisterende rammer for visitering af pladser, samt lovmæssige krav.

    To forhold er væsentlige at orientere om i forbindelse med deltidspladstilbuddet:

    1.    Anvendelse og brug af de 30 timer inden for dagtilbuddets fulde åbningstid

    2.    Deltidspladstilbud ved fravær ved delvist genoptagelse af arbejde

    Ad. 1

    For at sikre forældre en grad af fleksibilitet fastsættes der ikke et bestemt tidspunkt for, hvornår på dagen deltidspladstilbuddet kan anvendes. Forældre skal sammen med dagtilbuddet aftale hvornår timerne bliver lagt inden for dagtilbuddets åbningstid, hvor der tages hensyn til dagtilbuddets planlagte dagligdag og aktiviteter.

    Ad. 2.

    For at bevare fleksibiliteten for de forældre, der vælger at genoptage deres arbejde delvist, så har forældre fortsat mulighed for en deltidsplads, så længe de holder barsel svarende til 7 timers fravær om ugen.

    Indstilling

    at udvalget tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

    Fraværende: Torsten Sonne Petersen

     

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-37071-17

    Beslutningstema

    1. Naturskolesamarbejde.
    2. Kapacitet i Hedensted (Dagtilbud).
    3. Børn og Unge Topmøde den 31. januar - 1. februar 2019 i Aalborg. Der skal tages stilling til, hvilket temamøde man ønsker at deltage i. Program vedlagt.
    4. "Fællesaftale" for lærerne.

    Beslutning

    Til efterretning.

    Fraværende: Torsten Sonne Petersen

     

    Sagsnr.: 17.03.08-G01-3-10