Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Læring
    Mødedato: 2. september 2019 16:00
    Mødested: Mødelokale 3 Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 28.00.00-G01-35-19

    Beslutningstema

    På udvalgsmøde i Udvalget for Læring juni 2019 blev det besluttet, at der skulle fremlægges økonomiske overslag, så der kan tages stilling til, om der skal lejes eller købes en pavillon til Stordagplejen Hurlumhejhuset. Pavillonen skal stilles op på Stjernegårdsvej.

    Økonomi

    Leje:

    I henhold til lånebekendtgørelsen skal der ved lejeperiode ud over 3 år deponeres beløb svarende til opførelsesomkostninger inkl. moms. I dette tilfælde er beløbet svarende til ca. 3,5 mio kr.

    Herudover skal der betales lejeudgift til pavillon samt etableringsomkostninger på ca. 800.000 kr. I alt ca. 1,7 mio kr. ved en lejeperiode over 5 år til lejeudgift og etablering.

    Hvis der indgås en lejeaftale der begrænser sig til max 3 år uden mulighed for forlængelse, skal der ikke deponeres et beløb på ca. 3,5 mio kr. Undtagelsen fra deponeringskravet forudsætter, at revisionen har påset, at aftalen maximalt løber op til 3 år og ikke giver mulighed for forlængelse.

     

    Køb:

    Udgift til køb og etablering af pavillon på ca. 2,8 mio. kr.

     

    Der er overført midler fra 2018 til løsning 1 (leje og etablering), men ikke til deponering.

    Ved løsning 2 (køb) skal der findes finansiering for differencen mellem udgifter til køb og leje - det beløber sig til ca. 900.000 kr.

     

    Økonomi har ikke yderligere kommentarer til de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    I de vedlagte bilag er der udarbejdet to overslag. Udvalget bedes beslutte hvilken løsning der er gangbar, så arbejdet med opstillingen kan gå igang hurtigst muligt.

     

    1: Leje af pavillon (i stil med den der blev opstillet på Lille Dalby Børnehus). Pavillonen lever op til krav i bygningsreglement for midlertidige opstillede bygninger. Varighed maksimalt 5 år.

     

    2: Køb af total løsning (specialfremstillet løsning fra ABC Pavilloner). Specificeret tilbud er vedhæftet. Pavillonen lever op til krav i bygningsreglement for permanent opførte bygninger.

    Efter cirka 10 år, vurderes det, at den købte/blivende løsning, er billigere end den lejede. Heri er ikke indberegnet udgifter til deponering.

     

    Følgende er medregnet:

    • Anlæggelse af 10 stk. p-pladser og afsat beløb til stier. I begge løsninger.
    • Udv. belysning på p-areal og på bygning ved indgang.
    • Hegn (50 lbm)
    • Der er afsat 12.000,00 til IT afdelingens arbejde.
    • Der skal anlægges nye stikledninger for forsyninger, da det er en ny matrikel, bygningen etableres på. Dette er indregnet.

     

    Kommunikation

    Udvalgets beslutning skal kommunikeres til leder af dagtilbud og Team Ejendomme, så etableringen af pavilloner kan igangsættes hurtigst muligt.

    Indstilling

    at der bliver truffet beslutning om henholdsvis køb eller leje af pavillon.

    Beslutning

    Udvalget tilslutter sig forslag 1 leje af pavillon dog med et lejemål på 3 år.

    Sagsnr.: 28.00.00-G01-34-19

    Beslutningstema

    Der skal i forbindelse med 2 daginstitutionslederes ophør tages stilling til ledelsesstrukturen i daginstitutionerne Lykkebo og Spiloppen, Hedensted by.

    Økonomi

    Fremadrettede driftsomkostninger – en slanket ledelse giver en overskydende sum (når følgeudgifterne af lederophør er betalt) på omkring 350.000  kr.

    Den overskydende sum kan bruges i begge institutioner ud fra den forholdsvise fordeling af børn.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Lederen gennem mange år i Børnehaven Lykkebo havde sidste arbejdsdag d. 1. maj 2019, og fratrådte d. 1. juli 2019 for at gå på pension. Det blev aftalt med lederen af det nærtliggende Børnehuset Spiloppen, at han skulle indtræde som konstitueret leder i Lykkebo indtil der skulle tages stilling til at ansætte ny leder i Lykkebo i efteråret 2019. De to institutioner ligger nær Hedensted Skole, og sender de fleste børn i brobygning dertil.Ultimo juni måned meddelte lederen af Spiloppen, at han havde fået nyt job, og derfor opsagde sin stilling pr. 1. august 2019.

    Pt. er de to souschefer blevet konstituerede som leder i hver deres institution.

     

    Lykkebo er et lille dagtilbud, hvor det gennemsnitlige børnetal ikke i 2019 ser ud til at blive mere end 35 børn – altså 5 børn fra det som anses for bæredygtigt for at kunne holde en åbningstid med nok personale. Det har tidligere været svært at fylde børnehaven med børn.

    Spiloppen har 48 vuggebørn, og 60 børnehavebørn, så en stor og bæredygtig institution.

     

    Når en institution kommer under 40 børn, er det i udvalget tidligere besluttet, at der i stedet for den afskaffede minimumsnormering skal ses på alternative løsninger – sammenlægninger eller ny struktur.

     

    Lone Roesen har efter sommerferien afholdt møde med de to bestyrelser, som drøftede situationen. Der er samarbejde mellem de to institutioner om flere ting allerede (eks fælles kolonihave), og der var enighed om at ressourcerne ville blive udnyttet bedre hvis ledelsen blev slanket.

     

    Gennem dialog med der to bestyrelser er der formuleret en række principper, som den nye struktur skal bygge på:

     

    ·         En fælles leder som sikrer den samlede drift og udvikling af begge institutioner.

    ·         En fælles bestyrelse med repræsentation fra de to huse.

    ·         To afdelingsledere – en i hver hus og som udgangspunkt er det de to souschefer – (de to souschefer (konstituerede ledere) deltog og nikkede).

    ·         De to daginstitutioner beholder deres navne og individuelle særpræg.

    ·         Den økonomiske ramme er uændret – altså ikke en spare-øvelse – men en synergi-øvelse for at få det bedste ud af ressourcerne.

     

    Lone Roesen har afholdt fælles personalemøde angående bestyrelsens indstilling til Udvalget for Læring, og personalet tilslutter sig positivt.

     

    Kommunikation

    Udvalgets beslutning formidles til bestyrelse og ledelse i de to institutioner, samt til løn og personalekonsulenten og økonomikonsulenten.

    På baggrund af udvalgets beslutning sættes der gang i en ansættelsesproces.

     

    Indstilling

    at udvalget godkender forældrenes ønske om, at der ansættes én leder i stedet for to i Spiloppen/Lykkebo fra 1.12.2019

    Beslutning

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-I02-1-19

    Beslutningstema

    Drøftelse i Udvalg for Social Omsorg, Læring og Byrådet af omgørelsesprocenter på det sociale område.

    Økonomi

    Ingen umiddelbare bemærkninger.

    Historik

    Social omsorg:
    Kerneområdet Social Omsorg har som formål at bidrage til et godt liv for de mennesker, der på grund af alderdom, handicap eller andre begrænsninger hverken er på arbejdsmarkedet eller i det almindelige pasnings- eller undervisningssystem. Det enkelte menneske skal have rådgivning, støtte og omsorg, der gør, at han eller hun løbende udvikler sig til at kunne klare sig bedre og mere selv. Vi tror på, at alle mennesker har et ønske om at klare sig selv mest muligt. Det er der meget positiv identitet og selvværdsfølelse i.
    Hovedområderne er alle borgere med behov for sygepleje, genoptræning eller forebyggende tilbud, ældre borgere med behov for pleje og omsorg og voksne handicappede.

    Børnehandicap hører under Børn og Familier i Læring.

    Familieområdets målgruppe er børn og unge med sociale, følelsesmæssige og psykiske vanskeligheder, familier der er præget af forældrenes delvise eller manglende forældreevne, familier præget af forældrenes misbrug, psykiske sygdom eller egen omsorgssvigtede opvækst.

    Børnehandicaps målgruppe er børn og unge med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser (autisme, spiseforstyrrelser, ADHD, OCD og lignende).

    Sagsfremstilling

    Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en lovændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En del af denne ændring er bl.a. at Børne- og Socialministeriet hvert år vil offentliggøre et Danmarkskort over omgørelsesprocenter på socialområdet. Dette følger af retssikkerhedslovens § 84a. Af retssikkerhedslovens § 79b skal Byrådet inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet er offentliggjort behandle dette på et møde i Byrådet. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske aktiv politisk drøftelse af Danmarkskortet.

     

    Danmarks kortet med tallene fra alle kommuner i landet er tilgængeligt på www.socialministeriet.dk. Her i sagsfremstillingen er beskrevet taludviklingen for Hedensted Kommune.

     

    Tallene for det sociale område omfatter også Børnehandicap og Voksenhandicap. Tallene for Børnehandicap og Voksenhandicap er yderligere udspecificeret.

     

    Tabellen viser følgende tal for Hedensted Kommune:

     

    Det sociale område:

     

    2016

    Afgørelser

    Omgørelse

    Ændringer

    Hjemvisninger

     

    75

    36%

    12%

    24%

    2017

     

     

     

     

     

    96

    32%

    9%

    23%

    2018

     

     

     

     

     

    87

    34%

    9%

    25%

     

    Børnehandicap

    2016

    Afgørelser

    Omgørelse

    Ændringer

    Hjemvisninger

     

    13

    46%

    15%

     31%

    2017

     

     

     

     

     

     19

    37% 

     0

     37%

    2018

     

     

     

     

     

    27

    41%

    19%

    22%

     

    Voksenhandicap

    2017

    Afgørelser

    Omgørelse

    Ændringer

    Hjemvisninger

     

    31

    13%

    3%

    10%

    2018

     

     

     

     

     

    8

    50%

    25%

    25%

     

    Gennemsnitstallene på landsplan fremgår af vedhæftede bilag. 

     

    Hjemvisning betyder: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny.

     

    Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver denne.

     

    Det er væsentligt, at administrationen forholder sig til Ankestyrelsens afgørelser med henblik på at lære af dem.

    Hjemvisning af sager skal derfor gennemgås med henblik på en vurdering af sagsbehandlingen. Er det gentagende mangler i sagsbehandlingen eller andet, som gør at styrelsen hjemviser, så skal det sagsbehandlingen tilrettes. Ændring af afgørelser kan være til gavn for både borger og sagsbehandling. Udgangspunktet i lovgivningen er, at alle afgørelser skal bero på individuelle vurderinger. Det betyder, at der er overladt et skøn til den enkelte sagsbehandler. Derfor kan der være behov for afgørelser fra styrelsen, så der kan sikres en praksis, som kan give grundlag for en ens sagsbehandling. 


     

    Lovgrundlag

    Retssikkerhedslovens § 79b

    "Inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et møde."

     

    Retssikkerhedslovens § 84a

    "Børne- og socialministeren offentliggør hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service."

    .

    Indstilling

    at der sker en drøftelse af omgørelsesprocenterne for det sociale område.

     

    Beslutning

    Omgørelsesprocent drøftet og taget til efterretning. Det vurderes at Børnehandicap ligger på et stabilt niveau.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-31-19

    Beslutningstema

    Godkendelse af mødekalender for 2020.

    Økonomi

    Udgifter til vederlag indgår i det eksisterende budget,

    Historik

    Mødeplanen har været behandlet og godkendt i udvalgene for Beskæftigelse, Fritid & Fællesskab, Læring, Social Omsorg og Teknik i september måned.

    Sagsfremstilling

    Mødeplanen for for 2020 foreslås afholdt efter samme principper som i 2019 på følgende datoer;

     

    Byrådet.

    Møderne afholdes som udgangspunkt den sidste onsdag i måneden. Dog således at mødet i december måned afholdes onsdag den 16. december. Juli måned er mødefri. Det betyder at møderne afholdes på følgende datoer:

     

    Jan.

    Feb.

    Marts

    April

    Maj

    Juni

    Aug.

    Sept.

    Okt.

    Nov.

    Dec.

    29

    26

    25

    29

    27

    24

    26

    30

    28

    25

    16

     

    Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi.

    Møderne holdes som udgangspunkt 3. mandag i måneden, dog således møderne i september og december holdes den første mandag i måneden. Juli måned er mødefri. Det betyder møderne afholdes på følgende datoer:

     

    Jan.

    Feb.

    Marts

    April

    Maj

    Juni

    Aug.

    Sept.

    Okt.

    Nov.

    Dec.

     20

    17

    16

    20

    18

    15

    17

    7

    19

    16

    7

     

    Byrådets dialogmøder samt eventuelle fælles udvalgsmøder samt møder i udvalgene for Beskæftigelse, Læring og Social Omsorg.

    Møderne afholdes som udgangspunkt 1. mandag i måneden, dog således at møderne i januar, juni og august holdes 2 mandag i måneden og møderne i april, september og december holdes sidste mandag i den foregående måned. Juli måned er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:

     

    Jan.

    Feb.

    Marts

    April

    Maj

    Juni

    Aug.

    Sept.

    Okt.

    Nov.

    Dec.

    13

    3

    2

    30. marts

    4

    8

    10

    31. aug.

    5

    2

    30. nov.

     

     

    Udvalgsmøder i Udvalget for Fritid & Fællesskab og Udvalget for Teknik.
    Møderne afholdes som udgangspunkt 1. tirsdag i måneden, dog således at møderne i januar, juni og august holdes 2 tirsdag i måneden. Mødet i april holdes sidste tirsdag i den foregående måned. Juli måned er mødefri. Det betyder møderne holdes på følgende datoer:

     

    Jan.

    Feb.

    Marts

    April

    Maj

    Juni

    Aug.

    Sept.

    Okt.

    Nov.

    Dec.

    14

    4

    3

    31. marts

    5

    9

    11

    1

    6

    3

    1

     

    Kommunikation

    Mødeplanen lægges på kommunens hjemmeside. Medlemmer af Byrådet og kommuneledelsen får fremsendt mødeinvitationer med henblik på at lægge møderne i deres kalender.

    Lovgrundlag

    Lov om Kommunernes styrelse § 8 og 20

    Indstilling

    at mødeplanen for 2020 godkendes.

    Beslutning

    Mødeplan godkendt.

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-1-19

    Beslutningstema

    1. Ansøgning til Socialstyrelsen

    2. Pårørende politik

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning.

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-1-19

    Beslutning

    Diverse gennemgået.