Referater - Arkiv 2018-2021
Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.
Udvalg: Udvalget for Fritid & Fællesskab
Mødedato: 14. januar 2020 16:00
Mødested: Mødelokale 6 Uldum
Sagsnr.: 21.00.00-A00-1-19
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal præsenteres for Hedensted Bibliotekerne.
Sagsfremstilling
Hedensted Bibliotekerne præsenteres med udgangspunkt i følgende punkter:
- Ny biblioteksleder
- Nuværende situation
- Udvikling
Biblioteksleder Thomas Ry Andersen deltager i behandlingen af dettte punkt.
Indstilling
at præsentationen tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning
Sagsnr.: 04.00.00-P15-1-17
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab præsenteres for en status på indsatsområder i facilitetsstrategien for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
På mødet i Udvalget for Fritid & Fællesskab den 13. august 2019 godkendte udvalget fem konkrete indsatsområder i arbejdet med facilitetsstrategien for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune. Strategien blev godkendt på Byrådets møde den 27. marts 2019.
Sagsfremstilling
De konkrete indsatser tager afsæt i facilitetsstrategiens pejlemærker: fællesskab, fleksibilitet og afstand.
Endvidere arbejder de konkrete indsatser, jf. facilitetsstrategien, overordnet set med tre områder: 1) adgang, anvendelse og formidling, 2) indhold, kvalitet og udvikling og 3) nye faciliteter.
Områderne berøres i mere eller mindre grad i de følgende konkrete indsatser:
1. Kompetenceudvikling for selvejende idrætshaller
Kompetenceudviklingsforløb sammensættes i samarbejde med hallerne og Fritidsudvalget og forløbet tilbydes til hallernes ledere og bestyrelser.
2. Effektiv kapacitetsudnyttelse
Fortsat fokus på og diaglog omkring effektiv kapacitetsudnyttelse i de selvejende idrætshaller.
3. Årlig inspirationsdag
Inspirationsdagen er tiltænkt alle folkeoplysende foreninger med interesse for kultur- og fritidsliv i Hedensted Kommune.
Inspirationsdagen kan indeholde følgende elementer:
a. Foredrag til inspiration
b. Foreningsudvikling med fagspecifikke ekspertoplæg
c. Idrætsspecifikke netværksmøder
4. Fremtidens idrætsfaciliteter – udendørsområdet
a. Fodboldanalyse
· Belægning på og drift af græsbaner
· Behov for kunstgræs
· Funktionel vurdering af lysanlæg
b. Kortlægning af outdoorfaciliteter inkl. formidling
Der har siden august 2019 været arbejdet på de konkrete indsatser og status på de enkelte indsatsområder præsenteres på udvalgsmødet.
Indstilling
at status på indstatsområder i facilitetsstrategien tages til efterretning.
Beslutning
Til efterretning
Sagsnr.: 20.20.00-P35-1-17
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal tage stilling til en forlængelse af kulturaftalen mellem Kulturring Østjylland og Kulturstyrelsen.
Økonomi
En kulturaftale bygger på en økonomi, hvor Kulturring Østjylland betaler 2,86 kr. pr. indbygger, og hvor Kulturstyrelsen samlet bidrager med 600.000 kr.
Udgiften til en forlængelse af kulturaftalen i 2020 er for Hedensted Kommune 132.600 kr. (2016-indbyggertal).
I budgettet for 2020 er der afsat 302.067 kr. til kultursamarbejder og deltagelse i Kulturring Østjylland kan derfor rummes inden for det budget. Budgettet for kultursamarbejder skal derudover dække deltagelse i Europæisk Kulturregion som besluttet d. 8. oktober 2019 i Udvalget for Fritid & Fællesskab.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.
Historik
De øvrige seks kommuner i Kulturring Østjylland: Norddjurs, Syddjurs, Samsø, Odder, Favrskov og Skanderborg har gennem en årrække haft en kulturaftale med Kulturstyrelsen. Tidligere har kulturaftalerne løbet over en flerårig periode, men de seneste år er aftalen løbende blevet forlænget med et år ad gangen. I 2018 var Hedensted Kommune for første gang med i kulturaftalen.
Sagsfremstilling
En forlængelse af kulturaftalen i 2020 tager udgangspunkt i de eksisterende indsatsområder fra de seneste forlængelser af aftalen:
- Kultur på tværs
- Kulturarv og kulturlandskaber i bevægelse
- Skabende kunst
De tre indsatsområder danner baggrund for tre projekter, som kommunerne ønsker at samarbejde om i 2020. Alle tre projekter er forlængelser af tidligere projekter fra 2019.
- Kulturarv - Traditioner og madkultur, hvor kommunerne formidler kulturhistorien omkring højtider med udgangspunkt i lokale traditioner, fællesskaber og fortællinger. I 2020 fokuseres der på Genforeningen, der markerer 100 året for Danmarks genforening med Sønderjylland.
- Kulturringen - Tydelige spor, hvor kommunerne kobler cykling på en markeret rute gennem kommunerne og kobler det med kulturelle oplevelser og landskabelig støttepunkter. I 2020 fokuseres der på en lokal forankring af ruten, så den er fuldt integreret efter 2020 samt forskellige cykelevents, der markedsfører ruten.
- Dannelse til demokratisk medborgerskab - den skabnede kunst som demokratisk udtryksform, hvor kommunerne arbejder med at engagere de unge i kultur, demokrati og udviklingen af politik i deres lokale kommune såvel som i en regional, national og international dagsorden.
Det forventes, at der efter den etårige forlængelse i 2020 kan indgås en treårig aftale for 2021-2023.
Udkast til kulturaftale er vedlagt som bilag 1.
Kommunikation
Beslutningen meddeles formandskabet for Kulturring Østjylland.
Indstilling
at Udvalget for Fritid & Fællesskab tilslutter sig en forlængelse af kulturaftalen mellem Kulturring Østjylland og Kulturstyrelsen.
Beslutning
Godkendt
Sagsnr.: 13.25.00-A26-1-19
Beslutningstema
Byrådet skal godkende revideret vedtægt og driftsaftale for Hjarnø Færgefart fra 1. januar 2020.
Økonomi
Ingen ændringer i forhold til det vedtagne budget.
Historik
De nuværende vedtægter er gældende fra 1. januar 2018 og godkendt af Hedensted Byråd den 28. september 2016 og Hjarnø Beboerforening 9. marts 2017.
Sagsfremstilling
Den siddende bestyrelse har fungeret under den nye vedtægt i 2 år og har fundet nogle uhensigtsmæssigheder ved vedtægten, som de ønsker at rette op på.
Bestyrelsen havde store udfordringer med at finde 2 medlemmer at supplere sig selv med, hvorfor valget faldt på de 2 suppleanter til bestyrelsen.
Vedtægten ønskes ændret da:
1. Den tidligere vedtægt udgjorde en sammenblanding af egentlige drifts- og vedtægtsspørgsmål.
Driftsspørgsmål hører i sagens natur ikke hjemme i vedtægter, som kun vanskeligt kan ændres. Driftsproblemstillinger i selskabet skal efter bestyrelsens mening kunne løses hurtigt og smidigt.
Driftsaftalen skal således ses i direkte forlængelse af vedtægten, og en række af de forhold, der var nævnt i den gamle vedtægt, er nu indarbejdet mere præcist i det nye udkast til driftsaftale.
2. Den gamle vedtægt dækker på en række områder ikke det forhold, at Hjarnø Færgefart er en selvejende institution. Således strider dele af den gamle vedtægt mod retsprincipperne for selvejende institutioner.
De væsentlige forskelle mellem den nuværende og forslaget til ny vedtægt:
· Antallet af bestyrelsesmedlemmer reduceres til fra 7 til 5 medlemmer, hvoraf 2 udpeges af Hedensted Byråd og 3 vælges blandt myndige fastboende personer på Hjarnø. (Den nuværende bestyrelse fortsætter valgperioden ud).
· Hjarnø Færgefarts budget og regnskab skal ikke længere godkendes af Hedensted Kommune – dette er ikke foreneligt med reglerne om selvejende institution.
· Der indgås en 4-årig driftsaftale mod nu 1-årig, dog vedtager Hedensted Kommune tilskuddet til Hjarnø Færgefart for et år ad gangen i forbindelse med den almindelige kommunale budgetlægning.
· Regulering af drift er flyttet fra vedtægten til driftsaftalen.
Forslaget til vedtægt og driftsaftale har løbende været drøftet med Hjarnø Beboerforening, ligesom vedtægtsforslaget har været behandlet på et møde i Hjarnø Forsamlingshus den 12. september 2019 hvor alle øboer var inviteret.
Ændringsforslag der fremkom på beboermødet er medtaget i vedlagte forslag til vedtægt for Hjarnø færgefart fra 1. januar 2020. Hjarnø Beboerforenings bestyrelse har den 6. december 2019 orienteret Hedensted Kommune om, at de har godkendt forslaget til vedtægt for Hjarnø Færgefart fra 1. januar 2020, og vil fremlægge det på Hjarnø Beboerforenings generalforsamling til endelig godkendelse.
Kommunikation
Hjarnø Færgefarts bestyrelse og Hjarnø Beboerforening orienteres om beslutningen.
Lovgrundlag
Indstilling
at forslag til vedtægt for Hjarnø Færgefart fra 1. januar 2020 godkendes at forslag til driftsaftale mellem Hjarnø Færgefart og Hedensted Kommune godkendes
Beslutning
Tilrettet forslag til vedtægter og driftsaftale anbefales godkendt.
Sagsnr.: 00.22.04-A00-2-19
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
Invitation til møde med bestyrelser i de selvejende haller den 5. februar 2020, klokken 16.30 i Hedensted Centret.
Invitation til Inspirationsmøde den 20. januar 2020, klokken 17.00-20.30 i Gudenåcentret (se invitation i bilag)
Invitation til Midttrafiks Miljøkonference den 7. februar 2020, klokken 11.00-15.00 i Silkeborg (se invitation i bilag)
Deltagelse i styregruppe og arbejdsgruppe til egnsteater.
Beslutning
Godkendt
Sagsnr.: 00.01.00-P35-9-19
Beslutningstema
- Orientering om status for Juelsminde digelag
Beslutning
Til efterretning
Sagsnr.: 00.01.00-P35-11-19
Beslutningstema
Udvalgsmøde i marts - tidspunkt og sted
Beslutning
Udvalgsmøde den 3. marts afholdes kl. 12.00 i Uldum.
Mødet indledes med frokost.