Referater - Arkiv 2018-2021
Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.
Udvalg: Udvalget for Fritid & Fællesskab
Mødedato: 3. marts 2020 12:00
Mødested: Mødelokale 6 Uldum
Sagsnr.: 81.02.00-A00-1-20
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal drøfte fremtidig retning for arbejdet med landdistriktsudviklingen.
Økonomi
Ingen økonomi
Personale
Den nuværende landdistriktskoordinator ønsker at gå på pension i efteråret 2020, og der skal derfor ansættes en ny landdistriktskoordinator.
Historik
Den nuværende strategi for landdistriktsudvikling blev vedtaget på Byrådets møde den 28. august 2019.
Sagsfremstilling
Det lokale og det decentrale har siden Hedensted Kommunes etablering i 2007 været et centralt omdrejningspunkt. Udviklingen af lokalområderne er sket i et tæt samarbejde mellem borgere og foreninger i de enkelte lokalområder og kommunen.
Med den nye strategi for landdistriktsudvikling fra 2019 er der fokus på:
Attraktiv bosætning
- Det nære lokalsamfund
- Bolig og byudvikling
- Mobilitet
- Klima og bæredygtighed
- Natur og mangfoldighed
Stedbundne kvaliteter
- Lokal identitet og mangfoldighed
- Fremhæve særlige kvaliteter
- Udnytte og styrke potentialer
Tværgående samarbejder
Den gode dialog og inddragelse
Inspirere og lade sig inspirere
Dele de fælles ressourcer og muligheder
Der vil på mødet blive præsenteret et oplæg til drøftelse.
Indstilling
at sagen drøftes.
Beslutning
Oplæg drøftet og godkendt.
Sagsnr.: 04.00.00-Ø40-1-20
Beslutningstema
Udvalget for Fritid & Fællesskab skal tage stilling til en ansøgning fra Hedensted Rideklub om tilskud til etablering af en udendørs ridebane.
Økonomi
Den samlede udgift til etablering af en udendørs ridebane er 618.750 kr. Hedensted Rideklub ansøger Hedensted Kommune om 350.000 kr. og forventer selv at kunne bidrage med de resterende midler.
Der er ikke afsat midler hertil på budgettet.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Hedensted Rideklub ønsker at etablere en udendørs ridebane i forlængelse af en eksisterende dressurbane. Banen skal bruges til både træning og afvikling af stævner og skal kunne fungere til både dressur og springdiscipliner.
De forbedrede faciliteter vil først og fremmest kunne anvendes til at udvikle eksisterende springryttere. Derudover afholder Hedensted Rideklub allerede i dag en del store indendørsstævner med deltagere fra hele Danmark og har et ønske om fremadrettet også at kunne tilbyde udendørsstævner. Det kan give klubben en øget indtjening, der igen ønskes investeret i udviklingen af Hedensted Ridecenter.
Bilag 1 indeholder ansøgningen fra Hedensted Rideklub.
Bilag 2 viser ridebanens placering.
Bilag 3 indeholder et tilbud på etablering af den pågældende ridebane.
Kommunikation
Beslutningen meddeles bestyrelsen for Hedensted Rideklub.
Indstilling
at sagen drøftes
Beslutning
Genoptages senere.
Forinden afholdes møde med Hedensted Rideklub og Center.
Sagsnr.: 00.22.04-A00-2-19
Beslutningstema
Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.
Økonomi
Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.
Historik
Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).
Sagsfremstilling
- Europæisk Kulturregion inviterer til Kulturforum den 4. juni 2020, kl. 9.00-14.00 i Ebeltoft (se bilag)
- IFFD (Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark) inviterer til møde om erfaringer og løsninger den 2. juni, kl. 15.00-18.00 i Randers
- Kunstnernetværket i Hedensted Kommune inviterer til fernisering den 15. marts kl. 10.00-11.00 i Stouby Multihus (se bilag)
Indstilling
at udvalget beslutter, at der gives befordring til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer.
Beslutning
Deltagelse godkendt.
Der ydes ligeledes befordring til DM i Spring i Hedensted den 13-15 marts (se bilag).
Sagsnr.: 00.01.00-P35-9-19
Beslutningstema
- Orientering om Byens Hus i Løsning
- Orientering om Hedensted Tracks
- Orientering om ændringer i busruter omkring Tørring
Beslutning
Til efterretning.
Sagsnr.: 00.01.00-P35-11-19
Beslutning
Intet