Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Fritid & Fællesskab
    Mødedato: 2. marts 2021 16:00
    Mødested: Kantinen i Tørring

    Sagsnr.: 04.21.05-A26-1-21

    Beslutningstema

    Byrådet skal tage stilling til principper for anvendelse af puljen og ansøgning om anlægsbevilling til forskønnelse af landsbyer.

    Økonomi

    I investeringsoversigten for 2021 er der under Udvalget for Teknik afsat et rådighedsbeløb på 1 mio. kr. til forskønnelse af landsbyer.

    Midlerne foreslås anvendt til lokale udviklingsplaner i fem lokalområder, og der søges nu om anlægsbevilling på 1 mio. kr. til udviklingsarbejdet.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Puljen til landsbyforskønnelse foreslås prioriteret til fem lokalområder, der grænser op til nabokomunerne Vejle og Horsens. Initiativet skal sætte fokus på vækstpotentialet i lokalområderne og dermed at tiltrække nye borgere. Midlerne foreslås anvendt i samarbejdet mellem lokalområderne, en ekstern partner samt afdelingen Plan og Udvikling. Den eksterne partner skal for alle fem lokalområder skabe et overblik over områdernes potentialer og sammen med byerne udvikle en plan for de strategiske overvejelser. Planen skal tage udgangspunkt i i byernes stedbundne kvaliteter og visioner samt danne grobund for det videre samarbejde med Plan og Udvikling.


    Udviklingsarbejdet skal derover være eksempelprojekter, der kan danne rammen for, hvordan der fremadrettet arbejdes med strategiske udviklingsplaner, der er realistiske og kan gennemføres på kort sigt. Udviklingsarbejdet skal koordineres med strategisk planlægning af landsbyer, der er en del af en ny kommuneplan.


    Det foreslås, at midlerne tildeles efter ansøgning af Det Fælles Landdistriktsråd. Den eksterne samarbejdspartner udvælges i samarbejde med Plan og Udvikling og skal have erfaring med og konkrete resultater fra lignende opgaver. Bilag 1 indeholder en udvidet beskrivelse af puljens anvendelse.


    Leder af Plan og Udvikling, Karina Kisum Jensen deltager under punktet.

    Indstilling

    at principper for anvendelse af puljen godkendes og

    at der meddeles anlægsbevilling med finansiering som beskrevet under Økonomi

    Beslutning

    Genoptages på udvalgsmødet i april.

    Sagsnr.: 20.10.00-S49-1-21

    Beslutningstema

    Udvalget for Fritid & Fællesskab skal, på baggrund af Byrådets beslutning den 24. februar, tage stilling til, hvordan der etableres en coronahjælpepakke til forsamlingshuse og andre selvejende institutioner.

    Økonomi

    Et forhøjet tilskud til forsamlingshusene i 2021 på 50% vil samlet set give en merudgift på 200.000 kr, der ikke er budgetmæssig dækning for inden for området. Forslag til finansiering vil foreligge til byrådsmødet.


    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Byrådet drøftede den 24. februar et forslag fra Dansk Folkeparti om ekstraordinært tilskud til forsamlingshuse, borgerhuse og sognegårde som følge af corona-nedlukning i 2020 og 2021.


    Byrådet besluttede følgende: Byrådet er opmærksom på den vanskelige situation forsamlingshusene står i lige nu – og vil gerne understøtte deres økonomi med minimum 50% oven i det nuværende tilskud. Sagen sendes derfor videre til Udvalget for Fritid og Fællesskab med henblik på at få belyst behovet for øgede tilskud for forsamlingshusene og andre selvejende institutioner (corona-hjælpepakke). Sagen sendes efter udvalgsbehandling tilbage til byrådet på marts-mødet.


    Sagen drøftes på dette møde.

    Indstilling

    at sagen drøftes.

    Beslutning

    Fremsendes til Byrådet med følgende anbefaling:

    • Efter forvaltningens dialog med forsamlingshusene, hvoraf det fremgår, at ingen forsamlingshuse er direkte nødlidende grundet covid-19, foreslår Udvalget for Fritid & Fællesskab at det samlede beløb på 222.600 kr. uddeles via en aktivitetspulje, således forsamlingshusene kan generere merindtægter og skabe aktiviteter for borgerne i lokalsamfundene.
    • På baggrund af den hidtidige håndtering af tilskud og tilskudsmuligheder etableres der ikke en generel coronahjælpepakke målrettet øvrige selvejende institutioner. Så frem der er enkelte aktører, der oplever at have brug for hjælp, indledes der dialog om  lokale forhold.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-15-20

    Beslutningstema

    Orientering om kommende arbejde arbejde med Havplan

    Orientering om revidering af Risikostyringsplan for Juelsminde

    Orinetering om borgerservice

    Orientering om status på Covid-19

    Beslutning

    Oplæg om Bogerservice tilknyttes referatet.

    Til efterretning.

    Sagsnr.: 00.22.04-A00-2-20

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til udvalgets deltagelse i diverse kurser, møder mv.

    Økonomi

    Deltagelsen er - for så vidt der er deltagerbetaling - indeholdt i budgettet.

    Historik

    Byrådet har den 28. januar 2014 besluttet, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til kurser, møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Byrådets retningslinjer for vederlag og godtgørelser).

    Sagsfremstilling

    • Invitation til Klimafolkemøde i Middelfart den 2.-4. september.


    Klimafolkemødet er et nationalt tiltag, der skaber rammer for folkelig, politisk og faglig grøn omstilling. Klimafolkemødet er ikke kommercielt. Det er gratis for alle at deltage.

    I 2021 vil et af højdepunkterne på Klimafolkemødet være DK2020 Topmøde.


    Se eventuelt mere på klimafolkemødet.dk. Program følger.


    • Invitation til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2021. Mødet afholdes online d. 8. april kl. 10.00-16.00 (se bilag)

    Indstilling

    at udvalget beslutter, om der skal være deltagelse i ovenstående arrangementer og i givet fald, hvem der deltager.


    Beslutning

    Deltagelse godkendt. Genoptages senere med henblik på hvem der deltager.

    Sagsnr.: 00.01.00-P35-16-20

    Beslutning

    Til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-1-20

    Beslutningstema

    Underskriftsside/ godkendelsesside. Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    Digital underskriftsside.