Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse
    Mødedato: 30. november 2020 16:00
    Mødested: Mødelokale 5 Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-2-20

    Beslutningstema

    Orientering om månedsopfølgning Oktober 2020 - Hvordan forventes regnskab 2020 at holde i forhold til budgettet?

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-17-20

    Beslutningstema

    Temadrøftelse om uddannelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Temadrøftelsen vedrørende uddannelse vil bl.a. indeholde følgende punkter:

    • Overblik over forskellige ordninger og centrale politiske prioriteringer.
    • Indblik i, hvordan Jobcentret arbejder med at motivere til uddannelse.
    • Status på voksenlærlingeindsatsen.
    • Status vedrørende uddannelsesløft og andre ordninger.


    Ordninger og tal præsenteres på mødet.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-P20-6-20

    Beslutningstema

    Beksæftigelsesministeriets benchmark fremsættes til drøftelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Nedenstående er en præsentation af Beskæftigelsesministeriets benchmark.

    Beskæftigelsesministeriets seneste benchmarkingliste viser, hvordan kommunerne samlet set klarer sig på beskæftigelsesområdet, og den opdateres to gange årligt. Den næste opdatering forventes offentliggjort i marts 2021.

    I toppen af listen er de kommuner, der gør det godt, og som har færre personer på offentlig forsørgelse end forventet ud fra deres rammevilkår, mens kommuner i bunden af listen har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet. Listen er baseret på perioden 2. halvår 2019 – 1. halvår 2020.

    Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

    På baggrund af et analysedesign, der er leveret af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), beregner Beskæftigelsesministeriet det forventede antal personer på offentlig forsørgelse. Datagrundlaget til beregningerne opdateres i forbindelse med de halvårlige opdateringer.

    Antallet af offentligt forsørgede er en retvisende indikator for den samlede effekt af kommunernes beskæftigelsesrettede indsats, når der korrigeres for rammevilkår.

    Kommunerne kan dog også se, hvordan de klarer sig på de enkelte områder. Når den enkelte kommune har set sin samlede placering for alle ydelser, kan kommunen efterfølgende se, hvor den eventuelt har særlige udfordringer ved at se på de enkelte ranglister inden for tre ydelsesområder: Dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.

    Beskæftigelsesministeriet har benchmarket kommunerne ved at se på, hvor mange offentligt forsørgede den enkelte kommune kan forventes at have på baggrund af kommunens rammevilkår. Det forventede antal personer sammenlignes derefter med det faktiske antal i kommunen, og forskellen giver en pejling af, hvor godt kommunen klarer sig.

    De kommuner, der ligger øverst på ranglisten, er de kommuner, der klarer sig bedst, og som har færre personer på offentlig forsørgelse end forventet ud fra deres rammevilkår.
    I omfanget af offentligt forsørgede indgår dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

    Nederst på ranglisten er derimod de kommuner, der klarer sig dårligst, og som har flere personer på offentlig forsørgelse end forventet. Personer på offentlig forsørgelse omfatter personer, der modtager ydelser indenfor dagpenge-, kontanthjælps- og sygedagpengeområdet.

    Dagpengeområdet består af dagpenge, kontantydelse og arbejdsmarkedsydelse. Sygedagpengeområdet består af sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

    Kontanthjælpsområdet består af kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, revalidering og forrevalidering, ressourceforløb og ledighedsydelse.


    Hedensted klarer sig som følger på de fire områder:


    Område

    (2. halvår 19 - 1. halvår 20)

    Placering

    Faktisk ydelsesomfang (fuldtidspersoner)

    Forventet ydelsesomfang

    (fuldtidspersoner)

    Pct. point

    Forskel

    Fuldtidspersoner

    Ændring i kommunale besparelser

    (kroner)

    Alle ydelser

    12

    2.280

    2.400

    0,4

    120

    -8.400.000

    Dagpengeområdet

    25

    520

    540

    0,1

    20

    -1.300.000

    Kontanthjælpsområdet

    31

    930

    950

    0,1

    20

    -1.000.000

    Sygedagpengeområdet

    8

    830

    900

    0,3

    70

    -6.100.000


    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at Beskæftigelsesministeriets benchmark drøftes.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-11-15

    Beslutningstema

    Opfølgning på strategi og mål fremlægges til drøftelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Opfølgning på strategi og mål forelægges udvalget 2 gange årligt. Seneste opfølgning blev givet på mødet den 8. juni 2020.

    Sagsfremstilling

    I vedhæftede notat følges op på mål og strategi for beskæftigelsesområdet.


    Kommunikation

    Ingen bemærkning.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at opfølning på strategi og mål drøftes.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.30-P05-1-20

    Beslutningstema

    Oplæg vedrørende analyse af beskæftigelsesområdet fremlægges til drøftelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Vedhæftet denne sagsfremstilling er beskæftigelseschef HC Knudsens oplæg til analyse af Beskæftigelse samt oplæg fra leder af HR, Politik og Udvikling.


    På mødet ønskes en drøftelse af disse oplæg samt nedenstående spørgsmål.


    Oplæg til politisk diskussion

    Hvad er undersøgelsens formål? (kan være flertydigt)


    Hvilke hypoteser er afsæt for undersøgelsen?


    Er de opstillede mål for undersøgelsen dækkende? Hvis nej, hvad mangler?


    Hvad taler for en ekstern vs. intern undersøgelse?


    I hvilken grad skal undersøgelsen være fremadrettet og udviklingsorienteret?


    I hvilken grad er det nødvendigt at kigge bagud? Hvilken viden skal vi opnå?


    I hvilken grad ønskes den borgeroplevedetilfredshed vs. den objektive sagsbehandlingskvalitet afdækket?


    I hvilken grad spiller image – beskæftigelsesafdelingens image hos borgerne – en rolle?



    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at sagsfremstilling og vedhæftede notater drøftes

    Beslutning

    Notatet drøftet.

    Lise Østermark udarbejder en projektbeskrivelse og tidsplan, som drøftes på januarmødet.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-17

    Beslutningstema

    Orientering om Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD)

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Orientering på mødet om Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD).

    Alle kommuner er pr. 2.6.2020 overgået til nyt udbetalingssystem på sygedagpenge.

    På mødet vil der blive orienteret om udfordringer og muligheder i det nye system.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-13-11

    Beslutningstema

    Orientering om kvinder i job - danske og flygtninge.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Kvinder i job - danske og flygtninge: Orientering på baggrund af politisk henvendelse.


    Den mest massive indsats for kvinder i integrationsperioden i Hedensted Kommune, er i Det integrerede Liv (integrationsambassadører). Se vedhæftede projektbeskrivelse samt seneste evaluering.


    Projektet består af en overordnet indsats, hvor kvinderne har ugentlige samtaler med projektmedarbejderne.


    Herudover er der flere underprojekter. Indtil nu er der for kvinder etableret følgende: ”FAGMENTOR”, ”NAJAH”, ”SUNDE KVINDER”, ”HELHEDSOREINTERET PRAKTIK INDENFOR ÆLDREPLEJEN”, ”DE INTERNATIONALE” og ”HOP – RENGØRING/KØKKEN”. Se vedhæftede beskrivelser af disse underprojekter.


    Status for ovenstående er indtil nu (nogen har deltaget i mere end ét underprojekt):


    KVINDER DER UDELUKKENDE HAR TILBUD I DET INTEGREREDE LIV:

    • 2 aktive forløb og 6 afsluttede forløb.


    Af de afsluttede er

     1 forsørget af ægtefælle

     4 modtager SU under ordinær uddannelse

     1 modtager S&H-ydelse


    FAGMENTOR:

    • 2 afsluttede forløb.

     Begge modtager fortsat S&H-ydelse


    NAJAH:

    • 37 afsluttede forløb.


    Heraf er

     1 forsørget af ægtefælle

     3 modtager SU under ordinær uddannelse

     1 har ordinært arbejde

     32 modtager fortsat S&H-ydelse


    SUNDE KVINDER:

    • 3 aktive forløb


    HELHEDSOREINTERET PRAKTIK INDENFOR ÆLDREPLEJEN:

    • 16 afsluttede forløb.


    Heraf er

     2 modtager SU under ordinær uddannelse

     2 har ordinært arbejde

     1 er udvandret

     11 modtager S&H-ydelse


    DE INTERNATIONALE (undervisning varetaget af Støberiet):

    • 5 aktive forløb og 5 afsluttede forløb.


    Af de afsluttede er

     2 modtager SU under ordinær uddannelse

     1 har ordinært arbejde

     2 modtager S&H-ydelse


    HOP – RENGØRING/KØKKEN:

    • 15 aktive forløb



    Herudover har en ung kvinde i integrationsperioden været med i LønMotiverende Indsats (Mærsk) og har fået ordinært arbejde.


    For de kvinder, der er ude af integrationsperioden, har vi lige nu indsatser gennem projekt KIRA, hvor der d.d. er 15 kvinder indskrevet.


    Endelig har vi indgået i et samarbejde med Horsens HF & VUC i et projekt, hvor de har fået midler til at få kvinder, der er ude af integrationsperioden men langt fra arbejdsmarkedet, i arbejde.



    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-P20-3-20

    Beslutningstema

    Orientering om bevilling af projekt Kompensationskort Hedensted

    Økonomi

    Der er bevilget 500.000 kr. frem til 31.10.2022 til gennemførsel af projektet.

    Historik

    Der blev orienteret om ansøgningen om projektet på mødet i Udvalget for Beskæftigelse den 31. august 2020, punkt 76.

    Sagsfremstilling

    Formålet med projektet er at udvikle en ny praksis på tværs af jobcentrets organisering, som implementerer en jobfremmende brug af kompensationskortet samt hurtig smidig tilgang i brugen af handicap kompenserende ordninger. Målet er, at flere borgere med handikap får, udvider og fastholder job. De nye aktiviteter i den forbindelse er primært:

    • Udvikling og implementering og jobrettet brug af kompensationskort i daglig praksis ved involvering af medarbejdere, borgere og virksomheder.
    • I fællesskab udvikle smidige arbejdsgange for bevilling af kompenserende ordninger.
    • Brugen af kompensationskortet og -ordninger indgår naturligt på rådgivernes sagssparrings møder og på teammøder, så brugen bredes ud i organisationen.
    • Løbende opfølgning på måltal via månedlig status-, aktivitets- og resultatskema, som medarbejderne drøfter på fælles teammøder (rådgivere og konsulenter deltager).

    Målsætninger er bl.a.:

    • Opstartsworkshop inden for første 2 måneder med deltagelse af medarbejdere, borgere og virksomheder med henblik på udvikling af brugen af Kompensationskort.
    • Etablering af arbejdsgange og praksis, som betyder hurtig og fleksibel brug af kompensationsordninger, hvorved borgers jobmuligheder udvides og forbedres.
    • Minimum 250 borgere får i projektperioden udarbejdet kompensationskort.
    • 95% af borgere med kompensationskort fastholder deres job i min. 3 måneder.
    • At 90% af borgere, beskæftigelsesrådgivere og virksomheder evaluerer kompensationskortet som et værdifuldt redskab for borgere med handicap.

    Målgruppen er alle ledige og beskæftigede borgere med handicap. Det er op til sagsbehandleren at vurdere, om det er relevant for den enkelte. Der er estimeret en målgruppe for projektet på 250 borgere.

    Projektets formål og succeskriterier

    Formålet er at udvikle og implementere en ny praksis på tværs af jobcentrets organisering, som implementerer jobfremmende redskaber og tilgange til at støtte borgere med handicap i deres jobsøgning og muligheder for at opnå og holde fast i flest mulige timer i et job. Betydningen for personer med handicap vil bl.a. være:

    • At personer med handicap i øget grad bliver i stand til selv at finde og fastholde job.
    • At personer med handicap bliver i stand til at udvide omfanget af de arbejdsopgaver, som de ser sig i stand til at udføre i et job.
    • At arbejdsgange og organisering i Jobcentret samt det samarbejde Jobcentret har med især virksomheder og faglige organisationer, i væsentlig grad bidrager til at borgere med handicap bevarer selvforvaltningen i forhold til selv at finde det job, de gerne vil have – de oplever øget grad af selvforvaltning og selvforsørgelse.

    Projektet vil understøtte kerneopgaven for beskæftigelse ved at give særlig støtte til handicappede borgeres mulighed for at opnå og fastholde beskæftigelse.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-16

    Beslutningstema

    Seneste udvikling vedrørende kontanthjælpsloftet fremsættes til orientering

    Historik

    Statitik vedrørende borgere omfattet af kontanthjælpsloftet fremlægge hvert kvartal.

    Sagsfremstilling





    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.


    Sagsnr.: 15.20.00-P35-2-19

    Beslutning

    Allan Munkholm orienterede om indsatsen for de afskedigede medarbejdere i minkindustrien.

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-2-19

    Beslutning

    Ingen bemærkninger.