Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse
    Mødedato: 11. juni 2018 16:00
    Mødested: Mødelokale 5 Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-31-18

    Beslutningstema

    Forslag til emner på Fokuslisten.

    Økonomi

    Indsatserne forventes at ske inden for udvalgets samlede ramme.

    Sagsfremstilling

    Byrådet forventes i juni måned at drøfte Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018, hvor bl.a. den politiske arbejdsform er beskrevet. Som om en del af den politiske arbejdsform er det planen, at Byrådet udarbejder en liste over handlinger eller områder (en ”fokusliste”), som i kommende tid skal have et særligt fokus. Samtidig formuleres hvilke konkrete effekter, der ønskes.
    Fokuslisten skal således med til at sikre sammenhæng og synergi imellem de forskellige indsatser både politiske som organisatoriske. Hvert emne på fokuslisten er rettet mod et eller flere af pejlemærkerne i Strategi 2022.
    Emner på Fokuslisten formuleres i fællesskab i Byrådet med udgangspunkt i forslag fra de respektive udvalg. Der lægges vægt på, at emnerne retter sig mod pejlemærkerne i strategien (Kerneopgaver, Øget vækst og Økonomi som mulighed).
    Det tilstræbes, at der er mellem 1 og 3 emner på Fokuslisten for hvert udvalg.
    Udvalgene vil løbende have dialog om de emner på listen, som vedrører udvalgets område. Hvis et emne berører to eller flere udvalgsområder, sker dialogen i fællesskab mellem de berørte udvalg. Udvalgene vil på den måske sikre en løbende opfølgning på emnerne.
    Der vil desuden med passende mellemrum – mindst en gang årligt – ske en fælles drøftelse i Byrådet af Fokuslisten.

    I vedhæftede bilag ”Vækstmål og Fokusliste – Rammer og sammenhæng i forhold til Strategi 2022 og Arbejdsgrundlag 2018” ses eksempler på emner til Fokuslisten. Udvalget anmodes om at drøfte det eller de emner man ønsker at foreslå til listen med henblik på en senere samlet behandling i Byrådet.

     

    Bilag vil blive eftersendt fredag den 8. juni.

    Indstilling

    udvalget drøfter hvilke emner man vil foreslå til Fokuslisten.

     

    Beslutning

    Udvalget besluttede at pege på følgende fokuspunkter:

    2, 11, 12, 13, 14.

    Sagsnr.: 00.00.00-A00-4-18

    Beslutningstema

    • Budget 2018 - Hvordan forventes regnskab 2018 at holde i forhold til budgettet- April måned?

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-P05-2-18

    Beslutningstema

    Udvalget skal overveje håndtering af de budgetforhold vedrørende 2019, der kan påvirke de enkelte udvalgs område og som udvalget selv skal håndtere inden for rammen.

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstillingen.

    Sagsfremstilling

    Der er udarbejdet en oversigt over forhold, der kan påvirke de enkelte udvalgs budget for 2019. Forholdene skyldes primært demografi og lovændringer. 

    Oversigten opdeler forholdene i 2 kategorier, hvor kategori 1-forhold foreslås indarbejdet i budgettet og dermed finansieres af fællesskabet, og hvor kategori 2-forhold er bevægelser inden for udvalgsområdet, som udvalget selv skal håndtere inden for udvalgets økonomiske ramme.

    Der ønskes en indledende drøftelse af, hvordan udvalget ønsker, at administrationen skal arbejde med løsningen af udvalgets kategori 2-forhold.  

     

    Udover det fremsendte fra Økonomi vedlægges her bilag med Måltal og gennemsnitspriser for 2019 i Beskæftigelse.

    Indstilling

    at udvalget overvejer, hvordan udvalgets kategori 2-forhold kan løses

    Beslutning

    Udvalget har drøftet budget 2019 og har indarbejdet kategori 2 i det samlede budget.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-16

    Beslutningstema

    Benchmark som opfølgning på strategi og mål forelægges til drøftelse.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Benchmarkrapporten blev senest forelagt Udvalget i 2017, og forelægges Udvalget to gange årligt.

    Sagsfremstilling

    Vedhæftet nærværende sagsfremstilling er resultatopgørelser i forhold til Jobcentrets mål og strategi, som den er formuleret i Beskæftigelsesplan 2018 og budget for 2018.

    Bilag 1 - den korte version, rummer de væsentlige resultater, og bilag 2 (eftersendes) er den fulde uddybende rapport.

     

    Kort sammenfatning:

     

    Primære væsentlige resultater er et fald i offentlige forsørgelsesudgifter pr. person i arbejdsstyrken 16-66 år på 406,44 kr. pr person i Hedensted Kommune. Samme tal er 414,12 kr. pr. person for RAR Østjylland og 439,26 kr. pr. person for hele landet i gennemsnit.

    Hedensted har således oplevet et lidt mindre fald i offentlige udgifter pr. person i arbejdsstyrken fra 1. kvt 2017 til 1. kvt. 2018 sammenlignet med RAR-ØST og hele landet.

    Hedensted har samlet set en udgift til offentlige udgifter på 7.813,66 kr. pr. person i arbejdsstyrken til sammenligning har RAR-ØST en udgift på 9.687,53 kr. pr. person i arbejdsstyrken og hele landet en udgift på 9.607,72 kr. pr. person i arbejdsstyrken.

    Især a-dagpenge, Integrationsydelse og kontanthjælp har bidraget til faldet i offentlige forsørgelsesudgifter Hedensted kommune fra 1. kvt. 2017 til 1. kvt. 2018

    Benchmarken gennemgås på mødet.

    Benchmarkrapporten understøtter Jobcentrets fokus på kerneopgaven og resultater.

    Kommunikation

    Ingen bemærkning

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at Benchmarkrapporten drøftes.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-14

    Beslutningstema

    Deltagelse i arrangement med KKR Midtjylland. Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Sagsfremstilling

    Byrådet har vedtaget, at såfremt der gives kørselsgodtgørelse til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser).

    Der gives kørselsgodtgørelse til følgende arrangementer:

     

    Invitation til  udvalgsformand og -næstformand og for sundheds- og omsorgsområderne fra de kommunale medlemmer af Sundhedskoordinationsudvalget i Midtjylland den 20. august 2018 kl. 16-18 i Silkeborg.

    Såfremt  psykiatriområdet ligger i et andet udvalg end det nævnte gælder invitationen også  dette udvalgs formand og næstformand. Ligeledes er direktørerne for sundheds- og omsorgsområderne også inviteret til mødet.

     

    På mødet vil medlemmerne af Sundhedskoordinationsudvalget drøfte aktuelle sundhedspolitiske emner i forbindelse med det arbejde, der foregår i Udvalget og i kommunerne om en ny sundhedsaftale.

     

    Programmet for mødet vil blive udsendt primo august 2018.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Byrådets retningslinier for vederlag og godtgørelser.

    Indstilling

    at der gives kørselsgodtgørelse til deltagelse.

    Beslutning

    Erling Juul og Henrik Alleslev.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-13-11

    Beslutningstema

    Orientering om projekt Ansættelse af integrations- og beskæftigelsesambassadør.

    Økonomi

    Se under sagsfremstilling

    Sagsfremstilling

    Ansøgningen om støtte til projekt Pulje til ansættelse af en integrations- og beskæftigelsesambassadør er imødekommet. Tilskuddet udgør for 2018 og 2019 693.360 kr.

     

    Styrelsen for International Rekruttering og Integration har tildelt Hedensted Kommune 693.360 kr. for de første to år i projektperioden.

    Kommunen vil yderligere få tilskud på 475.019 kr. i 2020 og 475.019 kr. i 2021.

    Samlet set udgør det samlede tilskud over projektperioden 1.643.398.

    Ovenstående er under forudsætning af, at Finansloven vedtages med de forventede beløb. 

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

     

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-8-18

    Beslutningstema

    Orientering om beskæftigelsespolitiske ministermål for 2019.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Ministeren udmelder hvert år beskæftigelsespoltiske ministermål til Jobcentrene.

    Sagsfremstilling

    De seks beskæftigelsespolitiske mål, som udstikker den overordnede retning for den aktive beskæftigelsesindsats på tværs i 2019 er:

    1)      Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse.

    2)      Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft.

    3)      Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende.

    4)      Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.  

    5)      Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes.

    6)      Udsatte ledige skal have en indsats.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Ministermålene indarbejdes til mødet i august i Beskæftigelsesplanen.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-16

    Beslutningstema

    Orientering om seneste tal vedrørende udviklingen i kontanthjælpsloftet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Statistik for udviklingen i kontanthjælpsloftet fremlægges løbende på Udvalgets møder.

    Sagsfremstilling

    Tallene eftersendes.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

     

     

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-17

    Beslutningstema

    Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Månedsvise opgørelser.

    Sagsfremstilling

    Ledelsesinformation. Opgjort pr. 31. maj 2018.

    Kommunikation

    Ingen bemærkninger.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

     

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Indstillingen godkendt.

     

     

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-17

    Beslutningstema

    Vi har fået afslag på projekt "Najah - vejen til job" i Ungeenheden.

    Beslutning

    FGU - Indstilling KKR

    Voksenlærlinge

    Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-17

    Beslutning

    Ingen bemærkninger.