Referater - Arkiv 2018-2021
Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.
Udvalg: Udvalget for Beskæftigelse
Mødedato: 8. januar 2018 16:00
Mødested: Mødelokale 5 Hedensted Rådhus
Sagsnr.: 00.00.00-A30-1-17
Beslutningstema
Der skal vælges formand og næstformand for Udvalget for Beskæftigelse
Økonomi
Udgifter til vederlag mv., herunder aflønning af formand og næstformand, er indeholdt i budgettet.
Historik
På det konstituerede møde den 6. december blev den samlede konstitueringsaftale godkendt.
Sagsfremstilling
I henhold til Lov om Kommunernes Styrelse, § 22, stk. 1, vælger udvalgene selv deres formand. Udvalgsformand og næstformand skal derfor udpeges på det første udvalgsmøde.
Kommunikation
Beslutningen offentliggøres på hjemmesiden.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 318 af 28. marts 2017, § 22, stk. 1
Indstilling
at Henrik Alleslev vælges som formand at Erling Juul vælges som næstformand
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-11-11
Beslutningstema
Introduktion til nyt udvalg
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Introduktionen vil foregå gennem PowerPoints på møderne.
De aktuelle PowerPoints bliver vedhæftet referaterne. Hvis nogen ønsker bilagene på forhånd, så kan dette også lade sig gøre.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 00.00.00-A50-1-17
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-P20-18-17
Beslutningstema
Orientering om bevilling fra puljen Håndholdt indsats i ressourceforløb
Økonomi
Der er ansøgt om samlet 1.187.500 kr. Der er givet foreløbig bevilling på 593.750 kr. Tilsagn for den resterende del af det ansøgte beløb ventes i starten af 2018.
Historik
Der blev orienteret om ansøgning til puljen Håndholdt indsats i ressourceforløb på Udvalget for Beskæftigelse den 4. december 2017, punkt 113.
Sagsfremstilling
Jobcenter Hedensted har ansøgt og opnået bevilling fra puljen Håndholdt indsats i ressourceforløb. Projektets formåler implementering af ny organisering, hvorved ledige tidligt i deres ressourceforløb får lønnede timer og/eller virksomhedspraktik. Det langsigtede mål er øget selvforsørgelse og selvforvaltning for målgruppen. Den nye organisering skal øge en helhedsorienteret jobrettet tilgang i ressourceforløb, hvor den ledige er aktiv, og hvor det jobrettede tilbud etableres tidligt og parallelt, benyttes som løftestang for den enkeltes egen mestring og bevægelse mod selvforsørgelse og selvforvaltning.
Primære aktiviteter
- Teamorganisering - tæt samarbejde mellem koordinerende sagsbehandler og virksomhedskonsulent /mentor
- Alle borger har virksomhedskonsulent /mentor
- Altid tale job og ressourcer først i samtaler
- Motivations- og jobrettede holdforløb
- Fokus på job og helhed i indsatsplanerne
De primære mål er
- 15% af borgere i ressourceforløb har lønnede timer
- 40% er i virksomhedspraktik med henblik på lønnede timer og selvforsørgelse
- Maksimalt 10% af borgere i ressourceforløb er passive
- 60% af ressourceforløbene afsluttes til job, uddannelse eller ledighedsydelse.
Projektbeskrivelsen er vedhæftet nærværende sagsfremstilling. Projektet undersøtter kerneværdierne for Beskæftigelse ved målrettet at understøtte borgeres egen bevægelse mod beskæftigelse.
![]()
Kommunikation
Ingen bemærkninger
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.26-P20-1-18
Beslutningstema
Orientering om afslag på ansøgning til puljen til Virksomhedsservice på områder, der mangler arbejdskraft.
Økonomi
Ingen bemærknigner.
Historik
Ingen bemærkninger.
Sagsfremstilling
Jobcenter Horsens har udarbejdet fælles ansøgning for Horsens og Hedensted til puljen til virksomhedsservice på områder, der mangler arbejdskraft. Puljens formål er at styrke og understøtte udviklingen af virksomhedsservice i jobcentrene og styrke jobcentrenes samarbejde med virksomheder på områder, hvor virksomheder mangler arbejdskraft, herunder også at styrke virksomhederne i at tage et socialt ansvar. Yderligere er puljens formål at styrke den tværkommunale virksomhedsservice. Der blev givet afslag på ansøgningen. Begrundelse for afslaget er primært, at puljens kerneelementer ikke i tilstrækkelig grad er imødekommet.
Kerneelementerne i puljen er:
- Bedre kvalitet i de lediges Jobnet CV’er med henblik på at skabe bedre match og synliggøre de lediges kompetencer.
- Bedre digital virksomhedsservice ved at benytte digitale jobordrer og understøtte virksomhedernes brug af funktioner i Jobnet for Arbejdsgivere.
- Brug af struktureret viden og data om arbejdsmarkedet for at finde relevante samarbejdsvirksomheder (f.eks bruge Virksomhedsoverblikket til at udpege relevante virksomheder indenfor mangel- og paradoksområder).
- Styrkelse af det tværkommunale samarbejde om rekruttering til virksomheder, der mangler arbejdskraft, f.eks i regi af rekrutteringsfællesskaberne og/eller i samarbejde med Jobservice Danmark.
- Brug af flaskehalskoordinatorer til at koordinere målrettede opkvalificeringsforløb til job i udvalgte brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-16
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Statistik for udviklingen i kontanthjælpsloftet fremlægges løbende på Udvalgets møder.
Sagsfremstilling
Tallene eftersendes.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Udsat.
Sagsnr.: 15.00.00-A00-1-17
Beslutningstema
Orientering om udviklingen indenfor beskæftigelsesområdet.
Økonomi
Ingen bemærkninger.
Historik
Månedsvise opgørelser.
Sagsfremstilling
Ledelsesinformation. Opgjort pr. 31. december 2017.
Bilaget uddeles på mødet.
Kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen bemærkninger.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-17
Beslutning
Orienteret om Borgmestermøde i Horsens vedrørende FGU.
Sagsnr.: 15.20.00-P35-1-17
Beslutning
Ingen bemærkninger.