Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Seniorrådet dagsorden-referat
    Mødedato: 17. februar 2020 08:15
    Mødested: Mødelokale 2, Hedensted Rådhus, Niels Espesvej 8, 8722 Hedensted

    Sagsnr.: 27.42.00-P00-2-19

    Beslutningstema

    Høring af ny afregningsmodel for plejehjemmene.

    Økonomi

    Der er ingen økonomiske ændringer for udgiftsniveauet for plejehjemmene samlet set.

    Historik

    Lige siden nedsættelse af §17,4 udvalget for Social Omsorg har det været ambitionen at kigge på afregningsmodellen for plejehjemmene.

     

    Formålet med ny afregningsmodel er,

    • at sikre et ens serviceniveau i forhold til borgerne
    • at sikre ens arbejdsvilkår for medarbejderne
    • at nedsætte det administrativt arbejde ved tildeling af ressourcer

     

    Der er siden september måneden arbejdet med en ny afregningsmodel for plejehjemmene. Hvor der er arbejdet i en fælles arbejdsgruppe, ved ledermøderne og ved møder på de enkelte plejehjem med fastlæggelse af de kriterier, som skal være styrende for afregningsmodellen, og der er udviklet styringsredskaber, som de enkelte plejehjem kan bruge fremadrettet.

     

    Når der laves en ny afregningsmodel inden de nuværende økonomiske rammer, så har det den konsekvens, at nogle plejehjem vil får tildelt lidt mere end tidligere og andre plejehjem vil få tildelt lidt mindre end tidligere. Der vil derfor være behov for en indfasningsperiode i år 2020.

     

    Ny afregningsmodel sendes til høring ved MED-udvalg og Seniorråd, hvorefter udvalget genoptager behandlingen.

     

    Chefkonsulent Heidi Jul Nielsen og analysekonsulent Betina Olesen deltager under punktet.

     
    Udvalget for Social Omsorg, 3. februar 2020, pkt. 12:

    at udvalget sender forslag til ny afregningsmodel til høring ved MED-udvalg Senior Plejehjem og Seniorrådet.

     

     

    Sagsfremstilling

    Område MED udarbejder høringssvar til Udvalget for Social Omsorg til udvalgsmøde den 2. marts.

    Forslag til ny afregningsmodel er sendt til høring ved MED udvalgene inden for Senior Plejehjem. Der er FunktionsMED Senior Plejehjem den 24. februar.

     
    Administrationen indstiller, 21. februar 2020, pkt. 8:
    at Område MED Social Omsorg udarbejder et høringssvar.

    Indstilling

    at Seniorrådet udarbejder et høringssvar.

    Beslutning

    Formanden og næstformanden udarbejder på vegne af Seniorrådet et høringssvar. Desuden vil Seniorrådet følge udviklingen løbende og vil gerne invitere chefkonsulent Heidi Jul Nielsen til at komme, sidst på året, og give en orientering om, hvordan det er gået og hvilke erfaringer man har gjort sig med den nye afregningsmodel.

    Sagsnr.: 27.12.16-G00-1-19

    Beslutningstema

    Orientering om godkendelse af årsberetning 2019 for tilsyn på plejehjemmene.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommunes plejehjem har haft uanmeldt tilsyn i efteråret 2019 ved eksternt firma Hjortshøj Care. Tilsynet er baseret på kvalitative interviews efter en fast spørgeguide med leder af plejecentret, 2-3 medarbejdere samt 3 borgere.

    Ved tilsynet er der særlig kigget på følgende temaer

    • Personlig pleje / Praktisk hjælp og rehabilitering
    • Tandstatus/ mundpleje
    • Ernæring og kost
    • Fysiske aktiviteter
    • Kompetenceudvikling inden for demensområdet


    Tilsynets vurderingsskala er delt ind i ”Ingen bemærkninger”, ”Bemærkninger”, ”Betydende mangler”, ”Kritisable forhold”.

    Der er positive bemærkninger til alle plejecentre, og alle er placeret i kategorien ”Ingen bemærkninger”.

     

    Tilsynsrapporten sendes til orientering ved Seniorrådet.

     

    Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Bjerking og leder for Senior Plejehjem Rikke Slot te Pas deltager under punktet.


    Administrationen indstiller, 3. februar 2020, pkt. 11:
    at udvalget indstiller årsberetningen 2019 for tilsyn på plejehjemmene til godkendelse ved Byrådet.


    Udvalget for Social Omsorg, 3. februar 2020, pkt. 11:
    Indstilling godkendt.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Der er overordnet tilfredshed med resultaterne i årsberetningen, da der primært er nogle småbemærkninger.
    Seniorrådet skal ikke udarbejde et høringssvar, men er velkommen til at udarbejde en bemærkning til årsberetningen.

    De faglige fokusområder for tilsynet 2020 ønskes på dagsordenen til fællesmødet med Udvalget for Social Omsorg den 4. maj 2020.

     

    Årsberetningen sendes til kommentering / høring ved Seniorrådet inden politisk behandling.

     

    Jenny Bjerking inviteres til senere møde for opsamling på de to tilsynsraaporter for en drøftelse af indholdet for de næste.

     

    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutningstema

    Godkendelse af dagsordenen for den 17. februar 2020.

    Beslutning

    Dagsordenen godkendt uden bemærkninger.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutningstema

    Godkendelse af referatet fra den 15. januar 2020.

    Beslutning

    Referatet godkendt uden bemærkninger.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutningstema

    Chefen for Social Omsorg orienterer om følgende:

     

    Seniorrådet ønsker en orientering om følgende:

     

    • Status på §83 tilsyn - tilsyn med praktisk hjælp i hjemmet
    • Styrelsen for Patientsikkerhed foretager, udover planlagte tilsyn, ældretilsyn og sundhedstilsyn, hvor de to sidste nævnte er baseret på risikovurderinger, også bekymringstilsyn (reaktive), hvor tilsynet gennemføres på baggrund af en bekymringshenvendelse, en klagesag, en pressesag, en ligsynssag eller lignende. Seniorrådet vil gerne spørge om Hedensted Kommune har haft besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til bekymringstilsyn?
    • Status på demensbyggeriet
    • Er der i Hedensted Kommune ubesatte stillinger indenfor SOSU - og sygeplejerske området? Spørgsmålet stilles på baggrund af en artikel i januar udgaven af "Magasinet Pleje" 

    Sagsfremstilling

    Det sundhedsfaglige tilsyn fokuserer på, at det skal være trygt at være patient, og at patienter kan have tillid til, at den behandling, de modtager, har en fagligt acceptabel standard.

     

    Det sundhedsfaglige tilsyn er derfor målrettet mod forebyggelsen af risici, blandt andet risici forbundet med forebyggelige fejl og uacceptabel faglig standard. Det sundhedsfaglige tilsyn beskæftiger sig ikke med kvalitetsudvikling i bred forstand.

     

    Ved patientsikkerhed forstår styrelsen patienters sikkerhed mod skade og risiko for skade som følge af sundhedsvæsenets indsats og ydelser eller mangel på samme.

     

    Siden 2017 har det sundhedsfaglige tilsyn haft følgende fokusområder og temaer:

     

    • 2017 – medicinhåndtering og prøvesvar i patientforløb med fokus på patienter med depression samt patienter med KOL
    • 2018 – medicinering og overgange i patientforløb med fokus på patienter med skizofreni og samtidig somatisk sygdom samt patienter med kronisk sygdom og ko-morbiditet (diabetes)
    • 2019 – diagnostisk og behandling med fokus på det kirurgiske område og den sårbare patient

     

    Ældretilsynet fokuserer på 6 fastlagte temaer, som også er rettesnor for udarbejdelsen af målepunkterne:

     

    1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død
    2. Trivsel og relationer
    3. Målgruppe og metoder
    4. Organisation, ledelse og kompetencer
    5. Procedurer og dokumentation
    6. Aktiviteter og rehabilitering

     

    Planlagte tilsyn

    Planlagte tilsyn er varslede tilsyn, som gennemføres med et tema, der udvælges på baggrund af risikoområder, som er identificeret i det datagrundlag, som Styrelsen for Patientsikkerhed har til rådighed. Det enkelte behandlingssted eller plejeenhed udvælges til tilsyn ud fra en risikovurdering eller som stikprøve.

     

    Stikprøver og risikovurdering

    Styrelsen for Patientsikkerhed udvælger behandlingssteder og plejeenheder på baggrund af stikprøver og risikovurderinger. Stikprøveudvælgelsen bidrager til, at der opnås et bredt kendskab til de behandlingsstedstyper og plejeenheder, som Styrelsen for Patientsikkerhed har ansvaret for at føre tilsyn med. Der arbejdes sideløbende på at etablere en model for en risikobaseret udvælgelse af behandlingssteder og plejeenheder.

     

    Reaktive tilsyn

    Reaktive tilsyn gennemføres på baggrund af en bekymringshenvendelse, en klagesag, en pressesag, en ligsynssag eller lignende. Hvis styrelsen får kendskab til eller mistanke om overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, der indebærer farer for patientsikkerheden, foretager Styrelsen for Patientsikkerhed aktiv kontrol i form af eksempelvis tilsynsbesøg eller anden undersøgelse.

     

    Reaktive tilsyn kan både omfatte enkeltpersoner, der udfører sundhedsfaglig behandling, eller behandlingssteder og plejeenheder. Reaktive tilsyn gennemføres med kort eller intet varsel.


    Kilde: Styrelsen for patientsikkerhed

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Status på §83 tilsyn - tilsyn med praktisk hjælp i hjemmet
    Hjortshøj Care, som også varetager det kommunale tilsyn på plejehjem, varetager §83 tilsynet. Formen bliver ligesom ved de kommunale tilsyn på plejehjem, hvor der vil være interview med lederen for det pågældende område, tillidsvalgte samt 3 beboere.

     

    Styrelsen for Patientsikkerhed foretager, udover planlagte tilsyn, ældretilsyn og sundhedstilsyn, hvor de to sidste nævnte er baseret på risikovurderinger, også bekymringstilsyn (reaktive), hvor tilsynet gennemføres på baggrund af en bekymringshenvendelse, en klagesag, en pressesag, en ligsynssag eller lignende. Seniorrådet vil gerne spørge om Hedensted Kommune har haft besøg af Styrelsen for Patientsikkerhed i forhold til bekymringstilsyn?

    Der har ikke været reaktive tilsyn i Hedensted Kommune. Generelt har det været flere tilsyn end normalt, på baggrund af overgangen til det nye omsorgssystem Cura.

     

    Status på demensbyggeriet

    Chefen for Social Omsorg gav en kort status på demensbyggeriet og Seniorrådet blev præsenteret for de nyeste plantegninger.

     

    Er der i Hedensted Kommune ubesatte stillinger indenfor SOSU - og sygeplejerske området? Spørgsmålet stilles på baggrund af en artikel i januar udgaven af "Magasinet Pleje" 
    Der er ingen ubesatte stillinger indenfor SOSU - og sygeplejerske området. Der er stillingsopslag, hvor ansøgere ikke opfylder stillingsopslagets krav, og hvor der nogle gange ansætte medarbejdere, med en anden uddannelsesbaggrund.

     

    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutning

    Der har igen været flere borgerhenvendelse samt medarbejderhenvendelser vedrørende kørslen med PP Busser til daghjemmene. Udfordringerne består blandt i, at borgerne ikke bliver afhentet de rigtige steder, der er skiftende chauffører og de har en uhensigtsmæssig håndtering af borgerne. Kørselskontoret orienteres om ovenstående, og bedes tage kontakt til daghjemmene for at få yderligere oplysninger i forhold til de udfordringer, som Seniorrådet har beskrevet.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutningstema

    Formanden og næstformanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:

    • Den kommunale trafiksikkerhedsplan
    • Status på borgermøderne vedrørende Pårørendepolitikken
    • Status fra arbejdsgruppen vedrørende seniorbofællesskaber
    • Orientering fra KL konference, hvor overskriften var "Kvalitet i det nære sundhedsvæsen - Vi starter indefra" 

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Den kommunale trafiksikkerhedsplan
    Det oplyses at Seniorrådet også har mulighed for at gå til de rette instanser, hvis de oplever nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til trafiksikkerhed for borgerne.
    Der stilles spørgsmål vedrørende de bænke, som Seniorrådet havde fået at vide vil blive sat op, så der vil blive mulighed for at sætte sig og hvile i forbindelse med en gåtur. Status er, at de forsat ikke sat op i Hedensted By. Sidste meddelelse var, at bænkene vil blive sat op i uge 43 2019. Der rykkes for opsætning af bænkene.

     

    Status på borgermøderne vedrørende Pårørendepolitikken
    Der havde været ca. 27 borgere tilmeldt til mødet i Juelsminde. Arbejdsgruppen fik mange gode informationer og tilbagemeldinger på mødet i Juelsminde til det viderearbejde med Pårørendepolitikken.

    I forhold til mødet i Hedensted den 18. februar, er der på nuværende tidspunkt 2 tilmeldte. Såfremt der ikke kommer ret mange, må strategien tilpasses til fremmødet.

    At deltager antallet ikke er så højt, kan godt hænge sammen med, at mange pårørende kan have svært ved at komme hjemmefra. Så selvom de måske ikke deltager, vil de gerne høres.


    Formanden for Seniorrådet vil inden mødet i Tørring den 12. marts udarbejder et læserbrev for at se om det kan være med til at øge antallet af deltagere.

     

    Status fra arbejdsgruppen vedrørende seniorbofællesskaber

    Det sidste referat fra arbejdsgruppen er kommet. Det udsendes til Seniorrådets øvrige medlemmer. Der er stor ros til Anker Andersen for hans store forarbejde i forbindelse med afholdes af det første arbejdsgruppemøde.

    Arbejdsgruppen har fået en aftale i stand med, antropolog og ekspert i seniorbofællesskaber, Max Pedersen som oplægsholder, men der er ikke fastsat en endelig dato endnu, da der er flere ting der skal afklares, inden den endelig dato kan fastsættes. Arbejdsgruppen har derudover kontakt til kommunens planchef og derudover er Pensionisthøj Skolen kontaktet i forhold til om de kunne tænke sig at være en aktiv medspiller ind i arbejdsgruppen og planlægningen. I forhold til ansøgning om §18 midler kontakter formanden for Seniorrådet kultur- og fritidskonsulent Berit Schmidt Hansen for at høre, hvilke muligheder der er for at søge om midler til afholdelse fællesmødet.

    Næste møde i arbejdsgruppen afholdes den 26. marts 2020.

     

    Orientering fra KL konference, hvor overskriften var "Kvalitet i det nære sundhedsvæsen - Vi starter indefra"

    Formanden for Seniorrådet har deltaget i KL konferencen i Kolding, hvor der var mange forskellige workshops og oplæg. Flere af oplæggene viste nødvendigheden af, at er der sammenhæng i økonomien, både fra regionerne og kommunerne. Så der er rigtig mange ting der kan lade sig gøre, men det kræver også at der er økonomi til det.

     

    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutningstema

    Seniorrådet skal drøfte, hvilke emner de gerne vil have på årshjulet i forhold til kommende møder. Foreløbige emner er:

     

    • Budget 2021. Emnet sættes på dagsordenen den 11. marts 2020
    • Fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet i 2021. Emnet sættes på dagsordenen den 11. marts 2020
    • FN's Internationale Ældredag den 1. oktober 2020. Emnet sættes på dagsordenen inden sommerferien

    Indstilling

    at drøftelsen tages til efterretning.

    Beslutning

    Ud over de emner der allerede er fremlagt, drøftede Seniorrådet følgende:

     

    • Oplægget vedrørende fremmødevalg skal være klar inden påske. Formanden og næstformanden tager kontakt til Favrskov Kommune og udarbejder et oplæg, som rundsendes til de øvrige medlemmer af Seniorrådet
    • I forhold til FN’s Internationale Ældredag skal det besluttes, om det skal være et stort fælles arrangement eller om det skal afholdes lokalt på plejehjemmene
    • Elevområdet og rekruttering af elever sættes på årshjulet
    • Evaluering af ressourcetildelingsmodellen på plejehjem sættes på november eller december mødet, hvor chefkonsulent Heidi Jul Nielsen inviteres til at deltage

     

    Drøftelsen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutningstema

    Der gives orientering om følgende:

     

    • Orientering fra formands-næstformandsmødet i Viborg den 20. januar 2020
    • Indkaldelse til repræsentantskabsmødet den 27. april 2020 i Nyborg, hvor Seniorrådet har to stemmer. Formanden har ikke mulighed for at deltage, så der skal gerne findes en stedfortræder for formanden
    • Kørsel til temadagen i Viborg den 3. marts 2020, hvor temaet er "Samarbejdsrelationer og forebyggelse"

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Orientering fra formands-næstformandsmødet i Viborg den 20. januar 2020.

    Formanden og næstformanden orienterede om de emner der blev drøftet og orienteret om på mødet, herunder blandt andet telemedicin. Formanden rundsender, når det foreligger et referat.

     

    Indkaldelse til repræsentantskabsmødet den 27. april 2020 i Nyborg, hvor Seniorrådet har to stemmer. Formanden har ikke mulighed for at deltage, så der skal gerne findes en stedfortræder for formanden.

    Der sendes to repræsentanter. Anker Andersen deltager som næstformand og Solveig Petersen deltager som stedfortræder for Lillian Andersen med stemmeberettigelse.

     

    Kørsel til temadagen i Viborg den 3. marts 2020, hvor temaet er "Samarbejdsrelationer og forebyggelse".

    Bent Petersen kører selv. Anker Andersen, Minna Olesen, Lillian Andersen og Solveig Petersen kører sammen.

     

    Den ældrepolitiske konference den 28. april i Nyborg.

    Medlemmerne af Seniorrådet mailer deres ønsker i forhold til deltagelse konferencens seminarer til formanden for Seniorrådet inden for de næste 14 dage. Dem der ikke melder ind med ønsker, sættes på de seminarer, hvor Seniorrådet ikke er repræsenteret. Inge Christensen og Lillian Andersen deltager ikke i konferencen.

     

    Orienteringen taget til efterretning.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutningstema

    Næste møde afholdes onsdag den 11. marts 2020.

    Beslutning

    Følgende punkter sættes på dagsordenen til den 11. marts 2020:

     

    • Budget 2021
    • Fremmødevalg i forbindelse med valg til Seniorrådet i 2021
    • Strategi for besøgsrunder på kommunes plejehjem

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutning

    Det var en flot artikel der var om Birkelund Plejehjem i Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad. 

     

    Et af Seniorrådets medlemmer har deltaget i et møde i Borgerbanken i Hedensted Kommune, hvor der var en forsker der holdt en foredrag om samskabelse. Foredraget var på mange områder en øjenåbner.

     

    Seniorrådet skal have en drøftelse af besøgsrunder til plejehjemmene i Hedensted Kommune, samt Hjælpemiddeldepotet. Der lægges en strategi på næste møde.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19

    Beslutning

    Det har været et godt møde med vigtig information vedrørende emner, hvor Seniorrådet gerne vil have noget mere viden. Her tænkes der især på informationen vedrørende den nye afregningsmodel for plejehjem.

    Sagsnr.: 27.69.40-P35-1-19