Referater - Arkiv 2018-2021
Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.
Udvalg: Seniorrådet dagsorden-referat
Mødedato: 12. december 2018 08:30
Mødested: Mødelokale 3, Huset, Ny Skolegaden 8723 Løsning
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Godkendelse af dagsordenen for den 12. december 2018.
Beslutning
Solveig Petersen har meldt afbud til dagens møde.
Dagsordenen godkendes med følgende bemærkninger:
Punkt 199. Der bør drøftes om Seniorrådet kan undlade at komme med et høringssvar til forslag om ny stuktur for tilbud til demente. Drøftelsen tages under punkt 191.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Godkendelse af referatet fra den 14. november 2018.
Beslutning
Referatet godkendt uden bemærkninger.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Chefen for Social Omsorg giver orientering. Herunder ønsker Seniorrådet en orientering om følgende:
- Emner fra mødet i Udvalget for Social Omsorg den 3. december 2018.
Sagsfremstilling
- Orientering om Seniorundersøgelsen.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Temadrøftelser
Udvalget for Social Omsorg har besluttet, at de gerne vil have temadrøftelser på deres udvalgsmøder. Der er lavet en temarække, hvor der bruges ca. 45 minutter på et bestemt tema på hvert møde. På december mødet var temaet ”Det Nære Sundhedsvæsen – Hvorfor snakker vi om det, hvad betyder det og er vi klar til det?”
Kommende temadrøftelser for Udvalget for Social Omsorg:
Januar: Mentalsundhed – Hvad er det, hvordan er udviklingen, og er det en samfundsudfordring? Hvis ja, hvad er så de kommunale "håndtag"?
Februar: Ulighed i sundhed – Hvad er det nye, hvem, hvordan, og er det en samfundsudfordring? Hvis ja, hvad er så de kommunale "håndtag"?
Marts: Aktører i Det Nære Sundhedsvæsen – Hvordan hænger det sammen? Politisk, administrativt og for borgeren.
Der spørges ind til om Seniorrådet kunne være interesseret i at blive præsenteret for de samme temadrøftelser. Dette er Seniorrådet meget interesseret i.
Aflastning af demente
I forhold til aflastning af demente, så er der ingen aflastningspladser for demente på nuværende tidspunkt. Der forsøges at finde flere forskellige løsninger og det er korrekt, at Korttid nogle gange bruges i forhold til aflastning af demente i eget hjem.
Demensstrukturen
Seniorrådet har indsendt synspunkter, hvor der er blevet peget på model 1.
Et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og demensdaghjemspladser og 2 demensdaghjem på andre plejehjem.
Et flertal i Udvalget for Social Omsorg indstillede samme model, som seniorrådet også har peget på. Sagen er på vej igennem systemet og skal i Byrådet den 18. december 2018. Der gøres opmærksom på, at der står i pressen, at Seniorrådet har afgivet høringssvar, hvilket ikke er korrekt, da der er tale om synspunkter. Seniorrådet har formelt ikke afgivet høringssvar. Politisk har man støttet sig op af de synspunkter, som Seniorrådet har fremsendt og derfor behøver Seniorrådet ikke at afgive høringssvar. Såfremt Seniorrådet beslutter sig for at fremsende et høringssvar med samme synspunkter, som de tidligere har tilkendegivet, skal høringssvaret sendes direkte til Byrådet. Svaret kan eventuelt udvides i forhold til, at Seniorrådet kommer med en til kendegivelse af den geografiske placering.
Den 14. jan 2019 nedsættes der en kommunal styregruppe i forhold til den videreproces omkring demensbyggeri.
Den 4. februar 2019 skal det drøftes, hvordan man finder det boligselskab, der skal være bygherre og efterfølgende driftsherre. Samtidig drøftes også mulighederne i forhold til den geografiske placering.
Det skal sikres, at viden omkring demens og demensbyggeri implementeres i hele processen.
Værdighedspolitikken
Der er kommet fem borgerhenvendelser i forhold til Værdighedspolitikken. Punktet kommer ikke på udvalgsmødet den 14. januar, da der er rejst spørgsmål om det skal være en værdighedspolitik for hele Social Omsorg. Handicaprådet vil drøfte dette på deres møde i januar, med henblik på om Værdighedspolitikken også skal gælde for Handicapområdet.
Seniorrådet spørger ind til om det kunne overvejes at indtænke ensomhed og sundhedsfremme, forebyggelse og træning i Værdighedspolitikken. Udvalget for Tværgående politik skal som det næste udarbejde en sundhedspolitik - det gode liv.
På baggrund af dette arbejder Seniorrådet videre med at få indskrevet et afsnit om ensomhed i Værdighedspolitikken. Derfor indskrives ønsket om et afsnit om ensomhed i Seniorrådets høringssvar til Værdighedspolitikken.
Der afventes det videre arbejde i forhold til Udvalget og Handicaprådet.
Seniorrådet spørger ind til om der skal laves en handleplan i forhold til Værdighedspolitikken. Da Værdighedspolitikken er en værdipolitik, udarbejdes der ikke en handleplan.
Formand og næstformanden udarbejder et udkast til høringssvar på Værdighedspolitikken og rundsender til kommentar.
Der vil blive inviteret til et møde for repræsentanter fra Seniorrådet, Handicaprådet og udvalget for Social Omsorg med henblik på indarbejdelse af Seniorrådets bemærkninger, nyt afsnit om ensomhed og bemærkniger fra Handicaprådet.
Kvalitetsstandarder
På hele seniorområdet er der ikke nogle ændringer i kvalitetsstandarderne. Nogle formuleringer er ændret, og der er lavet præciseringer. Herunder følgende:
Der er sket en ændring på transport til daghjem, hvor det er indstillet, at der ikke opkræves betaling for transport til daghjem.
I forhold til levering ved indkøb af mad, foreligger der en afgørelse fra Ankestyrelsen som stadfæster, at kommunen skal betale for fragten i forbindelse med indkøb af mad, selvom kommunen ikke handler ind for borgerne. I Hedensted Kommune drejer det sig om ca. 40 borgere i hele kommunen. For at sætte tilbagebetalingen af fragten i system, er der valgt følgende fremgangsmåde: Borgeren skal indsende en bon én gang, hvor beløbet for fragten fremgår. Det forventes, at der handles ind én gang om ugen, det vil sige ca. fire gange på en måned. Fragtomkostningen gange fire udbetales en gang om måneden til borgeren.
Akut funktion – egenbetaling
Kommunen har ikke fået nogen henvendelse fra ministeren eller kammeradvokaten i forhold til egenbetaling. Så på nuværende tidspunkt er der en dialog mellem KL og ministeren. Derfor afventes der en udmelding, og alt efter hvad udmeldingen bliver, vil Hedensted Kommune handle derefter.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutning
Formanden for Seniorrådet har i andet regi været med til et møde omkring Aktiv Patientstøtte, hvor 100 sygeplejersker efter behov ringer til borgere/patienter med fokus på at mindske genindlæggelser. Resultatet af arbejdet i Aktiv Patientstøtte er, at indsatsen har minimeret genindlæggelserne med 40%. Meningen var, at de gode erfaringer skulle udbredes, således andre kunne få gavn af erfaringerne, men den vidensdeling har den nye dataforordning desværre sat en stopper for.
Formanden for Seniorrådet orienterede om, at hun har siddet med i Human First programgruppen i regionen, som er sammensat af repræsentanter fra Aarhus Universitet, VIA University College og Region Midt og tre repræsentanter fra PIU (Patientinddragelsesudvalget).Der er nu udarbejdet et udkast til en hvidbog og projektet har vist, at rehabilitering ikke indtænkes i uddannelsesforløbet for sygeplejersker og læger. Derfor skal der mere fokus på dette samt inddragelse af borgere og pårørende i forløbene.
Formanden Seniorrådet har været til møde på Nedergården, hvor den kommunale kørselskoordinator Lars Oksbjerre, orienterede om de kommunale kørselsordninger. Det forventes, at der i februar 2019 ansættes en medarbejder, som skal udbrede kendskabet til de nuværende kørselsordninger.
Der er en god ånd og et godt arbejdsklima i Seniorrådet og det pågældende medlem er glad for at være en del af Seniorrådet.
På forrige møde kom et af Seniorrådets medlemmer med et forslag, om at sætte bænke rundt omkring i kommunen, således ældre kunne få et sted at sidde, når de var ud og gå. Dette forslag er kommunen i gang med at kigge på, da man synes det er en god ide.
Et af Seniorrådets medlemmer orienterede om, at bussen på Bøgely er ved at være udtjent. Det at få samlet penge ind til en ny bus er ikke den største udfordring, men det er den efterfølgende drift derimod.
Et af Seniorrådet medlemmer fortalte om en flot modtagelse af en ny borger på et af kommunens plejehjem.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Formanden for Seniorrådet giver orientering om følgende:
Sagsfremstilling
1. Forslag til procedure ved udarbejdelsen af høringssvar og andre udtalelser
Såfremt det tidsmæssigt er muligt foreligger der til et møde i Seniorrådet et forslag. Forslaget drøftes og formand/næstformand udformer det endelige svar. Forslaget kan udarbejdes af formand/næstformand eller andre af medlemmerne.
Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at forelægge et udkast til høringssvar/udtalelse udsendes et forslag til kommentering og formand/næstformand færdiggør og fremsender svaret.
I hastesager fremsender formanden svar og orienterer seniorrådet.
2. Tilbagemelding fra deltagelse i Sundhedsstyrelsens åbningskonference i Videnscenter for værdig ældrepleje den 29.11.18.
3. Invitation fra Bjerre Lokalarkiv den 6. maj 2019
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
1. Forslag til procedure ved udarbejdelsen af høringssvar og andre udtalelser
Der skal være klarhed over, om der er tale om kommentarer, bemærkninger, synspunkter eller et egentligt politisk høringssvar.
Det den nedsatte arbejdsgruppe har fremsendt, i forhold til demensstrukturen, er ikke et egentligt politisk høringssvar, men gruppens drømmescenarie, som vil indgå i Seniorrådets videre arbejde på demensområdet. Seniorrådet tilkendegiver, at hele processen omkring demensstrukturen har været god, men udmeldingen om hvilken form for tilbagemelding Seniorrådet skulle komme med har været uklar.
Seniorrådet har fremsendt deres synspunkter i forhold til forslagene til demensstrukturen og peget på forslag nr. 1.
Der fremsættes forslag om, at der måske burde laves en evaluering af Seniorrådets egen proces vedrørende arbejdet med demensstrukturen. Der er enighed om, at formand eller næstformand burde have siddet i arbejdsgruppen omkring synspunkterne til demensstrukturen. Derfor besluttes det, at når der nedsættes en arbejdsgruppe i Seniorrådet, skal formand eller næstformand være en del af den pågældende arbejdsgruppe.
2. Tilbagemelding fra deltagelse i Sundhedsstyrelsens åbningskonference i Videnscenter for værdig ældrepleje den 29.11.18.
Formand samt næstformand deltog i konferencen. Det var en rigtig god konference, men der var mange tilmeldte, som ikke mødte op: Dette var rigtig ærgerligt, da der var en lang venteliste med folk, som gerne ville have deltaget.
Noget af det som formand og næstformand fik med hjem var:
· Der foreligger en satspuljebevilling over 3. år for værdig ældrepleje.
· Der etableres et rejsehold, hvor der kan trækkes på konsulentbistand og hvor holdet tager ud og tager fat i konkrete situationer i kommunerne
· Værdighed – Værdig – Værdi – Vær – Ær
3. Invitation fra Bjerre Lokalarkiv den 6. maj 2019
Bjerre Lokalarkiv vil gerne have, at Seniorrådet kommer og fortæller om deres arbejde i rådet. Formand og næstformand deltager i mødet med Bjerre Lokalarkiv.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Udvalget har den 7. november udarbejdet en foreløbig plan for afholdelse af arbejdsdagen, som er sendt til de øvrige medlemmer af Seniorrådet. Der har været mulighed for at melde tilbage på udvalgets forslag inden den 9. november. På dagens møde skal Seniorrådet drøfte planen og der skal fastsættes en dato samt en tidsrammen for dagen. Den endelige plan og opgavefordeling fastlægges på mødet den 12. december 2018.
Sagsfremstilling
Administrationen indstiller, 14. november 2018, pkt. 180:
at drøftelsen tages til efterretning.
Seniorrådet dagsorden-referat, 14. november 2018, pkt. 180:
Punktet udsat til næste møde.
Indstilling
at drøftelsen tages til efterretning.
Beslutning
Der er udsendt forslag til dagens program til medlemmerne af Seniorrådet. Det besluttes at dagen afholdes den 18. februar 2019 på Løsning Plejehjem. Formanden gennemgik det foreløbige program til dagen. De øvrige medlemmer af Seniorrådet tilslutter sig det videre arbejde med temadagen.
Programmet for dagen skal blandt andet indeholde:
- En drøftelse af: Vision – Mission – Strategi
- SWOT – analyse, hvor Seniorrådets styrker, svagheder, muligheder og trusler skal drøftes
SWOT analysen samt arket med Seniorrådets kompetencer udfyldes inden arbejdsdagen den 18. februar 2018.
Arbejdsgruppen kommer med et færdigt program på mødet den 16. januar 2019
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Næstformanden forelægger en foreløbig plan for afvikling af et møde med repræsentanter fra de frivillige foreninger, råd og organisationer, der yder en indsats på ældreområdet. Tidspunktet for mødet samt hvilke foreninger og organisationer, der skal inviteres, aftales på mødet. Seniorrådet skal drøfte mødets indhold og der skal nedsættes et udvalg, der har ansvaret for den endelige planlægning af mødet.
Sagsfremstilling
Administrationen indstiller, 14. november 2018, pkt. 181:
at drøftelsen tages til efterretning.
Seniorrådet dagsorden-referat, 14. november 2018, pkt. 181:
Punktet udsat til næste møde.
Indstilling
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Der er udarbejdet et udkast. Seniorrådet skal sikre sig kontakt til sit bagland. Derfor er det meningen, at Seniorrådet vil mødes med repræsentanter fra de frivillige foreninger, råd og organisationer, som yder en indsats på ældreområdet, én gang om året.
Der fremsættes forslag om, at fællesmødet placeres mandag i uge 15 – den 8. april 2019 fra kl. 19.00 til 21.00. Det undersøges om Løsning Daghjem kan bruges til arrangementet den pågældende dato.
Seniorrådet skal drøfte, hvem der skal inviteres og hvad der skal drøftes på mødet.
Foreløbige forslag til deltagere:
· Ældreforeningerne
· Vennekredsene
· Centerråd
· Bruger –pårørenderåd
· Røde Kors
· Vågetjenesterne
· Menighedsrådene
Seniorrådet skal finde ud af om der kun inviteres eller om der også skal annonceres, således at andre interesserede får mulighed for at deltage. Det besluttes, at Seniorrådet udsender en invitation til de respektive interessenter og der indsættes en annonce i ugeaviserne samt udarbejdes en pressemeddelelse.
Et møde som dette skal ses som Seniorrådets dialog med baglandet, hvor der er mulighed for at skabe kendskab til hinandens arbejde og skabe fremtidige brugbare relationer.
For eksempel kunne der opfordres til, at de enkelte foreninger giver en kort fremstilling på 5. minutter, hvor de fortæller om, hvad de arbejder med i forhold til ældre. Seniorrådet skal også have nogle fokus punkter til den pågældende dag. Disse drøftes internt på mødet den 16. januar 2019.
Hvad formålet med mødet er, præciseres på mødet den 16. januar 2019, da formålet er med til at sætte dagsordenen for mødet.
Næstformanden samler op og udsender til de øvrige medlemmer i Seniorrådet.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Referat fra konferencen i Vingsted den 15. november 2018.
Sagsfremstilling
Seniorrådets medlemmer fremlægger de 2-3 væsentligste emner eller synspunkter fra seminarerne, som de vil orientere Seniorrådet om.
Næstformanden fremlægger synspunkter fra hovedindlæggene – øvrige medlemmer supplerer.
Materialer fra konferencen findes på Danske Ældreråds hjemmeside.
Indstilling
at Seniorrådet fremlægger synspunkter fra konferencen.
Beslutning
Anker Andersens bidrag
Michael Bech
Den demografiske udfordring, særligt + 80-årige, trods sund aldring trækker mere på sundhedsvæsenet og den tendens vil bliver forstærket, ikke kun med hensyn til sygepleje, men også i høj grad på hjemmeplejen.
En anden udfordring for kommunerne er opgaveglidningen samt kommunernes evne til at undgå forebyggelige indlæggelser.
Disse to områder underbygger forslag om budgetlægning, der tager hensyn til demografien.
En tredje udfordring er kontakter til sundhedsvæsenet. Pr. 1000 borgere:
I 2009 - 2029
I 2015 - 2548
Kjeld Møller Petersen
Nævnte fire områder, som har betydning for kommunerne:
· Aflaste sygehusene ved at forebygge indlæggelser og genindlæggelser.
· Kronikerkontrol
· Forebyggende indsats.
· Rehabilitering.
Han fremhævede, at den kommunale akutfunktion er en vigtig del og at den derfor skal leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder.
Måske Hedensted Kommune i visse tilfælde skal sama bejde med andre om de mere specialiserede opgaver?
Han nævnte, at almen praksis er usikker på kvaliteten i akutfunktionerne.
Endelig påpegede han den usikkerhed, der er, med hensyn til om det er Servicelov eller
Sundhedslov, der gælder. Eksemplificeret ved den aktuelle debat om egenbetaling.
Claus Kjeldsen
Kiggede ind i fremtiden ved hjælp af eksempler fra fortiden.
Det vil sige de forandringer, der er sket inden for en kort årrække.
Kravene til sundhedsvæsenet vil stige på grund af nye behandlingsformer, øgede forventninger, ingen øvre grænse for sundhed (93 årig får nyt knæ).
1 % af befolkningen trækker 21 % af sundhedsudgifterne.
Der er behov for at satse på forebyggende sundhed for alle.
Den ubegrænsede mulighed for behandling presser økonomien, derfor kan vi ende med et forsikringsbaseret system.
Han nævnte også at sundhedspersonalets samarbejde med frivillige kan være en vej at gå.
Han påpegede, at der er ved at ske et skifte i ønsket til boformer. 80.000 overvejer at flytte i seniorbofællesskaber.
Afsluttende henviste han til en oversigt over anbefalinger fra PFA, der beskriver mange områder, hvoraf en del kan være aktuelle for seniorrådet.
Der var stor enighed om, at det havde været en god konference, som blev afviklet virkelig godt. Dog var ikke alle seminarer var lige til at gå til, da der ikke var styring på, hvilket gjorde det rodet og mindre interessant.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Næste møde afholdes den 16. januar 2019.
- Drøftelse af høringsversion til Sundhedsaftalen 2019 - 2022.
Beslutning
Det besluttes at følgende punkter skal på dagsordenen den 16. januar 2019:
- Præsentation af Senioranalysen
- Drøftelse af høringsversion til Sundhedsaftalen 2019 - 2022
- Indkaldelse af suppleant for Solveig Petersen
Fraværende: Solveig Petersen.
Bilag
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutningstema
Husk aflevering af skemaer til kørselsgodtgørelse for 2018.
Beslutning
Hvis skemaerne for kørselsgodtgørelse afleveres senest den 14. december 2018 udbetales det ultimo december 2018.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.69.40-P35-2-17
Beslutning
Det besluttes, at starttidspunktet for møderne bliver afprøvet med start kl. 08.15 fra den 16. januar 2019.
Der er en god balance mellem medlemmerne og det har været et godt møde.
Ikke alle har fået tilsendt de bilag, som Seniorrådet selv arbejder med uden for dagsordenen. Der kan godt rettes op på denne proces, så alle medlemmer får samme udgangspunkt i forbindelse med drøftelser. Formanden og næstformanden følger op på dette.
Tidsrammen for møderne er fortsat en udfordringen. Det kunne drøftes om, der måske kunne vindes noget tid ved at mindske informationsmængde fra andre fora. En mulighed kunne være at formand og næstformand laver et kort skriv, om det de har hørt og erfaret fra andre fora og rundsender til de øvrige medlemmer af Seniorrådet.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.00.00-G01-105-18
Beslutningstema
Seniorrådet skal udarbejde høringssvar til forslag om ny Værdighedspolitik.
Sagsfremstilling
Udkast til høringssvar fremsendes til Seniorrådet før mødet.
Det er lovkrav, at alle kommuner har en Værdighedspolitik. Fokusområderne i Værdighedspolitikken er fastlagt i lovgivningen.
Udvalget for Social Omsorg har i samarbejde med Seniorrådet afholdt tre borgermøder, hvor der er indsamlet input til Værdighedspolitikken. Der har været et stort fremmøde ved borgermøderne, hvor ca. 200 borgere har deltaget. Udvalget for Social Omsorg og Seniorrådet har efterfølgende mødtes for opsamling på borgermøderne og et fælles input til Værdighedspolitikken.
Jævn før tidsplanen så vil Værdighedspolitikken blive lagt på hjemmesiden, og der vil blive lavet mulighed for at give kommentarer. De borgere, der ved borgermøderne, noterede deres mailadresse vil få sendt besked direkte. Kommentarer fra borgerne vil blive opsamlet til Seniorrådets møde den 12. december og udvalgsmøde den 7. januar.
Tidsplan for det videre arbejde:
5. nov.: Udvalget for Social Omsorg – 1. behandling af oplæg til ny værdighedspolitik
6. nov.: 5. dec.: Til kommentering for alle borgere via hjemmeside. (Vi udsender link, til alle der har opgivet deres mailadresse)
12. dec.: Seniorrådsmøde med afgivelse af høringssvar til oplæg til ny værdighedspolitik
14. jan.: Udvalget for Social Omsorg – 2. behandling af oplæg til ny værdighedspolitik
30. jan.: Byråd – godkendelse
Bilag: Forslag til Værdighedspolitik
Administrationen indstiller, 5. november 2018, pkt. 105:
at forslag til Værdighedspolitik lægges på hjemmesiden til kommentering og sendes i høring ved Seniorrådet.
Udvalget for Social Omsorg, 5. november 2018, pkt. 105:
Forslag til værdighedspolitik tilrettes udvalgets bemærkninger og sendes til kommentering.
Indstilling
at Seniorrådet udarbejder høringssvar til forslag om ny Værdighedspolitik til Udvalget for Social Omsorg.
Beslutning
Seniorrådet udarbejder et høringsvar, hvoraf det fremgår, at værdighedspolitikken skal suppleres med en beskrivelse af, hvordan ensomhed blandt ældre borgere bekæmpes.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.00.00-G01-37-17
Beslutningstema
Udvalget for Social Omsorg behandler forslag til struktur for tilbud til demente borgere på udvalgsmøde den 3. december 2018. Seniorrådet har afgivet synspunkter på to mulige modeller, hvor Seniorrådet anbefaler én model. Hvis Udvalget for Social Omsorg indstiller modellen, som Seniorrådet anbefaler, så sendes sagen ikke i høring ved Seniorrådet.
Hvis Udvalget for Social Omsorg indstiller anden model til godkendelse i Byrådet, så sendes sagen i høring ved Seniorrådet.
Økonomi
Byrådet besluttede ved budgetvedtagelse for år 2019 at afsætte 10,5 mio. kr. i anlægsbudgettet i år 2020 til byggeri for et nyt demensplejehjem. Der er ligeledes afsat 16,2 mio. kr. til drift fra år 2021. Forudsætningerne er et demensplejehjem med 53 plejeboliger, 7 aflastningspladser og demensdaghjem med 20 pladser. Der vil derudover være en satellit (skærmet afdeling) på et andet plejehjem med 7 boliger, og to demensdaghjem på andre plejehjem.
Administrativt er forslaget, at der bygges et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og demensdaghjem med 20 pladser. Der vil derudover være to demensdagshjem på andre plejehjem.
Det betyder i forhold til den afsatte økonomi i budgettet, at
- Anlæg: Indskuddet i Landsbyggefonden forøges med 7 x 75.000 kr.= 525.000 kr.
- Drift: Øget leje af servicearealer og 7 flere almindelige plejeboliger = ca. 1,5 mio. kr.
Når den nærmere planlægning er overstået, vil der blive fremsendt en opdateret sagsfremstilling blandt andet med henblik på stillingtagen til de samlede økonomiske konsekvenser.
Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.
Sagsfremstilling
Udvalget for Social Omsorg startede i foråret 2017 en række temadrøftelser om demens, og der har været besøg ved andre kommuner sammen med Seniorrådet, og udvalget har haft møder med Seniorrådet om demensstrategi og struktur for tilbud til demente borgere.
Den 26. september 2018 blev vedhæftede oplæg holdt for Byrådet ved temadrøftelsen.
I budgettet for år 2019 vedtog Byrådet at afsætte 0,5 mio. kr. til det videre arbejde med byggeri af et demensplejehjem. For at kunne målrette det arbejde, når der skal indkøbes eksterne rådgivere, findes placering og drøftes med boligselskaber, så vil det være hensigtsmæssigt med et politisk beslutning om omfanget af demensplejehjemmet.
Administrativt foreslås, at strukturen for tilbuddene til demente bliver et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og 20 demensdaghjemspladser. Der vil der ud over være to demensdaghjem på andre plejehjem.
Det videre arbejde vil afdække muligheder for placering, indhold, udformning mv.
Udvalget besluttede på møde den 5. november 2018, at de gerne ville høre Seniorrådets og Område MED's synspunkter på 2 mulige strukturer for tilbud til demente borgere.
- Et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og 20 demensdaghjemspladser og 2 demensdaghjem på andre plejehjem.
- Et demensplejehjem med 53 plejeboliger, 7 aflastningspladser og 20 demensdaghjemspladser og én satellit/skærmet enhed med ca. 7 plejeboliger på andet plejehjem + 2 demensdaghjem på andre plejehjem.
Synspunkterne fra Seniorrådet og Område-MED Social Omsorg er vedhæftet sagen. Både Seniorrådet og Område-MED peger på strukturmodel 1, hvor der er et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og 20 demensdaghjemspladser og 2 demensdaghjem på andre plejehjem.
Hvis Udvalget laver en indstilling til Byrådet, der følger synspunkterne fra Seniorrådet og Område-MED, så er der ikke grundlag for at sende indstillingen i høring. Hvis udvalget laver en indstilling til Byrådet, der ikke følger synspunkterne fra Seniorråd og Område-MED, så skal sagen sendes i formel høring.
Administrationen indstiller, 3. december 2018, pkt. 118:
at udvalget indstiller til Byrådet, at strukturen for tilbud til demente borgere bliver et demensplejehjem med 60 plejeboliger, 7 aflastningspladser og 20 demensdaghjemspladser og 2 demensdaghjem på andre plejehjem.
Udvalget for Social Omsorg, 3. december 2018, pkt. 118:
.
Indstilling
at Seniorrådet udarbejder høringssvar til forslag om ny struktur for tilbud til demente borgere, hvis Udvalget for Social Omsorg har indstillet anden model end anbefalet af Seniorrådet til Byrådet.
Beslutning
Seniorrådet udarbejder et høringssvar med de synspunkter, som de tidligere har fremsendt til Udvalget for Social Omsorg.
Fraværende: Solveig Petersen.
Sagsnr.: 27.03.00-P23-2-18
Beslutningstema
Seniorrådets høringssvar til kvalitetsstandarder 2019.
Sagsfremstilling
Byrådet skal godkende serviceniveauet på personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83a og § 83, samt vedligeholdelsestræning efter § 86 en gang årligt. Disse står beskrevet i Kvalitetsstandarderne. Indsatserne i kvalitetsstandarderne omfatter både senior og voksenhandicapområdet.
Der er lavet redaktionelle rettelser i kataloget, som ikke har betydning for serviceniveauet. Der er lavet følgende faktiske ændringer/ tilføjelser:
§ 82 er en ny lov pr. 1. januar 2018. Den giver kommunen mulighed for at henvise til individuelle forløb og gruppeforløb, forud for en vurdering om borgeren har behov for støtte efter § 85. Mulighederne i den lovgivningsmæssige ændring er indarbejdet i kvalitetsstandarderne og organisatorisk ved etablering af flere tilbud i Mestringsenheden.
Kørsel til daghjem: Alle borgere visiteres til daghjem som et aktivitets- og samværstilbud. Kommunen afholder udgiften til transport til og fra daghjemmet. Tidligere har borgerne haft en egen betaling, i det tilbuddet alene blev visiteret med et aflastende formål.
Kvalitetsstandarderne sendes til høring ved Seniorrådet og Handicaprådet.
Kommunen har mulighed for ved visse tilbud at opkræve en egen betaling. På udvalgsmøde i februar drøfter udvalget mulighederne og takster.
Administrationen indstiller, 3. december 2018, pkt. 117:
at udvalget sender forslag til kvalitetsstandarder for 2019 til høring ved Seniorråd og Handicapråd.
Udvalget for Social Omsorg, 3. december 2018, pkt. 117:
.
Indstilling
at der udarbejdes høringssvar til kvalitetsstandarder 2019.
Beslutning
Seniorrådet udarbejder et høringssvar med bemærkninger til kvalitetsstandarderne.
Fraværende: Solveig Peteresen.