Beslutning

Velfærdsteknologikonsulent - og værdighedskoordinator Helle Thambo Andersen gav status på Cura og fremviste omsorgssystemets funktioner for Seniorrådet.

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Dagsordenen godkendes med følgende bemærkninger.
 

Der bliver spurgt om pkt. 64 fra mødet den 07.02.2018 ikke skulle have været på dagens dagsorden. Punktets indhold blev drøftet på Seniorrådets temadag den 20. februar 2018, så derfor er det ikke på dagens dagsorden.

Næstformanden for Seniorrådet vil gerne bede om 10 minutter til at give en orientering fra Danske Ældreråds temadag for nyvalgte, som blev afholdt i Viborg den 28. februar 2018. 

Beslutning

Referatet godkendt uden bemærkninger.

Beslutning

Seniorrådet drøftede Seniorrådets forretningsorden. Forretningsordenen beskriver, hvordan Seniorrådet arbejder internt.

Der stilles spørgsmål til, hvordan det i referaterne kan synliggøres, hvorvidt de enkelte punkter på dagsordenen vedrører en debat, orientering, beslutning eller en drøftelse.

Der opfordres til, at materialer til for eksempel temadage og lignende udsendes rettidigt, især hvis der skal træffes beslutninger, som vedrører bestemte emner. Det samme gælder ved de ordinære seniorrådsmøder.

Der gøres opmærksom på, at referatet forhånds godkendes af formand, næstformand og chefen for Social Omsorg.

I forhold til kommunikation er det formand og næstformand, der kan udtale sig på det samlede Seniorråds vegne. Det besluttes, at det for de øvrige medlemmer af Seniorrådet er ok at skrive f.eks. et læserbrev på egne vegne, og at der gerne må stå, at man er medlem af Seniorrådet i Hedensted Kommune.

Det besluttes, at der er mulighed for nedsættelse af ad hoc udvalg ved behov, når der er fokus på bestemte områder

Forretningsordenen tilrettes med bemærkningerne fra de øvrige medlemmer af Seniorrådet.

Næstformanden rundsender forretningsordenen til Seniorrådets medlemmer, når rettelserne er tilføjet.

Drøftelsen taget til efterretning.

Beslutning

Punktet udsættes til mødet den 18. april 2018, da chefen for Social Omsorg er fraværende.

Der tilføjes følgende emner, som ønskes drøftet med chefen for Social Omsorg på næste møde:

·         Drøftelse af §17,4 udvalgets ophør

·         Drøftelse af pakkerne

Punktet udsat til næste møde.

Beslutning

Seniorrådsmedlem Bent Petersen kommer kl. 10.30 på næste møde den 18. april 2018.

Der er et fortsat ønske om, at overgangen fra enkeltydelser til pakker bliver drøftet, i forhold til, om der er indregnet en besparelse i processen.

Der gøres opmærksom på, at der er mange positive historier indenfor ældreområdet. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, at også de gode historier bliver fortalt og ikke kun de negative.

I forbindelse med omorganiseringen har der på et enkelt plejecenter været underen over, at frivillige og andre udefrakommende ikke var blevet orienteret om, at der er kommet en ny leder på plejecentret.

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Ældre Sagens koordinationsudvalg har rettet henvendelse til Seniorrådet. De vil gerne have etableret et fællesmøde med Seniorrådet og chefen for Social Omsorg

Punktet sættes på til næste møde, når chefen for Social Omsorg er tilstede. Der stilles spørgsmål til, hvorvidt det bør drøftes om andre organisationer også skal inviteres for eksempel patientforeninger og pensionistorganisationer.

Kommunikation via Hedensted Kommunes hjemmeside
Det besluttes, at Seniorrådet gerne vil have en boks på kommunens hjemmeside under "Ældre". Her vil Seniorrådet blandt andet få mulighed for at fortælle, hvad Seniorrådet er og hvad de beskæftigere sig med. Seniorrådet udarbejder selv det materiale, som de ønsker, siden skal indeholde.

Fordeling af Seniorrådets fokusområder
Det blev på Seniorrådets temadag besluttet, at hvert medlem af Seniorrådet skal have et fokusområde, som de holder særligt øje med i forhold til at kunne orienterer de øvrige medlemmer af Seniorrådet.

Fordelingen af fokusområder ser ud som følgende:

• Trivsel og velvære på plejecentrene – Minna Olesen
• Akutberedeskab og udskrivning fra sygehus - Lillian Andersen
• Fritid og fællesskab – Anker Andersen
• Demens – Solveig Petersen
• Ensomhed – Poul Ole Pedersen
• Boliger til ældre – generelt – Inge Christensen

Hvem af Seniorrådets medlemmer har kontakten til de lokale plejecentre?

Det besluttes, at Seniorrådet formulerer et brev, som sendes til områdelederen på det enkelte plejecenter. I brevet skal det blandt andet fremgå, at Seniorrådets medlemmer stiller sig til rådighed som kontaktpersoner i forhold til de respektive plejecentre. Det er vigtigt, at det af brevet fremgår, at kontaktpersonen ikke skal agerer som vagthund, men derimod som en ressourceperson.

Fordelingen af kontaktpersoner ser ud som følgende:

·         Birkelund Plejecenter – Kirsten Blume Schmidt

·         Bøgely Plejecenter – Minna Olesen

·         Kirkedal Plejecenter – Anker Andersen

·         Kildevældet Plejecenter – Bent Petersen

·         Nedergården Plejecenter – Henning Rasmussen

·         Løsning og Øster Snede plejecentre – Inge Christensen

·         Møllebo og Nederbylund plejecentre – Lillian Andersen

·         Daghjemmene på Løsning og Birkelund plejecentre – Solveig Petersen

·         Den Social Dimension i Juelsminde og omegn – Poul Ole Pedersen

Seniorrådet skal udpege to personer, som vil arbejde videre med pårørendepolitikken for seniorområdet. Solveig Petersen og Lillian Andersen melder sig til dette.

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Punktet udsættes til næste møde.

Beslutning

Følgende blev forslået som tema til et af Seniorrådets kommende møder:

• Informations- og kommunikationsvirksomhed. Gerne med et oplæg fra en professionel eller en kommunal kommunikationsmedarbejder.

Drøftelsen taget til efterretning.

Beslutning

Den 8 maj 2018 afholder Danske Ældreråd en ældrepolitisk, landsdækkende konference, hvor temaet er ” Har vi et værdigt samfund at blive ældre i? – en konference om etik, prioriteter og økonomi i ældrepolitikken – nationalt og lokalt”. Konferencen afholdes på Hotel Nyborg Strand.

Alle medlemmer af Seniorrådet med undtagelse af et medlem deltager i konferencen og fordelingen af workshops ser ud som følgende:  

Solveig Petersen
Skal der stilles krav til de demensvenlige kommuner?
Mange kommuner vil gerne være demensvenlige, men hvad skal der til, for at demensvenligheden har substans og ikke bare bliver et mærkat uden reel betydning? Den nye nationale demenshandlingsplan indeholder tre konkrete mål om en nedgang i forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens på 50 procent, bedre udredning med en ambition om, at 80 procent af dem, der udredes, får en specifik demensdiagnose, samt skabelsen af 98 demensvenlige kommuner. I Sønderborg Kommune har man vedtaget politikker på demensområdet, der blandt andet indeholder forslag til, hvordan demenspatienter og pårørende inddrages i beslutningerne på demensområdet, og forslag til, hvordan kommunen vil sikre trygge og sammenhængende forløb for demenspatienter og pårørende, fx ved fast tilknyttede demenskoordinatorer fra kommunens kompetencecenter for demens.
Betina Schmidt Jørgensen, demenskoordinator i kompetencecenter for demens i Sønderborg

Regionsældrerådet - den regionale sparring om ældrepolitikken

Den seneste opgørelse viser, at regionerne bruger ca. 114 mia. på sundhed, hvoraf sygehusene tegner sig for de 85 mia. (2015-priser). Samarbejdet og sammenhængen mellem sygehusvæsenet og den kommunale sygepleje forstærkes i disse år, og Folketinget har netop fra i år pålagt kommunerne større og mere komplekse sundhedsopgaver, som ikke mindst har stor betydning på ældreområdet. Ældrerådenes fokus på, hvad der sker i regionerne, får dermed større og større betydning. Det er derfor både naturligt og nødvendigt, at ældrerådene interesserer sig for det regionale niveau. Derfor er der i hver af de fem regioner etableret et regionsældreråd, valgt af de respektive regioners ældreråd, og på dette seminar får du indblik i, hvordan regionsældrerådene arbejder for at klæde medlemmerne bedre på til arbejdet i de lokale råd og for at få indflydelse på de regionale beslutninger.
Anker Andersen, formand for Regionsældrerådet i Region Midtjylland, medlem i Hedensted Seniorråd

Henning Rasmussen
Hvordan vil fremtidens ældre bo – og hvad er konsekvenserne?
Med et stigende antal ældre borgere i kommunerne, nogle raske længere, andre med mere komplekse sygdomsprofiler, og alle med stor variation i behov og ønsker for deres boligsituation, er det relevant at spørge: Hvor skal vi bygge, hvor og hvordan vil vi bo, når vi er ældre? Det kan være svært at forudse, og det kan koste kommunerne mange bekymringer og penge at fejlvurdere behovet for antal og hvilke typer plejeboliger, som fremtidens ældre har behov for og ønsker sig. Forskellige modeller, som for eksempel friplejehjem, selvejende plejehjem, almene plejecentre m.fl. skaber forskellige muligheder, men hvorfor vælge det ene frem for et andet, og hvori består egentlig fordele og forskelle? Paul Erik Weidemann indvier os i disse spørgsmål, ud fra den betragtning, at ældre i plejecentre skal kunne forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.
Paul Erik Weidemann, direktør i den erhvervsdrivende fond, OK-Fo

Skal der stilles krav til de demensvenlige kommuner?

Mange kommuner vil gerne være demensvenlige, men hvad skal der til, for at demensvenligheden har substans, og ikke bare bliver et mærkat uden reel betydning? Den nye nationale demenshandlingsplan indeholder tre konkrete mål om en nedgang i forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens på 50 procent, bedre udredning med en ambition om at 80 procent af dem, der udredes, får en specifik demensdiagnose, samt skabelsen af 98 demensvenlige kommuner. I Sønderborg Kommune har man vedtaget politikker på demensområdet, der blandt andet indeholder forslag til, hvordan demenspatienter og pårørende inddrages i beslutningerne på demensområdet, og forslag til, hvordan kommunen vil sikre trygge og sammenhængende forløb for demenspatienter og pårørende, fx ved fast tilknyttede demenskoordinatorer fra kommunens kompetencecenter for demens.
Betina Schmidt Jørgensen, demenskoordinator i kompetencecenter for demens i Sønderborg

Minna Olesen
Værdig ældreomsorg – nu med et hverdagsrehabiliterende perspektiv
”Fredericiamodellen” bliver hverdagsrehabiliterings-modellen ofte kaldt, idet Fredericia Kommune var først med at udvikle, afprøve og implementere omsorgsmodellen. Efterfølgende har modellen bredt sig til alle landets kommuner, som skal tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de borgere, der vurderes at kunne forbedre deres funktionsevne, opnå størst mulig grad af ”selvhjulpenhed”, og dermed nedsætte behovet for hjælp. Men den hverdagsrehabiliterende indsats er ikke altid blevet modtaget med lige stor begejstring og succes og praktiseres da også forskelligt fra kommune til kommune. Her et par år efter indførelsen af et nyt hverdagsrehabiliterende perspektiv, indvier Vibeke Dalgaard os i det oprindelige sigte, status på området og giver konkrete eksempler på, hvordan hverdagsrehabilitering praktiseres i dag i Fredericia Kommune.
Gitte Lundsgaard, terapeut og Tina Kristoffersen, sygeplejerske i Fredericia Kommune  

En værdig død – hvad er det?

Alle kan blive enige om at ønske sig et værdigt liv og en værdig død. Begrebet værdighed er vanskeligt helt at forstå, fordi det på den ene side anvendes flittigt i almindeligt sprogbrug, men på den anden side er svært at definere. Et nogenlunde klart indtryk af værdighedsbegrebet og dets indhold får betydning for diskussionen om livskvalitet, rettigheder og etik, især når vi taler om forhold ved livets afslutning. Hvad er en værdig død? Hvor ønsker vi at dø, og hvor dør vi reelt? I Danmark er der igennem de seneste 25 år etableret mange hospicepladser, palliative teams, og kommunerne overtager flere komplekse og palliative plejeforløb fra hospitalerne. Spørgsmålet er, om der er den fornødne kapacitet, og tilstrækkelige kompetence til at varetage indsatsen ved livets afslutning? På dette seminar kan du høre Lisbet Due Madsens svar på disse spørgsmål, samt høre om hendes 30 år lange erfaring med omsorgen for døende og hendes bud på ”en værdig død”.
Lisbet Due Madsen, hospiceleder Arresødal Hospice i Frederiksværk

Kirsten Blume Schmidt
Underernæring - et alvorligt problem for velfærdsopfattelsen
Danske Ældreråds bestyrelse valgte i 2017, at underernæring skulle være organisationens mærkesag. Underernæring er et problem, som heldigvis kun de færreste i Danmark kommer til at opleve i deres levetid. Desværre ses den aktuelle underernæring hyppigst hos landets svageste ældre, idet risikoen for underernæring er meget høj blandt borgere på plejehjem og i hjemmeplejen samt hos indlagte patienter. To af landets førende eksperter på området, Anne Marie Beck og Birthe Stenbæk Hansen, introducerer den grundlæggende teori på området, og indvier os i, hvorfor en god ernæringstilstand og tilstrækkeligt med mad og drikke har så utrolig stor betydning for ældres velbefindende og funktionsevne.
Anne Marie Beck, docent på Professionshøjskolen Metropol og Birthe Stenbæk Hansen, ernærings-faglig konsulent i Frederiksberg Kommune

Som pårørende skal man passe på sig selv, mens man passer på andre

Op mod 750.000 danskere er pårørende til et menneske, som står dem nært, og som de hjælper på den ene eller anden måde. De fleste pårørende hjælper med glæde. For mange er det dog en stor opgave, som, selvom den er meningsfuld, også er krævende og opslidende. Balancen mellem at være pårørende eller pludselig stå i rollen som praktisk og faglig hjælp, kan ofte være hårfin. De pårørende skal nu skrives ind i kommunernes værdighedspolitik, bl.a. for at definere og afgrænse rollen som pårørende. I Hillerød kommune har man allerede taget fat om politik og indsatser, og har ansat en pårørendekonsulent. Jette Holbek Holm indvier os i pårørendekonsulentens funktion og i de tiltag, kommunen tilbyder pårørende til kronisk syge borgere.
Jette Holbek Holm, pårørendekonsulent i Hillerød Kommune  

Poul Ole Pedersen
Kommunale kvalitetsstandarder – et udtryk for det kommunale serviceniveau
I landets kommuner stilles krav til at have kvalitetsstandarder på en del områder, hvor borgerne kan have behov for personlig og praktisk hjælp. Kvalitetsstandarder formidler kommunens politiske beslutninger om mål og prioritering i ældrepolitikken og oplyser borgerne om, hvad de har ret til. De gør det også klart overfor udfører og leverandør, hvilken indsats, der skal ydes over for borgerne. Standarderne skaber desuden gennemsigtighed, en ensartet og upartisk behandling, økonomisk effektive løsninger, og en myndiggørende relation og styrkelse af borgernes retssikkerhed. Standarderne er også et godt grundlag for dialog, bl.a. med ældrerådene. Lene Jensen indvier os i Randers Kommunes løbende arbejde, mål, prioriteringer og samarbejde med ældrerådet om kvalitetsstandarderne.
Lene Jensen, sundhedschef i Randers Kommune

Hvordan vil fremtidens ældre bo – og hvad er konsekvenserne?

Med et stigende antal ældre borgere i kommunerne, nogle raske længere, andre med mere komplekse sygdomsprofiler, og alle med stor variation i behov og ønsker for deres boligsituation, er det relevant at spørge: Hvor skal vi bygge, hvor og hvordan vil vi bo, når vi er ældre? Det kan være svært at forudse, og det kan koste kommunerne mange bekymringer og penge at fejlvurdere behovet for antal og hvilke typer plejeboliger, som fremtidens ældre har behov for og ønsker sig. Forskellige modeller, som for eksempel friplejehjem, selvejende plejehjem, almene plejecentre m.fl. skaber forskellige muligheder, men hvorfor vælge det ene frem for et andet, og hvori består egentlig fordele og forskelle? Paul Erik Weidemann indvier os i disse spørgsmål, ud fra den betragtning, at ældre i plejecentre skal kunne forfølge deres drømme og leve livet – hele livet.
Paul Erik Weidemann, direktør i den erhvervsdrivende fond, OK-Fo  

Lillian Andersen
Demografiregulerede kommunale budgetter
En demografimodel er en model, der i budgetprocessen beregner de økonomiske konsekvenser, der følger af demografiske ændringer for et sektorområdes budget efter fastlagte principper og under forudsætning af et uændret serviceniveau. Prognoserne viser, at der fremover vil komme mange flere ældre, og dermed kan man antage, at der som udgangspunkt vil være behov for mange flere penge til ældreområdet. Men der er ikke nødvendigvis en fuldstændig sammenhæng mellem stigningen i antallet af ældre og behov for flere penge til ældreområdet, for det er fx ikke ligegyldigt, om det er de ”unge ældre” eller de meget gamle ældre, der bliver flere af. På dette seminar kan du blive klogere på demografiregulerede kommunale budgetter, som har stor relevans for ældrerådenes arbejde.
Bo Panduro, projektchef, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE

Udmøntning af midler på ældreområdet

På de seneste års finanslove er der afsat en del penge til initiativer på ældreområdet, der skal udmøntes i kommunerne. I 2016 blev der eksempelvis afsat en værdighedsmilliard, i 2017 blev der afsat millioner til køkkener på plejehjem og til klippekort til plejehjemsbeboerne, og i den seneste finanslov for 2018 er der bl.a. afsat 500 mio. kr. årligt til en bedre bemanding i ældreplejen samt permanente midler til kommunernes indsats i forhold til en styrket pårørendeindsats og arbejdet med en værdig død. På seminaret gennemgås, hvordan en række af de forskellige initiativer udmøntes. Hvad er tankerne bag de forskellige måder, som midlerne fordeles på, hvilke krav skal kommunerne opfylde for at få del i midlerne, og hvad er kravene til afrapportering og regnskab? Og er der nogle forhold, som kunne være af særlig relevans for ældrerådets arbejde i den enkelte kommune?
Søren Svane, chefkonsulent, Afdelingen for Ældreområdet og det Nære, Sammenhængende Sundhedsvæsen, Sundheds– og Ældreministeriet

Bent Petersen
Regionsældrerådet - den regionale sparring om ældrepolitikken
Den seneste opgørelse viser, at regionerne bruger ca. 114 mia. på sundhed, hvoraf sygehusene tegner sig for de 85 mia. (2015-priser). Samarbejdet og sammenhængen mellem sygehusvæsenet og den kommunale sygepleje forstærkes i disse år, og Folketinget har netop fra i år pålagt kommunerne større og mere komplekse sundhedsopgaver, som ikke mindst har stor betydning på ældreområdet. Ældrerådenes fokus på, hvad der sker i regionerne, får dermed større og større betydning. Det er derfor både naturligt og nødvendigt, at ældrerådene interesserer sig for det regionale niveau. Derfor er der i hver af de fem regioner etableret et regionsældreråd, valgt af de respektive regioners ældreråd, og på dette seminar får du indblik i, hvordan regionsældrerådene arbejder for at klæde medlemmerne bedre på til arbejdet i de lokale råd og for at få indflydelse på de regionale beslutninger.
Anker Andersen, formand for Regionsældrerådet i Region Midtjylland, medlem i Hedensted Seniorråd

Spidskompetence i ældre - unik ældreomsorg i Danmark?

I Danmark kan og gør vi noget på ældreområdet, som er så unikt, at man gerne vil kopiere det i udlandet. Historisk har vi en lang tradition for at tage os af de mest sårbare i vores samfund og investere i menneskers individuelle liv. Løbende gennem årene er ældreomsorgen og ældres vilkår, således tilpasset udvikling, nye metoder er taget i brug og tendensen i Danmark bygger nu på en standardisering af plejen, ’fælles sprog’, kvalitetsstandarder, ’frit valg’, rehabilitering m.m. Alt dette er indført for at give en præcis beskrivelse af serviceniveau, såsom at sikre ensartede afgørelser om hjælp til ældre med samme behov og at give ældre borgere kendskab til deres rettigheder og frihed til at vælge. I de senere år har fokus været på kvalitet i ældreplejen og at det følelsesmæssige arbejde, som medarbejdere udfører, netop er en kernekvalitet i omsorgen. Men betyder dette, at den detaljerede styring af systemet er med til at udhule den følelsesmæssige - og empatiske del af omsorgsarbejdet? Hør Tine Rostgaard fortælle om historiske og nutidige overvejelser omkring ældreomsorgen i Danmark.
Tine Rostgaard, professor i komparativ social- og velfærdspolitik, Det nationale forsknings- og analyse-center for velfærd, VIVE

Næstformand Anker Andersen er oplægsholder på konferencen og deltager derfor ikke i workshops.

I forbindelse med konferencen den 8. maj 2018 afholdes der dagen før repræsentantskabsmøde i Danske Ældreråd. I det næstformanden kommer med, da han er observatør for regionsældrerådene i bestyrelsen i Danske Ældreråd, giver det mulighed for, at Seniorrådet i Hedensted Kommune kan få en ekstra med til repræsentantskabsmødet. Solveig Petersen deltager i mødet sammen med formanden Lillian Andersen.

Onsdag den 4. april 2018 afholder Danske Ældreråd formands-/næstformandsmøde i Viborg. Her deltager både formand og næstformand.

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning

Det besluttes at følgende emner skal drøftes på mødet den 18. april 2018.

• Standardbrev til plejecentrene vedrørende, at Seniorrådets medlemmer stiller sig tilrådighed som kontaktpersoner. Sættes på under formandens punkt til næste møde den 18. april 2018
• FN’s Internationale Ældredag den 1. oktober 2018. Hvordan tænkes den afholdt i forhold til, at Frivilligfesten i Hedensted Kommune afholdes den 11.10.2018?

Beslutning

Ingen bemærkninger.

Beslutning

Et godt møde, med en god dialog og mange gode drøftelser. Der skal dog mere fokus på tiden i forhold til at overholde den.