Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi
    Mødedato: 22. maj 2019 13:00
    Mødested: Juelsminde havnekontor

    Sagsnr.: 01.00.05-P20-3-18

    Beslutningstema

    Indstilling om videre proces for højvandssikring for havneområdet

    Historik

    Hedensted kommune har efter ønske fra Juelsminde Havn og Marina undersøgt muligheden for at lave en sluseløsning ved Juelsminde Havn. Tre rådgivningsfirmaer har vurderet muligheden for en sluseløsning ved Juelsminde havn, og Cowi har udarbejdet det mest realistiske forslag. Anlægsudgiften er på ca. 28 mio. kr. og omfatter en sluse og supplerende anlæg på havneområdet. Dette blev Udvalget for Politisk koordination & Økonomi orienteret om på møde den 18. marts. På mødet blev det besluttet, at forhøre sig hos Bestyrelsen for Juelsminde Havn og Marina vedr. finansiering af en sluse

    Sagsfremstilling

    På mødet redegør formand for Juelsminde Havn og Marina Jonas Nonbo for drøftelserne i havnens bestyrelse.

     

    Herefter genoptages drøftelsen af:

    - hvilket formål der skal opnås i forhold til højvandssikring af by og havn,

    - og i den forbindelse skitseres mulige forløb og tidsperspektivet.

    - om havnen kan gives nogle principper for en højvandssikringsløsning, der sikrer havnens arealer mod oversvømmelse?

     

    Efter den fælles drøftelse behandler udvalget indstillingen.

    Indstilling

    at der sker en indstilling om videre proces for højvandssikring for havneområdet

    Beslutning

    Der fremsendes ansøgning til Real Dania om deltagelse i projektet vedrørende undersøgelse af mulige højvandssikringsløsninger. Hensigten med projektet, at undersøge hvordan formålet med sikring af havn og by kan opnås.

    Under forudsætning af, at ansøgningen imødekommes finansiere Hedensted Kommune 750.000 kr. til projektets gennemførsel, hvoraf halvdelen sker i egne medarbejdertimer.

    Fraværende: Jacob Ejs, Bent Poulsen, Kirsten Terkilsen