Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Klima & Energiråd
    Mødedato: 21. august 2019 16:00
    Mødested: Compas, Danmarksvej 2, Hedensted

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-3-19

    Beslutning

    Dagsorden godkendt

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-3-19

    Beslutningstema

    Klima- & Energirådet skal tage stilling til eventuelle justeringer i projektporteføljen

    Sagsfremstilling

    Den enkelte projektansvarlige giver status på projekterne.

     

    De igangværende projekter/ aktiviteter er:

    Landsbyenergi

    Compas

    Klimaveje

    Unge klimaråd/ klimasamarbejde

    Klimaplan (drøftes på et senere punkt)

     

    Kommunikation

    Det drøftes hvilken kommunikation der skal laves på baggrund af projekterne.

    Indstilling

    at rådet giver relevant input til de projektansvarlige og beslutter eventuelle justeringer.

    Beslutning

    Landsbyenergi

    Møde i Daugaard med ca. 100 deltagere mandag den 19. august 2019. Godt møde - projektet kører videre.

     

    Compas

    Der er workshop den 28. august 2019, hvor der designes forretningsmodeller ud af overskudsmaterialer fra lokale virksomheder.

     

    Unge/ Klimaråd

    Anders Korsgaard fortalte, at skolerne gerne vil give deres elevråd noget at arbejde med, og vi har budt ind med bæredygtighed som overordnet tema. Der er elevrådsdag i efteråret, hvor nogen fra Klima- & Energirådet skal holde en workshop. Anders vender tilbage, når det ligger fast, hvornår og hvor meget.

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-3-19

    Beslutningstema

    Klima- & Energirådet beslutter de næste skridt for arbejde med en klimaplan

    Sagsfremstilling

    Baggrund

     

    FN’s 17 verdensmål hedder på engelsk Sustainable Development Goals (SDG). Med andre ord er de mål for en bæredygtig udvikling.

     

    Klima- & Energirådet har fået ansvar fra Byrådet til at arbejde med verdensmål. Grundet rådets sammensætning, vil der dog være områder inden for verdensmålene, som ikke bør udmøntes i Klima- & Energirådet men i andre sammenhænge/ udvalg/ kerneområder. Det er derfor aftalt at involvere fagudvalgene i arbejdet.

     

    Denne strategi har 3 perspektiver:

     

    1: Byrådsniveau - Den langsigtede. Visionen. Denne revideres hvert 4 år i starten af hver byrådsperiode.

     

    2: Fagudvalgs niveau - Mellemdistancen. Her er det mere specifikt end i den ovenstående – Status for arbejdet præsenteres for i fagudvalgene med en drøftelse af, hvad udvalgene ønsker at opnå. Dette gøres en gang årligt.

     

    3: Det projektspecifikke. Hvad gør vi nu? Denne revideres årligt og kommer ind i en turnus, så den kan passe med den kommunale budgetlægning. Dette er en form for rullende plan for aktiviteter.

     

     

    Aktiviteter:

     

    August 2019:

    Forberedelse på Klima- & Energirådets møde.

     

    Juni-september 2019:

    Involvere ungeråd ifbm. Tørring Gymnasium, Det Fælles Landdistriktråd og Gudenåen som Dynamo (arrangementet ”Fra næst til bedst” den 17. september), Hedensted Erhverv (erhvervsråd o.lign.).

     

    Oktober 2019:

    Møder i fagudvalg, hvor hvert udvalg udvælger FN verdensmål der er relevante for dem.

     

    November 2019:

    Behandling på fagudvalg – hvem arbejder med hvad og hvordan.

     

    Forår 2020:

    Endelig vedtagelse på Byrådet – Strategien skal også indramme Agenda 21 strategien.

     

     

    Til drøftelse:

     

    Hvordan involveres de øvrige fagudvalg og hvem deltager på møderne?

    Hvordan organiseres arbejdet med verdensmålene, da alle mål ikke naturligt hører hjemme i Klima- & Energirådet?

    Hvilken type plan ønsker vi at lave? Omfang, ambitionsniveau m.v.

     

     

     

     

    Indstilling

    at Klima- & Energirådet beslutter næste fase af arbejdet og hvad der skal laves inden næste møde i rådet.

    Beslutning

    Klima- & Energirådet har besluttet at involvere fagudvalgene. Vi testede en lille workshopform, der varede 30 minutter, som gik ud på at udvælge nogle FN verdensmål – delmål. Det blev en god og meget konkret proces, der endte med forslag til 6 konkrete indsatser. Dette drøftes videre på næste møde. Det blev besluttet at køre samme proces i fagudvalgene, og Merete skriver til fagcheferne med henblik på at drive processen sammen med dem.

     

    Rådets rolle i forhold til kommunens arbejde med Verdensmålene blev også drøftet:

    • Rådet kan være procesansvarlige for hele Byrådet.
    • Rådet kan være ansvarlige for resultatopsamling.
    • Rådet kan være bindeled til visse borgergrupper – fx de unge.
    • Rådet kan fagligt tage ansvar for at udmønte nogle af målene, såfremt de får opgaven fra fagudvalgene. Fx målene relateret energi og CO2, som er Rådets kerneopgave.

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-3-19

    Beslutning

    Næste møde handler om klimaveje. Vi får input om Horsensvej og får besøg fra Theis fra VIA, der vil give status på Dalbyvej.