Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Handicaprådet
    Mødedato: 15. maj 2018 14:00
    Mødested: Mødelokale 1, Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 27.00.00-G01-24-18

    Beslutningstema

    Drøftelse af muligheder for at understøtte beskæftigelse til handicappede.

    Sagsfremstilling

    På opfordring fra Merete Skovgaard drøftes, hvordan kommunen bedst muligt kan understøtte beskæftigelse for handicappede. 

     

    Beskæftigelseschef Hans Christian Knudsen deltager under punktet.

     

    Marianne Frahm ønsker desuden svar på, hvordan praksis er med hensyn til revalidering.

    Indstilling

    Handicaprådet drøfter punktet.

     

    Beslutning

    Hans Christian Knudsen redegør for de forskellige handlemuligheder Beskæftigelsesafdelingen har for at få borgerne med diverse udfordringer og vanskeligheder i beskæftigelse.

     

    Beskæftigelsesafdelingen interesserer sig for hvilke ressourcer borgeren har og ikke hvilket handicap vedkommende måtte have. Der er mange borgere med et handicap, der udfører et ordinært arbejde.

     

    En del unge mennesker med forskellige udfordringer deltager i diverse afklaringsforløb med rigtig god erfaring. Beskæftigelsesafdelingen får de unge mennesker godt på vej og videre ud i virksomheder, hvor de har mulighed for at blive fagudlært.

     

    Voksne der får et handicap senere i livet har mulighed for at få en personlig assistent og mentor, så der er ikke mange af dem, der går ledige. Mange af disse borgere kommer ud i helt nye fag.

     

    Ledighedsprocenten i Hedensted Kommune på fleksjob er 11,67 %. Gennemsnittet på landsplan er på 19 %. Hedensted Kommune ligger 3. lavest på landsplan.

    Revalidering kan være en mulighed, hvis en borger har begrænsninger i sin arbejdsevne og har behov for omskoling og opkvalificering for at kunne forsørge dig selv og sin familie. Revalidering består af erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp. 
    På landsplan er denne hjælp "på vej ud", fordi der er så mange andre muligheder, der kan tages i anvendelse herunder bl.a. virksomhedspraktik for at komme tilbage til job samt ressource- og jobafklaringsforløb.

    Code of Care Hedensted arbejder lokalt for at give ledige borgere med fysiske- og sociale begrænsninger/ udfordringer i livet en chance for at vise, hvad de kan. Mennesker, som måske aldrig er blevet troet på, som har haft en skæv opvækst eller som er blevet ramt af en sygdom, og derved er kommet udenfor arbejdsmarkedet. Det sker i første omgang ved at inspirere virksomhederne til at tage et socialt ansvar og dernæst at skabe rammer og vilkår, der muliggør pladsen til den enkelte borger efter behov. 

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutningstema

    Orientering om hjemmehjælp/ praktisk hjælp i hjemmet i forhold til borgere med handicap.

    Sagsfremstilling

    Handicaprådet ønsker svar på, hvordan den nye organisering i Social Omsorg påvirker borgere med handicap - særlig med fokus på den praktiske bistand i hjemmet.

     

    Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Bjerking deltager under punktet.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Der er udarbejdet kvalitetsstandarder. Vi er gået fra enkelt ydelser til pakker/ fra tjekliste til dialog, hvor der ses på det enkelte menneske, og hvad der er vigtigt for borgeren. Hjælpen kan målrettes borgerens ønske. Slår ydelsen ikke til er der mulighed for at bygge flere pakker på. Det er blevet mere ensartet og gennemsigtigt. Erfaringen er, at det fungerer rigtig godt.

    Alle borgere revurderes i løbet af 2018.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutningstema

    Orientering om hvilke konsekvenser ændring af Serviceloven pr. 1. januar 2018 har for borgere med handicap i forhold til BPA-ordning, bilansøgning til handicapbiler og medudgifter.

    Sagsfremstilling

    Handicaprådet ønsker orientering om, hvilke konsekvenser lovændringen har for borgere med handicap i forhold til BPA-ordning, bilansøgning til handicapbiler og medudgifter.

     

    Leder af Velfærdsrådgivningen Jenny Bjerking deltager under punktet.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

     

    Den fremlagte PowerPoint vedlægges referatet.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 27.00.00-A00-3-17

    Beslutningstema

    Udvalget for Social Omsorg har sendt forslag til fremtidige muligheder for transport for beboere på bofællesskaberne i høring ved Handicaprådet.

    Handicaprådet bedes drøfte et høringssvar.

    Økonomi

    Den løbende driftsudgift til kørertøjer i 2017 var i gennemsnit ca. 30.000 kr. pr. bofællesskab.

    Der er ikke afsat budget til udskiftning af udslidte kørertøjer.

     

    Økonomi fremover afhænger af den valgte løsning. Model 1 og model 3 vil økonomisk kunne holdes inden for nuværende udgiftsniveau. Model 2 vil give ekstra udgifter:

    Nyanskaffelse af 5 busser og 5 biler til bofællesskaberne koster ca. 3.150.000 kr. Derudover vil der årligt være driftsudgifter på ca. 62.000 kr. til brændstof og derudover udgifter til service, vægtafgift mm.

    Leasing af kørertøjerne vil give en årlig driftsudgift på ca. 80.500 kr. pr. bofællesskab.

    Ved leasing af busser og biler ved den samlede meromkostning blive ca. 300.000 kr. årligt.

    Meromkostningen vil automatisk blive tilført bofællesskabernes budgetter, da det vil blive indregning i takstberegningen.

     

    Der vil kunne ske en finansiering af meromkostningerne inden for området ved ændring i kvalitetsstandarden om feriedage. Sådan at bofællesskaberne fortsat tildeles 5 feriedage i grundpakken, men at de 5 mulige ekstra ferie dage ved den centrale pulje afskaffes. 

    Sagsfremstilling

    I Hedensted Kommunes bofællesskaber har vi eller har vi adgang til en række busser og enkelte biler, der anvendes til forskellige transportformål sammen med borgerne. Driften har hidtil været finansieret blandt andet ved opkrævning af ’kørepenge’ fra borgerne.

    Ankestyrelsen har i Udtalelse af 3. juli 2017 udtalt, at kommuner og regioner ikke lovligt kan opkræve særskilt betaling af beboere for private ture i busser tilhørende botilbuddet oprettet efter Servicelovens §§ 107 og 108. KL konkluderer, at Ankestyrelsens udtalelse også omfatter botilbud oprettet efter Almenboliglovens § 105, med støtte efter Servicelovens § 85. Det betyder dermed også bofællesskaberne i Hedensted Kommune.

    Det fremgår af udtalelsen, at der ikke er hjemmel i Serviceloven til at opkræve for ydelser efter Servicelovens § 85 om socialpædagogisk støtte, herunder kørsel, og altså heller ikke for privat kørsel.

    Det fremgår endvidere af udtalelsen, at et botilbud vederlagstrit kan stille transport til rådighed til beboernes private aktiviteter.  

    Da institutionsbegrebet blev afskaffet i forbindelse med vedtagelsen af bistandsloven i 1998, var et af formålene, at udviklingshæmmede borgere skal sidestilles med alle andre ikke handicappede borgere. De skal fortsat kompenseres for udgifter, der er en følge af deres nedsatte funktionsevne, altså kørsel, hvor der er behov for, at der er en pædagog med, da det er en del af den ydelse, de modtager ved opholdet i et botilbud. Denne type kørsel omtales i det følgende som ’pligtig kørsel’. Anden kørsel, hvor borgen kan selv, er ikke en kommunal opgave.

    Udvalget bedes derfor træffe beslutning om hvorvidt Hedensted Kommune fremadrettet ønsker at tilbyde private ture via biler og busser i bofællesskaberne uden at modtage betaling fra borgerne, eller om man ikke længere ønsker at tilbyde private ture til borgerne. Ankestyrelsen har i udtalelse af 3. juli 2017 udtalt, at kommuner og regioner ikke lovligt kan opkræve særskilt betaling af beboere for private ture i busser tilhørende botilbuddet oprettet efter Servicelovens §§ 107 og 108.

     

    I vedlagte notat beskrives 3 modeller med økonomi, og pædagogisk og praktiske konsekvenser for transport for beboere i bofællesskaberne. 

     

    Punktet sendes til høring ved Handicaprådet.

    Administrationen indstiller, 7. maj 2018, pkt. 42:

    at udvalget tager stilling til, hvilken model der skal sendes til høring ved Handicaprådet, og hvis det er model 2, hvordan meromkostningen skal finansieres.

    Udvalget for Social Omsorg, 7. maj 2018, pkt. 42:

    Udvalget sender model 2 med finansiering ved afskaffelse af de 5 ekstra mulige feriedage i den centrale pulje i høring ved Handicaprådet.

    Lovgrundlag

    Serviceloven §§ 107 og 108.

    Indstilling

    at Handicaprådet drøfter indhold til et høringssvar.

    Beslutning

    Sagen drøftet.

    Handicaprådet er enige i, at kommunale busser og biler er den rigtige løsning.

     

    Handicaprådet mener, at feriedagene spiller en rolle i ligestillingen af handicappede og normalt fungerende mennesker. Derfor mener de udpegede medlemmer fra handicaporganisationerne ikke, at feriedagene skal bruges til at finansiere botilbuddenes busdrift.

     

    Handicaprådet afgiver høringssvar senest den 6. juni 2018.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutningstema

    Drøftelse af ny ledelsesstruktur i Voksenhandicap.

    Sagsfremstilling

    Tre ledere af bofællesskaber skifter job eller går på pension, og det har givet anledning til at kigge på, hvorvidt ledelsesstrukturen er den mest hensigtsmæssige, så vi udnytter ledelsesressourcerne og -kompetencerne bedst muligt.

     

    Der er lavet et undersøgelsesarbejde i ledergruppen for voksenhandicap, der har ført til vedhæftede forslag, der er sendt til høring ved de relevante MED-udvalg.

    Indstilling

    at Handicaprådet på mødet fremsætter sine bemærkninger til forslaget om ny ledelsesstruktur.

    Beslutning

    Taget til efterretning.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutningstema

    Orientering om status på Motion, Bevægelse og Idræt.

    Sagsfremstilling

    Der er arbejdet videre med de tre spor, som handicaprådet tidligere har ønsket:

     

    • mere bevægelse i hverdagen
    • motions- og idræt tilbud
    • social café 

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning. 

    Beslutning

    Der arbejdes videre med de 3 spor.

    Der har været afholdt møde med Peter Nielsen fra Hedensted Centeret, som er meget interesseret i samarbejdet.

    Der arbejdes på at oprette en forening med aktivitets mulighed. Opstart forventes at blive omkring september 2018.

    Kontingentmæssigt skal der findes et fornuftigt niveau.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutningstema

    Drøftelse af fremtidig procedure i forhold til hvordan Handicaprådet inddrages ved kommunale anlægsprojekter med henblik på at indarbejde handicapvenlige løsninger.

    Sagsfremstilling

    Leder af Infrastruktur og Transport Michael Lauersen har udarbejdet en procedure til at sikre, at der indarbejdes handicapvenlige løsninger i kommunens anlægsprojekter (se bilag).

     

    Handicaprådet bedes drøfte om proceduren give god mening set fra Handicaprådets side.

    Indstilling

    at Handicaprådet drøfter forslag til fremtidig procedure til hvordan Handicaprådet inddrages ved kommunale anlægsprojekter med henblik på at indarbejde handicapvenlige løsninger.

    Beslutning

    Forslaget godkendt.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutningstema

    Planlægning af besøgsrunder i Hedensted Kommunes institutioner i Voksenhandicapregi.

    Sagsfremstilling

    Formand og næstformand ønsker at ændre besøgsdatoerne til følgende dage:

     

    • Mandag den 27. august og fredag den 14. september

     

    Institutioner Handicaprådet skal besøge med henblik på en rundvisning og evt. hilse på beboere og medarbejdere er

     

    • Bofællesskabet Højtoften
    • Hedensted Bofællesskab (Lunavej, Solhøj, Rørkærvej)
    • Bofællesskabet Rugmarken
    • Bofællesskabet Egevej og beskæftigelse Fønix
    • Bofællesskabet Syrenvænget
    • Uldum Bofællesskaber
    • Kildebjerget
    • Specialvejledningen
    • Søndergården (dog ikke mandag eftermiddag)

     

    Administrationen udarbejder plan for besøgene.

    Indstilling

    at de ændrede datoer godkendes.

    Beslutning

    Datoerne godkendt.

    Besøgene skal foregå i tidsrummet kl. 08.30 - 16.30.

    Besøget på Søndergården skal være fredag eftermiddag.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.30.00-Ø00-8-18

    Beslutningstema

    Orientering om og drøftelse af budget 2019.

    Sagsfremstilling

    Handicaprådet orienteres om de foreløbige rammer for budgetlægningen 2019, og drøfter hvordan Handicaprådet ønsker at forholde sig ind i budgetlægningsprocessen.

    Udvalget for Social Omsorg og Handicaprådet har dialogmøde den 11. juni, hvor budget 2019 er på dagsordenen.

    Indstilling

    at rammerne for budget 2019 drøftes.

    Beslutning

    Der er politisk enighed om, at den økonomiske strategi om at have et økonomisk råderum på 100 mio. kr. skal fastholdes. 70 mio. kr. heraf er tænkt fordelt til anlæg de 30 mio. kr. har mulighed for flere anvendelser.

    Hvis den økonomiske strategi med råderum på 100 mio. kr. fastholdes skal der findes reduktioner i budgettet for 30 mio. kr. Der arbejdes derfor administrativt med forskellige tilgange til hvordan der kan reduceres med 30 mio. kr.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutning

    • Opstart af Kildebjerget
    • Folder om Handicaprådet

     

    Opstart af Kildebjerget

    Handicaprådet hører mere om Kildebjerget den 11. juni til dialogmødet med Udvalget for Social Omsorg.

     

    Folder om Handicaprådet

    Det har tidligere været drøftet, at der skulle udarbejdes en folder om Handicaprådet. Administrationen ser på, hvad der tidligere er udarbejdet.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutningstema

    • Orientering om Ankestyrelsens kort over omgørelsesprocenter i hele landet - herunder Hedensted Kommune

    Beslutning

    Ingen bemærkninger.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 00.15.10-A00-1-18

    Beslutning

    Ingen bemærkninger.

     

    Fraværende: Birgit Jakobsen

    Sagsnr.: 27.60.00-K04-1-18