Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Handicaprådet i Hedensted Kommune
    Mødedato: 9. december 2021 12:00
    Mødested: Kildebjerget, Sanatorievej 1, 7140 Stouby, mødelokale 1

    Sagsnr.: 27.03.00-P23-2-21

    Beslutningstema

    Høring af Kvalitetsstandarder efter Serviceloven år 2022.

    Sagsfremstilling

    Byrådet skal én gang årligt godkende kvalitetsstandarderne og de kommunale svarfrister.


    Ændringer i kvalitetsstandarderne for år 2022 indeholder ikke ændringer i serviceniveauet i forhold til borgeren.

    Der er dog på nogle områder lavet tekstmæssige præciseringer.


    I henhold til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal kommunen behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken. Kommunen skal endvidere fastsætte en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet afgørelse, under forudsætning af, at alle nødvendige oplysninger foreligger rettidigt. Hvis fristen ikke kan overholdes, skal ansøgeren have skriftlig besked om, hvornår der kan forventes en afgørelse.

    Velfærdsrådgivningen har arbejdet med at få nedbragt sagsbehandlingstiderne i løbet af år 2020 og 2021, således de nu ligger på niveau med omkringliggende kommuner.


    Præciseringer i kvalitetsstandarderne:


    Midlertidigt ophold, lov om social service, §§ 83, 83.a, 84. stk. 1 og 2, 86. stk. 1 og 2 og bekendtgørelse af sundhedsloven §§ 138 og 140

    • Rehab. og akutcentret tilbyder 8 forskellige forløb. I to af forløbene tilpasses længden på opholdet efter aktuel praksis. Det drejer sig som forløb nr. 6 ”Døgnophold på grund af behov for observation og vurdering”, her ændres det fra 4 uger til 2 uger samt forløb nr. 8 ”Døgnophold i ventetiden til ny egnet bolig”, her ændres det fra 8 uger til 4 uger.


    Selvudpeget hjælper, lov om social service, § 94

    • Det har tidligere været skrevet ind i kvalitetsstandarden for § 83, men for at tydeliggøre mulighederne for det frie valg over for borgerne, er det besluttet, at oprette en separat kvalitetsstandard på § 94.


    Kontaktperson for døvblinde, lov om social service § 98

    • Der er udarbejdet en kvalitetsstandard på kontaktperson for døvblinde.


    Endvidere er der indskrevet takstreguleringer ved nogle af kvalitetsstandarderne, dog med undtagelser – nogle af taksterne bliver først tilsendt kommunen start januar 2022. Derfor vil der være nogle kvalitetsstandarder, hvor der står 2021 takst (taksterne bliver skrevet ind, så snart de er os i hænde i 2022).


    Kvalitetsstandarderne sendes til høring i Seniorrådet den 7. december 2021 og i Handicaprådet den 9. december 2021. Høringssvarene tilgår byrådet til behandling på byrådsmødet den 15. december 2021.

    Administrationen indstiller, at 29. november 2021, pkt. 121:

    Udvalget sender kvalitetsstandarderne i høring ved Seniorråd og Handicapråd, og at høringssvarene indgår i byrådets behandling af kvalitetsstandarderne den 15. december 2021.

    Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 29. november 2021, pkt. 121:

    Udvalget anbefaler Byrådet godkendelse af kvalitetsstandarderne efter høring i Seniorråd og Handicapråd.

    Indstilling

    at Handicaprådet udarbejder et høringssvar.

    Beslutning

    Handicaprådets høringssvar:

    Handicaprådet tager kvalitetsstandarderne 2022 til efterretning.

    Handicaprådet ser positivt på, at svarfristerne er blevet reduceret på flere områder.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 00.00.00-I02-1-21

    Beslutningstema

    Orientering om omgørelsesprocenterne for år 2020 for det Sociale område herunder Børnehandicap i Læring.

    Økonomi

    Ingen umiddelbare bemærkninger

    Historik

    Det sociale område og Voksenhandicap ligger i Social Omsorg. Børnehandicap hører under Børn og Familier i Læring.

    Sagsfremstilling

    Leder af Voksenhandicap Heidi Lindberg Jensen og leder af Børn og Familier Charlotte Rottbøll Lauridsen giver orientering på mødet.


    Folketinget har den 29. maj 2018 vedtaget en lovændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. En del af denne ændring er bl.a. at der hvert år vil blive offentliggjort et Danmarkskort over omgørelsesprocenter på det sociale område. Dette følger af retssikkerhedslovens § 84a. Af retssikkerhedslovens § 79b skal Byrådet inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet er offentliggjort behandle dette på et møde i Byrådet. Kravet indebærer, at der hvert år skal ske aktiv politisk drøftelse af Danmarkskortet. Danmarkskortet omfatter udover det sociale område også Voksenhandicap og Børnehandicap.


    Danmarks kortet med tallene fra alle kommuner i landet er tilgængelig på social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.


    Her i sagsfremstillingen er beskrevet tallene for Hedensted Kommune for 2020. I vedhæftede bilag kan man se en samlet oversigt over omgørelsesprocenterne fra 2016/2017 og frem til 2020, fordelt på områderne; Det sociale område, Voksenhandicap og Børnehandicap.


    Tallene for Hedensted Kommune på de 3 områder viser i 2020 følgende:

    Det Sociale område.

    Afgørelser 113.
    Omgørelser 37% (42).
    Ændringer 8% (9).
    Hjemvisninger 29% (33).

    På landsplan er omgørelsesprocenten 36,3% på Det Sociale område

    Hedensted Kommune har indgivet følgende kommentar til Danmarkskortet;

    "Det kan oplyses at Hedensted Kommunes Voksenområde har haft ialt 4713 registrerede henvendelser (seniorvisitation, Voksenhandicap og hjælpemiddelområdet). Rusmiddelcentret og Socialpsykiatrien har ikke modtaget klager i 2020 på afgørelser. Familieteamene i Børn og Familier har i 2020 truffet 1158 afgørelser indenfor § 50, § 52 og § 58. 40 af disse afgørelser har været til behandling i Ankestyrelsen. Tallet dækker også over de sager Ankestyrelsen har taget op af egen drift."

    Børnehandicap Læring.

    Afgørelser 23.
    Omgørelser 43% (10).
    Ændringer 9% (2).
    Hjemvisninger 35% (8).

    Tal på Landsplan er omgørelsesprocenten 52%

    På Danmarkskortet har Hedensted Kommune kommenteret disse tal for Børnehandicap med følgende bemærkninger:

    "Børnehandicap har i 2020 truffet 366 afgørelser indenfor § 32a, § 45, § 44/84, § 42, § 41 hvoraf 23 er påklaget og behandlet i Ankestyrelsen.

    Voksenhandicap

    "Afgørelser 14.
    Omgørelser 29% (4).
    Ændringer 7% (1)
    Hjemvisninger 21% (3).

    Tal på landsplan er omgørelsesprocenten 42,4%

    På Danmarkskortet har Hedensted Kommune kommenteret disse tal for Voksenhandicap med følgende bemærkninger:

    "Hedensted Kommune har i løbet af 2020 haft 96 registrerede henvendelser fra borgere vedrørende §§ 95,96,97 og 100.

    Administrationen indstiller, 29. november 2021, pkt. 122:
    at der sker en drøftelse af omgørelsesprocenterne for det sociale område herunder Voksenhandicap og Børnehandicap.

    Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg, 29. november 2021, pkt. 122:
    Drøftet.

    Kommunikation

    Forklarende tekst til ordene hjemvisning og ændring.
    Hjemvisning betyder: Hvis der for eksempel mangler væsentlige oplysninger i en sag, og styrelsen ikke selv kan indhente dem, sender styrelsen sagen tilbage til myndigheden. Det hedder at hjemvise en sag og betyder at myndigheden skal genoptage sagen og afgøre den på ny. Ændring: Styrelsen er helt eller delvist uenig i afgørelsen og ændrer/ophæver denne

    Lovgrundlag

    Retssikkerhedslovens § 79b .

    "Inden udgangen af det år, hvor Danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, jf. § 84 a, behandler kommunalbestyrelsen Danmarkskortet på et møde."

    Retssikkerhedslovens § 84a.

    "Børne- og socialministeren offentliggør hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter lov om social service.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Vedr. Danmarkskortet 2020

    Afgørelser omhandler det samlede antal afgørelser, der er påklaget. Omgørelse er det samlede antal af sager der er ændret og hjemvist. Hjemvist dækker over de sager, der er sendt retur til kommunen for ny behandling enten fordi der mangler oplysninger eller der skal indhentes ny fordi afgørelsen af sagen ligger en tid tilbage, og der må forventes at være sket nyt, der kan have en afgørende betydning.


    Børnehandicap – Børn og Familier

    23 sager ud af 366 trufne afgørelser er påklaget – primært vedr tabt arbejdsgodtgørelse. 13 er stadfæstet (kommunen får medhold), 2 er ændret og 8 hjemvist til ny behandling = omgørelsesprocent på 43.


    Det sociale område – Børn og Familier

    Af de 113 sager der har været påklaget på det sociale område, er de 40 fra Børn og Familier ud af 1158 trufne afgørelser. De påklagede afgørelser omhandler primært afgørelser om anbringelser og samvær.

    ---------------


    Handicaprådet opfordrer til, at der fremadrettet er fokus på at data i sagsfremstillingen illustreres og formidles med et mere visuelt/ grafisk design og med en detaljeret beskrivelse af afgørelsestyperne; hjemvisning, ændring/ ophævelse, stadfæstelse og afvisning/ henvisning. Endvidere at data analyseres, beskrives og sættes i perspektiv, herunder at der henvises til alle paragraffer der er truffet afgørelse indenfor og en beskrivelse af antallet af sager det reelt drejer sig om, eksempelvis antallet af stadfæstelser contra hjemvisning og ændring/ophævelse.

    Derudover en beskrivelse af at der administrativt systematisk arbejdes med klagesagerne som Ankestyrelsen hjemviser eller ændrer/ ophæver for at blive klogere på dem og se, om der eventuelt er mønstre/ fælles træk, der kan drages læring af.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 00.00.00-A21-1-21

    Beslutningstema

    Orientering om et bevilget tilskud fra Bolig- og Planstyrelsen på 988.000 kr. fordelt over 3 år til ansættelsen af en Borgerrådgiver i en 20 timers deltidsstilling i Hedensted Kommune. Tilskuddet er betinget af Byrådets formelle godkendelse.

    Økonomi

    Der er søgt om tilskud til en 20 timers deltidsstilling med udgangspunkt i en overenskomstmæssig løn samt tilskud til etablering af arbejdsplads samt et kursusforløb i starten af ansættelsesperioden. Tilskuddet er bevilget på betingelse af Byrådets formelle godkendelse, og at der underskrives en samarbejdsaftale mellem Hedensted Kommune og Bolig- og Planstyrelsen.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

    Historik

    Bolig - og Planstyrelsen har henover sommeren fra 1. juni til 9. august 2021 haft ansøgningsfrist til en pulje på 135. mio. kr. til kommunale borgerrådgivere som skal have til hensigt at styrke borgernes relation til kommunerne og medvirke til at øge borgernes retssikkerhed. Puljen har haft til hensigt at give flere kommuner mulighed for at ansætte borgerrådgivere til blandt andet at rådgive og vejlede borgerne i kontakten med kommunen og føre tilsyn med kommunens administration ( se bilag 1).

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune har 8. august ansøgt Bolig- og Planstyrelsen om at få andel i en pulje på 135. mio. kr til kommunale borgerrådgivere. Ansøgningsskema er vedhæftet som bilag 2 og 2 a. Der har været søgt 960.000 til en halvtidsstilling i perioden 2022-2024. 20.000 kr. til et kursusforløb samt 8.000 kr. til etablering af en arbejdsplads og it udstyr. Hedensted Kommune har 21. oktober modtaget betinget tilsagn om tilskud til Hedensted Kommune fra puljen til borgerrådgivning. Hedensted Kommune har fået bevilget hele det ansøgte tilskud på 988.000 kr. til anvendelse i perioden 8. jui 2021 til 31. december 2024. Tilskuddet gælder for den samlede fireårige projektperiode 2021-2024 med det forbehold at Folketingets vil videreføre bevillingerne på finansloven for 2022-2024.


    1. rate af tilskuddet kommer til udbetaling når Hedensted Kommune har indsendt den medsendte samarbejdsaftale (bilag 3) i underskreven tilstand sammen med dokumentation for at der er truffet beslutning om oprettelse af en borgerrådgivningsfunktion efter kommunestyrelseslovens § 65 e.


    Fristen for dette er i bilag 3 fastsat til 1. november 2021. Der har været rettet henvendelse til Bolig- og Planstyrelsen som har givet Hedensted Kommune udsættelse til at indsende det nævnte materiale til efter byrådet har behandlet sagen den 24. november 2021.


    I ansøgningen er fremhævet at etableringen af funktionen i Hedensted Kommune vil tage udgangspunkt i de 10 principper og anbefalinger som "Justitia" beskriver i sin analyse af " Borgerrådgiveren- en sikring af borgerens retssikkerhed" fra 2020 (se anbefalingerne i bilag 2 a og hele rapporten i bilag 5).


    Der er en betingelse at Bogerrådgivningsfunktionen oprettes efter kommunestyrelseslovens § 65 e. I ansøgningen er det anført at funktionen forankres direkte under kommunalbestyrelsen uafhængig af udvalg og forvaltning med minimum 1 årlig afrapportering og med mulighed for at lave indstilling og forslag til ændring af sagsbehandlingen.

    Administrationen indstiller, 15. november 2021, pkt. 278:

    at der oprettes en borgerrådgivningsfunktion i Hedensted Kommune efter kommunestyrelseslovens § 65 e.

    at samarbejdsaftalen med Bolig- og Planstyrelsen underskrives

    at der udarbejdes et klart regelsæt (vedtægter) for funktionen.

    Beslutning fra Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 15. november 2021, pkt. 278:

    Indstilles godkendt.


    Beslutning fra Byrådet 2018-2021, 24. november 2021, pkt. 210:

    Godkendt.

    Fraværende: Kirsten Terkilsen (V), Birgit Jakobsen (K) og Hans Kristian Skibby (O). Som suppleant for Birgit Jakobsen deltog Ester Due ( K) og som suppleant for Hans Kristian Skibby deltog Jesper Flensted (O).





    Kommunikation

    For at få del i tilskuddet skal samarbejdsaftalen indsendes til bolig- og planstyrelsen i underskreven tilstand sammen med den politiske beslutning om oprettelse af Borgerrådgivningsfunktionen.

    Der skal igangsættes en proces for ansættelsen af en borgerrådgiver.

    Der skal udarbejdes et regelsæt ( vedtægter) for opgavefunktionen med et klart opgavemandat vedtaget af Kommunalbestyrelsen.
    Funktionen skal indskrives i kommunens styrelsesvedtægt.

    Disse opgaver forankres i Borgmestersekretariatet.


    Lovgrundlag

    § 65 e. Kommunalbestyrelsen kan i styrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.

    Stk. 2. Økonomiudvalget skal, for så vidt angår borgerrådgiverfunktionen, varetage de opgaver, som økonomiudvalget er tillagt efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2.

    Stk. 3. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommunens administration.

    Stk. 4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.

    Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunen styres efter reglerne i § 64 a, § 64 b, § 65, § 65 a eller flere af de nævnte bestemmelser.

    Indstilling

    • at orienteringen tages til efterretning.
    • overvejelse af om handicaprådet har konkrete ønsker / ideer til borgerrådgiverens opgaver og funktion, som vi kan sende til forvaltningen.

    Beslutning

    Handicaprådet anbefaler, at der ansættes en borgerrådgiver der har gode, stærke og menneskelige egenskaber. Borgerrådgiveren skal være imødekommende, tillidsskabende og have evne til at skabe gode relationer ligesom stillingen kræver, at man kan konfliktmægle, herunder skabe og styrke dialog og forståelse mellem borger og kommune.

    Borgerrådgiveren skal blive klogere på praksis og når noget ikke fungerer se, om der er mønstre. Endvidere vidensopsamle og vidensdele/ formidle feedback til organisationen, så der skabes læring i organisationen på en pædagogisk og anerkendende måde.

    Borgerrådgiveren skal hermed bidrage til at sikre retssikkerheden og sikre, at borgernes oplevelser bliver hørt og indgår i den videre udvikling af kommunens sagsbehandling og personlige betjening.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.69.48-A00-2-20

    Beslutningstema

    Handicapris uddelingen 2021 der blev afholdt den 3. december evalueres.

    Indstilling

    at Handicappris uddelingen 2021 evalueres.

    Beslutning

    Det var et rigtig hyggeligt arrangement med god tilslutning fra både politisk og administrativ side. Det var rigtig fint at invitere kunstneren med til arrangementet, som har malet billedet, der blev overrakt til prisvinderen. Der har været en god pressedækning i Horsens Folkeblad, på kommunens hjemmeside og Facebookside og generelt på lokale Facebook sider.

    Handicaprådet anbefaler, at Handicapprisens størrelse revurderes til næste års prisuddeling.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.00.00-P00-9-21

    Beslutningstema

    Drøftelse og beslutning af procedure for introduktion af Handicaprådets arbejde for det nye Handicapråd.

    Sagsfremstilling

    Der skal tages stilling til introduktionsemner og rollefordeling.


    Bilag med forslag til emner er vedhæftet dagsordenen.

    Indstilling

    at procedure for introduktion af Handicaprådets arbejde for det nye Handicapråd drøftes og besluttes.

    Beslutning

    Der skal være en opmærksomhed på, at det er et nyt Handicapråd, der skal etableres og at der er politikere, der er helt nye.


    Det aftales, at en repræsentant fra psykiatriområdet inviteres med til Handicaprådets møder i første halvdel af 2022 for at se, om der kan drages fordele ved at psykiatri er repræsenteret på møderne. Aftalen evalueres efteråret 2022, hvor Handicaprådet på ny tager stilling til, om spørgsmålet omkring udvidelse af Handicaprådet med deltagelse af psykiatri også, skal rejses i Kommunalbestyrelsen.


    Handicaprådet mødes 2 gange årligt til dialogmøder med Udvalget for Social Omsorg. Det skal overvejes, om dialogmøderne skal være med deltagelse af både Udvalget for Social Omsorg og Udvalget for Læring - alt afhængig af dagsordenen til dialogmødet.


    Revideret bilag med forslag til introduktionsemner er vedlagt referatet.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.69.48-A00-2-20

    Beslutningstema

    Godkendelse af breve til det afgående Byråd/ de stående udvalg, øvrige samarbejdspartnere og til den nye Kommunalbestyrelse/ de stående udvalg.

    Sagsfremstilling

    Den løbende henvendelse til byrådet/ de stående udvalg har haft effekt. Handicaprådet oplever, at der er et godt samarbejde med Byrådet og øvrige samarbejdspartnere og føler, at de bliver inddraget i både generelle og overordnede sager, på tværs af opgave- og politikområder i kommunen, som vedrører handicappolitiske spørgsmål med betydning for borgere med handicap.

    Der sendes derfor i lighed med sidste år et brev til Byrådet/ de stående udvalg og øvrige samarbejdspartnere, hvor der takkes for et godt samarbejde.


    Endvidere sendes der et brev til den nye Kommunalbestyrelse/ de nye stående udvalg, hvor der gøres opmærksom på, at der er tradition for et godt samarbejde mellem Kommunalbestyrelsen og Handicaprådet. I brevet nævnes det at Handicaprådet er talerør for handicappede i Hedensted Kommune, og at Handicaprådet formelt er høringspart i sager, der har betydning for handicappede.

    I henvendelsen bedes de stående udvalg overveje og have blik for, hvilke sager, der fremadrettet kommer, hvor det kunne være relevant at inddrage Handicaprådet.


    Brevene som Handicaprådet skal godkende eftersendes.

    Indstilling

    at breve til det afgående Byråd/ de stående udvalg, øvrige samarbejdspartnere og breve til den nye Kommunalbestyrelse/ de stående udvalg godkendes og sendes.

    Beslutning

    Brevene tilrettes som aftalt og sendes.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.69.48-A00-2-20

    Beslutningstema

    Drøftelse af mødekalender 2022, herunder dialogmøder med Udvalget for Social Omsorg.

    Sagsfremstilling

    Der skal tages stilling tid (ugedag/ kl.) og sted.


    Det første møde hvor Handicaprådet konstitueres fastsættes til den 27. januar kl. 14.00 på Kildebjerget.

    Indstilling

    at mødekalender 2022, herunder dialogmøder med Udvalget for Social Omsorg drøftes.

    Beslutning

    Møder i 2022 planlægges afholdt på onsdag eftermiddage. Administrationen finder dato til det første møde i 2022.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.69.48-A00-2-20

    Beslutningstema

    Nyt fra Borgerrådet og Pårørenderådet.

    • Orientering fra seneste møde

    Beslutning

    Pårørenderådet

    Pårørenderådet har haft møde og de har være ude at se demenstilbuddet på Højtoften.

    Efter nytår ses der på emner, der skal tages op i rådet.

    Der skal afholdes cafémøder omkring overgangen fra ung til voksen - møderne koordineres administrativt.


    Borgerrådet

    Borgerrådets møde i december er aflyst på grund af corona.

    Rådet mangler at se Brugertilfredshedsundersøgelsen. Der skal laves fokusgruppeinterview i de forskellige botilbud.

    Der er et ønske om en fælles ferietur på tværs af bofællesskaber.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.69.48-A00-2-20

    Beslutningstema

    • Valg af medlemmer til Handicaprådet v/ Marianne Frahm
    • Orientering om sammensætning i de politiske udvalg fra 2022 v/ Birgit Jakobsen

    Beslutning

    Valg af medlemmer til Handicaprådet v/ Marianne Frahm

    De 4 nuværende medlemmer i Handicaprådet fra Danske Handicaporganisationer fortsætter i det nye Handicapråd. Medlemmerne er: Marianne Frahm, Anne-Marie Lolk Madsen, Anne Lise Petersen og Mikael Bisted.


    Orientering om sammensætning i de politiske udvalg fra 2022 v/ Birgit Jakobsen
    Der orienteres om udvalgenes sammensætning.

    Fra Kommunalbestyrelsen skal der vælges 2 medlemmer til Handicaprådet; 1 fra Udvalget for Social Omsorg og 1 fra Udvalget for Læring. Medlemmerne udpeges på udvalgenes møde den 10. januar 2022.

    Det nye Handicapråd er fungerende i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2025.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.69.48-A00-2-20

    Beslutningstema

    Heidi Lindberg Jensen


    Covid-19

    1. Generel orientering
    2. Udskudte arrangementer; Kandis koncert udsat til 29.april og Palsgaard koncert
    3. Status på demensprojektet - hvor er vi nu ift. etableringen på Højtoften


    Charlotte Rottbøll Lauridsen

    1. Status Børn og Familier

    Beslutning

    Heidi Lindberg Jensen


    1. Generel orientering

    Taget til efterretning.


    2. Udskudte arrangementer; Kandis koncert udsat til 29. april 2022 og Palsgaard koncert til marts måned.

    Kandis koncerten er udsat på grund af stigende smitte med corona og som følge heraf tiltagende restriktioner.

    Palsgaard koncerten udskydes ligeledes og forventes afholdt marts 2022.


    3. Status på demensprojektet - hvor er vi nu ift. etableringen på Højtoften
    Man er nået langt med demensprojektet og er ved at gøre Højtoftens indretning demensvenlig.

    Der afholdes temadage og undervisning for medarbejderne med henblik på at klæde dem godt på til de nye kulturændringer. Der nedsættes forskellige arbejdsgrupper hvoraf den ene blandt andet skal arbejde med kulturforandringer.

    Charlotte Rottbøll Lauridsen


    1. Status Børn og Familier

    Der er fortsat tale om en udfordring med rekruttering af socialrådgivere – en udfordring som er national. Det betyder, at Børn og Familier fortsat er nødsaget til at benytte vikarer fra vikarbureauer for at sikre, at borgerne får behandlet deres sager, men desværre med den bagside, at borgerne oplever flere skift, fordi vi ofte ikke kan have den samme vikar over længere tid, ligesom de resterende medarbejdere i afdelingen bidrager til opgaveløsningen og dermed kan blive et ekstra navn, borgeren møder enten på en afgørelse, et telefonopkald eller et møde. Det er ikke hensigtsmæssigt men må opvejes af, at borgerne får behandlet deres sager.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.69.48-A00-2-20

    Beslutningstema

    • Præsentation af Handicaprådets medlemmer
    • Konstituering af Handicaprådet
    • Gennemgang af Forretningsorden, herunder overvejelser om repræsentation fra psykiatri
    • Ønsker til introduktion/ besøgsrunde
    • Mødekalender 2022

    Beslutning

    Godkendt.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted

    Sagsnr.: 27.69.48-A00-2-20

    Beslutning

    Handicaprådsmedlemmerne fra Danske Handicaporganisationer (DH) orienterer om punkter der blev drøftet på DH's møde den 01.12.2021 - her kom følgende punkter frem:

    1. 'Handicapkørslen for børn fungerer ikke, chaufførerne afleverer børn til forkerte hjem, henter på forkert klokkeslæt og medtager ikke børn, der skal med.

    Under Corona bruger chaufførerne ikke mundbind. Nogle chauffører ryger i taxaen. Der er stor udskiftning af chauffører. Chaufførerne kender ikke til magnetseler.

    Afbestilling af handicapkørsel koster 250 kr.

    Administrationen kontakter Kørselskontoret angående klagepunkterne.


    2. Inklusionen i skolerne fungerer ikke.


    3. Tilgængeligheden til valgstederne i Hedensted Kommune i forbindelse med kommunalvalg 2021 har fungeret fint.


    Leder af Børn og Familier Charlotte Rottbøll Lauridsen er af KL udpeget til sammen med 4 andre Børn & Familie chefer på landsplan at deltage i KL's sparringspanel i forbindelse med kommende høring i lovforslaget til ny Barnets Lov.


    Fraværende: Afbud fra Mikael Bisted