Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Fritidsudvalget 2017 og frem
    Mødedato: 14. april 2020 18:00
    Mødested:

    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-20

    Beslutningstema

     

    Der er administrativt bevilget 3.504 kr. til KFUM Spejderne Bernadottegruppen i Hedensted, der har søgt om beløbet til indkøb af pandekage-pander.

     

    Der er godkendt nye vedtægter for FOF Sydøstjylland i forbindelse med, at Billund-Grindsted er kommet med under FOF Sydøstjylland sammen med Horsens, Hedensted og Vejle.

     

    Aflysning af Award.

     

    Beslutning

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-20

    Beslutningstema

    Bordet rundt - orienteringspunkt

    Beslutning

    Intet at bemærke.

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.05-Ø40-15-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Daugård Idrætsforening, der søger om tilskud i forbindelse med E-sport.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Daugård Idrætsforening er en meget aktiv forening med varierende sport, som f.eks. parkour, yoga, fodbold og gymnastik. Der er dog en gruppe 10 - 30 årige, som foreningen gerne vil tiltrække med den nye aktivitet E-sport. Foreningen har indtil videre aftalt med Daugård Skole, at det gamle sy-lokale må bruges til formålet. Der er søgt om tilskud fra flere fonde, hvor der er givet 10.000 kr. fra Jelling Sparekasse, 10.000 kr. fra Sydbank, og 10.000 kr. fra DIF/DGI. Daugård IF har selv lagt mere end 50.000 kr. i projektet.

    Der er indsendt 3 frivilligkontrakter for holdleder/træner, og der søges om et tilskud fra udviklingspuljen på 20.000 kr. til indkøb af computere.  

     

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Daugård IF, v/Søren Berg

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilges 20.000 kr.

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.05-Ø40-65-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra KFUM Spejderne i Stouby, der søger om tilskud til projekt bålhytte.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    KFUM Spejderne i Stouby har næsten 50 medlemmer i alderen 3 - 15 år fordelt på 6 forskellige grupper. Spejderarbejdet er en livsstil, hvor de bærende elementer er bl.a. frivillighed, medansvar og engagement. Målet er at give spejderne en række gode oplevelser og spændende udfordringer, som passer til den enkelte. Samtidig er det vigtigt at spejderne oplever fællesskabet og den styrke, der er i det gode sammenhold. For at fastholde de ældste, dvs. 6., 7. og 8. klasse har spejderne med hjælp fra den lokale murer bygget en pizzaovn. Ovnen har brug for overdækning og spise- og arbejdsborde. Projektet skal ende ud med et område ved spejderhytten, hvor de unge kan invitere deres venner og familie til en hyggelig aften/dag. De vil kunne lære, hvordan man er vært for sine gæster, planlægger måltider og anden hygge, for så derefter at udføre det.

    KFUM Spejderne i Stouby har fået bevilget et tilskud på 5.000 kr. fra Y'mens Club, som bruges til arbejdsborde. Der søges om et tilskud på 18.000 kr. til indkøb af materialer til etablering af en bålhytte, hvilket svarer til det indhentede tilbud fra Stark. Forældre, ledere og spejdernes klan af voksne vil selv udføre byggearbejdet.

     

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til KFUM Spejderne i Stouby v/Karina Wagner

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes

    Beslutning

    Der bevilges 18.000 kr. Foreningen opfordres endvidere til at handle lokalt hos virksomheder i Hedensted Kommune.

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.05-Ø40-15-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Daugård Idrætsforening, der søger om tilskud til krolf-udstyr.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Daugård Idrætsforening afholder senioridræt som indendørs aktivitet i vintersæsonen. Aktiviteterne fortsætter udendørs om sommeren med petanque på en enkelt bane. For at fastholde de aktive og tiltrække flere deltagere ønsker foreningen at udvide med en krolfbane. I den forbindelse søger Daugård Idrætsforening om et tilskud på 7.605 kr. til indkøb af krolf klubsæt m.m. i henhold til medsendte tilbud fra Presenco. Krolfbanen vil blive anlagt ved frivillig arbejdskraft.

     

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Daugård Idrætsforening v/Inger Grethe Schmidt

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilges 7.605 kr.

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.16.00-Ø40-2-20

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Vinterbaderne i Juelsminde, der søger om tilskud til et foreningssystem.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Vinterbadeklubben i Juelsminde tæller over 100 medlemmer, og klubben ønsker nu at sætte Juelsminde på landkortet som et attraktivt vinterbadested. Klubben oplever stor medlemstilgang og ønsker derfor at kunne give bedre oplysninger til eksisterende medlemmer om aktiviteter i klubben samt lette styring af klubben i forbindelse med indmelding af nye medlemmer og overholdelse af persondataloven. Til disse formål ønsker klubben at anskaffe Memberlink foreningssystem til en anskaffelses- og opstartspris på 5.250 kr., hvilket svarer til det ansøgte tilskud.

    Et udvalg fra vinterbadeklubben har undersøgt fordele og ulemper ved forskellige foreningssystemer, og de er kommet frem til, at Memberlik passer godt til en vinterbadeklub, idet systemet også kan håndtere et dørsystem i en eventuelt kommende sauna. Memberlink anvendes endvidere af andre vinterbadeklubber f.eks. i Sønderborg og Vedbæk.

     

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Vinterbaderne i Juelsminde ved Anne-Marie Stokholm.

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilges 5.250 kr.

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.05-Ø40-90-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Rårup Gymnastik- og Idrætsforening, der søger om tilskud til tov til rul og boksning

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Rårup Gymnastik- og Idrætsforening startede i sommeren 2019 rulleskøjtehold for børn i hallen. Holdet med de større børn på 8 - 12 år vil gerne øve hop og tricks, hvor de får brug for tov fra loftet til at holde balancen. Holdet med de mindre børn kan også bruge tov som balancehjælp, og det vil give dem mod på at øve sig.

    Herudover ønsker foreningen at tilbyde nye former for træning til mænd over 35 år. Der er tale om spil samt gode gamle mandediscipliner bl.a. boksning, hvor tovene skal bruges til ophængning af boksebolde m.m.

    Rårup Idrætshal betaler for montering af tovene, og Rårup Gymnastik- og Idrætsforening bidrager selv med 5.000 kr. Der er indsendt tilbud fra A-Sport på tov og materialer incl. montering på 35.075 kr. Foreningen søger om et tilskud på 18.200 kr. fra udviklingspuljen.

     

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Rårup Gymnastik- og Idrætsforening v/Kira Lill Karlsen

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes

    Beslutning

    Der bevilges 18.200 kr.

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.16.00-G01-3-20

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Stouby og Omegns Lokalråd, der søger om tilskud til projekt "Vi samler optimisterne ved Rosenvold Strand"

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Stouby og Omegns Lokalråd har gennem årene taget initiativ til forskellige sundhedsfremmende friluftsaktiviteter ved Rosenvold Strand. Flere unge har tilkendegivet, at de gerne vil sejle i optimistjolle, og lokalrådet ønsker derfor at være igangsætter for et optimistjollelaug. Til dette formål søges der om tilskud til en robust flydebro, der anlægges i forlængelse af Rosenvold Jollelaugs Slæbested. Flydebroen skal ligge på fjorden hele året, og den vil derfor også være et stort aktiv for Rosenvold Jollelaug, havkajakklubben og vinterbaderne. Nordeafonden har doneret 8 sæt paddleboard til unge, og den aktivitet kommer også til at foregå fra flydebroen. Broen forventes udlagt medio 2020.

    Tilbud på flydebro fra NBC Marine lyder på 128.417,50 kr. Rosenvold Jollelaug vil bidrage med frivilligt arbejde med at samle og lægge broen ud. Herudover er der tilskud fra Nordeafondens pulje til lokale initiativer med 30.000 kr., Isabellafonden med 20.000 kr. og Rosenvold Jollelaug med 18.416,50 kr. Der søges om et tilskud fra udviklingspuljen på 60.000 kr.  

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Stouby og Omegns Lokalråd v.Ole Flemming Lyse

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes

    Beslutning

    Der gives afslag med begrundelse i, at ansøgningen ikke hører til under udviklingspuljen, ligesom der lægges vægt på, at der findes andre broer ved Rosenvold Strand.

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 20.00.00-G01-3-20

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra ChildArt, der søger om tilskud til etableringsomkostninger.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Foreningen ChildArt har til formål at fremme interessen for kunst blandt børn og deres forældre, skabe rammerne for børns kunstneriske udfoldelse og gøre kunst mere tilgængelig for alle børn og unge uanset kulturel baggrund, geografiske og socioøkonomiske forhold. ChildArt, der samarbejder tæt med Tørring-Uldum Kunstforening og Aale Hjortsvang Børneby, vil endvidere indgå i partnerskaber, der sikrer børn og unges møde med kunstnere og deres kunstneriske praksis.  

    Der etableres kunstværksted på Aale-Hjortsvang Skole i løbet af foråret. Målet det første år er, at der kan laves fælles censureret udstilling med dansk og international børnekunst i uge 42. Gennem Aale-Hjortsvang Børneby skabes der internationale relationer, og Tørring Uldum Kunstforening bidrager med ekspertise, censurering og udstilling af børnekunst.

    Kontingent for foreningens medlemmer forventes at være 100 - 200 kr. pr. år. Der søges om et tilskud på 10.000 kr. fra udviklingspuljen, hvilket svarer til de etableringsomkostninger, som fremgår af det medsendte budget.  

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til ChildArt v.Hans Kristian Kjær

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilges 10.000 kr. under forudsætning af, at foreningen dannes på en stiftende generalforsamling.

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-20

    Beslutningstema

    Eventuelt - orienteringspunkt

    Beslutning

    Jacob Nonbo og Jørgen Mikkelsen deltog ikke i mødet.