Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Fritidsudvalget 2017 og frem
    Mødedato: 11. august 2020 18:00
    Mødested: Rådhussalen i Juelsminde

    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-20

    Beslutningstema

    Covid-19

    Ansættelse af ny idrætskonsulent

    Aktiv Ferie 2020


    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.


    Beslutning

    -

    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-20

    Beslutningstema

    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.

    Beslutning

    -

    Sagsnr.: 20.00.00-S49-1-20

    Beslutningstema

    Fritidsudvalget skal drøfte etablering af en kulturpulje i samarbejde med Det Fælles Landdistriktsråd samt hvilke vilkår der skal gælde for uddeling af midler fra puljen.

    Økonomi

    Det foreslås, at Fritidsudvalget bidrager med 100.000 kr. årligt og at Det Fælles Landdistriktsråd bidrager med 200.000 kr. årligt til en samlet kulturpulje på 300.000 kr.

    Beløbet skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Historik

    Sagen vedr. etablering af kulturpuljer blev behandlet på seneste møde i Udvalget for Fritid & Fællesskab 9. juni 2020.

    Sagsfremstilling

    I 2019 blev der lavet en kortlægning af kulturaktører i Hedensted Kommune, hvor også aktørerne bidrog med deres blik på styrker og potentialer i det lokale kulturliv. Deres input blev drøftet og videreudviklet på et inspirationsmøde i januar 2020 med deltagelse af et bredt udsnit af kulturaktører i Hedensted Kommune. Potentialerne samler sig om tre indsatsområder:


    Kommunikation:

    • Fælles markedsføring - offentlig formidling af kulturaktiviteter, fællesskaber og aktører for eksempel på hjemmeside, sociale medier, kalender og nyhedsmails.
    • Kulturambassadører - unge og voksne kulturinteresserede ressoourcepersoner, som kan være med til at formidle kulturtilbud lokalt.
    • Formidling til kulturaktører - formidling af mulighed for brug af faciliteter, hjælp til print af markedsføringsmateriale og andre støttefunktioner.


    Netværk:

    • Samarbejde om aktiviteter og faciliteter - kulturrygsæk til børn i folkeskolen, Kulturfabrikken og lån af hinandens værksteder/håndværk.
    • Fælles møder - erfaringsudveksling på tværs af aktører, fagspecifikke netværk og samarbejde med andre fagområder.
    • Udvikling - faglige indspark til debat og inspiration, opkvalificering af kulturaktører og nye samarbejdsprojekter.


    Faciliteter:

    • Centralt kulturhus - med plads til bibliotek, børnekultur og fleksible lokaler til arrangementer samt arbejdende værksteder og udstillinger.
    • Lokale kulturfaciliteter - registrering af eksisterende faciliteter, synliggørelse af eksisterende muligheder, nyt liv i forsamlingshusene samt udsmykning og brug af tomme, midlertidige lokaler.
    • Kultur på hjul - kulturbus, der bringer kultur hen til lokalområder og institutioner samt kulturtrailer med basisudstyr til arrangementer.


    Derudover er der i 2019 og 2020 satset på professionel scenekunst i samarbejde med Teater Jævn. Tilbagemeldinger fra både styregruppe og tilskuerne til teaterprojektet i 2019 har været positive, og der er et ønske også fremadrettet at bidrage til lokalområdernes udvikling gennem samarbejde mellem lokalområderne og professionelle kulturaktører og aktiviteter. Endelig modtager både Fritidsudvalget og Det Fælles Landdistriktsråd ansøgninger fra forskellige kulturaktører om midler til aktiviteter, der til tider er svære at afgøre, hvor de hører til.


    Med udgangspunkt i det seneste års arbejde på kulturområdet foreslåes der en ordning, hvor der etableres to nye kulturpuljer:


    Pulje 1 - Lokale innitiatver - forslag 300.000 kr.

    Puljen er en mikropulje, der yder startstøtte og underskudsgarantier i max. tre år til nye aktiviteter og aktører. Puljen foreslås etableret i et samarbejde mellem Fritidsudvalget og Det Fælles Landdistriktsråd og består af eksisterende midler fra de to områder.


    Pulje 2 - strategiske indsatser - forslag 500.000 kr.

    Puljen er en større pulje, der anvendes til at igangsætte strategiske indsatser, såsom markedsføring af aktiviteter og fællesskaber, kulturrygsæk samt nyt liv i forsamlingshusene. Indsatserne prioriteres og igangsættes af Udvalget for Fritid & Fællesskab én gang årligt. Puljen består af nye midler til kulturområdet og indgår derfor som en del af de kommende budgetforhandlinger.


    På baggrund af ovenstående ønskes der en drøftelse i Fritidsudvalget omhandlende:

    • Hvilket beløb vil Fritidsudvalget bidrage med til den lokale kulturpulje?
    • Hvem skal uddele midlerne i den lokale kulturpulje?
    • Hvordan uddeles midlerne i den lokale kulturpulje?
    • Hvilke vilkår skal der gælde for uddeling af midler fra den lokale kulturpulje?
    • Skal der være mulighed for en administrativ bevilling på et mindre beløb?


    Indstilling

    at sagen drøftes.

    Beslutning

    Fritidsudvalget besluttede -

    at bidrage med 100.000 kr. til den lokale kulturpulje

    at der skal være mulighed for en administrativ bevilling på op til 7.500 kr.

    Der arbejdes videre med vilkår og retningslinjer for kulturpuljen.

    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.



    Sagsnr.: 18.13.00-G01-2-20

    Beslutningstema

    Oversigt over årsberetninger 2019 fra de folkeoplysende foreninger blev uddelt på Fritidsudvalgets møde den 9.6.2020.

    Sagsfremstilling

    Foreningerne har besvaret nogle spørgsmål i Conventus i forbindelse med årsberetning for 2019. Der er efterfølgende foretaget et udtræk fra Conventus, og oplysningerne er samlet i en oversigt.

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at Fritidsudvalget drøfter beretningerne.

    Beslutning

    Beretningerne blev drøftet og taget til efterretning.

    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 20.00.00-Ø40-3-20

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Thyge Risvig, der på vegne af en gruppe, søger om tilskud til indkøb af højskolesangbøger.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Gruppen, der står bag ansøgningen, har deltaget i sangaftener i Vejle. Gruppen ønsker nu at berige borgerne i Hedensted Kommune med det at synge sammen under ledelse af en musiklærer fra Uldum Højskole. Tanken er, at deltagerne kan bidrage med deres forslag til sange, ligesom der kan knyttes udefra kommende musikalske gæsteoptrædere på enkelte arrangementer. Det forventes, at der kan afholdes 4 - 6 aftener i vinterhalvåret og 1 - 2 udearrangementer i sommerhalvåret. Det kunne evt. være i Uldum Kær, på torvet eller ved Plejehjemmet Nedergården.

    Der er ikke fastlagt et endeligt budget, men det forventes at deltagerprisen er 50 - 75 kr. pr. gang pr. person, eventuelt incl. kaffe samt betaling til Uldum forsamlingshus. Der søges om et tilskud på 12.000 kr. svarende til indkøb af 50 stk. højskolesangbøger á 200 kr. samt ca. 2.000 kr. til annoncering m.v.


    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Thyge Risvig

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes

    Beslutning

    Der bevilges 12.000 kr. Sangbøgerne tilhører kommunens grejbank.

    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 20.00.00-Ø40-4-20

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Gruppe 8 v/Thyge Risvig, der søger om tilskud til indkøb af staffelier til maleaftner.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Gruppe 8 er en gruppe, der maler sammen. Gruppen er åben, så alle kan deltage, og aktiviteterne foregår en gang om ugen i vinterhalvåret på Uldum Skole. Gruppen søger om tilskud til indkøb af 10 stk. staffelier, som vil få fast plads på Uldum Skole, der således også kan få glæde af staffelierne. Der er medsendt bilag på 10 stk. staffelier á 825 kr. pr. stk. Der søges om et tilskud på 8.250 kr.


    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Thyge Risvig

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilges 8.250 kr. Hvis Gruppe 8 ophører, skal staffelier afleveres til Hedensted Kommunes Kulturskole.

    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.05-Ø40-46-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Hornsyld Idrætsforening, der søger om tilskud til nye bolde til Volleyball.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Dansk Volleyball Forbund har udsendt ny standard for gyldige kampbolde til Volleyball. Hornsyld IF har derfor brug for at udskifte nuværende bolde med nye bolde, for at kunne spille med i de turneringer, som foreningens hold er tilmeldt. Hornsyld IF's førstehold er i den kommende sæson rykket op i 1. division, og foreningen har derfor brug for at kunne opfylde de krav, som forbundet stiller til udstyr. De nye bolde skal være klar til sæsonstart i september 2020.

    Foreningen har indhentet tilbud på 26 stk. bolde til en pris på ialt 11.500 kr. Nordea Fonden har bevilget et tilskud på 5.000 kr. Foreningen søger om tilskud svarende til restbeløbet på 6.500 kr. fra udviklingspuljen.

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Hornsyld IF v/Berit Jespersen

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilges 6.500 kr.

    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.05-Ø40-106-18

    Beslutningstema

    Der skal tages stilling til ansøgning fra Tørring Idrætsforening Triathlon Ungdom, der søger om tilskud til fastholdelse og styrkelse af fællesskabet.

    Økonomi

    Ansøgningen skal i givet fald finansieres via Fritidsudvalgets udviklingspulje.

    Sagsfremstilling

    Tørring IF har fået mulighed for at opsætte 3 stk. hometrainere i et lokale i Gudenåcenteret. Man bruger en hometrainer til at sætte sin cykel i. Det er herefter muligt at cykle indenfor, og med en internetopkobling kan man cykle mod alle i hele verden, der har en hometrainer. Det hele kobles op på en computer, og derefter er det muligt at deltage i f.eks. et cykelløb på Alpe d'Huez eller et lokalt cykelløb. Foreningen vil først og fremmest bruge hometrainerne til vintertræning, da racecykler og vinter ikke er den bedste kombination. Men det vil også være muligt, at et par af medlemmerne cykler en tur efter skole eller hvornår det passer bedst. Projektet vil være med til at styrke og fastholde fællesskab og sammenhold i foreningen.

    Der søges om 18.000 kr. til indkøb af 3 stk. hometrainere.


    Kommunikation

    Beslutningen meddeles til Tørring IF Tri v/Ivan Watson Pedersen

    Lovgrundlag

    Folkeoplysningsloven

    Indstilling

    at ansøgningen drøftes.

    Beslutning

    Der bevilges 12.000 kr. til indkøb af 2 stk. hometrainere.

    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.

    Sagsnr.: 18.15.00-A00-1-20

    Beslutningstema

    Jørgen Tønnes deltog som suppleant. Christina Hermansen og Mette Hoe deltog ikke i mødet.

    Beslutning

    -