Gå til hovedindhold

Referater - Arkiv 2018-2021

Her finder du referater fra byrådsperioden 2018-2021.

Indhold

    Udvalg: Byrådet 2018-2021
    Mødedato: 19. september 2018 17:00
    Mødested: Byrådssalen Juelsminde Rådhus

    Sagsnr.: 00.30.04-S00-5-17

    Beslutningstema

    Udvalget for Politisk Koordination & Økonomi fremsender forslag til budget 2019 og budgetoverslagsårene 2020-2022 til Byrådets 1. behandling.

    Økonomi

    Fremgår af sagsfremstilling.

    Sagsfremstilling

    Når man vurderer Hedensted Kommune på de økonomiske parametre kan det konstateres, at kommunens

    ·         beskatningsgrundlag og skattetryk er omkring landsgennemsnittet

    ·         driftsudgifter er under landsgennemsnittet

    ·         anlægsudgifter er langt under landsgennemsnittet

    og kommunen burde derfor med dette afsæt have et gunstigt økonomisk udgangspunkt for det kommende års budgetlægning.

    Men dette er ikke tilfældet, hvilket alene skal tilskrives det fejlbehæftede udligningssystem, som på trods af alle hensigtserklæringer ikke blev korrigeret frem mod kommunernes budgetlægning for 2019. Kommunen får derfor fortsat et mangelfuldt finansieringsbidrag til løsningen af de kommunale opgaver.

    Byrådet har med sin overordnede økonomiske strategi om etablering af et årligt råderum på 100 mio. kr., der reserverer henholdsvis 70 mio. kr. til anlæg og 30 mio. kr. til enten kasseopbygning, engangsdrift eller yderligere anlæg, løbende tilpasset udgifterne til de økonomiske rammebetingelser.

    De økonomiske rammebetingelser for 2019 medfører en ubalance i budgettet på 52,4 mio. kr., jfr. vedlagte oversigt med budgetforslagets hovedtal:

     

     

     Budgetforslaget hviler på følgende forudsætninger vedrørende skatterne i 2019:

     

    Grundlag i kroner

    Sats

    Kommunal indkomstskat (statsgaranti)

    7.554.484.000 

    25,4 procent

    Grundskyld, almindelig

    5.752.942.440

    18,000 promille

    Grundskyld, produktionsjord m.v.

    2.538.895.000

    3,200 promille

    Dækningsafgift, offentlige ejendommes grundværdi

    24.761.600

    9,000 promille

    Dækningsafgift, offentlige ejendommes forskelsværdi

    155.112.700

    8,750 promille

    Kirkeskat (statsgaranti)

    6.522.018.000

    0,98 procent

     

    Drøftelserne på Byrådets budgetdag den 27. august 2018 omkring en løsning på budgettets ubalance blev ikke afsluttet, og de vedlagte budgetbemærkninger tager derfor afsæt i ovenstående økonomiske hovedtal, ligesom forudsætningerne for budgetforslaget er nærmere beskrevet. Endvidere vedlægges de obligatoriske oversigter Takstblad, Investeringsoversigt, Hoveoversigt og Bevillingsoversigt.

    Tidsplanen for den resterende del af budgetprocessen ser således ud:

    19/9-2018

    1. behandling af Budgetforslag 2019-2022

    1/10-2018

    Frist for fremsendelse af ændringsforslag

    10/10-2018

    2. behandling og godkendelse af Budget 2019-2022

     



    Administrationen indstiller, 10. september 2018, pkt. 152:

    At budgetforslaget fremsendes til Byrådets 1. behandling den 19. september 2018, og

    At fristen for indsendelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 1. oktober 2018



    Udvalget for Politisk Koordination og Økonomi, 10. september 2018, pkt. 152:

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Kirsten Terkilsen

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse § 37 om udarbejdelse af forslag til budget.

    Indstilling

    at

    budgetforslaget drøftes og oversendes til Byrådets 2. behandling onsdag den 10. oktober 2018, og

    at

    fristen for indsendelse af ændringsforslag fastsættes til mandag den 1. oktober 2018

     

    Beslutning

    Godkendt-

    Fraværende: Erik Kvist, Birgit Jakobsen