Gå til hovedindhold

Økonomiudvalget - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra møderne i Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv.

Indhold

    Udvalg: Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029
    Mødedato: 20. april 2026 09:00
    Mødested: Mødelokale 5, Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-33-25

    Beslutningstema

    Her noteres hvem der var fraværende på mødet.

    Beslutning

    Henrik Alleslev var fraværende.

    Sagsnr.: 15.00.00-A00-23-26

    Beslutningstema

    Orientering til kommunalbestyrelsen om tværkommunal udviklingsplan for turisme - Jyllands Østkyst - syd.

    Økonomi

    Den samlede projektøkonomi i projekt ”Fælles Destinationsudvikling for SYD er 16,2 mio. kr., som er finansieret af Destination Kystlandet, Destination Trekantområdet, Destinations Sønderjylland, Dansk Kyst- og Naturturisme, Realdania og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Heraf tilhører 5 mio. kr. arbejdet med Udviklingsplan Jyllands Østkyst SYD.

    Projektet er et gensidigt forpligtende samarbejde mellem aktørerne. 

    Til arbejdet med de tre strategisk-fysiske udviklingsplaner i regi af Udviklingsplan SYD er der samlet afsat 2,7 mio. kr. I beløbet er der inkluderet kommunal kontant medfinansiering på samlet 1,35 mio kr. Midlerne kan anvendes til indkøb af eksterne rådgivere til udarbejdelse af de strategisk-fysiske udviklingsplaner. De kommuner, som får støtte til en strategisk-fysisk udviklingsplan, skal afsætte projekttimer til at styre og drive processen for den strategisk-fysiske udviklingsplan.

    Historik

    Turisme spiller en væsentlig rolle for udvikling i de 10 ovennævnte sydjyske kommuner, idet turismeudvikling også er samfundsudvikling. Udviklingsplan SYD tager afsæt i vision og pejlemærker fra den nationale strategi Veje til bæredygtig turismevækst fra 2024, der har som ambition, at Danmark skal indfri sit potentiale for at blive en af verdens mest bæredygtige turismedestinationer.  

    Udviklingsplanen er blevet til i et tæt samarbejde mellem de 10 sydjyske kommuner, Destination Kystlandet, Destination Trekantområdet, Destination Sønderjylland og Dansk Kyst- og Naturturisme og medfinansieret af Realdania og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Udviklingsplanen identificerer bl.a. en række kerneudfordringer gældende for Jyllands Østkyst som helhed, herunder:

    • Turismeforbruget udgør ca. en fjerdedel af det samlede nationale turismeforbrug men har potentiale til en højere andel (op mod 30 pct.)
    • Den turismeskabte værditilvækst ligger under landsgennemsnittet
    • Erhvervsturismen udgør blot 25 pct. af den samlede turisme i regionen (med lokale forskelle), men har potentiale til en højere andel
    • Udnyttelsen af feriehuse som overnatningsform ligger under landsgennemsnittet
    • Værelsesudnyttelsen på hoteller og feriecentre er lavere end for landet som helhed.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen orienteres om, at

    • Kommunaldirektørerne i Odder, Hedensted, Horsens, Vejle, Billund, Fredericia, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Sønderborg kommuner, Dansk Kyst- og Naturturisme, Destination Trekantområdet, Destination Kystlandet og Destination Sønderjylland har godkendt et fælles oplæg til en udviklingsplan for turismen i de 10 kommuner: Udviklingsplan Jyllands Østkyst SYD.
    • Planen understøtter kommunernes arbejde med bæredygtig vækst og strategisk-fysisk udvikling af turismen samt den nationale turismestrategis målsætninger om øget turismeomsætning og øget antal overnatninger (heraf markant flere uden for højsæsonen) mv. frem mod 2030.
    • Udviklingsplan SYD tilbyder et analytisk grundlag for i højere grad at indtænke turisme i kommunale planer (fx andre udviklingsplaner, visionsplaner, mobilitetsplaner, kommuneplaner, bymidteplaner og andre relevante planlægningsværktøjer), og kommunerne opfordres derfor til at udbrede og forankre kendskabet til Udviklingsplan SYD i alle relevante afdelinger og fagkontorer, herunder fx afdelinger for planlægning, erhverv, turisme, kultur mv. 
    • Som en konsekvens af Udviklingsplan SYD udarbejdes der tre nye strategisk-fysiske udviklingsplaner i hhv. Destination Kystlandet (Tunø), Destination Trekantområdet (endnu ikke afgjort) og Destination Sønderjylland (endnu ikke afgjort).

    Formål

    Udviklingsplan Jyllands Østkyst SYD er udarbejdet i regi af det tværkommunale projekt ”Udviklingsplan Jyllands Østkyst”og projekt ”Fælles Destinationsudvikling for SYD", der har som overordnet formål at skabe grundlaget for et markant og samlet løft af turismen langs hele Jyllands østkyst. Med en fælles tværkommunal vision, mål og udviklingsprincipper for kommunerne i Syd vil planen bidrage til at skabe mere udvikling, bæredygtig vækst, arbejdspladser, livskvalitet og levende lokalsamfund langs hele den østlige side af Jylland i balance med lokale natur- og kulturværdier.  

    Udviklingsplan Jyllands Østkyst SYD

    Kommunerne kan understøtte den økonomiske, sociale og miljømæssige udvikling af Jyllands Østkyst ved at indtænke turisme i kommunale strategier og fysiske planer, så økonomisk vækst går hånd i hånd med udvikling af levende byer, ressourcestærke lokalsamfund og naturmiljøer af høj kvalitet. 

    Udviklingsplan Jyllands Østkyst SYD fungerer som bindeled mellem overordnede/nationale planer og mere lokale/konkrete planer og som et afsæt for at involvere lokalsamfund, lodsejere, turismeaktører og mange andre, der gerne vil udvikle og bevare byer, kultur og landskaber til glæde for borgere, turister og fremtidige generationer. Planen forholder sig til den samlede geografi, men udpeger fx samtidig steder, der vurderes at have størst potentiale for den langsigtede udvikling af turismen - enten i kraft af deres eksisterende kritiske masse af turister eller i kraft af et endnu uopdyrket oplagt potentiale.

    Udviklingsplan Jyllands Østkyst SYD består af tre del-elementer: 

    1. Et resumé af det analytiske afsæt, der danner grundlag for udviklingsplanen ved dels at sammenfatte hovedpointerne af turismens økonomiske betydning på Jyllands Østkyst og dels udpege seks styrkepositioner, der udgør centrale udviklingspotentialer for en bæredygtig turismeudvikling langs den jyske østkyst: Kapacitet og udnyttelse, Natur og landskab, Købstæder og kystbyer, Kultur og Attraktioner, Infrastruktur og adgang samt Storby- og erhvervsturisme.
    2. En strategisk ramme for udvikling af hele Jyllands Østkyst (på tværs af alle 23 kommuner fra Grenen til Grænsen), som præsenterer udviklingsplanens fælles tværkommunale vision, mål og målepunkter for udviklingen på Jyllands Østkyst og identificerer kerneudfordringer for turismeudviklingen på Jyllands Østkyst. Under den strategiske ramme præsenteres også udviklingsprincipper (defineret af Dansk Kyst- og Naturturisme): 
    • Koncentrer udviklingen
    • Benyt og beskyt
    • Styrk lokale særkender
    • Øg kvaliteten
    • Tænk i flere sæsoner
    • Sammentænk investeringer.

    Udviklingsprincipperne er retningsgivende for en bæredygtig udvikling og har erfaringsmæssigt positiv betydning for realisering af udviklingsplaner på en måde, der gavner forretningspotentialer, destinationens tiltrækningskraft og samspillet med lokalbefolkningen

    1. En regional udviklingsplan, som omsætter den strategiske ramme for hele Jyllands Østkyst til syv indsatsområder for den sydlige del af Jyllands Østkyst: 
    • Sammen om turismeudvikling
    • Kraftcentre og stærke feriesteder
    • Byer
    • Erhvervsturisme
    • Overnatningskapacitet
    • Kultur og attraktioner
    • Kyst, natur og outdoor.

    Indsatsområderne anbefales adresseret gennem en række konkrete tiltag, der er udpeget til at tegne turismeudviklingen på tværs af de seks kommuner frem mod 2030. Prioriteringen og udvælgelsen af destinationernes turismemæssige kraftcentre er sket i samarbejde med kommunerne, så udvælgelsen er i tråd med kommunernes og destinationernes strategier, styrkepositioner, stedbundende kvaliteter og afspejler kommunale prioriteringer på turismeområdet. 

    Ét af planens konkrete tiltag er at udarbejde stedsspecifikke strategisk-fysiske udviklingsplaner for de udpegede kraftcentre og stærke feriesteder, hvilket kan samle kommunens, turismeaktørers og lokales interesser. Den enkelte kommune vil opleve større sammenhæng i planlægningen og en mere helhedsorienteret arbejdsform på tværs af temaer som fx investerings-potentialer, erhvervsmæssige styrkepositioner og turismeproduktudvikling. Borgere vil se fordele gennem forbedret turismeinfrastruktur – i form af fx bedre gæstehåndtering og wayfinding. Turismevirksomhederne vil opleve større mulighedsrum for at skabe nye bæredygtige tiltag, der kan tiltrække både lokale og turister. 

    Kommunerne opfordres til at udbrede og forankre kendskabet til Udviklingsplan SYD i alle relevante afdelinger og fagkontorer, herunder fx afdelinger for planlægning, erhverv, turisme, kultur mv. 

    Hede4nsted Kommunes Erhvervs- og Turismechef samt Direktøren fra Kystlandet deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Økonomi & Erhverv.

    Bilag

    • Bilag 1: Udviklingsplan Jyllands Østkyst SYD
    • Bilag 2: Kommuneopslag for de 23 kommuner, som deltager i projektet ”Udviklingsplan Jyllands Østkyst”
    • Bilag 3: Analytisk afsæt for de 23 kommuner, som er en del af den samlede Jyllands Østkyst-geografi.

    Lovgrundlag

    Ingen bemærkninger.

    Indstilling

    at Udvalget for Økonomi & Erhverv tager orienteringen til efterretning. 

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 00.01.00-A00-2-25

    Beslutningstema

    Udvalget for Økonomi & Erhverv deltager i en introduktion til revisionen af Klimaplanen.

    Udvalget for Økonomi & Erhverv skal drøfte og idéudvikle til revision af Klimaplanen. 

    Historik

    Den 26. august 2020, tilsluttede kommunalbestyrelsen sig at udarbejde en klimaplan, i regi af det regionaldrevne projekt DK2020.

    Kommunalbestyrelsen vedtog d. 26. oktober 2022, under punkt 203, Klimaplan 2050. 

    Kommunalbestyrelsen godkendte d. 17. december 2025 opstart af revision af kommunens Klimaplan, samt godkendte procesplanen for revisionsarbejdet.   

    Den 25. februar 2026 deltog Kommunalbestyrelsen i et temamøde vedrørende klimaplansrevision, med fokus på ambitionsdrøftelser for den næste klimaplan. 

    Sagsfremstilling

    Kommunens nuværende Klimaplan 2050 blev udarbejdet som led i DK2020-samarbejdet og politisk vedtaget i 2022. Planen fungerer i dag som kommunens overordnede strategiske ramme for klimaindsatsen og rummer mål og tiltag på blandt andet energi-, transport- og landbrugsområdet samt inden for klimatilpasning og kommunens egen drift og organisation. Klimaplanen skal gennemgå en revision hvert fjerde til femte år.

    Kommunalbestyrelsen besluttede den 17. december 2025 at igangsætte arbejdet med en revideret klimaplan for Hedensted Kommune og godkendte samtidig en proces, som lægger vægt på bred involvering – både politisk på tværs af de stående udvalg, i samarbejde med erhvervslivet og med fokus på borgerrettede aktiviteter. Revisionsarbejdet tilrettelægges med udgangspunkt i kommunens nye programorganisering af klimaområdet under titlen “Klima på tværs”.

    Udvalget for Økonomi & Erhverv skal i den forbindelse have en introduktion til arbejdet med klimaplansrevisionen og drøfte samt udvikle idéer til udvalgets eget ansvarsområde, herunder udvalgets egne forventninger, mål og ambitioner for klimaindsatsen.

    Claus Thaisen deltager på behandlingen af dagsordenspunktet som udvalgsrepræsentant for Udvalget for Klima, Natur & Miljø. Konsulenterne Marc Reseke og Mette Sommer deltager i behandlingen af punktet på mødet. 

    Indstilling

    at Udvalget for Økonomi & Erhverv drøfter og udvikler ideer til kommunens reviderede klimaplan.

    Beslutning

    Drøftet. Sagen behandles igen på udvalget i august 2026 på baggrund af en række input og mulige målsætninger på Økonomiudvalgets ansvarsområder.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-31-25

    Beslutningstema

    Orienteringspunkter til Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv fra Vækst, Teknik & Fællesskab.

    Sagsfremstilling

    1. Orientering om den gamle skole på Hjarnø ved Mikkel Petersen
    2. Status på myndighedsområdet det tekniske område. Chef for Natur, Miljø & Byg Mie. N. Brøchner deltager i denne statusorientering

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Ad. 1. Orienteringen taget til efterretning.

    Ad. 2. Orienteringen taget til efterretning.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 83.11.01-Ø50-1-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende, at chefen for Vej, Ejendomme og Drift og Kørselskontorets fleetmanager i forening kan underskrive leasingkontrakter for biler til brug i Hedensted Kommune.

    Økonomi

    Intet at bemærke

    Sagsfremstilling

    Leasingfirmaer kræver, at leasingkontrakter underskrives af tegningsberettigede, det vil i praksis sige borgmesteren og normalt kommunaldirektøren.

    For at gøre sagsbehandlingen ved underskrift af mange - men beløbsmæssige små - leasingkontrakter for biler mere smidig, indstilles det, at Chef for Vej, Ejendomme og Drift John S. Kristensen og Fleetmanager Lars Mortensen bemyndiges til at underskrive leasingkontrakter for biler til brug i Hedensted Kommune.

    Forvaltningen indstiller, den 7. april 2026, punkt 66:

    At Chef for Vej, Ejendomme og Drift John S. Kristensen og Fleetmanager Lars Mortensen bemyndiges til at underskrive leasingkontrakter for biler til brug i Hedensted Kommune.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 7. april 2026, punkt 66:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Samtidig tilpasses afsnit 3.6 i Kasse- og Regnskabsregulativet, for at tillade at Chefen for Vej, Ejendomme og Drift og Fleetmanageren/flådestyringsansvarlige i forening kan indgå og underskrive leasingkontrakter for kommunale køretøjer.

    Fraværende: Henrik Alleslev.

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 01.02.05-P16-20-23

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal med denne sag tage stilling til, om Lokalplan 1224 for et konferencecenter og aktivitetsområde i Løsning med tilhørende Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 skal vedtages endeligt. Kommunalbestyrelsen skal samtidig forholde sig til de indkomne bemærkninger og ændringsforslag.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    • Den 29. maj 2024, under punkt 89, besluttede Kommunalbestyrelsen at prioritere planlægningen af Event Park Danmark til igangsætning.
    • Den 3. juni 2024, under punkt 69, besluttede Udvalget for Vækst og Klima at indkalde idéer og forslag til planlægningen. 
    • Den 25. september 2024, under punkt 148, besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte planlægningen. 
    • Den 17. december 2025, under punkt 243, besluttede Kommunalbestyrelsen at Forslag til Lokalplan 1224 og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 skulle sendes i 8 ugers offentlig høring, og at afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslagene skulle offentliggøres samtidig.

    Sagsfremstilling

    Planlægningen har til formål at sikre, at området kan anvendes til rekreativt område i form af et konferencecenter og aktivitetsområde med tilhørende faciliteter, samt at sikre bebyggelsens omfang og placering i lokalplanområdet. Se områdets placering og disponering på kortet på bilag 1. 

    Lokalplan 1224 for et konferencecenter og aktivitetsområde i Løsning med tilhørende Kommuneplantillæg nr. 5 har været i høring fra den 20. januar 2026 til den 17. marts 2026. Der er kommet to høringssvar. Bemærkningerne kan ses på bilag 2.

    Der er udarbejdet et notat over de enkelte bemærkninger, der kan ses på bilag 3. Som det fremgår af notatet, drejer bemærkningerne sig om, 

    • Redningsveje
    • Støj
    • Støv
    • Lys
    • Højden på bygning i byggefelt X
    • Vand
    • Trafik 

    Forvaltningen foreslår i notatet over bemærkninger, at planlægningen tilrettes på følgende måde. (Formuleringerne kan læses i notatet – bilag 3) Bygherren er hørt om høringssvarene og de foreslåede ændringerne.:   

    • §5.4 justeres fra en maksimumsbredde til en minimumsbredde på 3 meter på rednings-/indsatsveje.
    • Lokalplanen suppleres med en ny bestemmelse om lys: "Der må etableres udendørs belysning ved brugs-, parkerings- og aktivitetsarealerne. Belysningen skal være nedadrettet og afskærmet."
    • §7.3 justeres fra en maksimal bygningshøjde på 15 meter til 10 meter i byggefelt X.
    • Bygningshøjden justeres også i kommuneplantillæg nr. 5 at der må opføres en bygning med en maksimumhøjde 10 meter i stedet for 15 meter.

    Derudover vil der være mindre redaktionelle tilretninger.

    Forslag til Lokalplan 1224 for Konferencecenter og aktivitetsområde ved Frederikslystvej i Løsning kan ses her, og er vedhæftet som bilag 4.

    Forslag til Kommuneplantillæg nr. 5 kan ses her, og er vedhæftet som bilag 5.

    Beslutningsproces

    Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86 om delegation og beslutningen på mødet den 1. december 2025, punkt 223 om styrelsesvedtægten.

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Forvaltningen indstiller, den 7. april 2026, punkt 61:

    • at Lokalplan 1224 vedtages endeligt med følgende ændring:
      • §5.4 ændres til ”Rednings-/indsatsveje skal etableres i minimum 3 meters bredde og skal anlægges i grus eller græsarmering, der er befæstet til tung trafik.”

      • §7.3 ændres til "Bebyggelser må maksimalt være 2 etager med udnyttelig tagetage og have en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter, foruden skorstene og lignende, som må opføres i op til 10 meter.
        Dog kan bebyggelse i byggefelt X være op til 2 etager og 10 meter.”

      • Tilføjelse af bestemmelse: "Der må etableres udendørs belysning ved brugs-, parkerings- og aktivitetsarealerne. Belysningen skal være nedadrettet og afskærmet."

    • Kommuneplantillæg nr. 5 vedtages endeligt med ændringen:
      • Noten til bebyggelse: "Der kan indenfor området opføres én bygning med en højde på op til 10 meter."

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 7. april 2026, punkt 61:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Kommunikation

    Beslutningen meddeles ansøgeren. 
    Der har været afholdt en indledende debatfase fra den 19. juni 2024 til den 3. juli 2024 ifølge planlovens § 23c. 
    Virksomheden har afholdt to møder for naboerne, hvor de har fortalt om deres udviklingstanker. 

    Planforslagene var i høring fra den 20. januar 2026 til den 17. marts 2026 i henhold til planlovens § 24-26. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering blev offentliggjort samtidigt.

    Planforslagene offentliggøres i henhold til planlovens §§ 30-31. 

    Lovgrundlag

    Lokalplanen er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2, §§ 30 og 31.

    Kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 23c og § 30.

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Henrik Alleslev.

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 03.02.00-G01-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af skema C, med en stigning i grundkapitaltilskuddet.

    Økonomi

    Anskaffelsessummen er siden Skema B steget med kr. 267.643 kr. 

    Anskaffelsessum Skema B - 77.001.000 kr. 
    Anskaffelsessum Skema C - 77.268.643 kr. 

    Ændringen i anskaffelsessummen påvirker den kommunale grundkapitalindskud. 
    Da det gennemsnitlige boligareal er 92 m2, udgør grundkapitalindskuddet 10% af den samlende anskaffelsessum, hvilket er 7.726.864 kr. 
    Det svarer til en stigning på 26.764 kr. 

    Stigningen i grundkapitalen foreslås finansieret af puljen til indskud til landsbyggefonden.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen godkendte 23. januar 2023 ved indberetningen af Skema B følgende:

    At der udarbejdes et tillæg til salgsaftalen, således at Domea betaler 0,5 mio. kr. mere for grunden.

    At der meddeles anlægsbevilling på 0,5 mio. kr. i indtægt og rådighedsbeløbet ligeledes forhøjes med 0,5 mio. kr.

    At de 0,5 mio. kr. følger projektet, således at der kan ydes et grundkapitalindskud på i alt 7,7 mio. kr.

    Sagsfremstilling

    Det almene boligselskab, Domea, anmoder om godkendelse af Skema C regnskabet. 

    Projektet omfatter opførelse af 37 stk. almene familieboliger og fordelingen ser således ud: 
    • 2-rums boliger: 9
    • 3-rumsboliger: 20
    • 4+-rumsboliger: 9

    Anskaffelsessummen er steget siden Skema B blev godkendt med kr. 267.643 kr. 

    Anskaffelsessum Skema B - 77.001.000 kr. 
    Anskaffelsessum Skema C - 77.268.643 kr. 

    Ændringen i anskaffelsessummen påvirker den kommunale grundkapitalindskud. 
    Da den gennemsnitlige boligareal udgør 92 m2, skal grundkapitalindskuddet udgøre 10% af den samlende anskaffelsessum. 
    10% af 77.268.643 kr udgør 7.726.864 kr, som svarer til en stigning på 26.764 kr. 


    Stigningen er af mindre betydning for økonomien. 

    Forvaltningen indstiller, den 7. april 2026, punkt 67:

    at skema C og byggeregnskabet godkendes.

    at der gives tillæg til bevillingen på 26.764 kr. finansieret som beskrevet i økonomiafsnittet. 

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 7. april 2026, punkt 67:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning

    Indstilles godkendt

    Fraværende: Henrik Alleslev.

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 01.02.05-P16-2-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal beslutte, om planlægning for biogasanlæg ved Dakavej skal forsætte med ændring.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    • Den 29. maj 2024, under punkt 82, besluttede Kommunalbestyrelsen at prioritere planlægningen for området.
    • Den 17. december 2025, under punkt 240, tog Kommunalbestyrelsen orienteringen om planlægningen til efterretning. På Kommunalbestyrelsesmøde stillede Danmarksdemokraterne et ændringsforslag, som ikke blev stemt igennem. Desuden blev det anbefalet, at forvaltningen arbejder for skovrejsning mellem Daka og Øster Snede.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune har, på baggrund af ansøgning fra Hedensted Bioenergi, igangsat udarbejdelse af et plangrundlag for at opføre et biogasanlæg ved Dakavej øst for Øster Snede.

    I denne proces har forvaltningen modtaget en anmodning fra udvikler om en ændring af projektet. Udvikler ønsker at supplere projektet med en plansilo og en kornsilo. En plansilo er en åben silo med tre sider og eventuelle sektionsopdelinger. En kornsilo er en lukket silo, hvor mel-lignende biomasse sprøjtes ind.

    I det oprindeligt godkendte projekt for Hedensted Bioenergi skulle al håndtering af biomasser foregå i lukkede systemer, herunder i bygninger med undertryk og luftrensning, således at hverken lugt eller støv kunne slippe ud til omgivelserne. Med den foreliggende projektændring foreslås det, at visse typer af biomasse, som ikke er lugtende og kun i begrænset omfang potentielt støvende, fremover opbevares i en plansilo på arealet.

    Plansiloen ønskes udført med tre meter høje sideelementer, der både fungerer som fysisk tilbageholdelse og som vindskærm, og der etableres mulighed for at befugte tørre fraktioner for at minimere risikoen for støv. Støvende, mel-lignende produkter håndteres fortsat i lukkede systemer, idet disse afleveres direkte i en lukket kornsilo, der er designet til at opsamle eventuelt støv ved indblæsning. Lugtende og let omsættelige biomasser vil også som hidtil udelukkende blive håndteret i de lukkede, undertryksventilerede bygninger, hvor ventilationsluften renses.

    Projektet ændrer sig således ved, at der tilføjes et udendørs oplag til en begrænset gruppe af ikke-lugtende biomasser, men med etablerede afværgetiltag, der reducerer risiko for støv og sikrer, at håndteringen fortsat kan ske uden væsentlige miljøpåvirkninger.

    På den baggrund vurderer forvaltningen, at den foreslåede projektændring ikke er væsentligt anderledes end det tidligere godkendte projekt, og ikke medfører ændrede miljøforhold af betydning. Forvaltningen vurderer ikke, at der er en ændring i afgrænsningen af indholdet af miljørapporten.

    Forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg ledsages af en samlet miljøvurdering af plangrundlaget og det konkrete projekt i overensstemmelse med miljøvurderingsloven. Miljøvurderingen af planerne og miljøkonsekvensvurderingen af selve projektet slås sammen i én samlet rapport, der skal belyse de miljømæssige konsekvenser af både planerne og projektet. Denne rapport kaldes samlet for en ”miljørapport”. Forvaltningen har modtaget første udkast til afsnittene i miljørapporten. Alle redegørelser viser, at der kan planlægges for et biogasanlæg ved siden af Daka. På baggrund af det, arbejder forvaltningen videre med processen omkring udarbejdelse af planlægningen og miljørapporten.

    Eksisterende forhold

    Planområdet omfatter matrikelnummer 1l, Gesager, Hedensted og udgør et areal på cirka 14,5 hektar. Planområdet er omfattet af kommuneplanramme 5.E.06 og mod nord grænser lokalplanområdet op til Daka og de store bassiner til overfladevand. Mod øst ligger Daka og Dakavej. Mod vest grænser lokalplanen op til Gesager Ådal og mod syd det nedlagte landbrug på Gesagervej 45.  

    Beslutningsproces

    Planlægningen er af principiel karakter. Kommunalbestyrelsen skal derfor behandle både forslag og endelig vedtagelse af planlægningen. Det fremgår af beslutningen på mødet den 29. maj 2024, punkt 86 om delegation og beslutningen på mødet den 1. december 2025, punkt 223 om styrelsesvedtægten.

    Hvis sagen ikke godkendes af udvalget, afsluttes sagen, og sendes derfor ikke videre til Kommunalbestyrelsen.

    Forvaltningen indstiller, den 7. april 2026, punkt 65:

    • At planlægningen forsættes med projektændring

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 7. april 2026, punkt 65:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at holde fast i det oprindeligt godkendte projekt og afvise ønsket om projektændring.

    Udvalget for Vækst & Fællesskab besluttede at lade en studietur til lignende biogasanlæg arrangere med mulighed for deltagelse af hele Kommunalbestyrelsen.

    Kommunikation

    Bygherren har forud for høringsperioden afholdt et møde med Dialogforum, hvor repræsentanter fra Hedensted Kommune deltog. Dialogen har medført, at afgrænsning af høringsområdet er blevet udvidet til 1500 meter, som svarer til høringspraksis, der anvendes i forbindelse med planlægning for større VE anlæg.

    Lovgrundlag

    Miljøvurderingen er udarbejdet efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK nr. 4 af 3. januar 2023 med senere ændringer, § 8 stk. 1 og §15.

    Forslaget til lokalplan udarbejdes efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 13 stk. 2, § 13 stk. 2 og § 24.

    Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet efter Lov om planlægning, LBK nr. 572 af 29. maj 2024, § 23b og § 24.

    Beslutning

    Merete Skovgaard Jensen blev erklæret inhabil og deltog ikke i sagens behandling.

    Økonomiudvalget godkendte  indstillingen fra Udvalget for Vækst & Fællesskab. Sagen afsluttes dermed, da sagen, jf. sagsfremstillingen, rettelig ikke skal videre til kommunalbestyrelsen.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 18.15.00-P20-2-20

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning fra KraftVÆRKET i Rask Mølle om anlægstilskud på 425.000 kr. til færdiggørelse af byggeriet.

    Økonomi

    Ved anlægstilskud til fritidsfaciliteter får kommunen en momsandel retur. Ved et anlægstilskud på 425.000 kr. til foreningen vil den kommunale udgift udgøre 342.550 kr.

    Finansiering kan anvises i forbindelse med overførsel af ikke-brugte midler på kultur- og fritidsområdet.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Udvalget for Fritid & Fællesskab blev den 1. september 2020 præsenteret for planerne om udvikling af ny spejdergård i Rask Mølle.
    Udvalget besluttede på dette møde, at de var positiv stemt over for projektet, og at det skulle indgå i drøftelserne om Budget 2021 og efterfølgende år.
    I forbindelse med budget 2021-2024, blev der afsat 2 mio. kr i 2022 til KraftVÆRKET Rask Mølle.

    Kommunalbestyrelsen meddelte den 17. december 2025 en anlægsbevilling på 2 mio. kr. til projektet.

    Sagsfremstilling

    På baggrund af uventede forhold, der i anlægsfasen har medført meromkostninger, ansøger KraftVÆRKET Rask Mølle om anlægstilskud til færdiggørelse af byggeriet.

    KraftVÆRKET Rask Mølle skal være et eksperimentarium, der summer af liv, hvor børn, unge og ældre i fællesskab kan aktivere og indhente viden i både små og store fællesskaber. Projektets mål er at opføre et attraktivt hus, der appellerer til spejderliv, friluftsliv, kirke- og kulturliv, og som kan være rammen om enhver social relation i et moderne landsbyliv i Danmark.

    KraftVÆRKET kommer til at bestå af 345 opvarmede kvadratmeter med terrasser omkring huset med udekøkken og uopvarmede værksteder.

    Den oprindelige anlægssum udgjorde 15,5 mio. kr., og projektet har blandt andet modtaget en kombination af lokal og national støtte, herunder fondsmidler fra Nordea-fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål samt Lokale og Anlægsfonden. Byggeriet blev i gangsat i juli 2025 og forventes færdig i sommeren 2026.

    I forbindelse med udførelsen af byggeriet er der opstået uventede forhold, som samlet har medført meromkostninger ud over den oprindelige anlægssum.

    Blandt de væsentligste forhold kan nævnes:

    • Uforudsete jord- og fundamentsforhold, dårlig og blød jord samt store mængder brokker har krævet ekstra udgravning, bortkørsel og mere beton.
    • Flere konstruktioner omkring træ- og stålspær måtte ændres på grund af leverandør krav/ændringer i forbindelse med bestilling.
    • Ændring fra ståltag til tagpapløsning på grund af leverandør forbehold omkring i forbindelse med bestilling.
    • Adskillige ændringer fra certificeret statiker, som er tilgået i byggefasen vedrørende sokkel, forankringer, bærende vægge og tag.
    • Brandtekniske ændringer, herunder isoleringsvalg samt inddækninger af stålkonstruktioner.
    • Væsentlig forøgelse af rådgivertimer i ovenstående arbejder samt forlænget byggeperiode, som andrager store summer i opretholdelse af byggeplads.

    De øgede meromkostninger betyder, at KraftVÆRKET mangler finansiering på 1,3 mio. kr. til færdiggørelse af byggeriet.

    KraftVÆRKET var været i dialog med Lokale og Anlægsfonden, der har givet en merbevilling på 425.000 kr., svarende til en tredjedel af den manglende finansiering. Bevillingen fra Lokale og Anlægsfonden er betinget af, at projektet opnår tilsvarende tilskud fra henholdsvis bygherre og kommune.

    På den baggrund ansøger projektgruppen bag KraftVÆRKET kommunen om et anlægstilskud på 425.000 kr., svarende til en tredjedel af finansieringsbehovet.

    Ansøgning og tilsagn om merbevilling fra Lokale og Anlægsfonden er vedlagt som bilag.

    Forvaltningen indstiller, den 7. april 2026, punkt 60:

    at Kommunalbestyrelsen godkender ansøgningen om anlægstilskud med finansiering af ikke-brugte midler på kultur- og fritidsområdet.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 7. april 2026, punkt 60:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 05.13.00-P15-1-24

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage beslutning om vedtagelse af Trafiksikkerhedsplan 2025 -2030, herunder godkendelse af den dynamiske bruttoliste over lokaliteter med forslag til fysiske forbedringer.

    Endvidere skal Kommunalbestyrelsen godkende, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af planforslaget.

    Økonomi

    Der er i budget 2026 - 2029 afsat i alt 4,5 mio. kr, heraf 1,5 mio. kr i 2026 til trafiksikkerhedsprojekter. Prioriteringen af denne pulje behandles på en særskilt anlægsbevilling.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter på nuværende tidspunkt.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen godkendte under mødet den 26. februar 2025, punkt 25, anlægsbevilling på 600.000 kr til udarbejdelse af Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030 samt at planen vil blive en opdatering af den eksisterende Trafiksikkerhedsplan.

    Udvalget for Teknik & Miljø blev under mødet den 4. juni 2025, punkt 95, orienteret om status på udarbejdelse af Trafiksikkerhedsplanen.

    Udvalget for Teknik & Miljø godkendte under mødet den 5. november 2025, punkt 160, principopbygningen i Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030 samt den videre proces.

    Udvalget for Teknik drøftede og godkendte den 12. januar 2026 stamblade og bruttoliste for trafiksikkerhedsprojekter.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har under udarbejdelsen af Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030:

    • Udarbejdet kortlægning og analyse af trafikuheld i kommunen
    • Udført udpegning af uheldsbelastede lokaliteter
    • Inddraget borgerhenvendelser via selvbetjeningsløsning
    • Indbudt alle lokalråd til at komme med input til trafiksikkerhedsplanen

    Oplæg til den webbaserede Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030 med tilhørende bilag kan ses på webadressen: 

    Link: Trafiksikkerhedsplan

    Trafiksikkerhedsplanen skal tjene som et aktivt informations- og arbejdsredskab i trafiksikkerhedsarbejdet for både politikere, administration og borgere i kommunen.

    Opbygningen af Trafiksikkerhedsplanens dynamiske informationer vil årligt kunne opdateres og udbygges, hvor det vurderes relevant samt danne basis for justeringer og tilføjelser i bruttolisten. Derfor er der blevet udarbejdet et oplæg til årshjul med en løbende plan for teknisk og politisk vurdering og prioritering af projekter til udførelse. Årshjul ses under trafiksikkerhedsplanens afsnit om projekter.

    Udvalget for Teknik foretager den endelige prioritering af trafiksikkerhedsprojekter, der skal udføres i de enkelte år, baseret på det budget, der afsættes til formålet.

    Trafiksikkerhedsplanen omfatter ikke cykelstiprojekter. Disse henhører under Hedensted Kommunes Stiplan 2020 - 2030.

    Trafiksikkerhedsplanen er blevet miljøscreenet i henhold til miljøvurderingsloven (strategisk miljøvurdering). På denne baggrund er det vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planen, se bilag 1.

    René Knudsen deltager under behandling af punktet i udvalget for Teknik.

    Forvaltningen indstiller, den 13. april 2026, punkt 55:

    At den webbaserede Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030, herunder den dynamiske bruttoliste med projektlokaliteter, anbefales godkendt af Kommunalbestyrelsen.

    At afgørelse om  ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget anbefales godkendt af Kommunalbestyrelsen.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 55:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at afgørelse om ikke at udarbejde en miljøvurdering af planforslaget godkendes

    Kommunikation

    Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030 offentliggøres på Hedensted Kommunes hjemmeside efter vedtagelse af planen.

    Afgørelse om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030 offentliggøres på Hedensted Kommunes hjemmeside efter vedtagelse af planen.

    Lovgrundlag

    Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM), LBK. nr. 4 af 3. januar 2023, §8 

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 05.13.00-P20-5-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om anlægsbevilling på 1,5 mio. kr til projektering og udførelse af årets trafiksikkerhedsprojekter med baggrund i Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030.

    Udvalget for Teknik skal tage stilling til og prioritere, hvilke trafiksikkerhedsprojekter der skal udføres indenfor anlægsbevillingens ramme. 

    Økonomi

    Der søges om en anlægsbevilling på 1,5 mio. kr. til projektering og udførelse af udvalgte trafiksikkerhedsprojekter fra Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030. 

    Ansøgningen finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten for 2026, hvor der er afsat 1,5 mio. kr. i Puljen til trafiksikkerhedsprojekter 2025 - 2029. 

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Forvaltningen har udarbejdet et oplæg til Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030, som behandles politisk særskilt. I oplægget fremgår en liste over trafiksikkerhedsprojekter. 

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har udarbejdet et oplæg til Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030 som behandles politisk særskilt. I oplægget fremgår en række trafiksikkerhedsprojekter, som kan prioriteres under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse af Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030. I budget 2026 er der i investeringsoversigten afsat 1,5 mio. kr. til prioritering af trafiksikkerheden.

    Forvaltningen har med baggrund i oplæg til trafiksikkerhedsplanen udarbejdet et oplæg til trafiksikkerhedsprojekter, der kan udføres i 2026. Dette er sket med baggrund i:

    • Trafiksikkerhedsplanens prioriteringsmodel
    • Hensyn til ledningsejere i vejareal
    • Hensyn til planlagt asfaltering med slidlag
    • Projekternes økonomiske omfang
    • At der afsættes 100.000 kr. til projektering af trafiksikkerhedsprojekterne

    Forvaltningens liste med prioritering af trafiksikkerhedsprojekter fremgår af bilag. Det ene i prosa, det andet i tabelform.

    I forbindelse med udførelse af projekterne kan det være nødvendigt at foretage arealerhvervelser hos de tilgrænsende lodsejere. Derfor anbefales det, at disse arealer overtages ved ekspropriation. Såfremt der opnås en frivillig aftale om arealoverdragelse med lodsejeren, kan dette træde i stedet.

    René Knudsen deltager under behandling af punktet i Udvalget for Teknik.

    Forvaltningen indstiller, den 13. april 2026, punkt 56:

    At anbefale Kommunalbestyrelsen at anlægsbevilling på 1,5 mio. kr anbefales godkendt som anført under økonomi.

    At anbefale Kommunalbestyrelsen, at der vedtages ekspropriation til nødvendige arealerhvervelser ved anlæg af trafiksikkerhedsprojekter

    At frivillig aftale om arealovertagelse med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.

    At Udvalget for Teknik godkender liste over udvalgte trafiksikkerhedsprojekter til udførelse inden for rammen på 1,5 mio. kr under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse af Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 56:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende anlægsbevillingen som anført under økonomi

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen, at der vedtages ekspropriation til nødvendige arealerhvervelser ved anlæg af trafiksikkerhedsprojekter

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen, at frivillig aftale om arealovertagelse med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation.

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende liste over udvalgte trafiksikkerhedsprojekter til udførelse inden for rammen på 1,5 mio. kr under forudsætning af Kommunalbestyrelsens godkendelse af Trafiksikkerhedsplan 2025 - 2030. Udvalget for Teknik havde følgende ændringer i prioriteringen:

    Projekt nr. 29 - Bråskov - skal forsøges at gøre billigere end anført. En mindre løsning vurderes tilstrækkelig.

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Steffan R. Jensen stemte imod udvalgets beslutning, da han var imod den foretagne prioritering.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 01.30.00-P20-9-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der skal gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til gennemførelse af forundersøgelser for en række små vådområder.

    Økonomi

    Den samlede udgift udgør 909.870 kr. Projekterne er fuldt finansieret via tilsagn fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV), som dækker samtlige omkostninger til tekniske undersøgelser, analyser, lodsejerdialog samt udarbejdelse af materiale til forundersøgelserne. Der er således ingen kommunal merudgift.

    Der ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 909.870 kr både som udgift og indtægt, således at projekterne kan igangsættes inden for tilsagnsperioden.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 17 december 2025 den dynamiske omlægningsplan i forbindelse med Grøn Trepart.  

    Sagsfremstilling

    Grøn Trepart startede som en aftale med fokus på landbrugets klimaudledning. EU’s Vandrammedirektiv foreskriver imidlertid, at vandmiljøet skal være i god økologisk tilstand senest i 2027, hvilket har medført et øget fokus på miljøforhold og dermed en bredere miljøaftale.

    Vandmiljø omfatter vandløb, søer, kystvande og grundvand.

    Med Grøn Trepart er målsætningen at reducere den nationale kvælstofudledning med 13.800 tons inden 2030.

    Treparten for Horsens Fjord har i 2025 udpeget en række potentialeområder, som det nu er muligt at undersøge nærmere inden for kommunens geografi.

    Forvaltningen ønsker derfor at igangsætte forundersøgelser i udvalgte små vådområder. Formålet med forundersøgelserne er at belyse de tekniske, miljømæssige og juridiske muligheder for at gennemføre mindre projekter, som kan realiseres hurtigere end store kvælstofprojekter – med henblik på at forbedre den økologisk tilstand i Horsens Fjord.

    De fire projekter, der anmodes om, er:

    Lille vådområde ved Krollerup
    Forventet projektperiode: 27. oktober 2025 – 27. oktober 2027.

    Lille vådområde ved Flemming By
    Forventet projektperiode: 27. oktober 2025 – 27. oktober 2027.

    Lille vådområde ved Dallerupvej
    Forventet projektperiode: 27. oktober 2025 – 27. oktober 2027.

    Lille vådområde ved Stubberup Skovvej
    Forventet projektperiode: 27. oktober 2025 – 27. oktober 2027.

     

    Alle projekter har modtaget tilsagn fra SGAV, hvorved finansieringen er sikret efter forundersøgelsernes afslutning. Hedensted Kommune afholder udgifterne i første omgang, hvorefter beløbene refunderes på baggrund af det faktisk anvendte budget.

    Forundersøgelserne omfatter blandt andet:

    • Ejendomsmæssig forundersøgelse

    • Teknisk forundersøgelse

    Efter gennemført forundersøgelse vil der blive ansøgt om realisering af projekterne, hvorefter der anmodes om et nyt budget.

    Projekterne er en del af omlægningsplanen, godkendt den 17. december 2025.

     

    Områderne kan ses under bilag 1, som viser projekternes udformning og placering i kommunen.

    Fra forvaltningen deltager Marc Reseke i behandlingen af punktet i Udvalget for Teknik.

    Forvaltningen indstiller, den 13. april 2026, punkt 53:

    At der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb på 909.870 kr i udgift og 909.870  kr i indtægt til gennemførelse af forundersøgelserne.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 53:

    Udvalget for Teknik godkendte sagen som indstillet

    Lovgrundlag

    EU’s Vandrammedirektiv (Direktiv 2000/60/EF)
    Aftalen om et Grøn Danmark

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 83.15.13-P20-1-26

    Beslutningstema

    Udvalget for Teknik orienteres om vinterdriften 2025–2026 og drøfter behov for eventuelle justeringer af serviceniveau og prioriteringer i kommende vinterregulativ

    Udvalget for Økonomi & Erhverv orienteres om vinterdriften 2025–2026

    Økonomi

    Den samlede udgift til vinterdrift for regnskabsåret 2025 var 7.769.904 kr.
    For 2026 foreligger endnu ikke et endeligt regnskab. Omkostningerne pr. 12. marts 2026 er opgjort til 16.502.358 kr. Det forventede forbrug i 2026 vil være ca. 20,7 mio. kr. 

    Budgettet for 2026 er på 7.792.700 kr.

    I forbindelse med 2. budgetopfølgning for 2026 i september 2026 søges det forventede merforbrug på ca. 13 mio. kr medtaget.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Vinterbekæmpelsen i Hedensted Kommune udføres i henhold til gældende Vinter- og renholdelsesregulativ fra 2023. I forbindelse med hændelsen med kraftigt snefald i januar 2024, blev der i 2024 tilføjet et differentieret beredskab, der sammen med regulativet skal sikre kategori 1 til 3 vejene i forbindelse med snefald. I forbindelse med et kommende udbud af vinterberedskab er der mulighed for at foretage eventuelle justeringer af det ønskede service niveau for vintertjenesten. 

    Vinterdriften i perioden 2025–2026 har været præget af skiftende vejrforhold med både snefald, isslag og længere perioder med frost, hvilket har udløst et betydeligt antal udkald. En samlet oversigt over udkaldene fremgår af bilag 1 – Nøgletal for vinterdriften.

    Vintertjenesten har i perioden været kontraktudbudt på vejklasse 1, 2 og 3, hvor entreprenørerne udfører saltning og kombikørsel (snerydning og saltning). Materielgårdens egne medarbejdere har derudover udført vintertjeneste på udvalgte strækninger og i byområder, hvor opgaven ikke er omfattet af udbuddet.

    Driftsmæssige forhold og udfordringer

    Vinterperioden har medført en række driftsmæssige forhold, som har haft betydning for planlægning og gennemførelse af vintertjenesten. Disse omfatter blandt andet:

    • Fastkørsel af sne til is på kategori 4 veje (boligveje)
    • Begrænsede færdselsmuligheder for visse borgergrupper, herunder ældre og borgere med nedsat mobilitet, i perioder med glat føre.
    • Hyppige skift i vejrsituation, som har medført behov for gentagen saltning og tilpasning af indsatsen på kort varsel.
    • Snefygning i åbne områder, hvor der løbende har skullet foretages prioritering af indsatsen for at sikre fremkommelighed.

    Henvendelser

    Der er i vinterperioden modtaget en række henvendelser fra borgere, virksomheder og institutioner vedrørende fremkommelighed, isdannelse, snefygning og adgangsforhold. Disse henvendelser er samlet i bilag 2 – Oversigt over henvendelser, som giver eksempler på konkrete udfordringer i forskellige dele af kommunen.

    Herudover foreligger der en særskilt datarapport i bilag 3 – Borgerhenvendelser 2026, som viser de indkomne borgeropkald i januar og februar 2026 under snehændelserne. I alt er der registreret 120 henvendelser. Dette gør sig gældende ved klasse 1, 2, 3 og 4 (herunder veje, fortove, stier og cykelstier). Fordelingen er som følger:

    • 5 % vedrørte forhold på klasse 1-veje
    • 1 % vedrørte klasse 2-veje
    • 32 % vedrørte klasse 3-veje
    • 62 % vedrørte klasse 4-veje

    Endvidere indeholder bilag 4 – Vinterkørsel i nabokommuner et kortmateriale, som viser de strækninger, hvor Hedensted Kommune udfører eller modtager vinterkørsel i samarbejde med nabokommunerne. Kortet illustrerer det geografiske omfang af den gensidige aftale og indgår som en del af forståelsen af de samlede driftsforhold.

    Henvendelserne giver samlet set et indblik i de forhold, der har haft betydning for driften, og kan anvendes som grundlag ved drøftelse af eventuelle justeringer af serviceniveau og prioritering i et kommende vinterregulativ.

    Forbrug

    Saltforbruget udgjorde:

    • 907 ton i foråret 2025
    • 923 ton i efteråret 2025
    • 4.419 ton foreløbigt i 2026

    Et detaljeret overblik over udkald, kombikørsler, saltforbrug og økonomiske nøgletal fremgår afbilag 1 – Nøgletal for vinterdriften.

    Praksis i dag

    Der er situationer, hvor der laves yderligere i forhold til reglementet i tilfælde af kraftigt snefald herunder:

    • Hjemmehjælp: Der ryddes sne efter behov for at sikre adgang for hjemmeplejen til borgere med nødvendige plejeopgaver.
    • Skolebusruter: Der køres på udpegede nødruter for at sikre gennemførsel af skolebuskørsel. Hvis nødruterne ikke kan holdes farbare, aflyses kørslen.
    • Adgang til dyr: Der ydes assistance, hvis vejrforhold forhindrer adgang til dyr, så de kan tilses og fodres. Dette udføres af hensyn til dyrevelfærd.

    Der foretages som udgangspunkt kun undtagelsesvis rydning på klasse 4 vejene. Det kan være på steder, hvor snefygning aflejrer større mængder sne eller lignende. Rydning af klasse 4 veje vil, når der kommer fastkørt sne, betyde et væsentligt større tidsforbrug samt stor risiko for, at rydningen giver skader på asfalten samt de dæksler, der ligger på vejen. 

    Johnny Andersen, Mette S. Hansen og Ole Klidbo Madsen deltager i behandlingen af punktet i Udvalget for Teknik. 

    Forvaltningen indstiller, den 13. april 2026, punkt 57:

    at Udvalget for Teknik drøfter serviceniveauet og tager orienteringen til efterretning.

    at Udvalget for Økonomi & Erhverv tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 57:

    Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning.

    Serviceniveauet forbliver på samme niveau

    Udvalget for Teknik gav input til det kommende arbejde til et nyt vinterregulativ og udbud af vinterruter

    Beslutning

    Orienteringen taget til efterretning.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-31-25

    Sagsnr.: 13.06.02-G10-50-25

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-10-26

    Sagsnr.: 13.00.00-Ø60-1-15

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget orienteres hermed om kommunens muligheder for at stille kommunegaranti til forsyningsselskaber, selvejende institutioner m.m. jfr. introduktionsplanen som blev behandlet på økonomiudvalgets møde den 19. januar 2026.

    Sagsfremstilling

    Kommunernes styrelseslov §41 fastslår direkte, at beslutning om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet, træffes af kommunalbestyrelsen.

    Bekendtgørelsen om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., former de nærmere vilkår for hvornår og hvordan garantierne må stilles. Heri hvilke formål der kan stilles garanti for, løbetidskrav, deponeringsregler mv.

    Der er gennem en årrække sket en markant stigning i efterspørgslen af kommunale lånegarantier, hvilket på bare 5 år, betyder er Hedensted Kommunes samlede garantiforpligtelse er steget med 1,1 mia. kr. Således at Hedensted Kommune i alt har givet kommunal lånegaranti for 2,1 mia. kr.

    Haller, svømmehaller m.m.

    Ifølge lånebekendtgørelsen har kommunerne mulighed for at stille en kommunal lånegaranti til lån optaget af kommunale fællesskaber, selvejende institutioner med kommunal deltagelse, som kan henføres til kommunen samt andre institutioner som efter aftale med kommunen stiller pladser til rådighed. Dette vil dog påvirke kommunens låneramme, med mindre kommunen deponerer et beløb svarende til den %del, der udgør den andel kommunen har til rådighed. Der bliver dermed taget forbehold for andelen af de kommercielle aktiviteter.

    Forsyningsselskaber:

    Lånebekendtgørelsen regulerer muligheden for lånegarantier til bl.a. energiforsyning og vandselskaber. Hvis kommunen vil stille garanti for disse selskaber, vil der ligeledes være regler i varmeforsyningsloven og vandsektorloven som der skal tages højde for.

    Derfor arbejder økonomiafdelingen og fagforvaltningen sammen for at vurdere om lovgivningen er på plads, både i forhold til varmeforsyningsloven i forbindelse med projektbeskrivelsen og lånebekendtgørelsen i forhold til muligheden for garantistillelse.

    Garantiprovision:

    I varmeforsyningsloven står der: en kommune kan i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler stille garanti for låneoptagelse til finansiering af anlægsinvesteringer m.m.

    EU's statsstøtteregler, giver mulighed for lån i KommuneKredit til en lav rente. Statsstøttereglerne medfører desuden at der skal opkræves en garantiprovision, som hvert år skal beregnes ud fra kommunens risiko og at garantiprovisionen skal være på markedsvilkår.

    Der er hertil meldt satser ud, som er godkendt som markedsvilkårlige satser. Disse satser kaldes Safe-Harbour satserne, og det er disse satser Hedensted Kommune benytter. Se satserne i bilag vedr. forvaltningspraksis.

    EU kommissionen har tidligere udtalt at såfremt kommunerne stiller garanti for en virksomhed, som derved opnår en lavere rente på et lån, uden at opkræve garantiprovision, vil kommunen derved indirekte yde støtte til virksomheden, hvilket ikke er lovligt.

    I vandsektorloven står der at kommunen skal opkræve et vederlag for meddelelse af lånegaranti. Vederlaget skal ligeledes fastsættes på markedsvilkår.

    Nationalt opmærksomhed:

    Stigningen i efterspørgslen på kommunale lånegarantier over de sidste 5 år, er ikke blot foregået i Hedensted Kommune, men har været en tendens på landsplan.

    Derfor har der i budgetaftalen for 2026 mellem regeringen og KL, været indarbejdet en passus hvor der står: 'Kommunernes restgarantier er steget markant gennem en årrække. Regeringen og KL er derfor enige om at afdække kommunernes garantistillelse og drøfte emnet frem mod økonomiforhandlingerne for 2027'.

    Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte derfor et spørgeskema ud til landets kommuner i december 2025, for at få afdækket kommunernes garantiforpligtelser.

    Konsulent Jeanette Bjerregaard Petersen deltager i behandlingen af dette punkt i Udvalget for Økonomi & Erhverv.

    Lovgrundlag

    • Kommunernes styrelseslov
    • Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
    • Varmeforsyningsloven
    • Vandsektorloven
    • EU's statsstøtteregler

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning

    Beslutning

    Orientering taget til efterretning.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 00.01.00-A26-1-26

    Beslutningstema

    Det enkelte udvalg skal tage stilling til opdatering af delegationsplan indenfor deres eget område.

    Kommunalbestyrelsen skal efterfølgende tage stilling til den samlede opdaterede delegationsplan.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger

    Historik

    I 2025 blev der udfærdiget en samlet delegationsplan for hele organisationen. Hedensted Kommune havde ikke tidligere haft en samlet nedskrevet delegationsplan.

    En delegationsplan i en kommune beskriver, hvordan kommunalbestyrelsen har fordelt beslutningskompetencen mellem sig selv, udvalg og administrationen.  Planen klargør, hvilke opgaver der behandles politisk, og hvilke der håndteres administrativt.

    Den samlede delegationsplan blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 24. september 2025. Dagsordenpunkt herfra vedhæftes som bilag 3.

    Sagsfremstilling

    Efter ændringer i den politiske struktur m.v.  er delegationsplanen nu blevet opdateret og skal godkendes af de enkelte udvalg inden for deres eget område, og samlet godkendes af den nye kommunalbestyrelse for perioden 2026 – 2029.

    Delegationsplanen er uændret i sin udformning med fælles bestemmelser først og dernæst opgaver indenfor de enkelte politiske udvalg.

    Der er sket ændringer under Vækst, Teknik & Fællesskab på grund af nye udvalg og ændret opgavefordeling. Desuden er der sket mindre justeringer under Udvalget for Social Omsorg, Beskæftigelse og Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv. Der er ikke sket nogle ændringer indenfor udvalget for Læring.

    Det er det enkelte Udvalg  og dettes administration der har ansvaret for opdatering af planen indenfor eget område. Der opdateres løbende efter behov (ved ændringer af den politiske struktur, ved diverse lovreformer eller andet, der medfører ændringer heri)  dog altid i begyndelsen af et år i januar måned.

    En tværfaglig administrativ arbejdsgruppe sørger for at sikre helheden og ensartetheden af delegationsplanen. Der vil dog være en vis naturlig forskellighed, da opgaverne i kerneområderne er forskellige, og der f.eks. på Vækst, Teknik og Fællesskabs område er 3 udvalg.

    Hvert 4. år efter Valg, ved ny konstitueringsperiode, skal den samlede tilrettede / opdaterede delegationsplan forelægges og godkendes af den nye kommunalbestyrelse.

    Den samlede opdaterede delegationsplan i såvel tabelform som webtilgængelig udgave er vedhæftet som bilag.

    Bilag 1. Delegationsplan 2026-2029  i tabelform

    Bilag 2. Delegationsplan 2026-2029  - webtilgængelig udgave

    Bilag 3. Dagsordenpunkt fra kommunalbestyrelsesmøde den 24. september 2025

    Forvaltningen indstiller:

    At de enkelte udvalg godkender den opdaterede delegationsplan indenfor deres eget område

    At den samlede opdaterede delegationsplan godkendes af kommunalbestyrelsen

    Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2026-2029, den 7. april 2026, punkt 49:

    Erhvervsplan skal flyttes til Udvalget for Økonomi og Erhverv. 

    Indstillingen godkendt under forudsætning af ovenstående!

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 7. april 2026, punkt 68:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling med den tilføjelse, at punkt 5.1.6.8 ændres, så godkendelse af vedtægter og rammer for Pensionisthøjskolen besluttes i Kommunalbestyrelsen.

    Beslutning fra Klima, Natur & Miljø 2026-2029, den 8. april 2026, punkt 46:

    Under 5.3 Udvalget for Klima, Natur & Miljø mangler der et punkt om varmeplanlægning

    Godkendelse af projektforslag om kollektiv varmeforsyning jf. Varmeforsyningsloven.

    Administration er besluttende instans, Stående udvalg skal orienteres.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling med den tilføjelse, at godkendelse af projektforslag om kollektiv varmeforsyning jf. Varmeforsyningsloven godkendes af Udvalget for Klima, Natur & Miljø og at administrationen er indstillende instans.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 46:

    Godkendt.

    Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 41:

    Indstilling godkendt. 

    Liselotte Hillestrøm var fraværende. 

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 58:

    Udvalget for Teknik godkendte den opdaterede delegationsplan.

    Kommunikation

    Den opdaterede delegationsplan skal efter politisk godkendelse lægges på Hedensted Kommunes hjemmeside.

    Lovgrundlag

    Der er ikke noget lovkrav om at udfærdige delegationsplaner.

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 00.32.10-S00-2-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til Årsregnskab 2025 for Hedensted Kommune, som herefter afgives til revision. Kommunalbestyrelsen behandler samtidigt overførslerne fra 2025 til 2026. 

    Sagsfremstilling

    Regnskabets hovedtal viser følgende resultat for 2025: 

     
    mio. kr., +=udgift/underskud og -=indtægt/overskudOprindelig budget 2025Regnskab 2025Forskel
    Indtægter, skatter og generelle tilskud-3.489,6-3.470,712,1
    Driftsudgifter3.372,63.412,740,1
    Renter11,4-3,5-14,9
    Resultat af ordinær driftsvirksomhed-105,6-61,444,2
    Udgifter til anlæg og jordforsyning64,9117,252,3
    Indskud i Landsbyggefonden3,03,60,6
    Øvrige balanceforskydninger-8,5-81,1-72,6
    Afdrag på langfristet gæld40,741,20,5
    Optagede lån0,00,00,0
    Resultat af det skattefinansierede område-5,519,424,9
    Resultat af det brugerfinansierede område-1,6-0,21,4
    Resultat i alt før kursregulering m.v.-7,119,226,3
    Kursregulering m.v.0,00,00,0
    Samlet ændring af likvide aktiver i 2025-7,119,226,3

    Der var oprindeligt budgetteret med et overskud på ordinær driftsvirksomhed (indtægter, driftsudgifter og renter) på 105,6 mio. kr. Resultatet blev et overskud på 61,4 mio. kr., hvilket er 44,2 mio. kr. mindre end oprindeligt budgetteret. 

    På anlægsområdet var der nettoudgifter for 117,2 mio. kr., hvilket er 52,3 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. Det skyldes primært forbrug på projekter fra tidligere år, hvorfor overførslen på anlægsområdet til 2026 er betydeligt mindre end til 2025. 

    På balanceforskydninger er der 'merindtægter' for 72,1 mio. kr. i forhold til oprindeligt budgetteret. Det skyldes blandt andet formindskede refusionstilgodehavender og deponeringer samt forskydning af betalinger imellem årene, hvor sidstnævnte udgør mere end halvdelen af det samlede 'overskud' (40,8 mio. kr.). Balanceforskydninger dækker over forskelle i betalingstidspunkter og bevægelser i tilgodehavender og gæld. Posten påvirker kommunens likviditet, men er ikke udtryk for egentlige driftsindtægter.

    Samlet set er der på det skattefinansierede område et underskud på 19,4 mio. kr. i 2025, hvor der oprindeligt var budgetteret med et overskud på 5,5 mio. kr. 

    På det brugerfinansierede område er der et overskud på 0,2 mio. kr. i regnskabsåret, hvilket er 1,4 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret. 

    Kursreguleringer m.v. går stort set i nul i regnskabsåret. Det dækker over forskydninger i likvide aktiver, eksempelvis ikke-realiserede kursgevinster. 

    Samlet set er der således i 2025 sket et likviditetstræk på 19,2 mio. kr., hvor der oprindeligt var budgetteret med en likviditetsforbedring på 7,1 mio. kr. 

    I de vedlagte bilag til sagen "Årsregnskab 2025 - Årsberetning" er der nærmere redegjort for årsresultatet i tekst og taloversigter, og i "Årsregnskab 2025 - Bilag" er der yderligere specifikationer til årsregnskabet.

    Overførsler

    De gældende retningslinjer for håndtering af overførsler af beløb mellem årene har dannet baggrund for opgørelsen af overførselsbeløb til 2025. Overførselsbeløbet er samlet opgjort til netto 123,3 mio. kr. – fordelt med driftsbeløb på 80,0 mio. kr., anlæg inklusive jordforsyning på netto 39,3 mio. kr. samt diverse andre forhold (indskud i Landbyggefonden, refusionstilgodehavender m.v.) på netto 4,0 mio. kr. Overførselsbeløbene godkendes sammen med Årsregnskabet. Der er vedlagt bilag "Sammendrag af overførsler fra 2025 til 2026", der specificerer overførslerne yderligere.  

    Kommunikation

    Afgives til revision ved kommunens revisor BDO.

    Lovgrundlag

    Lov om kommunernes styrelse §§ 45, 46 og 57 om aflæggelse af kommuners årsregnskab, afgivelse til revision m.v.

    Økonomiudvalget skal aflægge årsregnskabet med tilhørende bemærkninger m.v. for Kommunalbestyrelsen, således at Kommunalbestyrelsen kan afgive årsregnskabet til revision inden den 1. maj. Revisionen skal afgive beretning til Kommunalbestyrelsen inden den 15. juni, hvorefter Kommunalbestyrelsen inden udgangen af august måned skal træffe afgørelse om revisionens bemærkninger og regnskabets endelige godkendelse.

    Indstilling

    at Årsregnskab 2025 godkendes og afgives til revision.

    at overførsler til 2026 godkendes som beskrevet i bilag. 

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 32.18.08-K08-1-24

    Beslutningstema

    Handicapbarometeret 2025 skal politisk behandles, og Ankestyrelsen skal orienteres om udvalgets behandling og beslutning om handleplan.

    Historik

    I forbindelse med aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025 blev det besluttet, at Ankestyrelsen løbende skulle undersøge kommunernes sagsbehandling inden for udvalgte bestemmelser på handicapområdet. Det er sket i form af en årlig undersøgelse af sager fra udvalgte sagsområder fra alle landets kommuner. Denne årlige undersøgelse kaldes Handicapsagsbarometeret. Handicapbarometeret 2025 omhandler tabt arbejdsfortjeneste jævnfør Barnets Lov §87.

    Sagsfremstilling

    Ankestyrelsen bad ved brev den 6. august 2024 om 15-20 sager, hvor Hedensted Kommune har truffet afgørelse om personkredsen for dækning af tabt arbejdstjeneste efter barnets lov § 87/servicelovens § 42 for perioden 6. juli 2021 til den 6. juli 2024, og hvor afgørelserne ikke havde været behandlet i Ankestyrelsen. Hedensted Kommune fremsendte på den baggrund 18 sager til Ankestyrelsen.

    Ankestyrelsen meddelte den 4. december 2025:

    Ankestyrelsen har nu gennemgået alle 385 sager fra alle landets kommuner og samlet resultaterne for Handicapsagsbarometeret 2025. Resultaterne beskrives samlet for alle 385 sager og giver således et billede af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen af sager om dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. barnets lov § 87 (tidligere servicelovens § 42), på tværs af landets kommuner. Resultaterne kan ikke anvendes til at beskrive kvaliteten af den enkelte kommunes sagsbehandling, da antallet af sager fra den enkelte kommune her er for lille til at være repræsentativt for hele kommunens sagsbehandling.

    Af resultatet meddelt 9. december 2025 ses, at 4 af de fremsendte sager indgår i undersøgelsen. Af de 4 sager er der givet henholdsvis afslag i 2 af sagerne, delvist afslag i 1 af sagerne og bevilling i 1 af sagerne. I samme periode blev der i alt truffet 404 afgørelser om tabt arbejdsfortjeneste i 294 aktive sager.

    Samlet set fremgår det af undersøgelsen, at der er sendt klagevejledning ud i sagerne, og at den opfylder betingelserne. Derudover ses, at der er foretaget helhedsvurderinger i sagerne.

    Det fremgår, at fejlene i de undersøgte sager samlet set omhandler:

    • Der skal konkret tages stilling til inddragelse af barnet / den unge og tydeligt fremgå af sagen
    • Borgeren skal have et løntab og dokumentere løntabet
    • Tydelig journalføring når fristen ikke kan overholdes, og at forældrene er orienteret

    Forvaltningen gennemgår på mødet resultatet af undersøgelsen på baggrund af de 4 sager, og de iværksatte handlinger i afdelingen på baggrund af undersøgelsen.

    Bilag:

    • Brev af 4. december 2025 fra Ankestyrelsen med resultat af gennemgang af Hedensted Kommunes fremsendte sager til Handicapbarometeret
    • Ankestyrelsens høringsbrev af 9. december 2025
    • Brev fra Ankestyrelsen af 5. februar 2026 med fristforlængelse for orientering af udvalgets behandling af Handicapbarometeret

    Forvaltningen indstiller, den 13. april 2026, punkt 43:

    At udvalget behandler Handicapbarometeret 2025 og godkender den iværksatte handleplan.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 43:

    Godkendt.

    Beslutning

    Sagen tages til efterretning og fremsendes til Kommunalbestyrelsens orientering.

    Handleplan skal vedhæftes som bilag til sagen.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 00.07.00-A26-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Sagsfremstilling

    Styrelsesloven § 16, stk. 1, har denne ordlyd:

    Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, c) deltagelse i kurser mv., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg og g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder mv.

    Af 16, stk. 5 fremgår, at erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder mv. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Det er en betingelse, at udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en skrivelse af 22.04.2025 fastslået, at kommunalbestyrelsen ikke med tilbagevirkende kraft kan anmode et medlem om at varetage et kommunalt hverv omfattet af Styrelsesloven § 16, stk. 2, litra f. En sådan anmodning skal ske forud for den konkrete aktivitet eller være omfattet af en generel forudgående beslutning, der dækker den forudgående aktivitet.

    Som led i udvalgets arbejde med Udviklingsplan for det specialiserede område, søges om tabt arbejdsfortjeneste til følgende arrangement:

    • Indvielse Myretuen
    • Oplæg ved Andreas Rasch-Christensen den 18. maj

    Forvaltningen indstiller, den 13. april 2026, punkt 50:

    At Kommunalbestyrelsen godkender bevilling af tabt fortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 13. april 2026, punkt 50:

    Godkendt.

    Bemærkning til udvalget for Økonomi & Erhverv og Kommunalbestyrelsens behandling af sagen

    Som det fremgår af sagsfremstillingen har Indenrigs- og Sundhedsministeriet  i en skrivelse af 22.04.2025 fastslået, at kommunalbestyrelsen ikke med tilbagevirkende kraft kan anmode et medlem om at varetage et kommunalt hverv omfattet af Styrelsesloven § 16, stk. 2, litra f. En sådan anmodning skal ske forud for den konkrete aktivitet eller være omfattet af en generel forudgående beslutning, der dækker den forudgående aktivitet.

    Da indvielsen af Myretuen er planlagt til den 21. april og Kommunalbestyrelsen først kan behandle sagen efterfølgende 29. april kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til indvielse af Myretuen.

    • Det indstilles således  til kommunalbestyrelsen at de godkender bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til arrangementet ”Oplæg ved Andreas Rasch-Christensen den 18. maj.”

    Lovgrundlag

    Styrelsesloven § 16, stk. 1 og stk. 5.

    Beslutning

    Indstilles godkendt.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 29.00.00-A00-2-25

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-31-25

    Beslutningstema

    Orienteringspunkter til Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv.

    Sagsfremstilling

    1. Likviditeten i marts måned er på 252,1 mio. kr., hvilket er en stigning på 0,9 mio. kr. i forhold til februar måned. Der er sket en regulering i december opgørelsen, som har givet et fald på 0,2 mio. kr. Hvilket betyder at der samlet i 2026, er et fald i likviditeten på 0,5 mio. kr.
    2. Til Udvalgets orientering har et medlem af Udvalget for Vækst & Fællesskab benyttet sig af sin standsningsret i forhold til sag nr. 62. fra Udvalget for Vækst & Fællesskab "Endelig vedtagelse af Lokalplan 1193 for boliger ved Fakkegravvej i Stouby". Sagen vil derfor blive fremsendt  til behandling i kommunalbestyrelsen i forbindelse med kommunalbestyrelsens dagsorden 29. april 2026.
    3. Kronik altinget -  Analysevirksomhed: Udligningssystemet straffer kommuner, der får borgere i job.

    Indstilling

    at orienteringen tages til efterretning.

    Beslutning

    Orienteringspunkter taget til efterretning.

    Fraværende: Henrik Alleslev

    Fraværende:

    Henrik Alleslev

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-33-25

    Beslutningstema

    Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Beslutning

    Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.

    Fraværende:

    Henrik Alleslev