Gå til hovedindhold

Økonomiudvalget - Dagsordener og referater

Se dagsordener og referater fra møderne i Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv.

Indhold

    Udvalg: Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029
    Mødedato: 16. november 2026 09:00
    Mødested: Mødelokale 5, Hedensted Rådhus

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-33-25

    Beslutningstema

    Her noteres hvem der var fraværende på mødet.

    Sagsnr.: 01.02.00-P00-10-21

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal orienteres om status på lokalplanlægning samt beslutte hvilke planer og projekter, der skal prioriteres til igangsætning i Plan.

    Økonomi

    Ingen bemærkninger.

    Historik

    Prioritering af planer og projekter skete senest den 27. maj 2026, under punkt 90, hvor Kommunalbestyrelsen behandlede sagen "Prioritering af planer og projekter i Plan". Kommunalbestyrelsen besluttede at prioritere 5 planer til igangsætning. Hele historikken kan ses på bilag 1.

    Sagsfremstilling

    Status på produktion af lokalplaner

    Forvaltningen i Hedensted Kommune har en kapacitet på 4 årsværk til lokalplanlægning. På baggrund af den stigende kompleksitet i planlægningen samt et øget behov for miljøvurderinger er målsætningen at vedtage 10 lokalplaner årligt. Forvaltningen arbejder fortsat for at øge antallet, men det vurderes på baggrund af de seneste års erfaringer, at et højere niveau ikke kan forventes fastholdt over tid.

    Faserne og arbejdsopgaverne i lokalplanlægning er beskrevet i bilag 2.

    Ud over de cirka 5 lokalplaner, som Kommunalbestyrelsen prioriterer halvårligt, er der i Plan afsat ressourcer til yderligere 4 lokalplaner for VE-anlæg samt 2 lokalplaner i forbindelse med køb og salg af arealer. Disse planopgaver prioriteres gennem særskilte beslutningsprocesser.

    I perioden december 2025 til november 2026 vedtog og offentliggjorde Hedensted Kommune i alt 8 planprocesser. Heraf udgjorde planlægningen for solcelleanlæg mellem Uldum og Hesselballe og planlægningen for solcelleanlæg ved Hornsyld og vindmøller vest for Bjerre særligt omfattende planprocesser med tilhørende miljøvurderinger. Derudover blev Hedensted Kommuneplan endelig vedtaget i december 2025.

    I samme periode er der vedtaget 2 planforslag, som enten har været i offentlig høring eller er på vej i høring.

    De vedtagne planforslag i perioden, inklusiv dem der er på til politisk behandling i november, fordeler sig således:

    Boliglokalplaner uden kommuneplantillæg: 3 (6 i maj 2026, 7 i november 2025, 9 i november 2024, 2 i november 2023, 5 i november 2022, 7 i november 2021)

    Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 1 (2 i maj 2026, 2 i november 2025, 1 i november 2024, 0 i november 2023, 1 i november 2022, 7 i november 2021)

    Erhvervslokalplaner uden kommuneplantillæg: 0 (0 i maj 2026, 1 i november 2025, 1 i november 2024, 0 i november 2023, 1 i november 2022, 0 i november 2021)

    Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 1 (1 i maj 2026, 1 i november 2025, 0 i november 2024, 0 i november 2023, 2 i november 2022, 2 i november 2021)

    Tekniske anlæg uden kommuneplantillæg: 0 (0 i maj 2026, 0 i november 2025, 0 i november 2024, 0 i november 2023, 0 i november 2022, 0 i november 2021)

    Tekniske anlæg med kommuneplantillæg: 2 (0 i maj 2026, 0 i november 2025, 2 i november 2024, 1 i november 2023, 0 i november 2022, 3 i november 2021)

    Offentlige formål uden kommuneplantillæg: 0 (0 i maj 2026, 0 i november 2025, 0 i november 2024, 1 i november 2023, 0 i november 2022, 0 i november 2021)

    Offentlige formål med kommuneplantillæg: 0 (0 i maj 2026, 0 i november 2025, 0 i november 2024, 2 i november 2023, 0 i november 2022, 0 i november 2021)

    Selvstændige kommuneplantillæg: 0 (1 i maj 2026, 0 i november 2025, 1 i november 2024, ikke opgjort i 2023, 2022 og 2021)

    Aflysning af lokalplaner: 0 (1 i maj 2026, 1 i november 2025, 2 i november 2024, 2 i november 2023, 1 i november 2022, 1 i november 2021)

    Forslag til lokalplaner: 2 (5 i maj 2026, 5 i november 2025, 5 i november 2024, ikke opgjort i 2023, 2022 og 2021)

    Et overblik over de offentliggjorte planer kan ses på bilag 3.

    Per 20. oktober 2026 er der prioriteret 34 lokalplanprocesser (36 i maj 2026), hvoraf en er VE-anlæg, som er prioriteret til debatoplæg og fem er køb og salg.

    Af de 34 lokalplanprocesser er 16 lokalplanprocesser i forhandlingsfasen (22 i maj 2026) og 9 lokalplanprocesser afventer. Dette kan være udvikler selv, der har sat planprocessen på pause, eller forvaltningen har brugt muligheden for at sætte planer på pause, hvis de i en længere periode har afventet bygherren. Planerne i forhandlingsfasen kan gå i gang med udarbejdelse af lokalplanen, når de sidste analyser/redegørelser er på plads.

    Se bilag 4 - prioriterede planer.

    Prioriteringsrækkefølge

    Der bliver efter politisk beslutning prioriteret planer i Plan hvert halve år, hvor cirka fem planer igangsættes. Næste prioritering vil være i maj 2027. Den vedtagne prioriteringsrækkefølge kan ses på bilag 5 og er:

    1. Planønsker, der er helt i overensstemmelse med kommuneplanen eller med et mindre" uvæsentligt" tillæg,
    2. Planønsker, der har anden prioritet for igangsætning, er ønsker, der ikke er muliggjort i kommuneplanen, men som er i overensstemmelse med tilkendegivelser i kommuneplanen, bosætningsstrategien eller politikker fra andre §17, stk. 4-udvalg.
    3. Planønsker, der har tredje prioritet for igangsætning, er ønsker om "fornyelse" af gamle lokalplaner, således der sker en administrativ effektivisering for forvaltningen og mere gennemsigtighed for borgerne. Planønsker, der har tredje prioritet afvises, hvis de realistisk set ikke kan prioriteres inden for de kommende år.
    Ventelisten og prioritering

    Ventelisten per 20. oktober 2026 lyder på 46 sager (35 i april 2026), hvor 22 er lokalplaner eller lokalplaner med mindre kommuneplantillæg, og 24 er planlægning, der kræver nye udlæg i kommuneplanen.

    Ventelisten kan ses på bilag 6 - Ventelisten. Ventelisten er opdelt i to dele som beskrevet ovenfor: en venteliste for lokalplaner samt en liste over forespørgsler om ændringer af kommuneplanen. Planforslag, der forudsætter ændringer af den gældende kommuneplan, foreslås fremadrettet henvist til en særskilt ønskeliste til den næste kommuneplanrevision. Forvaltningen vil fortsat indgå i dialog med udviklere om deres projekter og henvise til kommuneplanrevisionen som den relevante anledning til at vurdere ønskerne.

    Listen over ønsker til kommuneplanændringer forelægges sammen med de kommende sager om prioritering af planer i Plan.

    I forhold til tekniske anlæg, så fremgår alle VE-projekter ikke, da de prioriteres i et andet regi.

    De er fordelt således:

    Lokalplaner eller lokalplaner med mindre kommuneplantillæg:

    Boliglokalplaner uden eller med mindre kommuneplantillæg: 9 (8 i maj 2026)

    Erhvervslokalplaner uden eller med mindre kommuneplantillæg: 5 (3 i maj 2026)

    Tekniske anlæg uden eller med mindre kommuneplantillæg: 1 (0 i maj 2026)

    Sommerhuse: 0 (2 i maj 2026)

    Offentligt område: 2 (1 i maj 2026)

    Andet (udvikling): 5

    Planlægning, der kræver nye udlæg i kommuneplanen:

    Boliglokalplaner med kommuneplantillæg: 13 (13 i maj 2026)

    Erhvervslokalplaner med kommuneplantillæg: 9 (7 i maj 2026)

    Tekniske anlæg med kommuneplantillæg: 2 (1 i maj 2026)

    Ud fra prioriteringskriterierne er følgende sager klar til igangsætning:

    Erhverv

    Møgelkærfængsel i Juelsminde (lokalplan)

    Udvidelse af Hedensted Vandværk i Hedensted (lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)

    Udvidelse af Hedensted Fjernvarme (lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)

    Offentlige formål

    Udvidelse af Hedensted Centeret ved Gesagervej i Hedensted (lokalplan)

    Udvidelse af Glud Museum ved Museumsvej 44 i Glud (lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)

    Boliger

    Boliger i ll. Dalby Bakker (lokalplan)

    Boliger ved Vongevej, Tørring (lokalplan)

    Boliger ved Aalevej 51 og 37A i Tørring (lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)

    Boliger ved Constantiavej 39 i Hedensted (lokalplan)

    Ændring af lokalplan for boligområdet ved Lillekongens Ager i Uldum (lokalplan)

    Boliger ved Ny Sebberupvej 44 i Løsning (lokalplan)

    Udvidelse af boligområde ved Honumvej i Rask Mølle (Udvidelse af allerede prioriteret lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)

    Andet (udvikling)

    Forvaltningspraksis for byggeri uden lokalplan

    Overførsel af Glud til byzone (lokalplan)

    Overførsel af Stenderup til byzone (lokalplan)

    Overførsel af Aale til byzone (lokalplan)

    Temalokalplan for parkering i centerbyer

    Der er allerede prioriteret 3 sager fra køb og salg til igangsætning. De prioriterede sager er Bakkelandskab i Tørring vest, Boliger ved Rindbækvej i Hedensted, Valenciavej i Hedensted, Bofællesskab ved Mindevej og Biltema. På bilag 7 fremgår listen over køb og salg-sager, som ikke er prioriteret.

    Forvaltningen vurderer på den baggrund, at der er ressourcer til at igangsætte fem plan-processer, hvor de sættes i gang forskudt.

    Forvaltningen foreslår, at følgende planer igangsættes på baggrund af prioriteringsrækkefølgen:

    • Overførsel af Glud til byzone
    • Møgelkærfængsel i Juelsminde
    • Udvidelse af Hedensted Vandværk
    • Udvidelse af Hedensted Fjernvarme
    • Udvidelse af Hedensted Centret

    Ud fra prioriteringskriterierne bliver der ikke mulighed for at prioritere boliglokalplaner, da de ligger under erhverv, institutioner og tekniske anlæg jævnfør klimaplanen. Det samme gør sig gældende for sager, der ikke stemmer overens med kommuneplanen, hvor der for eksempel ikke kan blive prioriteret dagligvarebutik i Uldum og en genbrugsplads i Kalhave, som afventer en lokalplan og kommuneplanramme, for at muliggøre en udvidelse og matrikulær ændring.

    Siden 2022 har Kommunalbestyrelsen arbejdet efter prioriteringskriterier, når der skal prioriteres planer i Plan. De nuværende kriterier blev besluttet den 31. august 2022. Da det er fire år siden, og forvaltningen kan se, at der er flere og flere erhvervslokalplaner med videre, vil forvaltningen gerne bede Kommunalbestyrelsen om at drøfte prioriteringskriterierne.

    Forvaltningen indstiller, den 3. november 2026, punkt 175:

    at planforespørgsler uden for kommuneplanen kan henvise til kommuneplanrevisionen.

    at følgende planlægning prioriteres til igangsætning:

    • Overførsel af Glud til byzone (lokalplan)
    • Møgelkærfængsel i Juelsminde (lokalplan)
    • Udvidelse af Hedensted Vandværk (lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)
    • Udvidelse af Hedensted Fjernvarme (lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)
    • Udvidelse af Hedensted Centeret (ændring af eksisterende lokalplan)

    at prioriteringskriterierne drøftes.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 3. november 2026, punkt 175:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender:

    at planforespørgsler uden for Kommuneplanen kan henvise til kommuneplanrevisionen.

    at følgende planlægning prioriteres til igangsætning:

    • Overførsel af Glud til byzone (lokalplan)
    • Møgelkærfængsel i Juelsminde (lokalplan)
    • Boliger ved Aalevej 51 og 37A i Tørring (lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)
    • Udvidelse af Hedensted syd inklusiv Hedensted Fjernvarme (lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)
    • Boliger i ll. Dalby Bakker (lokalplan)
    • Udvidelse af Glud Museum ved Museumsvej 44 i Glud (Mindre ændring af lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)
    • Udvidelse af boligområde ved Honumvej i Rask Mølle (Udvidelse af allerede prioriteret lokalplan med et mindre kommuneplantillæg)

    Udvalget ønsker, at de på et kommende udvalgsmøde skal behandle prioriteringskriterier for lokalplaner samt mulighed for at øge produktionen af lokalplaner.

    Sagsnr.: 01.30.00-A00-3-25

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup til private projekter, herunder at eventuelle uforbrugte midler efter første ansøgningsrunde overføres til Grøn Pulje - Stourup til almennyttige projekter i overensstemmelse med administrationsgrundlaget. 

    Økonomi

    Kommunalbestyrelsen traf den 30. september beslutning om, at der skulle reserveres midler fra Grøn pulje Stourup til private projekter. Forvaltningen fortolker beslutningen således, at det er de 30% af puljen, der reserveres til private projekter, når de 8 % til administration af puljen er fratrukket. Det svarer til 492.000 kr til private projekter.   

    Der resterer efterfølgende 1.016.800 kr til almennyttige projekter. 

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Forvaltningen har efter kommunalbestyrelsens ønske afklaret det juridiske forhold for at kunne give tilskud fra Grøn Pulje til private projekter. Den juridiske afklaring viser, at midler fra Grøn Pulje kan tildeles både fysisk og juridiske personer herunder til private formål. Midlerne kan dog ikke anvendes til direkte kompensation til berørte naboer. Det afgørende er, at kriterier og vilkår for uddeling af midler fremgår klart og sagligt af administrationsgrundlaget.  

    Forvaltningen vurderer, at administrationsgrundlaget (Bilag 1) giver en gennemsigtig og administrerbar model for uddeling af Grøn Pulje til private projekter. Modellen målretter midlerne til de nærmeste naboer til VE-anlægget og understøtter projekter, der enten reducerer oplevede gener fra anlægget eller bidrager til den grønne omstilling af boliger. 

    Puljen kan søges til følgende formål:

    • Tilskud til projekter med formål at afhjælpe syns- eller lydmæssige gener i forbindelse med VE-anlægget. Eksempelvis beplantning, levende hegn, afskærmende beplantning, støjreducerende løsninger, skærmvægge, terræn regulering og lignende
    • Tilskud til skift fra fossil brændsel som opvarmningskilde til eksempelvis varmepumpe (luft-vand, luft-luft), jordvarme til opvarmning, tilkobling til fjernvarme af beboelsesejendommen. Der stilles krav om, at ansøger dokumenterer den nuværende opvarmningsform. Skiftet fra fossilt brændsel skal vedrøre boligens nuværende primære opvarmning (for eksempel oliefyr, gasfyr, fastbrændsel). 

    Der kan opnås tilskud på 25.000 kr til private projektforslag. En væsentlig opmærksomhed er, at tilskuddet fra Grøn Pulje til private formål er skattepligtigt.

    Ansøgningsberettigede til Grøn Pulje er enkeltpersoner med ejendomme inden for 750 meter fra lokalplansudlægningen til VE-anlægget. Afstandskriteriet er valgt ud fra, at boliger inden for denne afstand forventes at have de største gener i forbindelse med VE-anlægget. Det samme afstandskriterie benyttes også i administrationsgrundlaget for tilskud til almennyttige projekter. 

    Tilskud kan søges af ejere af helårsboliger registreret i BBR inden for den fastsatte afstandszone. Sommerhuse, fritidshuse, flexboliger, erhvervsejendomme uden helårsbeboelse, virksomheder og foreninger er ikke støtteberettigede. For landbrugsejendomme omfatter ordningen alene stuehuset og tilhørende have- og opholdsarealer.

    Der kan kun ansøges om ét projekt pr ejendom.

    Ansøgningsrunde for Grøn Pulje Stourup for private projekter åbnes i primo 2027 og følger samme ansøgningsperiode som Grøn Pulje - Stourup (almennyttige projekter). Det forventes, at den samlede pulje kan allokeres i første ansøgningsrunde. Ansøgningerne behandles administrativt og efterfølgende orienteres Udvalget for Vækst & Fællesskab.

    Såfremt der efter første ansøgningsrunde ansøges om flere midler end puljen rummer, fordeles midlerne forholdsmæssigt mellem de støtteberettiget projekter jævnfør administrationsgrundlaget. Ikke-allokerede midler i Grøn Pulje til private projekter efter første ansøgningsrunde overføres til Grøn Pulje Stourup til almennyttige projekter. De uforbrugte midler kan anvendes inden for den første ansøgningsrunde i overensstemmelse med administrationsgrundlaget.

    Forvaltningen indstiller, den 3. november 2026, punkt 171:

    at administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup til private projekter godkendes, og

    at eventuelle uforbrugte midler efter første ansøgningsrunde overføres til Grøn Pulje Stourup til almennyttige projekter i overensstemmelse med administrationsgrundlaget. 

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 3. november 2026, punkt 171:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen med tilføjelse af muligheden for støtte til deltagelse i fællesvarme. 

    Sagsnr.: 20.00.00-P20-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende PAX Architects' skitseforslag som grundlag for det videre arbejde med projektudviklingen af Kulturhus Hedensted.

    Økonomi

    Der skal afholdes udgifter til den fortsatte udvikling af projektet, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale, de nødvendige tekniske forundersøgelser samt efterfølgende bygherrerådgivning.

    Der ønskes frigivet en samlet ramme på 2 mio. kr. ekskl. moms til disse opgaver. 

    Der er fra 2025-2027 afsat i alt 17,75 mio. kr. til Hedensted Midtbyplan. Der er 4,75 mio. kr. i investeringsoversigten for 2026. Rammen til bygherrerådgivning og tekniske forundersøgelser på 2 mio. kr. foreslås finansieret af disse afsatte midler i investeringsoversigten for 2026. 

    Der skal meddeles anlægsbevilling på 2 mio. kr. 

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 26. august 2026, under punkt 134, processen for det videre arbejde med Kulturhus Hedensted. 

    Udvalget for Vækst & Fællesskab godkendte den 6. oktober 2026, under punkt 155, de overordnede principper for den videre udvikling af Kulturhus Hedensted og dermed en fælles retning for det videre arbejde med byggeprogram, skitsering, økonomi og fondsmodning. 

    Sagsfremstilling

    Projektet for Kulturhus Hedensted har i perioden august-oktober 2026 været gennem en udviklingsfase med PAX Architects. Formålet har været at modne projektet gennem et skitseprojekt, et overordnet anlægsoverslag samt materiale til beslutningsprocesser og fondsansøgninger.

    Arbejdet har taget afsæt i tidligere politiske beslutninger, visionerne for Hedensted Midtby og den gennemførte brugerinddragelse. På den baggrund har PAX Architects udarbejdet et skitseforslag for Kulturhus Hedensted, som er vedlagt som bilag.

    Skitseforslaget danner grundlag for næste fase, hvor anlægsprojektet skal udbydes. Forvaltningen vurderer, at der er behov for ekstern faglig bistand til at forberede og gennemføre udbuddet, vurdere tilbuddene samt understøtte kommunen gennem den efterfølgende projektering og byggeproces.

    Der vil desuden være behov for tekniske forundersøgelser af bygningen og de omkringliggende arealer for at sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag for udbuddet og reducere risikoen for uforudsete forhold.

    Forvaltningen anbefaler, at den samme samarbejdspartner følger projektet fra udarbejdelse af udbudsmateriale til byggeriets gennemførelse og aflevering. Det sikrer kontinuitet, effektiv vidensoverdragelse og understøtter projektets stramme tidsplan.

    Opgaven udbydes efter kommunens praksis og krav fra EU's Regionalfond. Der forventes kontraktindgåelse medio november 2026. Udbudsmaterialet forventes klar til politisk godkendelse i februar 2027 og offentliggjort i marts 2027.

    Sideløbende arbejdes der med projektets finansieringsplan.

    Skitseforslaget fra PAX Architects præsenteres på udvalgsmødet i Udvalget for Vækst & Fællesskab.

    Charlotte Ørnsvig deltager under dette punkt på mødet i Udvalget for Vækst & Fællesskab.

    Forvaltningen indstiller, den 3. november 2026, punkt 174:

    at, Kommunalbestyrelsen godkender PAX Architects' skitseforslag som grundlag for det videre arbejde med projektudviklingen af Kulturhus Hedensted.

    at, Kommunalbestyrelsen meddeler anlægsbevilling på 2 mio. kr. som beskrevet under økonomi.

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 3. november 2026, punkt 174:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen, at godkende PAX Architects' skitseforslag som grundlag for det videre arbejde med projektudviklingen af Kulturhus Hedensted samt meddeler anlægsbevilling på 2 mio. kr.

    Sagsnr.: 03.02.13-P19-4-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af skema B vedrørende Søhaven på adressen Lindvedvej 8, Øster Snede

    Økonomi

    Skema A blev godkendt med en samlet anskaffelsessum på 49.820.000 kr for projektet.

    Skema A blev derfor godkendt med en grundkapitalindskud på 4.982.000 kr svarende til 10% af anskaffelsessummen. 

    Den samlede anskaffelsessum for skema B indberetningen udgør 52.416.000 kr Med denne stigning i anskaffelsessummen stiger den kommunale grundkapitalindskud, som svarer til 10% af anskaffelsessummen.

    Den kommunale grundkapitalindskud for skema B udgør 5.241.600 kr Grundkapitalindskuddet stiger fra 4.982.000 kr til 5.241.600 kr, som svarer til en stigning på 259.600 kr.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    • Skema A blev godkendt af Kommunalbestyrelsen 29. oktober 2025
    • Udvalget for Vækst og Fælleskab anbefalede på sit møde 6. oktober 2026 Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.
    • Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv  indstillede den 19. oktober 2026 indstillingen godkendt således at merudgiften finansieres via kommunens afsatte pulje til grundkapitalindskud.

    Efter den oprindelige behandling af sagen blev der konstateret en fejl i økonomiafsnittet, som har betydning for beregningen af det kommunale grundkapitalindskud. 
    Fejlen vedrører opgørelsen af den samlede anskaffelsessum i forbindelse med indberetningen af skema B. Ved en fejl blev anskaffelsessummen aflæst eksklusive gebyrer i stedet for inklusive gebyrer. Dette har medført en forkert opgørelse af både den samlede anskaffelsessum og det kommunale grundkapitalindskud. Opgørelsen er efterfølgende blevet korrigeret, således at anskaffelsessummen nu er opgjort i overensstemmelse med de gældende forudsætninger for beregningen.

    Sagsfremstilling

    Østjysk boligselskab af 1976 anmoder om godkendelse af skema A vedrørende nybyggeri af 13 ældreboliger samt 7 familieboliger på ejendommen matrikel nr. 11 a Ø. Snede By, Ø. Snede, beliggende Lindvedvej 8, 8723 Løsning.

    Skema A for projektet blev godkendt med en samlet anskaffelsessum på 49.820.000 kr. På den baggrund blev det kommunale grundkapitalindskud fastsat til 4.982.000 kr svarende til 10 % af den godkendte anskaffelsessum.

    Indberetningen af skema B indeholder omkostninger til byggesagshonorar, som ikke var medtaget i skema A. Disse omkostninger er en del af den samlede anskaffelsessum for byggeprojektet. Byggesagshonoraret dækker udgifter til eksterne rådgivere og samarbejdspartnere, herunder eksempelvis revisionserklæringer, juridisk og lovgivningsmæssig rådgivning samt ekstern projekt- og byggestyring.

    I forbindelse med indberetningen af Skema B er den samlede anskaffelsessum opgjort til 52.416.000 kr. 

    Den forhøjede anskaffelsessum medfører, at det kommunale grundkapitalindskud ligeledes skal reguleres, idet dette fortsat udgør 10 % af den samlede anskaffelsessum.

    Det kommunale grundkapitalindskud for Skema B udgør derfor 5.241.600 kr.

    Sammenlignet med den tidligere godkendelse under Skema A indebærer dette en stigning i grundkapitalindskuddet fra 4.982.000 kr til 5.241.600 kr, svarende til en merudgift på 259.600 kr for kommunen.

    Forvaltningen indstiller, den 6. oktober 2026, punkt 159:

    at Skema B godkender med tilhørende grundkapitaltilskud.

    at der gives udgiftsbevillinger jævnfør økonomiafsnittet. 

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 6. oktober 2026, punkt 159:

    Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende forvaltningens indstilling.

    Beslutning fra Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv 2026-2029, den 19. oktober 2026, punkt 178:

    Indstilles godkendt. Merudgiften finansieres via kommunens afsatte pulje til grundkapitalindskud.

    Bemærkning til Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv og Kommunalbestyrelsens behandling i november 2026

    Der er siden behandlingen af sagen i oktober måned blevet konstateret en fejl i økonomiafsnittet, som har betydning for beregningen af det kommunale grundkapitalindskud.

    Fejlen vedrører opgørelsen af den samlede anskaffelsessum i forbindelse med indberetningen af skema B. Ved en fejl blev anskaffelsessummen aflæst eksklusive gebyrer i stedet for inklusive gebyrer. Dette har medført en forkert opgørelse af både den samlede anskaffelsessum og det kommunale grundkapitalindskud.

    Opgørelsen er efterfølgende blevet korrigeret, således at anskaffelsessummen nu er opgjort i overensstemmelse med de gældende forudsætninger for beregningen.

    Efter en efterfølgende gennemgang af sagen er der konstateret en fejl i den anskaffelsessum, der lå til grund for beregningen af det kommunale grundkapitalindskud. 

    Anskaffelsessummen blev fejlagtigt opgjort til 51.571.000 kr. i stedet for det korrekte beløb på 52.416.000 kr. Denne korrektion har betydning for størrelsen af det kommunale grundkapitalindskud.

    Med den oprindeligt opgjorte anskaffelsessum på 51.571.000 kr. udgjorde stigningen i det kommunale grundkapitalindskud 175.100 kr. På baggrund af den korrekte anskaffelsessum på 52.416.000 kr. udgør stigningen 259.600 kr.

    Korrektionen medfører således en yderligere forøgelse af det kommunale grundkapitalindskud på 84.500 kr.

    Sagsnr.: 03.02.13-P19-7-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af skema B for byggeriet af 16 privatboliger og 35 almene boliger.

    Økonomi

    Skema A blev godkendt med en anskaffelsessum for projektet er 77.040.000 kr.

    Skema B indberetningen viser en stigning i anskaffelsessummen på 360.000 kr som udgør i alt 77.400.000 kr. 
    Denne stigning påvirker den kommunale grundkapitalindskud, hvor bevillingen skal øges med 28.000 kr. 
    Det betyder, at grundkapitalindskuddet stiger fra 6.163.200 kr til 6.192.000 kr. 
    Hedensted kommune vil opkræve et tillæg til købsaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale.
    Det gives således udgifts- og indtægtsbevilling på 28.000 kr eksklusiv moms. 

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Skema A blev godkendt af Kommunalbestyrelsen 26. august, med en særaftale omkring et tillæg til købeaftalen. 
    "Det indsendte skema A viste en stegning i grundkapitaltilskud med 263.200 kr.
    Efter aftale med ALFABO har Hedensted kommune opkrævet et tillæg til købsaftalen for summen, der oversteg den oprindelige aftale."

    Sagsfremstilling

    Projekt
    Der opføres i alt 51 boliger fordelt på 2 delområder.
    Heraf 16 private boliger og 35 almene boliger
    Delområde 1 indeholder 16 private boliger
    Delområde 2 indeholder 35 almene boliger

    Der etableres 2 boligtyper i delområde 2, almene boliger:
    Type A, 17 styk 3 rums, er på 81-82 m2 i alt 1.386 m2
    Type B, 18 styk 4 rums, er på 93-95 m2 i alt 1.702 m2
    Total 3.088 m2

    Lejlighedsgennemsnit 88 m2

    Planløsningerne er disponeret med fokus på funktionalitet, dagslys og direkte kontakt til udearealer. Bebyggelsen er organiseret i mindre klynger, som understøtter naboliv og sociale møder samtidig med, at hver bolig har sin egen private zone.

    Byggetid
    Byggestart uge 45 2026 og indflytning uge 10 2028.

    Udbud
    Projektet gennemføres i en delegeret bygherremodel.
    Der er indgået aftale med Certo Byg ApS, cvr. 4589799, som udover den almene del af projektet forestår opførelsen af den private andel af projektet. Dokumentpakken tager udgangspunkt i standardparadigme fra Byggeskadefonden.

    Kommunal grundkapital
    Den kommunale grundkapital udgør 8% af anskaffelsessummen som er kr. 77.400.000, svarende til kr. 6.192.000.

    Økonomi
    Der er blevet indhentet oplysninger vedrørende tilslutningsafgifter, som er indregnet i projektøkonomien.
    Den samlede projektøkonomi udgør 77.400.000 kr og fordeler sig således:

    Grundudgifter udgør 15.137.000 kr.

    Entrepriseudgifter udgør 50.911.000 kr.

    Omkostninger, gebyrer udgør 11.352.000 kr.

    Samlet anskaffelsessum udgør 77.400.000 kr.

    Regaranti
    Oplysninger om den kommunale garantistillelse vil blive eftersendt (regaranti). Denne er under udarbejdelse. Det kan dog oplyses, at der forventes en garantistillelse på ca. 70%.
    Afdelingen finansieres med 90% realkreditlån, 8% kommunal grundkapital og 2% beboerindskud.

    Forvaltningen indstiller, den 3. november 2026, punkt 179:

    at Kommunalbestyrelsen godkender den fremsendte skema B, med en mindre stegning i grundkapitalindskuddet. 

    at tillægget til købeaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale, godkendes

    at der gives udgifts- og indtægtsbevilling på 28.000 kr jævnfør økonomiafsnittet

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 3. november 2026, punkt 179:

    Udvalget anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende:

    det fremsendte skema B, med en mindre stegning i grundkapitalindskuddet,

    at tillægget til købeaftalen for summen, der overstiger den oprindelige aftale, godkendes og

    at der gives udgifts- og indtægtsbevilling på 28.000 kr jævnfør økonomiafsnittet.

    Lovgrundlag

    Bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. kap. 4 stk. og iht. ABT18.

    Sagsnr.: 01.00.00-A00-1-25

    Sagsnr.: 01.18.00-P20-4-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til gennemførelse af forundersøgelser i 2027-2028 af et klima-lavbundsprojekt.

    Økonomi

    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har via tilsagn meddelt en samlet tilskudsramme på 45.735.270kr til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation.

    Til projektområdet "Gudenåen gennem Tørring og opstrøms", ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb svarende til 5 % af tilskudsrammen. Bevillingen skal finansiere den første del af forundersøgelserne.

    Bevillingen fordeles således:

    • Projektområde - Gudenåen gennem Tørring og opstrøms, 5 %: 2.286.764kr.

    Der søges samlet  2.286.764kr som både udgift og indtægt. Kommunen afholder udgifterne og får de tilskudsberettigede udgifter refunderet af SGAV. Der er derfor ingen kommunal udgift, men et likviditetstræk som tilbageføres løbende.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Hedensted Kommune har med Grøn Trepart en stor opgave med at realisere omlægningsplanen.

    En væsentlig del af denne opgave består i at opfylde Vandrammedirektivets forpligtelser for målsatte vandløb via gennemførelse af vandplansprojekter.

    På den baggrund har forvaltningen den 2. februar og 13. april fået godkendt anlægsbevillinger til vandplansprojekter og fast-track-vådområder.

    Vandplansprojekterne er en EU-forpligtelse, som Hedensted Kommune skal bidrage til at opfylde frem mod 2027 under VP3 og efterfølgende under VP3II.

    Herudover er der givet tilsagn til fast-track-vådområder som en del af kystvandrådsprojektet Go Løsning. Projektet har som mål at gennemføre 20 mindre vådområder i løbet af 2027 med henblik på at reducere kvælstofudledningen til Horsens Fjord.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune har som en del af Treparten for Randers Fjord igangsat klima-lavbundsprojekterne Gudenåens Kær og Hesselballe Bæk. I forlængelse af projekterne har forvaltningen ansøgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) om tilsagn til forundersøgelse og realisering af projektet Gudenåen gennem Tørring og opstrøms.

    Et klima-lavbundsprojekt har til formål at fastholde kulstof i jorden og har samtidig synergier i form af reduktion af kvælstofudledning og mulighed for at skabe mere natur.

    Projektet Gudenåen gennem Tørring og opstrøms bidrager desuden til at skabe mere sammenhængende natur ved at forbinde Naturstyrelsens arealer ved Gudenåens Kilder med Gudenåens Kær. Projektet bidrager samtidig til udviklingsprojektet Tørring Vest, hvor der skal udvikles et nyt boligområde ved Tørring. Herunder bidrager projektet med en sammenhæng til projektet "Gudenåplanen", under regi af Gudenåkomitéen.

    SGAV har meddelt tilsagn om en samlet tilskudsramme på 45.735.270kr til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation.

    Til projektområdet Gudenåen gennem Tørring og opstrøms ansøges der om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb svarende til 5 % af tilskudsrammen. Bevillingen skal finansiere forundersøgelsen.

    Bevillingen fordeles således:

    • Projektområde – Gudenåen gennem Tørring og opstrøms, 5 %: 2.286.764kr.

    Der søges samlet om 2.286.764kr som både udgift og indtægt. Kommunen afholder udgifterne og får de tilskudsberettigede udgifter refunderet af SGAV. Der er derfor ingen kommunal nettoudgift, men et likviditetstræk, som tilbageføres løbende.

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 159:

    at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på samlet  2.286.764kr i udgift og 2.286.764kr i indtægt.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 159:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet

    Lovgrundlag

    • EU’s Vandrammedirektiv og lov om vandplanlægning. 
    • Klimaloven
    • Lov om administration af den fælles landbrugspolitik.
    • Bekendtgørelse nr. 1528 af 4. december 2025 om tilskud til udtagning af arealer til etablering af klima-lavbunds- og kvælstofvådområdeprojekter.

    Sagsnr.: 01.18.00-P20-4-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til gennemførelse af forundersøgelser i 2027-2028 af 13 kvælstofvådområdeprojekter.

    Økonomi

    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har via tilsagn meddelt en samlet tilskudsramme i Rohden Å på 29.482.250 kr til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation. 

    Projekt                   Hektar      Beløb
    Rohden Å Urlev    24,69 ha    2.938.110 kr.
    Lammebæk          24,83 ha     2.954.770 kr.
    Stouby Kirkevej    29,62 ha     3.524.780 kr.
    Fiskbæk               48,24 ha     5.740.560 kr.
    Rohden Å Nord    43,24 ha     5.145.560 kr.
    Smedebæk           27,60 ha    3.284.400 kr.
    Markdalen            10,57 ha     1.257.830 kr.
    Karlmarvej           10,22 ha     1.216.180 kr.
    Hyllerødvej           28,74 ha     3.420.060 kr.
    Samlet                247,75 ha    29.482.250 kr.

    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har via tilsagn meddelt en samlet tilskudsramme i Rosenvold Å på 22.445.780 kr til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation. 

    Projekt               Hektar       Beløb
    Elkærgrøften     17,42 ha      2.072.980 kr.
    Rosenvold         98,63 ha    11.736.970 kr.
    Søkjærgrøften   18,23 ha      2.169.370 kr.
    Barritskovvej     54,34 ha      6.466.460 kr.
    Samlet             188,62 ha    22.445.780 kr.

    Til projektområderne, Rohden Å og Rosenvold Å ansøges om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb svarende til 5 % af tilskudsrammen. Bevillingen skal finansiere forundersøgelserne.

    Bevillingen fordeles således, afrundet til hele kroner:

    Bevillingen fordeles således:

    • Projektområde - Rohden Å, ni projekter i delopland Vejle Fjord, 5 %: 1.474.112 kr.
    • Projektområde - Rosenvold Å, fire projekter i delopland Vejle Fjord, 5 %: 1.122.289 kr.

    Der søges samlet 2.596.401 kr som både udgift og indtægt. Kommunen afholder udgifterne og får de tilskudsberettigede udgifter refunderet af SGAV. Der er derfor ingen kommunal udgift men et likviditetstræk, som tilbageføres løbende.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Hedensted Kommune har med Grøn Trepart en stor opgave med realisering af omlægningsplanen.

    Herunder ligger en væsentlig opgave med at opfylde Vandrammedirektivets forpligtelser for målsatte vandløb gennem vandplansprojekter.

    Forvaltningen har på den baggrund den 2. februar og 13. april fået godkendt anlægsbevillinger til vandplansprojekter og Fast-track-vådområder.

    Vandplansprojekterne er en EU-forpligtelse, som Hedensted Kommune skal levere på frem mod 2027 for VP3 og senere for VP3II.

    Herudover er der givet tilsagn til fast-track-vådområder som en del af kystvandrådsprojektet Go Løsning. Projektet har som mål at gennemføre 20 mindre vådområder i løbet af 2027 med henblik på at reducere kvælstofudledningen til Horsens Fjord.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune har som en del af Treparten for Lillebælt Jylland igangsat kvælstofvådområdeprojekter i oplandet til Vejle Fjord. I forlængelse heraf har forvaltningen ansøgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) om tilsagn til forundersøgelse og realisering af projekterne.

    Kvælstofvådområder har til formål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og kan samtidig skabe synergieffekter i form af mere og bedre natur.

    Projekterne i relation til Lillebælt Jylland skal bidrage til en forbedret kvælstofretention, så udledningen af kvælstof til havmiljøet reduceres. Samtidig vil projekterne medføre, at oplandet opnår en højere kvælstofkvote til dyrkningsfladen.

    I området omkring Rohden Å er der allerede meddelt en række tilsagn og anlægsbevillinger til vandplansprojekter. Disse projekter har været sat på pause, indtil de nødvendige tilsagn til de øvrige projekter forelå. Formålet har været at optimere ressourceanvendelsen, så én projektleder kan arbejde med flere projekter samtidig på tværs af vandplans- og omlægningsprojekter.

    SGAV har meddelt tilsagn om en samlet tilskudsramme på 51.928.030 kr. til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation.

    For projektområderne i relation til Lillebælt Jylland søges der i denne sag om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb svarende til 5 % af tilskudsrammen for de pågældende projekter. Bevillingen skal finansiere forundersøgelserne.

    Bevillingen fordeles således:

    • Rohden Å: Ni projekter i deloplandet til Vejle Fjord – 5 % svarende til 1.474.112 kr.

    • Rosenvold Å: Fire projekter i deloplandet til Vejle Fjord – 5 % svarende til 1.122.289 kr.

    Der søges således samlet om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 2.596.401 kr. som både udgift og indtægt.

    Hedensted Kommune afholder i første omgang udgifterne, hvorefter de tilskudsberettigede udgifter refunderes af SGAV. Projekterne medfører derfor ingen kommunal nettoudgift, men alene et midlertidigt likviditetstræk, som tilbageføres løbende i takt med udbetalingen af tilskud.

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 160:

    at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på samlet  2.596.401 kr i udgift og 2.596.401 kr i indtægt.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 160:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet

    Viggo Kjær Poulsen var inhabil i sagen og deltog ikke i behandling af punktet

    Lovgrundlag

    • EU’s Vandrammedirektiv og lov om vandplanlægning. 
    • Klimaloven
    • Lov om administration af den fælles landbrugspolitik.
    • Bekendtgørelse nr. 1528 af 4. december 2025 om tilskud til udtagning af arealer til etablering af klima-lavbunds- og kvælstofvådområdeprojekter.

    Sagsnr.: 01.18.00-P20-4-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, om der gives anlægsbevilling og rådighedsbeløb til gennemførelse af forundersøgelser i 2027 af 8 fast-trackvådområder i relation til projektet Go Løsning.

    Økonomi

    Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har meddelt tilsagn om en samlet tilskudsramme på 5.006.330 kr. til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation.

    For de otte mindre vådområder søges der om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb svarende til den fulde tilskudsramme. Projekterne er af begrænset omfang og har en relativt kort projektperiode. For at sikre, at både forundersøgelser og efterfølgende realisering kan gennemføres inden for tilsagnsperioden, søges den samlede tilskudsramme derfor frigivet på nuværende tidspunkt.

    Bevillingen fordeles således, afrundet til hele kroner:

    • Otte mindre vådområder i deloplandet til Horsens Fjord: 100 % svarende til 5.006.330 kr.

    Der søges således samlet om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 5.006.330 kr. som både udgift og indtægt.

    Hedensted Kommune afholder i første omgang udgifterne, hvorefter de tilskudsberettigede udgifter refunderes af SGAV. Projekterne medfører derfor ingen kommunal nettoudgift, men alene et midlertidigt likviditetstræk, som tilbageføres løbende i takt med udbetalingen af tilskud.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger til de økonomiske aspekter.

    Historik

    Hedensted Kommune har med Grøn Trepart en stor opgave med at realisere omlægningsplanen.

    En væsentlig del af denne opgave består i at opfylde Vandrammedirektivets forpligtelser for målsatte vandløb gennem gennemførelse af vandplansprojekter.

    På den baggrund har forvaltningen den 2. februar og 13. april godkendt anlægsbevillinger til vandplansprojekter og fast-track-vådområder.

    Vandplansprojekterne er en EU-forpligtelse, som Hedensted Kommune skal bidrage til at opfylde frem mod 2027 under VP3 og efterfølgende under VP3II.

    Herudover er der givet tilsagn til fast-track-vådområder som en del af kystvandrådsprojektet Go Løsning. Projektet har som mål at gennemføre 20 mindre vådområder i løbet af 2027 med henblik på at reducere kvælstofudledningen til Horsens Fjord.

    Sagsfremstilling

    Hedensted Kommune har som en del af Treparten for Horsens Fjord igangsat kvælstofvådområdeprojekter i relation til projektet Go Løsning. I forlængelse heraf har forvaltningen ansøgt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) om tilsagn til forundersøgelse og realisering af projekterne.

    Kvælstofvådområder har til formål at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet og kan samtidig skabe synergieffekter i form af mere og bedre natur.

    Fast-track-projekterne adskiller sig fra de øvrige vådområdeprojekter ved at have en kortere proces- og realiseringstid. Det skyldes, at projekterne omfatter mindre arealer og har en lavere kompleksitet, hvilket gør det muligt at gennemføre dem hurtigere.

    Projekterne i relation til Horsens Fjord skal bidrage til en forbedret kvælstofretention, så udledningen af kvælstof til havmiljøet reduceres. Samtidig kan projekterne medføre, at oplandet opnår en højere kvælstofkvote til dyrkningsfladen.

    SGAV har meddelt tilsagn om en samlet tilskudsramme på 5.006.330 kr. til forundersøgelse, realisering og lodsejerkompensation.

    For fast-track-projekterne i relation til Horsens Fjord søges der om anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb svarende til 100 % af tilskudsrammen. Bevillingen skal finansiere både forundersøgelse og realisering af projekterne. Da projekterne har en kortere proces- og realiseringstid, søges den samlede tilskudsramme frigivet på nuværende tidspunkt.

    Bevillingen fordeles således:

    • Otte mindre vådområder i deloplandet til Horsens Fjord: 100 % svarende til 5.006.330 kr.

    Der søges således samlet om en anlægsbevilling og frigivelse af rådighedsbeløb på 5.006.330 kr. som både udgift og indtægt.

    Hedensted Kommune afholder i første omgang udgifterne, hvorefter de tilskudsberettigede udgifter refunderes af SGAV. Projekterne medfører derfor ingen kommunal nettoudgift, men alene et midlertidigt likviditetstræk, som tilbageføres løbende i takt med udbetalingen af tilskud.

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 161:

    at der gives anlægsbevilling og frigives rådighedsbeløb på samlet 5.006.330kr i udgift og 5.006.330kr i indtægt.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 161:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet

    Sagsnr.: 05.04.06-P20-11-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til meddelelse af anlægsbevilling til projektering og gennemførelse af trafiksikkerhedsprojekt på Lindvedvej i Øster Snede, herunder arealerhvervelse, samt gennemkørselsforbud for køretøjer over 3.500 kg på Båstrupvej og Lindvedvej.

    Økonomi

    Der søges om anlægsbevilling på 6,0 mio. kroner, som finansieres af beløb afsat på investeringsoversigten 2027 og 2028 til "Trafikforanstaltninger i Øster Snede".

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    • Udvalget for Teknik & Miljø den 2. oktober 2024 - Beslutter igangsætning af analyse om gennemkørsels-forbud for den tunge trafik.
    • Kommunalbestyrelsen den 29. oktober 2025 - Godkender samlet plan og afsætter økonomi til dybdegående analyse til brug for det endelige beslutningsgrundlag for de konkrete trafikmæssige tiltag i området.
    • Udvalget for Teknik den 3. marts 2026 - Beslutter at der skal udarbejdes et oplæg til gennemkørsels forbud for uvedkomne lastbiler i Øster Snede og Kragelund, hvor muligheder og udfordringer ved de enkelte tiltag belyses i dialog med myndigheder og erhvervsliv.
    • Udvalget for Teknik den 1. juni 2026 - Beslutter at gennemføre et forbud mod gennemkørsel af tunge køretøjer på udvalgte strækninger, at arbejde med konkretisering og prioritering af trafikale tiltag, samt bede aktørgruppen prioritere de beskrevne trafikale tiltag.
    • Udvalget for Teknik den 10. august 2026 - Beslutter at anerkende aktørgruppens prioriteringer i forhold til initiativer fra fremlagt katalog og anser også Lindvedvej som en prioritet. Finansieringen og dermed antallet af prioriteringer af projekterne videresendes og defineres af anlægsbudgettet. 

    Sagsfremstilling

    Baggrund

    Som led i arbejdet med at reducere gennemkørende tung trafik og forbedre trafiksikkerheden i Øster Snede, besluttede Udvalget for Teknik tidligere at arbejde videre med etablering af gennemkørselsforbud for køretøjer over 3.500 kg på Ny Agersbølvej, Lindvedvej og Båstrupvej, jf. Bilag 1, Gennemkørselsforbud_strækninger.

    Udvalget for Teknik behandlede den 10. august 2026 prioritering og finansiering af trafiksikkerhedsprojekter i Øster Snede, jf. Bilag 2, Oversigtskort_delstrækninger. 
    På baggrund af et tæt samarbejde mellem forvaltningen og den lokale aktørgruppe besluttede udvalget at anerkende aktørgruppens prioriteringer af trafikale forbedringer og samtidig fremhæve Lindvedvej (L2 og L3) som en særlig prioritet i det videre arbejde, se Bilag 3, One page katalog.

    I forbindelse med budget 2027-2028 er der afsat midler til gennemførelse af projektet, og der søges nu anlægsbevilling til projektering og udførelse.

    Projektindhold

    Projektet omfatter etablering af gennemkørselsforbud for køretøjer over 3.500 kg på Ny Agersbølvej, Lindvedvej og Bårstrupvej, samt en ombygning af dele af Lindvedvej med henblik på at forbedre trafiksikkerheden og forholdene for lette trafikanter.

    Projektet omfatter blandt andet:

    • Forskydning af vejmidte og indsnævring af kørebane til 6,0 meter
    • Flytning af kantsten og etablering af fællesstier i begge sider af vejen
    • Lokale indsnævringer til et spor ved Lindvedvej 5 og 37, hvor bebyggelse ligger tæt på vejen.
    • Arealerhvervelse på nordsiden med op til 1,00 m i bredden
    • Etablering af nødvendig skiltning i forbindelse med gennemkørselsforbuddet.

    For at få plads til den planlagte fællessti er det nødvendigt at erhverve mindre arealer langs den nordlige side af Lindvedvej. Arealerhvervelsen vil blive søgt gennemført ved frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Hvis det ikke er muligt at indgå frivillige aftaler, vil forvaltningen forelægge spørgsmålet om ekspropriation til politisk stillingtagen.

    Økonomi

    Der er i budget 2027-2028 afsat anlægsmidler til projektet. Anlægsbevillingen omfatter:

    • projektering          0,6 mio. kr.
    • arealerhvervelse  0,6 mio. kr.
    • anlægsarbejder    4,8 mio. kr.
      Samlet sum          6,0 mio. kr.

    De økonomiske overslag er, siden Udvalget for Teknik  behandlede sagen, blevet kvalificeret gennem det videre projektarbejde og danner grundlag for den ansøgte anlægsbevilling.

    Vurdering

    Projektet vil forbedre trafiksikkerheden og trygheden på Lindvedvej ved at prioritere forholdene for gående, cyklister og den lokale trafik. Ombygningen af vejen kombineret med gennemkørselsforbud for køretøjer over 3.500 kg forventes at reducere mængden af tung trafik gennem Øster Snede, sænke hastighederne og styrke anvendelsen af det overordnede vejnet for gennemkørende trafik.

    Etablering af gennemkørselsforbud og de tilhørende færdselsmæssige foranstaltninger forudsætter politiets samtykke. Projektet vil derfor blive fremsendt til Sydøstjyllands Politi til godkendelse i henhold til færdselslovgivningen.

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 154:

    at der meddeles anlægsbevilling, som beskrevet under Økonomi, til projektering og gennemførelse af trafiksikkerhedstiltag på Lindved i Øster Snede, samt etablering af gennemkørselsforbud for køretøjer over 3.500 kg på Ny Agersbølvej, Lindvedvej og Båstrupvej

    at anbefale Kommunalbestyrelsen, at der vedtages ekspropriation af nødvendige arealerhvervelser til anlægsarbejdet

    at frivillige aftaler om arealovertagelse med den enkelte lodsejer kan træde i stedet for ekspropriation

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 154:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet

    Kommunikation

    Den lokale aktørgruppe orienteres om beslutningen.

    Lovgrundlag

    Såfremt ekspropriation bliver nødvendig, vil den blive gennemført efter reglerne i vejlovgivningen, herunder med afholdelse af åstedsforretning og efterfølgende erstatningsfastsættelse efter gældende regler.

    Sagsnr.: 07.00.10-S00-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal godkende affaldsområdets budget og takster for 2027.

    Økonomi

    Forsyningsregnskabet for 2025 viser et overskud på balancen på 193.722 kr. Dermed blev forsyningsområdets gæld reduceret fra 12,4 mio. kr. til 12,2 mio. kr. ved udgangen af 2025. Forventningen var et afdrag på gælden på 2-3,5 mio. kr. Udviklingen i gælden fremgår af bilag B, mens forsyningsregnskabet for affaldsområdet for 2025 fremgår af bilag A.

    Forventningen til resultatet for 2026 er forbedret med 1,67 mio. kr. i forhold til den seneste politiske budgetopfølgning som følge af en tilbagebetalt overdækning fra AFLD på 1,67 mio. kr. Der forventes herefter et resultat på -2,7 mio. kr., svarende til et afdrag på gælden på 2,7 mio. kr. Ved udgangen af 2026 forventes forsyningsområdets udestående med kommunen således at udgøre 9,5 mio. kr. Der var budgetteret med et afdrag på 4,3 mio. kr.

    Budgettet for 2027 er ikke i balance. Uden en takststigning forventes en driftsubalance på 2,9 mio. kr. Hertil kommer afdrag på den eksisterende gæld samt nødvendige investeringer i renovering af genbrugspladserne.

    Fastholdes taksterne på 2026-niveau, forventes forsyningsområdets gæld til kommunen at stige med 2,9 mio. kr. ved udgangen af 2027. Hertil kan komme uforudsete udgifter til nødvendige investeringer i arbejdsmiljø, istandsættelser og lignende.

    Reguleres taksterne med 10,9 %, svarende til nettoprisindekset og den forventede prisudvikling fra 2021-2026, forventes et resultat for 2027 på -3,8 mio. kr. Det svarer til et afdrag på den eksisterende gæld på 3,8 mio. kr.

    Der sker samtidig omfordelinger mellem ordningerne for henholdsvis affald og genbrug. Der arbejdes fremadrettet på at skabe balance i den enkelte ordning, så både affald og genbrug hviler i sig selv.

    Der skal med vedtagelse af den foreslåede takststigning gives en indtægtsbevilling på 3,8 mio. kr. til forsyningsområdet. Såfremt taksten ikke justeres som foreslået, skal der udarbejdes en ny bevillingssag, som forholder sig til den aktuelle driftsubalance på 2,9 mio. kr. i det vedtagne budget 2027. 

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    I 2023 blev miljøgebyret forhøjet fra 1.496 kr. årligt til 1.619 kr. årligt med henblik på at nedbringe gælden på genbrugsstationerne. Ved udgangen af 2022 udgjorde gælden 13,5 mio. kr. (se bilag B for udviklingen i gælden).

    Pr. 1. januar 2024 blev der indført nummerpladegenkendelse på alle genbrugsstationer samt automatisk opkrævning for erhvervsbesøg. Taksten for erhvervsbesøg blev fastholdt på 240 kr. ekskl. moms.

    Pr. 1. januar 2025 blev renovationstaksterne forhøjet med 10 % for at bringe området i balance og afspejle en del af de prisstigninger, der var sket i perioden 2020-2024.

    Pr. 1. oktober 2025 blev der indført producentansvar for emballage. En sen ændring i Miljøstyrelsens anvisninger betød, at kommunerne kun måtte opkræve 62,5 % af de beregnede gebyrer i 2025 og 2026, hvilket ikke nåede at blive indarbejdet i budgetterne.

    På udvalgsmødet den 3. september 2025 besluttede Udvalget for Teknik & Miljø, at taksterne for 2026 skulle fastholdes. Udvalget besluttede samtidig, at der i forbindelse med budget 2027 skal fremlægges en model, hvor taksterne på hele affaldsområdet følger nettoprisindekset.

    Der er et ønske om at modernisere genbrugsstationerne, og emnet har været behandlet på flere udvalgsmøder. Udgangspunktet har været, at gælden på forsyningsområdet hurtigt skulle nedbringes for at skabe de bedst mulige forudsætninger for den videre udvikling.

    Sagsfremstilling

    Taksterne på affaldsområdet fastsættes efter hvile-i-sig-selv-princippet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 48 og affaldsbekendtgørelsen. Det indebærer, at gebyrindtægterne samlet set skal dække de nødvendige omkostninger til drift, administration og udvikling af ordningerne.

    I Hedensted Kommune opkræves to særskilte gebyrer: ét for renovationsområdet og ét for genbrugsstationer, glasøer, farligt affald og storskrald. For begge områder gælder, at indtægter og udgifter skal balancere over en sammenhængende periode.

    Budgettet for 2027 tager udgangspunkt i de faktiske udgifter i 2025, budgettet for 2026 samt forventningerne til prisudviklingen frem mod 2027. I budgettet er der blandt andet taget højde for:

    • stigende omkostninger til indsamling og behandling af affald
    • indtægter og udgifter som følge af producentansvaret for emballage, baseret på gebyrfastsættelsen for 2026
    • omkostninger til udarbejdelse af lokalplan og projektering i forbindelse med flytning af Remmerslund Genbrugsstation
    • øgede vedligeholdelsesomkostninger på genbrugsstationerne som følge af nedslidning og behovet for at leve op til stationernes miljøgodkendelser, primært vedrørende belægninger og spildevand
    • investering i nye skilte på genbrugsstationerne i 2027 som følge af nye EU-regler samt en generel opdatering af skiltningen.

    På mødet den 3. september 2025 drøftede Udvalget for Teknik & Miljø en model, hvor taksterne reguleres i takt med nettoprisindekset. På den baggrund foreslås det, at gebyrerne for 2027 reguleres med nettoprisindekset og den forventede prisudvikling, samtidig med at efterslæbet i forhold til prisudviklingen i perioden 2021-2026 indhentes.

    Affaldstaksterne er i perioden steget med 8-10 %. Det foreslås derfor, at taksterne for 2027 reguleres med 10,9 % som beskrevet i bilag E for at bringe området i balance.

    Hvis taksterne ikke reguleres, forventes gælden til kommunen at stige ved udgangen af 2027, medmindre serviceniveauet reduceres, eller nogle af de ovenfor beskrevne tiltag og forbedringer udgår.

    Det anbefales, at Kommunalbestyrelsen følger forvaltningens indstilling og hæver gebyrerne i henhold til nettoprisindekset og den forventede løn- og prisfremskrivning.

    Renovationsordning for erhvervskunder:
    Virksomheder kan benytte kommunens affaldsordninger for husholdningslignende affald på markedslignende vilkår. Da virksomheder oftere ændrer beholdersammensætning, foreslås et gebyr på 550 kr. plus moms pr. ændring til dækning af udbringning og hjemtagning af beholdere.
    Nummerpladeskanningsgebyr:

    Erhvervstaksten for brug af genbrugsstationerne har været uændret siden 2021 og udgør 240 kr. plus moms pr. besøg. Erhverv afleverer typisk større mængder og affaldsfraktioner med høje transport- og behandlingsomkostninger, eksempelvis tegl, beton og isoleringsmaterialer.

    Budgetforslaget for 2027 viser et estimeret underskud på ca. 700.000 kr. på erhvervets brug af genbrugsstationerne, hvis taksten fastholdes. Det foreslås derfor at hæve taksten til 300 kr. plus moms pr. besøg.

    Asbest - justering af gebyr: 

    Det er ikke klart for borgerne, at de skal tilkøbe en special palle til afhentning af asbest. Derfor foreslås det, at gebyret for afhentning og palle lægges sammen til ét gebyr frem for to særskilte gebyrer. Det samlede gebyr for 2027 vil dermed være 434,00 kr. 

    Jordflytning for erhverv:

    Gebyret for jordflytning er hidtil blevet reguleret i henhold til den almindelige prisudvikling. Imidlertid er der en stor stigning i udgifterne til det IT-system, som understøtter anmeldelserne. Derfor indstilles det, at grundgebyret skal stige fra 345,00 kr. til 730,00 kr., og at timeprisen skal stige fra 530,00 kr. til 545,00 kr..  

    Der er følgende bilag til sagen:

    Bilag A: Regnskaber 2025 for forsyningsområdet

    Bilag B: Udvikling i gælden for affaldsområdet

    Bilag C: Årsrapport for affaldsområdet 2025

    Bilag D: Takstblad 2027 for affaldsområdet

    Bilag E: Takstberegning baseret på nettoprisindeks

    Forvaltningen deltager på udvalget for Tekniks møde til fremstilling af sagen. 

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 151:

    At Kommunalbestyrelsen godkender,

    • at der for affaldsområdet kan godkendes et endeligt takstblad baseret på en regulering af taksterne med 10,9%
    • at der kan opkræves for udbringning, ombytning og afhentning af affaldsbeholdere til virksomheder
    • at gebyret for erhvervsbesøg på genbrugsstationerne sættes op fra 240 kr. til 300 kr. plus moms
    • at gebyret for afhentning af asbest bigbags justeres, så der fremgår en samlet takst for palle og afhentning
    • at gebyret for jordflytning for erhverv reguleres i henhold til de beregnede stigninger for grund- og timetakst
    • at der meddeles indtægtsbevilling på 3,8 mio. kr. i 2027
    • at taksterne på miljøgebyret og affaldsgebyret årligt justeres i henhold til den forventede prisstigning angivet i KL's pris- og lønforudsætninger.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 151:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet, på nær gebyret for erhvervsbesøg på genbrugsstationerne som Udvalget for Teknik ønsker fastholdt på 240 kr.

    Kommunikation

    Takster for 2027 kommunikeres på kommunens hjemmeside. 

    Opdatering af affaldsregulativerne.

    Lovgrundlag

    Miljøbeskyttelseslovens § 48

    BKG 2024-12-30 nr 1749 Affaldsbekendtgørelsen 

    Sagsnr.: 05.01.00-P20-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ekspropriation af nødvendige arealer til etablering af en offentlig forbindelsessti ved boligområdet Kysthaven i Juelsminde, jf. Lokalplan 1183 Kysthaven, Juelsminde 

    Økonomi

    Udgifter til arealerhvervelse afholdes inden for den tidligere meddelte anlægsbevilling til afledt infrastruktur i forbindelse med Lokalplan 1183 Kysthaven, Juelsminde.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Udvalget for Vækst & Klima indstillede den 1. september 2025 til Kommunalbestyrelsen, at der blev meddelt anlægsbevilling til afledte infrastrukturprojekter som følge af private udviklingsprojekter, herunder etablering af forbindelsessti ved Lokalplan 1183 Kysthaven, Juelsminde.

    Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. september 2025 anlægsbevilling til afledte infrastrukturprojekter som følge af private udviklingsprojekter, herunder etablering af forbindelsessti ved Lokalplan 1183 Kysthaven, Juelsminde.

    Beslutning om ekspropriation af de nødvendige arealer til etablering af forbindelsesstien indgik ikke i den tidligere politiske behandling og forlægges derfor særskilt.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med realisering af Lokalplan 1183 Kysthaven, Juelsminde, skal der etableres en offentlig forbindelsessti, som skal sikre adgangsforhold og sammenhæng i områdets stinet, se bilag 1. 

    Forbindelsesstien er fastlagt i lokalplanen og skal sikre trafiksikker adgang for gående og cyklister mellem boligområdet og de eksisterende stiforbindelser samt øvrige offentlige funktioner i Juelsminde, herunder skole og idrætsfaciliteter.

    Anlæg af stien forudsætter erhvervelse af nødvendige arealer fra berørte lodsejere. For at sikre projektets gennemførelse er det nødvendigt at opnå Kommunalbestyrelsens beslutning om, at ekspropriation kan gennemføres, hvis frivillige aftaler ikke kan indgås, se bilag 2.

    Etablering af stien er en forudsætning for gennemførelse af de infrastrukturanlæg, der følger af Lokalplan 1183, og vurderes at være af væsentlig offentlig interesse.

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 155:

    at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ekspropriation af de arealer, der er nødvendige for etablering af forbindelsesstien ved Lokalplan 1183 Kysthaven, Juelsminde, samt

    at frivillige aftaler om arealafståelse med de berørte lodsejere kan træde i stede for ekspropriation.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 155:

    Udvalget for Teknik anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende sagen som indstillet

    Lovgrundlag

    Såfremt ekspropriation bliver nødvendig, vil den blive gennemført efter reglerne i vejlovgivningen, herunder med afholdelse af åstedsforretning og efterfølgende erstatningsfastsættelse efter gældende regler.

    Sagsnr.: 82.02.00-A00-2-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af Hedensted Kommunes retningslinjer for henholdsvis en forenklet og en udvidet udbudsproces ved udbud og salg af fast ejendom.

    Økonomi

    Retningslinjerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Formålet er blandt andet at understøtte, at kommunen ved salg af arealer og ejendomme handler økonomisk forsvarligt og opnår markedspris i overensstemmelse med gældende lovgivning.

    De økonomiske konsekvenser af de enkelte udbud vurderes og forelægges særskilt i forbindelse med de konkrete sager.

    Historik

    Økonomiudvalget - Udvalget for Økonomi & Erhverv godkendte d. 19. oktober 2026 fokusområder og målsætninger inden for emnerne Erhverv og turisme samt Køb og salg som led i udmøntningen af Kommunalbestyrelsens vision. 

    Udvalget besluttede, at følgende indsats skulle forelægges til politiske beslutning: 

    • At sikre gennemførsel af en lovlig, gennemsigtig og strategisk stærk udbudsproces, der skaber værdi for kommunen. 
    • At få en fast og politisk godkendt udbudsprocedure, der sikrer gennemsigtighed, compliance og genkendelighed i udbudsprocesser. 

    Sagsfremstilling

    Formålet med Proceduren skal skabe en ensartet og gennemsigtig proces for kommunens udbud og salg af fast ejendom og samtidig sikre en klar rollefordeling mellem det politiske niveau og administrationen.

    Salg af kommunale ejendomme skal ske inden for rammerne af styrelsesloven, udbudsbekendtgørelsen, kommunalfuldmagtsreglerne og almindelige forvaltningsretlige principper.

    Det indebærer blandt andet, at kommunen skal:
    •    varetage saglige kommunale interesser,
    •    handle økonomisk forsvarligt,
    •    sikre salg på markedsmæssige vilkår,
    •    sikre ligebehandling af potentielle købere,
    •    sikre gennemsigtighed i salgsprocessen.

    De foreslåede procedurer fastlægger en fælles ramme for kommunens fremtidige håndtering af salg af grunde, ejendomme og udviklingsprojekter.

    Prodedurerne er opbygget omkring seks procesfaser:
    1.    Mulighedsscreening med markedsdialog, myndighedsscreening og juridisk afklaring.
    2.    Politisk godkendelse af udbudsproces, vilkår og pris.
    3.    Gennemførelse af udbuddet.
    4.    Godkendelse af vinderprojekt.
    5.    Forhandling af kontrakt.
    6.    Opfølgning og sikring af overholdelse af udbudsvilkår.

    Forvaltningen foreslår, at udbudsprocesserne opdeles i henholdsvis en forenklet og en udvidet udbudsproces.

    Den forenklede udbudsproces
    Ved den forenklede udbudsproces fastlægger Kommunalbestyrelsen de overordnede rammer for salget, herunder minimumspris og vilkår. Herefter gennemfører forvaltningen udbuddet, udpeger vinderen på baggrund af pris og opfyldelse af vilkår samt forestår kontraktindgåelsen. 
    Se vedlagte bilag: Procedure for en forenklet udbudsproces 

    Den udvidede udbudsproces
    Ved den udvidede udbudsproces fastlægger Kommunalbestyrelsen desuden evalueringskriterier og vægtning mellem pris og kvalitet. Efter afsluttet udbud udarbejder forvaltningen et indstillingsnotat, hvorefter fagudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse tager stilling til valg af vinderprojekt og køber.

    Den udvidede udbudsproces giver dermed mulighed for, at Kommunalbestyrelsen ved strategiske projekter kan lægge vægt på forhold som:
    •    byudvikling,
    •    arkitektonisk kvalitet,
    •    samfundsmæssig relevans,
    •    klimatilpasning,
    •    bosætning,
    •    erhvervsudvikling, og
    •    projektets realiserbarhed.


    Se vedlagte bilag: Procedurerne for en udvidet udbudsproces.
    Som eksempel på den udvidede udbudsproces er vedlagt som bilag. 

    Samlet set skal procedurerne skal sikre en mere klar og ensartet proces for fremtidige salgssager, samtidig med at der skabes fleksibilitet til at håndtere projekter med forskellig kompleksitet.

    Øvrig dokumentation vedlagt:
    Salgsbetingelser for erhvervs- og industriarealer
    Udbudsmateriale og aktuelle udbud kan ses på hjemmesiden via dette Udbudsmateriale og aktuelle udbud
    Salgsbetingelser for køb af parcelhusgrunde
    Salgsbetingelser for gensalgsgrunde

    Derudover er der til orientering vedlagt et bilag, der beskriver "procedure ved køb, salg og fraflytning af lejemål".

    Indstilling

    at proceduren for forenklet udbudsproces ved udbud og salg af fast ejendom godkendes
    at proceduren for udvidet udbudsproces ved udbud og salg af fast ejendom godkendes
    at valg mellem forenklet og udvidet udbudsproces fremadrettet sker på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sags strategiske, økonomiske og politiske betydning samt at forvaltningen laver en indstilling omkring dette ud fra kommunalbestyrelsens vision og politiker.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-31-25

    Sagsnr.: 85.15.00-A00-1-26

    Sagsnr.: 07.00.00-A00-9-24

    Sagsnr.: 00.30.14-S00-2-25

    Beslutningstema

    Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.

    Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

    Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

    Økonomi

    Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet 83 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på Læring, opsparede midler til det specialiserede socialområde, samt anlæg.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen.

    Udvalget for Økonomi & Erhverv forventer at bruge ca. 22 mio. kr. mindre end budgetteret

    Fysisk planlægning forventer et merforbrug på 3 mio. kr. da der har været høj vækst i Hedensted Kommune.

    Kloge kvartmeter forventer at komme ud af 2026 med en mindreindtægt på 3 mio. kr. Forbedringen siden sidste budgetopfølgning skyldes endeligt salg af Valenciavej og Tørring camping på ca. 7 mio. kr.

    Bygningsvedligeholdelse forventer et merforbrug på 2 mio. kr. som skyldes en overførsel fra 2025.

    Samlet for de ’grønne puljer’ som bl.a. består af Den Grønne Fond og Mere Grøn Energi forventes et mindreforbrug på 7 mio. kr. da flere projekter løber over flere år.

    Der er kommet EU midler vedr. et levende og Bæredygtig Hedensted Midtby som først bruges i 2027, dette giver et mindreforbrug på 1 mio. kr.

    Kommunaldirektørens puljer forventer et mindreforbrug på 26 mio. kr. Hvoraf 18,7 mio. kr. er øremærket til det specialiserede socialområde.

    Politik & Udvikling forventer et mindreforbrug på 2 mio. kr. som består af opsparede midler til en projektstilling.

    På forsikringsområdet er der faldet dom i en arbejdsskadesag, hvilket giver forsikringsområdet et forventet merforbrug på 2 mio. kr.

    IT & Digitalisering forventer et merforbrug på 2 mio. kr., som følge af arbejdet med fremtidens digitale arbejdsplads.

    De øvrige områder forventer samlet et merforbrug på 2 mio. kr.

    Udvalget for Læring forventer at bruge ca. 21 mio. kr. mindre end budgetteret                                                  

    Det skal bemærkes, at der er et merforbrug på driften på 14 mio. kr. idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.

    Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 21 mio. kr.

    Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

    Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 19 mio. kr. Heraf udgør merforbruget på anbringelsesområdet alene 22 mio. kr.

    Køb af ejendomme udgør 6 mio. kr. af det samlede merforbrug.

    Læring i Skolen forventer et mindreforbrug på i alt 3 mio. kr. Skolerne og ungdomsskolen under ét, forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.

    Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud. Med skoleåret 2026/2027 er udtrapningsplanen på 5 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. finansieret inden for rammen, da de faglige forudsætninger for planen ikke er realiserbare.

    Læring i Dagtilbud forventer et samlet mindreforbrug på 36 mio. kr. På det decentrale område forventer daginstitutioner og dagpleje samlet set et merforbrug på 3 mio. kr.

    Dagtilbudsområdet er i løbet af året blevet tilført i alt 23 mio. kr. til løft af dagtilbud og børnepakken.

    Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 3 mio. kr.

    Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge ca. 7 mio. kr. mindre end budgetteret

    Der forventes mindreforbrug til sygedagpenge, A-dagpenge, integration (grundtilskud, Resultattilskud), revalidering og arbejdsmarkedsforanstaltninger på ca. 20 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, kontanthjælp, fleksjobvisiterede, sociale formål samt ungeforanstaltninger at overstige budgettet med ca. 20 mio. kr.

    Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter forventer i 2026 et mindreforbrug på 7 mio. kr. ud fra den nuværende aktivitet. Mindreforbruget er overførte engangsmidler fra tidligere år.

    Øvrige områder forventer samlet set at balancere.

    Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 27 mio. kr. mere end budgetteret

    Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 47 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr. 

    Sundhed og ældre forventer et merforbrug på 10 mio. kr. Merforbruget skal ses i lyset af, at området er under pres som følge af en øget tilgang af borgere på ældreområdet, samtidig med, at driften oplever en stigende udfordring med rekruttering.

    Voksenhandicap forventer et merforbrug på 15 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 10 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 25 mio. kr. 

    Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på særligt private botilbud. 

    På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.

    Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge ca. 10 mio. kr. mindre end budgetteret

    Mindreforbruget skyldes, at Landdistriktspuljen forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr.

    Derudover forventes et mindreforbrug på 1 mio. kr. vedr. kulturskolerne, som skal dække lønninger i 2. halvår af skoleåret 2026/2027.

    Midler vedr. Grøn Pulje på ca. 2 mio. kr. bliver indtægtsført i 2026, men udgifterne afholdes først i 2027.

    Øvrige områder forventer samlet et mindre forbrug på ca. 3 mio. kr.

    Udvalget for Teknik forventer at bruge ca. 15 mio. kr. mere end budgetteret 

    Der forventes et merforbrug på 13 mio. kr. primært vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026.

    Forsyningsområdet forventer et mindreforbrug på ca. 3 mio. kr. Hvilket er et merforbrug på ca. 2 mio. kr. i forhold til det budgetterede.

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventes at bruge ca. 2 mio. kr. mindre end budgetteret

    Mindreforbruget på ca. 2 mio. kr. vedr. Grønne Områder, Havmiljø og Naturforvaltningsprojekter.

    Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge ca. 64 mio. kr. mindre end budgetteret

    Mindreforbruget er udgjort af 127 mio. kr. i mindreforbrug på udgiftssiden, hvoraf Ringvej Syd, Kildeparken, Kildealle og Byens Hus i Løsning udgør størstedelen af de udskudte projekter, som er under udførsel eller afventer salg af arealer. Dertil kommer forskydningen af salgsindtægter på 63 mio. kr. som overvejende vedrører forventet jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

    Likviditet:

    Likviditeten udgør ultimo oktober måned 237,3 mio. kr., hvilket er et fald på 2,1 mio. kr. i forhold til udgangen af september måned. Samlet set er likviditeten faldet med 14,9 mio. kr. i 2026 og likviditeten forventes at fortsætte med at falde i den nærmeste fremtid.

    Indstilling

    at budgetopfølgningen tages til efterretning.

    Sagsnr.: 00.30.04-S00-1-26

    Beslutningstema

    Udvalget skal drøfte indholdet i det vedtagne Budget 2027-30

    Sagsfremstilling

    Forligspartierne, bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre har indgået budgetaftale for Hedensted Kommune for budgetårene 2027 og 2028 samt overslagsårene 2029 – 2030.
    Aftalen er toårig i et fireårigt perspektiv. Det sker fordi det økonomiske råderum svinger betydeligt i de kommende år. Ved at indgå et toårigt budget kan disse udsving sikre kerneområderne tid og ro til langsigtet prioritering, indtil en ny udligningsreform forventes at træde i kraft i 2029.

    Budgetaftalen indeholder både budgetændringer og en række beslutninger, hvor forligspartierne er enige om at prioritere en retning inden for den eksisterende økonomiske ramme.

    Udenfor budgetaftalen er der oversendte politiske sager samt strategiske budgetudfordringer, som det ikke er lykkedes at finde budget til i budgetaftalen. Disse sager bliver fulgt i den almindelige økonomiske budgetopfølgning i de kommende år.

    For at sikre gennemsigtighed og opfølgning på alle typer tiltag, er der som bilag vedlagt en oversigt over budgetaftalens hensigter.  

    Forvaltningen indstiller;

    at indholdet af det vedtagne budget drøftes og tages til efterretning

    Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 95:

    Indstilling godkendt.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den  2. november 2026, punkt 118

    Sagen blev drøftet.

    Beslutning fra Udvalget for Beskæftigelse 2026-2029, den 3. november 2026, punkt 130:

    Indstillingen godkendt.

    Beslutning fra Udvalget for Teknik 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 162:

    Udvalget for Teknik tog orienteringen til efterretning

    Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fælleskab 2026-2029, den 3. november 2026, punkt 181:

    Udvalgte for Vækst & Fællesskab tog orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur & Miljø 2026-2029, den 4. november 2026, punkt 135:

    Udvalget for Klima, Natur & Miljø drøftede indholdet i det vedtagne budget og tog det til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-23-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal nedsætte det i budgetforliget 2027-2030 ønskede §17. stk. 4 udvalg for arbejdet med "Klar til vækst og udvikling på tværs i landområderne - nordkysten". Kommunalbestyrelsen skal derudover godkende kommissoriet for udvalgets arbejde med området og udpege medlemmerne af udvalget.  

    Økonomi

    Nedsættelsen af udvalget har mindre udgifter forbundet til mødeforplejning og kørsel, som der er til de møder der deltages i som kommunalbestyrelsesmedlem. Der udbetales ikke ekstra vederlag for at deltage i §17. stk 4 udvalget, hverken som formand eller medlem.

    Historik

    I budgetaftalen 2027-2030 er det besluttet, at der skal nedsættes et §17 stk. 4 udvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan den nordlige del af Juelsminde halvøen kan gøres klar til vækst. Den forventede omfartsvej - Ringvej Syd - syd for Horsens åbner op for at forbedre adgangen til Horsens og E45 og gør dermed den nordlige del af Juelsminde halvøen mere attraktivt at bosætte sig og investere i. Både Horsens og Hedensted Kommuner ser ind i prognoser der indikerer fortsat vækst, og et samarbejde vil kunne forventes at bidrage positivt til udviklingen på nordkysten.

    Eksisterende aktiviteter og projekter med afsæt i Grøn Pulje, Naturpark Svanegrunden, Glud Museum, turismeindsatserne og de forskellige lokale udviklingsplaner kan lægges til grund for noget af udvalgets arbejde.

    Sagsfremstilling

    Det fremgår af budgetforliget 2027-2030 at der ønskes nedsat et § 17, stk. 4 udvalg, der skal varetage arbejdet med "Klar til vækst og udvikling på tværs i landområderne - nordkysten". For udvalgets arbejde er der udarbejdet et kommissorium (Bilag 1: Kommissorium for §17, stk. 4 - Nordkysten), der blandt andet beskriver udvalgets formål, opgaver, sammensætning og leverancer. 

    I kommissoriets formålsparagraf er der lagt vægt på at udvalgets formål er at skabe overblik over områdets samlede udviklingspotentiale gennem en kortlægningsfase. Formålet er - sammen med lokalområdet - på sigt at få et fælles billede af områdets potentialer og udfordringer. Dette fælles billede skal bidrage til udvalgets hovedopgaver:

    • at identificere udviklingspotentialer på tværs af geografi, sektorer og lokalsamfund
    • at formulere en fælles fortælling om områdets identitet, potentialer og fremtid i samarbejde med lokalområdet.
    • at udarbejde anbefalinger til Kommunalbestyrelsen på en samlet plan for området med konkrete initiativer

    Der er i kommissoriet lagt op til at udvalgsmøder kan kombineres med møder af mere procesorienteret karakter med for eksempel borgere eller andre aktører fra området. Hvordan møderne helt konkret afvikles planlægges sammen med udvalgets medlemmer. Budgetforligets parter peger på følgende medlemmer af udvalget:

    Liste V:

    • Lars Poulsen (formand)
    • Simon Bendfeldt 
    • Viggo Kjær Poulsen
    • Jakob Toftebjerg

    Liste A:

    • Liselotte Hillestrøm
    • Claus Thaisen

    Liste F:

    • Mads-Peder Winther Søby

    Lovgrundlag

    Lovgrundlaget er Kommunestyrelsesloven §17, stk. 4, hvorefter kommunalbestyrelsen kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget eller de stående udvalg. Kommunalbestyrelsen bestemmer udvalgets sammensætning og fastsætter regler for dets virksomhed. 

    Indstilling

    at kommunalbestyrelsen nedsætter det beskrevne §17, stk. 4 udvalg, og 

    at kommissoriet godkendes, og 

    at de i punktet beskrevne medlemmer af udvalget udpeges

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-28-26

    Beslutningstema

    Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af udkast til politisk kommissorium for § 17, stk. 4-udvalget for det specialiserede socialområde for perioden 2026–2027.

    Økonomi

    Nedsættelsen af udvalget har mindre udgifter forbundet til mødeforplejning og kørsel, som der er til de møder der deltages i som kommunalbestyrelsesmedlem. Der udbetales ikke ekstra vederlag for at deltage i §17. stk. 4 udvalget, hverken som formand eller medlem.

    Udvalgets arbejde er politisk og økonomisk rammesat i "Aftale om Budget 2027–2030". Her rammesætter forligspartierne at der:

    1. i 2027 afsættes 0,5 mio. kr. til analyse.
    2. indgår et mindreforbrug fra 2026 i planen for 2027, hvis det opbygges.
    3. fra Budget 2028 og frem prioriteres et varigt løft på 20 mio. kr. årligt på tværs af området.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Historik

    Aftale om Budget 2027-2030.

    Derudover vil arbejdet i udvalget tage afsæt i:

    • §17. stk. 4 udvalget for ungeindsatsen 2022-23, som blev afsluttet 20. december 2023, da Kommunalbestyrelsen godkendte ungestrategien. 
    • §17. stk. 4 udvalget vedrørende gentænkning af socialområdet i Hedensted Kommune 2024-25, som blev afsluttet 26 november, da Kommunalbestyrelsen godkendte udvalgets afsluttende rapport.

    Sagsfremstilling

    I forbindelse med "Aftale om Budget 2027–2030" blev forligspartierne enige om at nedsætte et midlertidigt politisk udvalg for det specialiserede socialområde. Udvalget nedsættes for at adressere et forventet udgiftspres på op til 50 mio. kr. i 2027 og for at skabe et bæredygtigt fundament for god kvalitet og helhedsløsninger for borgerne over tid. 

    Forvaltningen har udarbejdet et udkast til et kommissorium, som fastlægger udvalgets opdrag, sammensætning, arbejdsform og tidsplan (bilag 1).

    I kommissoriet beskrives det kommende arbejde i udvalget som tager afsæt i tre tematikker, som er:

    1. Partnerskaber 
    2. Bæredygtige boformer for børn, unge og voksne & voksenlivet på tværs 
    3. Ungeindsatsen i et helhedsorienteret perspektiv. 

    Der er i kommissoriet lagt op til at udvalget betjenes af forvaltningen med kommunaldirektøren som administrativ projektejer. Budgetforligets parter peger på følgende medlemmer af udvalget: 

    Liste I: 

    • Diana Sofie Beurze fra Liberal Alliance (Udvalgsformandskab) 

    Liste S: 

    • Hanne Grangaard fra Socialdemokratiet 

    • Julie Maaløe fra Socialdemokratiet 

    Liste V: 

    • Kim Tuominen fra Venstre 

    • Mette Herløv Jepsen fra Venstre 

    Liste F: 

    • Steffan Rosenhede Jensen fra Socialistisk Folkeparti 

    Udvalget har en forberedende, rådgivende og indstillende funktion og afleverer sit samlede beslutningsgrundlag til Kommunalbestyrelsen senest i juni 2027, hvorefter udvalget nedlægges. 

    Kommunikation

    Når kommissoriet er godkendt, offentliggøres medlemmernes navne på kommunens hjemmeside.

    Lovgrundlag

    Kommunestyrelseslovens § 17, stk. 4

    Indstilling

    1. at Kommunalbestyrelsen nedsætter det beskrevne §17, stk. 4 udvalg, og 
    2. at kommissoriet godkendes, og
    3. at de i punktet beskrevne medlemmer af udvalget udpeges

    Sagsnr.: 00.30.04-S00-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til godkendelse af endeligt takstblad for 2027.

    Økonomi

    Taksterne er beregnet på baggrund af kommunalbestyrelsens budgetvedtagelse for 2027. 

    Alle takster er løn- og prisreguleret.

    Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

    Sagsfremstilling

    Takstbladet for det kommende budgetår 2027 er reguleret i forhold til budgetvedtagelse i Kommunalbestyrelsen d. 8. oktober 2026. 

    Særligt for taksterne på dagtilbudsområdet gælder, at taksterne skal beregnes på baggrund af det vedtagne budget jævnfør lov om dagtilbud §§ 31 stk. 2. Vejledning til Dagtilbudslovens punkt 354 angiver, at takster for et kommende år varsles med minimum én måneds varsel til et årsskifte. Ændringer i løbet af året skal varsles med 3 måneder. 

    Taksterne vedrørende borgernes betaling for madlevering og madordning behandles først på Udvalget for Social Omsorgs møde d. 30. november, hvorfor de står som afventende i det vedhæftede takstblad.

    Taksterne på Forsyningsområdet fastsættes i dagsordenspunkt 205 på Økonomiudvalgets dagsorden.

    Taksterne fremgår af vedhæftede bilag - Takstblad for 2027.

    Kommunikation

    Takstbladet offentliggøres på kommunens hjemmeside.

    Indstilling

    at taksterne godkendes og offentliggøres senest pr. 30. november 2026, til opkrævning pr. 1. januar 2027.

    Sagsnr.: 00.00.00-A30-4-25

    Beslutningstema

    At udvalget for Læring og Kommunalbestyrelsen orienteres om status på etableringen af UNGEFORUM.

    Økonomi

    Økonomien vedr. UNGEFORUM afholdes af UNG Hedensted som stiller medarbejderressourcer til rådighed i forhold til understøttelsen af UNGEFORUM. Derudover har UNGEFORUM årligt 50.000kr til rådighed til igangsættelse af aktiviteter jævnfør formålet med UNGEFORUM som beskrevet i vedtægterne.

    Historik

    I december 2025 godkendte Kommunalbestyrelsen igangsættelsen af UNGEFORUM, som er Hedensted Kommunes svar på et Ungeråd.

    UNGEFORUM sammensættes af op til 20 udpegede unge fra en række ungearenaer, som dækker skole, fritid, kultur, foreningsliv og ungdomsuddannelser. En fordeling kunne se således ud:

    • Repræsentanter fra Ungdomsklubbernes Klubråd (7.-9.kl)
    • Repræsentanter fra Udskolingselevråd (7.-9.kl)
    • Repræsentanter fra Ungdomsuddannelser (16-21år)
    • Repræsentanter fra Kulturområdet (16-21år)
    • Repræsentanter fra Det frivillige fritids- og foreningslivet (7.kl-21år)

    UNGEFORUMMETS formål og opgave er uddybende beskrevet i vedtægterne (bilag), men vil omhandle:

    Formål:

    • At være bindeled mellem Kommunens unge (i alderen 7.kl til 25år) og Kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune
    • At skabe de bedste muligheder og forhold for alle unge i Hedensted Kommune
    • At være et forum, hvor vilkårene for Kommunens unge kan drøftes og debatteres
    • At øve indflydelse på kommunale beslutninger indenfor ungeområdet
    • At medvirke til at styrke og udvikle Kommunens ungepolitik og rammerne for det Gode Ungdomsliv i Hedensted Kommune
    • At udbrede information om rådets virksomhed

    Opgaver:

    • Kan tage initiativer og komme med forslag til nye aktiviteter med henblik på at understøtte ungemiljøer og aktiviteter for det Gode Ungdomsliv i Hedensted Kommune
    • Kan debattere et hvilket som helst emne af principiel karakter
    • Kan rådgive Kommunalbestyrelsen ved ungdomspolitiske spørgsmål
    • Kan høres i sager, der har med unge at gøre
    • Skal medvirke til, at unges ønsker og ideer bliver fremført for de relevante beslutningstagere
    • Skal fremme kommunikationen mellem unge og Kommunens forskellige organer
    • Kan ikke behandle spørgsmål om enkeltpersoner eller enkeltsager, heller ikke klagesager

    Sagsfremstilling

    UNGEFORUM havde sit første konstituerende møde d. 4.september 2026 og har aktuelt otte tilmeldte medlemmer. Gruppen består primært af unge i folkeskolealderen, og medlemmerne kommer fra forskellige geografiske områder i kommunen. Der er stor variation i medlemmernes fritidsinteresser og engagement. Nogle er aktive i foreningslivet, nogle har fritidsjob, nogle deltager i ungdomsskolens klubtilbud, og en stor del er engageret i elevrådsarbejde på deres respektive skoler.

    Der arbejdes på at få ungerepræsentanter fra den ældre del af målgruppen og fra arenaen for ungdomsuddannelser.

    På det konstituerende møde besluttede medlemmerne at organisere sig med to formænd og to næstformænd, da de vurderede, at et større formandskab ville mindske sårbarheden i organiseringen af gruppen.

    Der afholdes møder den første fredag i hver måned kl. 17.00-19.00.

    Der arbejdes aktuelt både med at opbygge en god intern kultur i UNGEFORUM og med at synliggøre gruppen udadtil. Som led i dette arbejde har medlemmerne planlagt at producere korte videoer, der præsenterer UNGEFORUM og dets arbejde. Ligeledes vil UNGEFORUM fremgå af oversigten over nævn og råd på www.hedensted.dk inklusiv beskrivelse af formål, medlemmer og vedtægter.

    Samtidig er UNGEFORUM i gang med at orientere sig i forskellige temaområder i Kommunen. Konkret har repræsentanter fra UNGEFORUM deltaget i workshops i forbindelse med Kulturhuset i Hedensted samt drøftet eventuel deltagelse i workshops om Nærsundhedsplanen. Der arbejdes fortsat videre med at udbrede kendskabet til at UNGEFORUM har høringsret og dermed mulighed for at afgive høringssvar på sager, som de finder relevante.

    Derudover drøfter UNGEFORUM temaer, som de finder aktuelle og relevante, og som skal danne udgangspunkt for kommende debatarrangementer. Dette skal give de unge mulighed for at sætte fokus på egne udpegede emner, som de finder relevante. UNGEFORUM har i den forbindelse indsendt en ansøgning til Erasmus+ med henblik på at søge økonomisk støtte til afholdelse af debatarrangementer.

    Som en del af afprøvningsfasen i år 1 er der etableret en kørselsordning, hvor medlemmer tilbydes at blive hentet. Dette for at understøtte deres mulighed for deltagelse i møderne. Kørselsordningen benyttes af stort set alle medlemmerne, og har dermed stor betydning for deres mulighed for at deltage i UNGEFORUMS møder og aktiviteter.

    Som en del af Kommunalbestyrelsens vedtagelse af UNGEFORUM, arbejdes der på et dialogmøde mellem politisk niveau og UNGEFORUM i løbet af første halvår 2027.

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 115:

    At Udvalg for Læring og Kommunalbestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 115:

    Orienteringen blev taget til efterretning.

    Sagsnr.: 00.07.00-A26-1-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Sagsfremstilling

    Styrelsesloven § 16, stk. 1, har denne ordlyd: Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, c) deltagelse i kurser mv., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg og g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder mv. Af 16, stk. 5 fremgår, at erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder mv. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Det er en betingelse, at udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en skrivelse af 22.04.2025 fastslået, at kommunalbestyrelsen ikke med tilbagevirkende kraft kan anmode et medlem om at varetage et kommunalt hverv omfattet af Styrelsesloven § 16, stk. 2, litra f. En sådan anmodning skal ske forud for den konkrete aktivitet eller være omfattet af en generel forudgående beslutning, der dækker den forudgående aktivitet.

    • KL Børne- og Unge Topmøde 28.-29. januar 2027

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 123:

    At Kommunalbestyrelsen godkender bevilling af tabt fortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 123:

    Indstilles til godkendelse.

    Lovgrundlag

    Styrelsesloven § 16, stk. 1 og stk. 5.

    Sagsnr.: 27.00.00-S00-1-22

    Beslutningstema

    Afsluttende status på Handleplan - området for voksne med handicap - gentænkt 2023-2026

    Økonomi

    Fra 2023 var der en udgiftsudfordring på 30,3 mio. kr., som skulle håndteres gennem en løbende udgiftsreduktion gennem fire år, samt en treårig periode med tillægsbevillinger på henholdsvis 25,3 mio. kr. i 2023, 22,3 mio. kr. i 2024 og 15,3 mio. kr. i 2025. Det var planlagt, at udgifterne i 2026 var reduceret med 30,3 mio. kr. i forhold til 2022.

    På trods af de vellykkede tiltag i arbejdet med målene i handleplanen, ser vi en stigning i udgiftsniveauet fra 2022. Stigningen skyldes primært flere borgere med meget komplekse udfordringer. På landsplan ser vi en lignende udvikling i særligt dyre borgere og en endnu større udgiftsstigning pr. 18-66 årige. I forhold til landsudviklingen har vi således formået at begrænse udgiftsstigningen i Hedensted Kommune.

    Historik

    I marts 2022 anmodede Hedensted Kommune konsulentfirmaet Komponent om at gennemføre en budgetanalyse på blandt andet det specialiserede voksenområde. Analysen blev fremlagt for Kommunalbestyrelsen i april 2022 og konkluderede blandt andet,

    • At udgifterne på voksenområdet er høje i forhold til landsplan, regionen og sammenligningskommuner.
    • At Hedensted Kommune socialøkonomisk er mindre belastet end på landsplan og i regionen.
    • At Hedensted Kommune har et stigende antal unge voksne i udgiftstunge længerevarende botilbud.
    • At der ses et betydeligt økonomisk potentiale ved omlægning af indsatser og arbejdet med kulturen og tilgangen til opgaveløsningen.

    På mødet i Udvalget for Social Omsorg den 13. juni 2022 (punkt 69) og den 29. juni 2022 i Kommunalbestyrelsen (punkt 113) fremlagde forvaltningen forslag til plan for håndtering af den økonomiske udfordring på området for voksne med handicap. Forslaget blev godkendt.

    Den 5. september 2022 forelagde forvaltningen Handleplan for området for voksne med handicap på Udvalget for Social Omsorg (punkt 91). Planen omhandler den 4- årige periode 2023-2026. Handleplanen for Voksne med handicap 2023-2026 Gentænkt blev godkendt i udvalget for Social Omsorg den 26. september 2022 (punkt 101). Planen er efterfølgende godkendt i Økonomiudvalget den 10. oktober 2022 (punkt 240) og i Kommunalbestyrelsen den 26. oktober 2022 (punkt 199).

    Der blev givet en midtvejsstatus til Udvalget for Social Omsorg d. 5. maj 2025 (punkt 38) og senest en status 1. december 2025 (punkt 105).

    Sagsfremstilling

    Voksenhandicap har arbejdet med handleplanen siden godkendelsen i oktober 2022. Handleplanen er et strategisk fokusområde for Voksenhandicap i perioden 2023-2026.

    Handleplanen afsluttes ved årets udgang. Herefter er indsatserne, der er igangsat, under hvert udviklingsspor, implementeret og overdraget til de relevante ledere. Disse kan ses samlet i bilag til punktet.

    Initiativerne har haft såvel kortsigtet som langsigtet blik på effekter, samt hele tiden holdt op imod, at de tilbud, kompetencer og ressourcer, vi har, kan håndtere den stigende kompleksitet.

    Uddrag af resultater:

    • Voksenhandicap har fået en større mangfoldighed i sine tilbud, så der nu også kan tilbydes støtte til borgere, som ikke kræver forudgående visitation. For eksempel kan nævnes Åben vejledning i Mestringsenheden og nyåbnet cafétilbud på Fønix.
    • En omlægning af botilbud Egevej til et områdefællesskab.
    • Etablering af længerevarende botilbud på Kildebjerget.
    • Øget kapacitet og pladser i vores beskyttede beskæftigelse samt aktivitets- og samværstilbud på Kildebjerget. Dermed kan vi tilbyde flere borgere dagtilbud internt, frem for køb i andre kommuner eller ved private leverandører.
    • Etablering af virtuel bostøtte i aften- og nattimerne til borgere, som bor i eget hjem og får støtte af Mestringsenheden.
    • Udvikling af en samarbejdsmodel med Beskæftigelse, så borgere i Voksenhandicap i højere grad bliver støttet mod det beskæftigelsestilbud som giver mening for den enkelte (fx job med løntilskud)
    • Målrettet kompetenceudvikling for hele Voksenhandicap med udgangspunkt i vores Fælles Faglige Fundament: Neuropædagogik, Voksenudredningsmetoden og Recovery Orienteret Rehabilitering.
    • Administrativ forenkling og relationelt samarbejde om opfølgninger i vores egne tilbud.
    • Der er oprettet selvhjælps- / netværksgrupper for borgere med diagnoserne ADHD, ADD og Autisme, samt netværksgruppe for borgere med senhjerneskade
    • Etableret partnerskab med KFUM og deres tilbud Social Driveout. Tilbuddet medvirker til at bygge bro mellem borgerne og kommunen, faciliterer caféer, aktiviteter og fremmer venskaber og relationer hos målgrupper, som ellers har svært ved at opsøge fællesskaber.

    Punktet fremlægges som en messe, hvor udvalget besøger syv stande med ledere og medarbejdere. Disse vil fortælle om deres arbejde med handleplanens indsatser. Fokusområderne er: Visitation Voksenhandicap, Mestringsenheden, Ny Egevej, Kildebjerget Bo- og Beskæftigelsescenter, Frivillighed og civilsamfund samt Økonomi.

    I den skriftlige afrapportering vil de konkrete og uddybende resultater kunne ses.

    Forvaltningen indstiller, den 2. november 2026, punkt 92:

    at status drøftes og tages til efterretning.

    Beslutning fra Udvalget for Social Omsorg 2026-2029, den 2. november 2026, punkt 92:

    Indstilling godkendt.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-31-25

    Beslutningstema

    Orienteringspunkter til Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv og Kommunalbestyrelsen.

    Sagsfremstilling

    1. Skattesanktion rammer Hedensted Kommune i 2027.
    2. Der afholdes kommunaløkonomisk Forum 14-15 januar i Aalborg. Politik & Udvikling sørger for tilmelding til konferencen.

    Indstilling

    at orienteringspunkterne tages til efterretning.

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-25-26

    Beslutningstema

    Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Sagsfremstilling

    Styrelsesloven § 16, stk. 1, har denne ordlyd: Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, c) deltagelse i kurser mv., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg og g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder mv. Af 16, stk. 5 fremgår, at erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder mv. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Det er en betingelse, at udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en skrivelse af 22.04.2025 fastslået, at kommunalbestyrelsen ikke med tilbagevirkende kraft kan anmode et medlem om at varetage et kommunalt hverv omfattet af Styrelsesloven § 16, stk. 2, litra f. En sådan anmodning skal ske forud for den konkrete aktivitet eller være omfattet af en generel forudgående beslutning, der dækker den forudgående aktivitet.

    • Nytårskuren 6. Januar 2027 Flemming efterskole

    Lovgrundlag

    Styrelsesloven § 16, stk. 1 og stk. 5.

    Indstilling

    At Kommunalbestyrelsen godkender bevilling af tabt fortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

    Sagsnr.: 00.00.00-A26-16-25

    Beslutningstema

    Stillingtagen til kørselsgodtgørelse til konferencer og møder mv.

    Sagsfremstilling

    Kommunalbestyrelsen har vedtaget at såfremt der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap til konferencer, kurser og møder mv. inden for et udvalgs arbejdsområde, skal udvalgets deltagelse have været optaget og godkendt som et punkt på udvalgets dagsorden (afsnit 2.7 i Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser). Der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til følgende arrangementer;

    • Nytårskuren 6. januar 2027 Flemming Efterskole
    • Meget på spil i Tørring 7. december 2026 kl. 18-20 i Videnscentret på Tørring Gymnasium.

    Lovgrundlag

    Kommunalbestyrelsens retningslinjer for vederlag og godtgørelser

    Indstilling

    at der gives kørselsgodtgørelse samt godtgørelse af dokumenterede, nødvendige udgifter forbundet med et fysisk handicap jævnfør kommunalbestyrelsens retningslinjer afsnit 2.7 til de under sagsfremstillingen nævnte arrangementer

    Sagsnr.: 00.00.00-P35-33-25

    Beslutningstema

    Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.