Økonomiudvalget - Dagsordener og referater

Beslutningstema

Her noteres hvem der var fraværende på mødet.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til ansøgning om kommunal lånegaranti på samlet 12,5 mio. kr. fordelt med 6,25 mio. kr. til Rårup Vandværk og 6,25 mio. kr. til Sønderby Vandværk vedrørende projektet grundvandssikring.

Økonomi

Kommunegaranti

Såfremt Rårup Vandværk og Sønderby Vandværk overholder betalingsbetingelserne på lånet, vil der ikke være økonomiske konsekvenser for Hedensted Kommune.

Der opkræves i henhold til gældende regler en årlig garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld. Hvert 3. år vil kommunens revision BDO foretage en kreditvurdering såfremt den samlede gæld i selskabet, som kommunen garanterer for, overstiger 7 mio. kr. Honoraret hertil vil blive opkrævet hos forsyningsselskaberne sammen med garantiprovisionen. Garantiforpligtelserne er vedlagt under bilag 2. 

I de mellemværende år vil kommunens administration foretage kreditvurderingerne.

Rårup Vandværks kommunegaranterede gæld pr. 31. december 2025 udgjorde 3,67 mio. kr.

Sønderby Vandværks kommunegaranterede gæld pr. 31. december. 2025 udgjorde 0 kr.

Den kommunale lånegaranti forudsætter, at lånene optages gennem KommuneKredit. Hvis der i fremtiden optages lån uden kommunegaranti ved tredjemand, kræver dette kommunens godkendelse.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Skovrejsningsprojektet udspringer af Hedensted Kommunes Open Call om skovrejsning i 2023 og 2024. På baggrund af Open Call-processen blev der indledt en dialog med Rårup Vandværk og Sønderby Vandværk om mulighederne for et fælles skovrejsningsprojekt med fokus på grundvandsbeskyttelse.

Sagsfremstilling

Skovrejsningsprojekt og drikkevandsbeskyttelse

Rårup og Sønderby Vandværker ønsker i samarbejde med Klimaskovfonden at sikre indvindingsområdet mellem de to vandværker gennem et skovrejsningsprojekt.

Skovrejsningsprojektet skal samtidig bidrage til at skabe sammenhæng mellem flere trepartsprojekter i området. Skovrejsningsprojektet vil dermed understøtte større og mere sammenhængende naturarealer og bidrage til både grundvandsbeskyttelse og naturudvikling. Projektet er nærmere beskrevet i ansøgningen til Kommunekredit i bilag 1.

Kommunegaranti

Hedensted Kommunes fagforvaltning Kultur, Vækst & Klima har den 9. juli 2026, på vegne af Rårup Vandværk og Sønderby Vandværk, sendt en ansøgning om kommunal lånegaranti på samlet 12,5 mio. kr. til finansiering af immaterielle anlægsudgifter i form af servitutter til projektet om grundvandssikring og skovrejsning.

De to vandværkers grundvandsmagasiner er særligt sårbare, og forsyningen er afhængig af ungt grundvand med dannelsestider ned til 2–10 år. Projektområdet ligger desuden på Juelsmindehalvøen, hvor grundvandsressourcerne er begrænsede, og alternative indvindingsmuligheder er få. Beskyttelsen af området er derfor afgørende – ikke kun for de to vandværker men for hele den lokale forsyningssikkerhed.

Klimaskovfonden finansierer størstedelen af projektet, derfor skal lånebeløbet på samlet 12,5 mio. kr, anvendes til immaterielle anlægsudgifter i form af tinglysning af servitutter om sprøjte- og gødningsfri drift ved indgåelse af dyrkningsaftaler.

Hedensted Kommunen vurderer, at vandforsyningslovens §52 a kan benyttes, og udgifterne kan indregnes i vandprisen jfr., punkt 8.
”8) kortlægning, overvågning og beskyttelse af de vandressourcer, som anlægget indvinder fra eller i fremtiden kan forventes at indvinde fra, i det omfang en sådan supplerende overvågning og beskyttelse ud over den offentlige kortlægning, overvågning og beskyttelse er nødvendig eller hensigtsmæssig for vandforsyningsanlægget”.

Lånet optages som et annuitets-, serie- eller indekslån med en løbetid på maksimalt 40 år jfr. lånebekendtgørelsen § 12, stk. 4. 

Garantiprovisionsforpligtelserne kan ses under bilag 2

Forvaltningen indstiller, den 2. september 2026, punkt 108:

at der tages stilling til ansøgningen om kommunal lånegaranti på 12,5 mio. kr. fordelt med 6,25 mio. kr. til Rårup Vandværk og 6,25 mio. kr. til Sønderby Vandværk.

at der i henhold til gældende regler opkræves en garantiprovision på minimum 0,4% af den garanterede restgæld.

Beslutning fra Udvalget for Klima, Natur & Miljø 2026-2029, den 2. september 2026, punkt 108:

Udvalget for Klima, Natur & Miljø anbefaler Kommunalbestyrelsen at godkende ansøgningen om kommunal lånegaranti på 12,5 mio. kr. fordelt med 6,25 mio. kr. til Rårup Vandværk og 6,25 mio. kr. til Sønderby Vandværk samt opkrævning af garantiprovision på minimum 0,4 % af den garanterede restgæld.

Kommunikation

Kommunalbestyrelsens beslutning meddeles Rårup Vandværk og Sønderby Vandværk

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om kommunernes låntagning of meddelelse af garanti m.v.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal godkende administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup og tage stilling til principperne for processen i udmøntningen af puljen.

Kommunalbestyrelsen skal beslutte om forvaltningen skal afklare det juridiske grundlag for at Grøn Pulje – Stourup kan anvendes til private projekter for de nærmeste naboer. 

Kommunalbestyrelsen skal beslutte hvor stort et beløb der skal reserveres til muligheden for private projekter.

Kommunalbestyrelsen skal godkende indtægts- og udgiftsbevilling for Grøn Pulje - Stourup. 

Økonomi

Der søges om indtægts- og udgiftsbevilling vedrørende Grøn Pulje – Stourup

Hedensted Kommune har ansvaret for at administrere udmøntningen af midlerne i de grønne puljer med udgangspunkt i lovgivningen. Midlerne i Grøn Pulje kan anvendes til forskellige formål, herunder grønne tiltag, landskabelige, rekreative eller kulturelle formål med videre. Kommunen kan ikke anvende midlerne til egne formål, og puljen skal allokeres inden for 3 år, hvorefter resterende midler tilbageføres til staten. Midlerne kan overføres fra et budgetår til det næste. 

Udvikler har angivet, at de skal indbetale 1.640.000 kr. til Hedensted Kommune til Grøn Pulje – Stourup. Der vil jf. administrationsgrundlaget blive trukket 8 % til at dække en mindre del af kommunens ressourceforbrug i forbindelse med arbejdet. Dermed udgør puljen 1.509.000 kr. 

Der søges derfor om en indtægtsbevilling på 1.640.000 kr. og en udgiftsbevilling på 1.640.000 kr.


Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Kommunen har senest den 30. april 2025 vedtaget nyeste udgave af et administrationsgrundlag for Grøn Pulje. Her blev administrationsgrundlaget opdateret efter nyeste lovgivning for området. Kommunens første administrationsgrundlag blev vedtaget den 27. september 2023. 

Torsdag den 26. marts blev Solcelleparken ved Stourup indviet. På baggrund heraf bliver der nu tilført Grøn Pulje midler til kommunen, som skal forvaltes. 

Den 5. og 6. maj besluttede Udvalget for Klima, Natur & Miljø og Udvalget for Vækst & Fællesskab, at Grøn Pulje fremover forankres politisk i Udvalget for Vækst & Fællesskab samt at forankringen og beslutningskompetencen for udmøntningen ligger hos Landdistrikts-, Kultur- og Fritidsudvalget. 

Sagsfremstilling

Administrationsgrundlag for Grøn Pulje - Stourup

På udvalgsmøderne i maj 2026 besluttede Udvalget for Vækst & Fællesskab og Udvalget for Klima, Natur & Miljø, at udmøntningen af Grøn Pulje skal forankres i Udvalget for Vækst & Fællesskab. I sagsfremstillingen for Udvalget for Vækst & Fællesskab fremgik det, at der efter sommerferien 2026 ville blive fremlagt et konkret administrationsgrundlag for Grøn Pulje - Stourup. Det vil sige, at der laves et særskilt administrationsgrundlag ved hvert område, hvor der frigives grøn puljemidler på baggrund af opstillingen af vedvarende energianlæg. Dette forslås for at tage mest mulig højde for opfyldelse af formålet ved grøn pulje, jf. lovgivningen, hvor midlerne skal komme de lokalsamfund til gode, der har fået generne af et VE anlæg i nærheden. Administrationsgrundlaget skal være rammegivende for Landdistrikts-, Kultur- & Fritidsudvalgets udmøntning. 

Forvaltningen lægger op til, at det fortrinsvis er foreninger og selvejende institutioner, der kan ansøge, men selvorganiserede grupper, virksomheder og enkeltpersoner kan også søge til almennyttige formål. Det vil sige, at privatpersoner for eksempel ikke kan søge til privatøkonomiske interesser.   

Vedhæftet til sagen findes et forslag til revideret administrationsgrundlag Grøn Pulje - Stourup, jf. bilag 1

Beslutning om videre undersøgelse af tilskud til private projekter

Puljen kan jævnfør lovgivningen åbnes yderligere, så borgere kan tildeles tilskud til private projekter, dvs. projekter der ikke har samme krav til det almennyttige formål. Der kan dog ikke gives kompensationer eller erstatninger i den sammenhæng. 

En grøn pulje til private projekter vil være en relativt uprøvet model i kommunal sammenhæng og kræver derfor nærmere afklaring af det juridiske og administrative grundlag. Ordningen kan medføre udfordringer vedrørende ligebehandling, ressourceulighed blandt ansøgere, nabokonflikter, skatteforhold, risiko for privat værdiforøgelse samt utilfredshed som følge af puljens begrænsede midler.

Hvis der er politisk ønske om at borgere kan ansøge om tilskud til private projekter, så anbefaler forvaltningen at Kommunalbestyrelsen beslutter, hvor stor en del af puljen der skal reserveres til det beskrevne formål.

Procesprincipper for udmøntning af Grøn Pulje - Stourup

Forvaltningen indstiller, den 1. september 2026, punkt 138:

at Kommunalbestyrelsen godkender administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup samt principperne for processen i udmøntningen af puljen.

at Kommunalbestyrelsen beslutter om forvaltningen skal afklare det juridiske grundlag for at Grøn Pulje – Stourup kan anvendes til private projekter for de nærmeste naboer.

at Kommunalbestyrelsen beslutter hvor stort et beløb, der skal reserveres til muligheden for private projekter. 

at Kommunalbestyrelsen godkender indtægts- og udgiftsbevillingen for Grøn Pulje - Stourup.

Beslutning fra Udvalget for Vækst & Fællesskab 2026-2029, den 1. september 2026, punkt 138:

Udvalget for Vækst & Fællesskab anbefaler Kommunalbestyrelsen:

at godkende administrationsgrundlaget for Grøn Pulje - Stourup samt principperne for processen i udmøntningen af puljen.

at beslutte at forvaltningen afklarer det juridiske grundlag for at Grøn Pulje – Stourup kan anvendes til private projekter for de nærmeste naboer.

at 30% reserveres til ansøgninger for private projekter.

at godkende indtægts- og udgiftsbevillingen for Grøn Pulje - Stourup.

Kommunikation

Der arbejdes med en kommunikation, der skal sikre, at borgere og lokale aktører løbende kan orientere sig om proces, muligheder og tidsfrister, og at det er let at engagere sig i arbejdet med puljen. Kommunens hjemmeside, lokale kommunikationsplatforme og den personlige dialog forventes at udgøre de centrale elementer i indsatsen.

Lovgrundlag

VE-Loven (Lov om fremme af vedvarende energi) §§14-14a 

Bekendtgørelse om grøn pulje 

Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023 af 12. december 2023

Beslutningstema

Udvalget for Økonomi & Erhverv skal modtage en opfølgning på arbejdet med revision af Hedensted Kommunes klimaplan og tage stilling til udvalgets ansvarsområde og bidrag til den reviderede klimaplan.

Historik

Den 20. april 2026 modtog Udvalget for Økonomi & Erhverv en introduktion til arbejdet med revisionen af klimaplanen, og havde mulighed for at drøfte udvalgets input til revisionen. 

Sagsfremstilling

På udvalgsmøde i april måned, under punkt 72, indgik Udvalg for Økonomi & Erhverv i en proces omkring ønsker til arbejdet med klima. På indeværende møde samles op på processen, ligesom udvalget præsenteres for den videre proces for revision af Hedensted Kommunes Klimaplan, herunder et oplæg til mulige ansvarsområder under Udvalget for Økonomi & Erhverv, i den reviderede klimaplan, jævnfør vedhæftede bilag.

Mette Gaardsvig Sommer og Marc Reseke deltager i behandlingen af punktet i Økonomiudvalget-Udvalget for Økonomi & Erhverv.

Indstilling

at Udvalget for Økonomi & Erhverv tager orienteringen til efterretning og beslutter udvalgets ansvarsområde og bidrag til den reviderede klimaplan.

Beslutningstema

Økonomiudvalget fremsender med denne sag forslag til budget 2027 og budgetoverslagsårene 2028-2030 til Kommunalbestyrelsens 1. behandling. Budgetforslag 2027-2030 sendes samtidig i offentlig høring blandt de høringsberettigede parter, og der oprettes en side på kommunens hjemmeside med høringsmaterialet, hvor de høringsberettigede kan afgive høringssvar i høringsperioden. Høringsperioden for de høringsberettigede parter er fastsat til perioden 7. september-16. september 2026 kl. 10:00.

Økonomi

Fremgår af sagsfremstillingen.

Historik

Kommunalbestyrelsen vedtog i april 2023 ”Økonomisk politik 2024-2027 – Syv politiske pejlemærker for et ansvarligt budget i balance”, som det teknisk-administrative budgetoplæg til 1. behandling baserer sig på. Pejlemærkerne er nærmere beskrevet i budgetforslaget.

Primo juli 2026 udmeldte ministeriet de statsgaranterede udskrivningsgrundlag samt dertil knyttede udligning og generelle tilskud for 2027. Med udgangspunkt heri kan de samlede indtægter fra skatter og generelle tilskud opgøres til 3.489,1 mio. kr. i 2027 ved valg af statsgaranti.

Kommunalbestyrelsen blev den 26. august 2026 præsenteret for det teknisk-administrative budgetforslag. Materialet oversendes med denne sag til politisk 1. behandling i henhold til den vedtagne tidsplan for budgetlægningen.

Sagsfremstilling

Foruden pejlemærkerne i den økonomiske politik, hviler forslaget på en forudsætning om budgettering med statsgarantigrundlaget i 2027. 

Budgetforslaget indeholder tekniske korrektioner vedr. økonomiaftalen, lov- og cirkulæreprogram m.v., demografi, pris- og lønfremskrivning samt ændret overførselsskøn for 2027. Midler i forbindelse med politiske aftaler lægges direkte ud i den berørte udvalgsramme. Hvis nye aftaler afstedkommer opgaver, som kun delvist er finansieret, skal dette som udgangspunkt løses inden for udvalgets samlede ramme.

Det budgetterede provenu fra grundskyld baserer sig på de senest udmeldte skøn fra Skatteministeriet i juli 2026. Skatteministeriets skøn over Hedensted Kommunes indtægter fra grundskyld i 2027 udgør 117,6 mio. kr. Indtægterne fra skatter, udligning og generelle tilskud udgør herefter 3.667,4 mio. kr. i 2026. Grundlaget for budgetteringen af tilskud, udligning og skatter er udførligt beskrevet i de specielle bemærkninger i budgetmaterialet, jf. bilaget. 

Driftsrammerne er korrigeret budgetteknisk med demografiske tilpasninger, ændret skøn for overførselsudgifter m.v. og pris- og lønfremskrivning (PL). Fremskrivningen er baseret på KL's opgørelse og korrigeret to år tilbage for at justere tidligere års skøn i forhold til den faktisk opgjorte udvikling. I den efterfølgende oversigt over hovedtal i budgetforslaget for 2026-2029 er PL-reguleringen vedrørende driften for 2026 fordelt på henholdsvis ”Serviceudgifter” og ”Overførselsudgifter m.v.”, mens PL-reguleringerne i budgetoverslagsårene fremgår særskilt. Øvrige budgetposter er angivet i løbende priser.

Sundhedsreformen er i år indarbejdet i budgetgrundlaget. Reduktionen på udgiftssiden er mindre end på indtægtssiden, så der forventes et nettotab på 8,1 mio. kr. inkl. forventet tilskud fra overgangsordningen. Overgangsordningen er ikke meldt endeligt ud endnu. Der er i sundhedsreformen forudsat besparelse på overhead på 10 %, som ikke er funktioner, der overdrages til regionen. Dette svarer til 2,4 mio. kr., som forudsættes som besparelser på administrationen.

Der er en betydelig ubalance i økonomien i 2027. Det skyldes primært, at alle kommuner har valgt selvbudgettering for 2024, og det har vist sig at udskrivningsgrundlaget i hele landet har været væsentligt større end forudsat i statsgarantien for 2024. Derfor udbetales i 2027 store beløb i efterreguleringer til mange kommuner, hvilket medfører en væsentlig forøgelse i modregningen i balancetilskuddet. Hedensted Kommune selvbudgetterede i 2024 med en gevinst på 64 mio. kr. Det reelle udskrivningsgrundlag for 2024 har vist sig at medføre indtægter for 75,4 mio. kr. mere end forudsat i statsgarantien, men idet Hedensted Kommune har modtaget de 64 mio. kr. i 2024 udgør efterreguleringen i 2027 11,4 mio. kr. Hedensted Kommunes andel af bloktilskudsmodregningen som følge af kommunernes samlede selvbudgetteringsgevinster udgør derimod 74,2 mio. kr. i 2027. Det medfører altså et indtægtsniveau reduceret med netto 62,8 mio. kr. i 2027. I overslagsårene er den prognosticerede modregning i bloktilskuddet betydeligt mindre, og det er således særligt budgetåret 2027, der er udfordret.

For at adresse denne ubalance og leve op til den økonomiske politik er der i det teknisk-administrative budgetforslag foretaget nogle greb med henblik på at forbedre balancen, særligt i 2027:

1. Lov- og cirkulæreprogrammet m.m. er som udgangspunkt indarbejdet i budgettet, men der er udeladt meropgaver for samlet 7,9 mio. kr., som skal løses indenfor eksisterende rammer. 
2. Der er indarbejdet en etårig reduktion på 20 mio. kr. fordelt på alle driftsudgifter i 2027. Dette skal ses i lyset af pris- og lønstigninger på 103,2 mio. kr., dvs. en nettotilførsel af 83,2 mio. kr. på driften. 
3. Der er indarbejdet en varig reduktion på 5 mio. kr. på administrationen til konkret udmøntning. Dette udover besparelsen på 2,4 mio. kr. som følge af sundhedsreformen samt administrationens andel af de 20 mio. kr.
4. Anlægsbudgettet er reduceret til netto 70,4 mio. kr. i nye midler i 2027, men udgør fortsat 90 mio. kr. i 2028 og øges med 25 mio. kr. årligt fra 2029 og frem (115 mio. kr. årligt)

Budgetforslaget hviler på følgende forudsætninger vedrørende skatterne i 2027:

Skatprocenterne fastholdes på det nuværende niveau og der tages udgangspunkt i statsgarantiens udskrivningsgrundlag. 

Budgetforslagets hovedtal er vedlagt som bilag. De vedlagte budgetbemærkninger tager afsæt i de økonomiske hovedtal, ligesom forudsætningerne for budgetforslaget er nærmere beskrevet heri. 

Lovgrundlag

Lov om kommunernes styrelse § 38 om Kommunalbestyrelsens 2 budgetbehandlinger.

Indstilling

at budgetforslaget drøftes og oversendes til kommunalbestyrelsens 1. behandling d. 17. september 2026.

at fristen for indsendelse af ændringsforslag fastsættes til d. 29. september 2026.til d. 29. september 2025.

Beslutningstema

Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv orienteres om status på den kommende udligningsreform og drøfter Hedensted Kommunes tilgang til det i den kommende periode. 

Økonomi

Der er ikke økonomi forbundet med sagen her, men udligningsreformen kommer til at have stor betydning for kommunens finansieringsside fra 2029 og frem. 

Historik

Hedensted Kommune er en af flere kommuner, der i flere år presset på for et opgør med skævheden i udligningssystemet og blandt andet deltaget i to høringer i Indenrigsudvalget. Det er der blevet lyttet til de rejste argumenter og Regeringen har bedt Finansieringsudvalget om en bred analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. 

Sagsfremstilling

Hedensted Kommune rammes uforholdsmæssigt hårdt af skævheder i udligningssystemet. Det er blandt andet påvist i analyser foretaget af Dataproces (på foranledning af blandt andet Hedensted Kommune - se fx bilag 2 og 3). Hedensted Kommune har i den forbindelse deltaget i to høringer arrangeret af Indenrigsudvalget med fokus på de kommunaløkonomiske rammevilkår, hvor vi har presset på for ændringer til udligningssystemet. Analyse- og høringsmaterialer er vedlagt sagen som bilag.

Regeringen har den 17. juni 2025 fastsat et kommissorium for Finansieringsudvalget vedrørende det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Finansieringsudvalget er et stående embedsmandsudvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet Formålet med kommissoriet er at tilvejebringe et fagligt grundlag for ændringer i systemet, der kan danne grundlag for en udligningsreform, som forventes at træde i kraft fra 2029. Der er opstillet fire pejlemærker for tilskuds- og udligningssystemet:

1. Balance: Ikke for store forskelle mellem kommunerne, men samtidig tilskyndelse til vækst, beskæftigelse og effektiv opgaveløsning.
2. Objektivitet: Tilskud og udligning baseret på saglige og upåvirkelige kriterier. 
3. Transparens: Beregning af tilskud og udligning skal være gennemskuelig.
4. Stabilitet: Finansieringen for den enkelte kommune skal ikke svinge betydeligt fra år til år, men samtidig afspejle den aktuelle udvikling i kommunerne.

Kommissoriet er vedlagt sagen som bilag. 

Kommunerne er repræsenteret i Finansieringsudvalget via KL, men inviteres også til mere direkte deltagelse. Finansieringsudvalget afholdt eksempelvis primo december 2025 orienteringsmøder, hvor kommuner dels blev orienteret om arbejdet, men også deltog i dialog om udligningssystemet og gav input til udvalgets arbejde. 

Den nuværende fase kan formentlig betegnes som en analysefase, hvor muligheden for indflydelse er båret af saglige argumenter og dataanalyser. Dette forventes at kendetegne processen frem mod, at Finansieringsudvalget afleverer rapport i slutningen af 2027, hvorefter de formelle politiske forhandlinger starter frem mod en forventet vedtagelse af lov med ikrafttrædelse fra 2029.  

Hedensted Kommune påtænker i denne byrådsperiode at indlede et samarbejde med Favrskov, Rebild, Skanderborg og Odder kommuner. Disse fire kommuner deler mange fællestræk med Hedensted Kommune bl.a. i socioøkonomisk, demografisk og vækst- og udviklingsmæssig profil, jf. også bilagte. De fem borgmestre mødes således første gang d. 7. oktober på Hedensted Rådhus for at drøfte hvordan de fælles interesser bedst kan varetages og i en vis udstrækning koordineres i denne byrådsperiode med henblik på at øge den offentlige opmærksomhed på urimelighederne i det nuværende kommunale finansieringssystem.

Derudover er der i den kommende tid aftalt et møde med deltagelse af vismænd fra Det Økonomiske Råd og Hedensted Kommune d. 22. september i Horsens. Det Økonomiske Råd har i flere publikationer og kronikker også har udtalt kritik af det nuværende kommunale finansieringssystem og har ligeledes efterlyst en ambitiøs og mere fagligt funderet reform af selv samme finansieringssystem.

Indstilling

at Økonomiudvalget drøfter udligningsreformen og hvordan Hedensted Kommune forfølger sagen i den kommende periode. 

Beslutningstema

Stillingtagen til Borgerrådgivernes beretning for funktionen i 2025.

Økonomi

I 2025 har udgiften til borgerrådgiverne beløbet sig til 458.800 kr. Udgiften til borgerrådgiverne reguleres hvert år med afsæt i blandt andet medlemskommunernes indbyggertal.

Historik

Siden starten af 2023 har Hedensted Kommune haft tilknyttet to borgerrådgivere, som har træffetid to gange ugentligt på rådhuset i Hedensted – og derudover efter aftale.
Borgerrådgiverne stilles til rådighed for Hedensted Kommune, fordi vi er en del fælleskommunal ordning for borgerrådgivere sammen med en række andre jyske kommuner.
Der betales et årligt bidrag til ordningen for at være med. Randers Kommune er tovholder på ordningen

Sagsfremstilling

Som led i borgerrådgivernes opgavevaretagelse udarbejdes der hvert år en såkaldt beretning- en årsrapport over det foregående års aktiviteter.
Borgerrådgiverne har i 2025 registreret i alt 260 henvendelser fra borgere i løbet af året. Det er på samme niveau som i 2024 hvor der var 257 henvendelser.
Henvendelserne kommer fra borgere som har haft berøring med forskellige dele af Hedensted
Kommune, men særligt læringsområdet (117) og beskæftigelsesområdet (91) er der mange henvendelser på.

Billedet var det samme i 2024, hvor der dog var flere henvendelser på læringsområdet (122) og færre på beskæftigelsesområdet (74)

Tallene for de øvrige kerneområder var i 2025: (i parentes angives tallene for 2024)

• Social Omsorg: 29 (37)
• Vækst, Teknik & Fællesskab 12 (14)
• Hedensted Kommune generelt 6 (5)
• Henvendelser som falder uden for borgerrådgivernes område: 4 (4)
• Kommunaldirektørens område 1 (1)

Henvendelserne giver i langt størstedelen af tilfældene (68 pct.) anledning til, at borgerne modtager råd og vejledning uden, at kommunens forvaltning bliver involveret.
Borgerne har i disse samtaler typisk fremført sine synspunkter og/eller stillet spørgsmål til en given sagsbehandling eller afgørelse. Borgerrådgiveren har herefter tilbudt borgeren en uddybende forklaring på sagsforløbet, en generel information om lovgivningen eller en orientering om, hvilken retning borgerens sag kunne formodes at udvikle sig i. 

I 19 pct (49 henvendelser) af sagerne har borgerrådgiverne fundet det nødvendigt at involvere forvaltningen i et svar på en henvendelse, mens der i to tilfælde er stillet uddybende spørgsmål til forvaltningens svar til borgeren. 11 gange har borgerrådgiverne deltaget i et møde mellem borgeren og kommunen. Og i 8 tilfælde har borgerrådgiverne hjulpet borgere enten med at klage over en afgørelse eller med at udarbejde et partshøringssvar, mens borgerrådgiverne i et enkelt tilfælde har vi været behjælpelige med en ansøgning.

På baggrund borgerrådgivernes erfaringer kommer de også med en række opfordringer, som kan styrke sagsbehandlingen og dialogen med borgerne, herunder:

• Borgerrådgiveren opfordrer til et fortsat fokus på tydelig kommunikation og forventningsafstemning gennem hele sagsforløbet. Borgerne bør løbende modtage
  relevant vejledning om deres rettigheder, muligheder og næste skridt i sagen samt information om forventede tidsfrister og sagens videre forløb. Dette kan styrke borgernes forståelse af processen og reducere usikkerhed og behovet for gentagne henvendelser.
  
  
• Borgerrådgiveren opfordrer fortsat til, at kommunen har fokus på at besvare borgernes spørgsmål, klager og henvendelser hurtigt og imødekommende. En rettidig og respektfuld kommunikation bidrager til at styrke borgernes tillid til kommunen. Det er Borgerrådgiverens erfaring, at et øget fokus på dette område ofte har en positiv betydning for borgernes generelle oplevelse af og tillid til kommunen.
  
  
• Borgerrådgiveren opfordrer til at kommunen fortsat arbejder systematisk med borgerinddragelse gennem dialog og løbende evaluering af indsatserne i samarbejde med borgeren. Dette vil styrke både retssikkerheden, kvaliteten i sagsbehandlingen og sandsynligheden for positive resultater.
  
  
• Det anbefales, at forvaltningen fortsat har fokus på at udforme afgørelser i et klart og borgervenligt sprog.

Derudover nævnes der i borgerrådgivernes beretningen to øvrige fokuspunkter:

1. Det ene er, at det særligt vigtigt med tydelig kommunikation, inddragelse og gennemsigtighed i kommunens arbejde, så borgerne kan følge med i og forstå kommunens håndtering og arbejde med den konkrete sag.
   
   
2. Det andet er, at AI ændrer på forudsætningerne på borgerrådgivernes arbejde – det skyldes, at flere borgere anvender AI til fx at skrive henvendelser eller klager. Det kan gøre det mere vanskeligt at vurdere sager, som måske ved første øjekast virker korrekte, mens som kan hvile på misforståelser.
   
   Samtidig påpeger borgerrådgiverne, at anvendelsen af AI i forvaltningen kun bør ske med afsæt i klare og operationelle retningslinjer, der sikrer, at AI alene anvendes som et understøttende redskab og ikke erstatter den faglige vurdering eller det forvaltningsretlige ansvar.
   
   Det er samtidig væsentligt, at retningslinjerne ikke blot udarbejdes, men også implementeres i praksis. Det kræver oplæring af medarbejdere i både muligheder og begrænsninger ved AI samt løbende ledelsesmæssig opfølgning på anvendelsen.

For yderligere information om ordningen og eksempler på konkrete cases, som borgerrådgiverne har arbejdet med henvises til borgerrådgivernes beretning (bilag 1).

Indstilling

at borgerrådgivernes beretning tages til efterretning.

Beslutningstema

Hvert år udarbejder forvaltningen tre budgetopfølgninger til politisk behandling.

Budgetopfølgningen er en økonomisk status og en prognose for årets samlede resultat.

Her sammenholdes det forventede forbrug med det korrigerede budget for at sikre, at økonomien er på rette kurs.

Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen bedes herudover tage stilling til en række bevillingsmæssige ændringer som følge af den årlige midtvejsregulering af kommunens generelle tilskud.

Økonomi

Det forventede regnskab og tillægsbevillingerne som følge af midtvejsreguleringen er beskrevet i afsnittet nedenfor og uddybes i de vedhæftede bilag.

Samlet set tilføres driften 25,8 mio. kr. Midtvejsreguleringen medfører netto en godskrivelse på 25,8 mio. kr. Hovedsageligt grundet pris- og lønfremskrivning, lov- og cirkulærprogram samt ukrainerelaterede udgifter.

Budgetopfølgningen viser et forventet mindreforbrug på samlet 38 mio. kr. Dette skyldes primært et forventet mindreforbrug på Læring samt anlæg.

Sagsfremstilling

Herunder er en gennemgang af de væsentligste opmærksomhedspunkter i budgetopfølgningen samt de ønskede bevillingskorrektioner.

De ønskede bevillingskorrektioner er ikke indregnet i budgetopfølgningen.

Bevillingskorrektioner:

Regeringen og KL har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2027, hvor der også indgår aftale om midtvejsreguleringen af den kommunale økonomi i 2026. Hedensted Kommune bliver kompenseret med netto 25,8 mio. kr. i midtvejsreguleringen. Heri indgår bl.a. lov- og cirkulærprogram og andre reguleringer (7,4 mio. kr.), ukrainerelaterede udgifter (8,0 mio. kr.), ændrede skøn for overførelsesudgifter (-5,4 mio. kr.) samt ændrede pris- og lønskøn (15,8 mio. kr.).

Samlet set lægges der op til, at der på udgiftssiden bliver givet bevillingskorrektioner på 25,8 mio. kr., herunder 5,2 mio. kr. til Lokalløn OK26, 2,2 mio. kr. til lov- og cirkulærprogram, -0,3 mio. kr. på øvrige samt at de resterende 18,7 mio. kr. bliver bevilliget til en indefrysning til en fælles handleplan på det specialiserede socialområde.

Endeligt er der nogle bevillingskorrektioner mellem udvalgene, som samlet set er udgiftsneutrale, og som er udtryk for omorganisering.

Ukrainerelaterede udgifter håndteres inden for områdernes egne budgetter.

Økonomiudvalget forventer at bruge ca. 11 mio. kr. mere end budgetteret

Vækst, Teknik & Fællesskab har overført merudgifter for 2 mio. kr. vedr. fysisk planlægning fra 2025, da der har været tryk på væksten i Hedensted Kommune. Der har været sager, som kommunen selv er bygherre på, hvor det ikke er private udviklere, der står for redegørelser og udarbejdelse af lokalplan. Dertil gør afgørelser på miljøscreeninger, at flere planer skal miljøvurderes. Dette betyder at der er et forventet merforbrug i 2026 på 3 mio. kr.

Der er overført urealiserede indtægter på 7,5 mio. kr. fra 2025 vedr. ”Kloge kvadratmeter”. Der forventes også i 2026 en fortsat varig driftsudfordring på ca. 2,5 mio. kr. Dette giver forventet mindreindtægter på 10 mio. kr. Grunden til det store overførte beløb er, at indtægten for salg af Valenciavej først kommer i 2027.

Der er overført et merforbrug på 2 mio. kr. vedr. bygningsvedligehold. Dette forventes ikke at blive indhentet i 2026, så man ser ind i et forventet merforbrug på 2 mio. kr., da det overførte merforbrug ikke bliver indhentet.

Der er et forventet merforbrug på 1,5 mio. kr. vedr. Byg og Landskab

Kommunaldirektøren har opsparede midler på 7 mio. kr.

Øvrige områder forventes samlet set at stemme.

Udvalget for Læring forventer at bruge 25 mio. kr. mindre end budgetteret

Det skal bemærkes, at der er et merforbrug på driften på 10 mio. kr. idet overførte midler fra 2025 udgør 35 mio. kr.

Børn og Familier forventer et samlet merforbrug på 16 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 3 mio. kr.

Driftsenhederne Bakkevej, Søndergården og Familiecentret/Ankersvej forventer et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Myndighedsområdet, som også tæller Integration, har et samlet merforbrug på 20 mio. kr. Heraf udgør merforbruget på anbringelsesområdet alene 22 mio. kr. og på krisecentre et merforbrug på 2 mio. kr. På forebyggelsesområdet og tabt arbejdsfortjeneste er der et samlet mindreforbrug på 4 mio. kr.

Læring i skolen forventer et mindreforbrug på i alt 4 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr. Skolerne og ungdomsskolen under ét, forventer et mindreforbrug på 1 mio. kr.                                                   

Der er opmærksomhed på fortsat stigende udgifter på det segregerede område og kørselsudgifter til specialtilbud. Med skoleåret 2026/2027 er udtrapningsplanen på 5 mio. kr. stigende til 10 mio. kr. finansieres inden for rammen, da de faglige forudsætninger for planen ikke er realiserbare.

Læring i Dagtilbud forventer ved regnskabsafslutningen et samlet mindreforbrug på 35 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 15 mio. kr.

På det decentrale område forventer daginstitutioner og dagpleje samlet set et merforbrug på 5 mio. kr.

Dagtilbudsområdet er i løbet af året blevet tilført i alt 23 mio. kr. til de decentrale enheder. Heraf er 16 mio. kr. tildelt som led i initiativet ”Løft af dagtilbud”, der har til formål at styrke den pædagogiske indsats. Derudover er daginstitutionerne tilført 7 mio. kr. i forbindelse med implementeringen af Børnepakken.

Børnepakken er fuldt implementeret med virkning fra 1. april 2026. Den samlede bevilling på 14 mio. kr. er, ud over den decentrale udmøntning på 7 mio. kr., anvendt til en reduktion af forældrebetalingsandelen til 21,3 pct. samt til at forhøje tilskuddene til private daginstitutioner, privat pasning samt pasning af egne børn.

Sundhedsplejen og Tandplejen forventer samlet et mindreforbrug på 2 mio. kr. Heraf udgør overførte midler fra 2025 i alt 2 mio. kr.     

Udvalget for Beskæftigelse forventer at bruge 1 mio. kr. mindre end budgetteret

Der forventes mindreforbrug til sygedagpenge, A-dagpenge, integration (grundtilskud, Resultattilskud), og arbejdsmarkedsforanstaltninger på ca. 20 mio. kr. Modsat forventes udgifterne til STU, jobafklaring, pensioner, boligstøtte, kontanthjælp, fleksjobvisiterede, sociale formål samt ungeforanstaltninger at overstige budgettet med ca. 22 mio. kr.

Heraf forventes et merforbrug på 3 mio. kr., 1,5 mio. kr. vedr. ungeforanstaltninger og 1,5 mio. kr. vedr. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som overføres til 2027.

Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenteret forventer i 2026 et mindreforbrug på 4 mio.kr. med den nuværende forventede aktivitet.

Det opsparede mindreforbrug er overførte engangsmidler fra tidligere år, hvor bl.a. forsorgshjem udgjorde en markant risiko for merforbrug. Socialpsykiatrien og Rusmiddelcenter har derfor overført 8 mio. kr. fra 2024 og 2025 til 2026. Heraf er 6,5 mio. kr. disponeret til projekter som opkvalificering af medarbejdere, afprøvning af nye medicinske behandlingsmetoder, fælles projekt med beskæftigelsen for de svageste ledige samt nedbringelse af lange ophold på forsorgshjem. Trods indsatsen på forsorgshjem er dette fortsat behæftet med usikkerhed, og der kan være 2 nye bevillinger på botilbud på vej. Isoleret set, går driften i 0, hvis engangsmidlerne ikke var overført fra tidligere år.

Øvrige områder forventer samlet set et merforbrug på 1 mio. kr. Herunder bl.a. personlige tillæg samt boligsikring m.m.

Udvalget for Social Omsorg forventer at bruge 21 mio. kr. mere end budgetteret

Uden overførte midler fra 2025 ville der være merudgifter på 41 mio. kr. samlet set, idet overførte midler fra 2025 udgør 20 mio. kr. 

Sundhed og ældre forventer at balancere. Forskellen ift. budgetopfølgningen pr. 30. april 2026 skal ses i lyset af en øget tilgang af borgere på ældreområdet. Derudover er der en nedsættelse af borgerens egenbetaling på madservice. Dette forventes kompenseret med midler fra lov- og cirkulæreprogram på 1,5 mio. kr.

Voksenhandicap forventer et merforbrug på 19 mio. kr. Dette skal dog ses i lyset af en positiv overførsel på 10 mio. kr. fra 2025, der er indregnet i det forventede merforbrug. Uden denne overførsel ville underskuddet have været 29 mio. kr. 

Der har i perioden 2023-2026 været arbejdet målrettet med indsatserne i handleplanen, og det er lykkedes at reducere antallet af borgere, samt reducere udgiftsniveauet. På trods heraf er det ikke lykkedes at få budget og udgifter i balance. Dette skal ses i sammenhæng med den landsdækkende udfordring med stadigt flere komplekse og udgiftstunge borgere samt meget høje prisstigningen på særligt private botilbud.

På de øvrige områder som vedrører kommunal medfinansiering og ældreboliger forventes der et merforbrug på 2 mio. kr.

Udvalget for Vækst & Fællesskab forventer at bruge 7 mio. kr. mindre end budgetteret 

Mindreforbruget skyldes at Landdistriktspuljen forventer et mindreforbrug på 4 mio. kr. Derudover forventes der et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. vedr. Kulturskolerne, som skal dække lønninger i anden halvår af skoleåret 2026/2027.

Øvrige områder forventer samlet et mindreforbrug på 2,5 mio. kr.

Udvalget for Teknik forventer at bruge 18 mio. kr. mere end budgetteret 

Der forventes et merforbrug på 13 mio. kr. vedr. vinterdrift grundet vintervejret de to første måneder af 2026. Udvalget for Teknik samt Udvalget for Økonomi og Erhverv er informeret om sagen. Der forventes et merforbrug på 1 mio. kr. ved vandløbsvedligehold hvoraf 0,6 mio. kr. er overført fra 2025.

Der forventes mindreindtægt på miljø- og affaldsgebyrer på 0,5 mio. kr.

Der forventes på forsyningsområdet en forværring på 3,3 mio. kr. ift. det budgetterede, hvilket skyldes færre indtægter end budgetteret og ekstra udgifter til en mandskabsvogn.

Udvalget for Klima, Natur & Miljø forventes at overholde budgettet.

Budgettet forventes at balancere for 2026

Anlæg: Forvaltningen forventer at bruge 28 mio. kr. mindre end budgetteret

Mindreforbruget skal ses i lyset af udskydelse af anlæg, som udgør i alt 87 mio. kr.

Der forventes samtidig at ske en forskydning af indgåede salgsindtægter på i alt 59 mio. kr. som overvejende vedrører jordsalg ved Hedensted Syd og Kildeparken.

Likviditet:

Likviditeten udgør ultimo juli måned 244,2 mio. kr., hvilket er et fald på 2,6 mio. kr. end ved udgangen af juni måned. Samlet set er likviditeten faldet med 8 mio. kr. i 2026 og likviditeten forventes fortsat at falde i den nærmeste fremtid.

Indstilling

at budgetopfølgningen tages til efterretning.

at de foreslåede bevillingskorrektioner på drift og finansieringsposter godkendes som foreslået.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen orienteres om evaluering af borgerforslagsordning og skal på den baggrund tage stilling til om ordningen skal fortsætte.

Økonomi

I forbindelse med etableringen af forsøgsordningen blev det besluttet ikke at anskaffe et nyt it system til understøttelse af ordningen på baggrund af ordningens status som forsøgsordning og på grund af udbuddet af systemer på daværende tidspunkt herunder udgiften. I stedet har man egenudviklet en teknisk løsning bestående af blanketter til indsendelse af forslag og stemmeafgivelse samt en RPA (robot) til at håndtere stemmeoptælling og validering.

Det anslås at der er anvendt et administrativt ressourceforbrug på ordningen i forsøgsperioden på ca. 150 timer. 60 timer til egen udvikling af den tekniske løsning og i gennemsnit ca. 15 timer pr. borgerforslag hvilket svarer til 90 timer for de 6 borgerforslag der er indkommet i forsøgsperioden. Antal af timer der bruges på de enkelte borgerforslag afhænger af typen af borgerforlag der modtages.

Hvis man beslutter sig for at ordningen skal fortsætte anslås det administrative ressourceforbrug til 15 -20 timer pr. indkommen borgerforslag (svarende til 5-8.000 kr.) afhængig af typen af borgerforslag. De administrative ressourcer består blandt andet af teknisk understøttelse, screening, journalisering mv.

Økonomi har ikke yderligere bemærkninger vedrørende de økonomiske aspekter.

Historik

Kommunalbestyrelsen besluttede den 28. februar 2024 at indføre en borgerforslagsordning i en toårig forsøgsperiode. Ordningen blev implementeret i forbindelse med lanceringen af en ny hjemmeside og blev indført ved årsskiftet til 2025.

Sagsfremstilling

Kommunalbestyrelsen besluttede på sit møde den 28. februar 2024 at godkende indførelsen af en borgerforslagsordning. Ordningen skulle implementeres i forbindelse med lanceringen af Hedensted kommunes nye hjemmesiden og blev indført ved årsskiftet til 2025. Ordningen er en 2 årig forsøgsordning, der løber i 2025 og 2026. Herefter skal ordningen evalueres. Der var ved starten af ordningen planlagt en evaluering af forsøgsordningen i december 2026. Denne er fremrykket til september 2026.

Der er lavet en evaluering af ordningen som er vedhæftet som bilag. 

Da man indførte borgerforslagsordningen besluttede man at ordningen skulle indeholde følgende kriterier;

• Forslagsstiller er fyldt 15 år og har bopæl i kommunen.
• Forslaget skal omhandle noget, som kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om og må ikke være i modstrid med dansk lovgivning.
• Det må ikke være et forslag som kommunalbestyrelsen allerede har behandlet som borgerforslag og truffet beslutning om i samme byrådsperiode.
• Det må ikke tidligere være stillet som borgerforslag i samme byrådsperiode.
• Det må ikke være injurierende eller indeholde fortrolige eller personfølsomme op lysninger.
• Det må ikke omhandle enkeltpersoner.

Ordningen håndteres i praksis på følgende måde:

Opfylder et borgerforslag kriterierne, offentliggøres dette på kommunens hjemmeside i seks måneder. Hvis et forslag indenfor de seks måneder opnår mindst 200 stemmer, flyttes forslaget til arkivet på hjemmesiden, hvor det vises under tidligere borgerforslag med information om, at det bliver behandlet i kommunalbestyrelsen. Den tekniske understøttelse består af en egenudviklet løsning bestående af blanketter til indsendelse af nye forslag og stemmeafgivelse samt en RPA-løsning (robot) til at håndtere stemmeoptælling og validering. Stemmetallet opdateres manuelt på hjemmesiden én gang ugentligt.

Ved indførelsen af ordningen blev det valgt ikke at anskaffe et nyt IT-system til understøttelse af ordningen på bag grund af ordningens status som forsøgsordning og udbuddet af systemer på daværende tidspunkt, herunder udgiften. 

Hvis ordningen fortsætter i sin nuværende form er der ikke yderligere udgifter forbundet med etableringen af denne. Men hvis ordningen skal fortsætte er der som beskrevet under økonomi et administrativt ressourceforbrug på 15 -20 timer pr. indkommen borgerforslag (svarende til 5-8.000 kr.) afhængig af typen af borgerforslag. De administrative ressourcer består blandt andet af teknisk understøttelse, screening, journalisering mv.

Status på indkomne forslag

I forsøgsperioden er der indkommet 6 borgerforslag. Ud af 6 indkomne borgerforslag er 3 afvist i screeningsprocessen, da forslagene lå uden for Kommunalbestyrelsens beslutningskompetencer. 2 blev godkendt og fik stemmer nok til at blive behandlet i Kommunalbestyrelsen. Begge godkendte forslag blev behandlet af kommunalbestyrelsen 29. oktober 2025 (se bilag 1 og 2).
Af de 2 godkendte forslag er det ikke muligt at gennemføre det ene forslag, da hele arealet er solgt til et boligprojekt. Det andet forslag om en specialskole i Hedensted Kommune ligger til behandling i Udvalget for Læring og indgår i deres kommissorium for udviklingsplan for det specialiserede område. 
1 borgerforslag er stadig aktivt på hjemmesiden med mulighed for afstemning frem til 4. november 2026.

Kommunikation

Der er løbende blevet informeret om forsøgsordningen for Borgerforslag via Hedensted Kommunes digitale kanaler. Da ordningen blev indført, blev den lanceret med en nyhed på kommunens hjemmeside, og der blev udsendt en pressemeddelelse, som bl.a. resulterede i en artikel i Horsens Folkeblad om ordningen. Der er et direkte link fra forsiden af kommunens hjemmeside til en side om borgerforslagsordningen. For året 2025 som helhed var siden med borgerforslag blandt de 50 mest viste sider på hjemmesiden. Hedensted Kommunes kommunikation har naturligt haft fokus på selve ordningen og ikke de enkelte forslag. Det er imidlertid erfaringen fra forsøgsperioden, at forslagsstillerne selv typisk har brugt sociale medier til at kommunikere om det stillede forslag og skaffe opbakning til det stillede forslag.

Sammenligning med andre kommuner

En del andre kommuner har etableret lignende ordninger for borgerforslag enten som forsøgsordninger eller permanente løsninger. Ordningerne adskiller sig fra hinanden i forhold til antal krævede stemmer for politisk behandling, aldersgrænse (enten 15 eller 18 år) og hvor længe et borgerforslag er aktivt. Ved sammenligning af borgerforslagsordningen i Hedensted Kommune med ordninger i andre kommuner bemærkes det, at kravet til antal stemmer i Hedensted Kommune ligger forholdsvist lavt. De påkrævede 200 stemmer svarer til ca. 0,5 procent af befolkningen over 15 år. Til sammenligning svarer kravet i Horsens Kommune til ca. 2,5 procent af befolkningen over 18 år, mens det i Greve Kommune svarer til ca. 1,2 procent af befolkningen over 18 år. Det bemærkes, at det i nogle kommuner undervejs er besluttet at nedsætte kravet til antal stemmer, så det minder om kravet i Hedensted Kommune. Eksempelvis har Syddjurs Kommune i 2026 ændret kravet fra 500 til 250 stemmer, svarende til ca. 0,7 procent af befolkningen over 15 år. Det lavere krav til antal stemmer må formodes at være en væsentlig del af baggrunden for, at flere forslag har opnået stemmer nok til at komme til politisk behandling i Hedensted Kommune end det er tilfældet i flere andre kommuner. Eksempelvis har Horsens Kommune haft en ordning med borgerforslag siden 2018, og i den periode har kun ét forslag opnået stemmer nok til at komme til politisk behandling, mens Greve Kommunes ordning har eksisteret siden 2020, hvor der er blevet stillet i alt 45 borgerforslag, hvoraf kun ét er kommet til politisk behandling.

Kommunalbestyrelsen anmodes om at tage stilling til følgende;

1. Evalueringen af forsøgsordningen med borgerforslagsordningen tages til efterretning
2. Der tages stilling til om ordningen skal fortsætte og i så fald om ordningen skal gøres permanent eller  fortsætte i endnu en toårig periode.
3. Hvis man ønsker at ordningen skal fortsætte skal der endvidere tages stilling til ,om den skal fortsætte med de eksisterende kriterier eller om der skal ske ændringer i kriterierne på baggrund af de erfaringer man har gjort med de 6 borgerforslag i forsøgsperioden.
4. Hvis man beslutter sig for at fortsætte ordningen og samtidig ændre kriterierne anbefales det at sagen sendes tilbage til forvaltningen.

Kommunikation

Beslutning kommunikeres ud på kommunens hjemmeside.

Indstilling

1. At evalueringen af forsøgsordningen med borgerforslagsordningen tages til efterretning
2. At der tages stilling til om ordningen skal fortsætte og i så fald om ordningen skal gøres permanent eller fortsætte i endnu en toårig periode.
3. Hvis man ønsker at ordningen skal fortsætte skal der endvidere tages stilling til ,om den skal fortsætte med de eksisterende kriterier eller om der skal ske ændringer i kriterierne på baggrund af de erfaringer man har gjort med de 6 borgerforslag i forsøgsperioden.
4. Hvis man beslutter sig for at fortsætte ordningen og samtidig ændre kriterierne anbefales det at sagen sendes tilbage til forvaltningen.

Beslutningstema

Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til bevilling af tabt arbejdsfortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

Sagsfremstilling

Styrelsesloven § 16, stk. 1, har denne ordlyd: Der ydes et fast vederlag til kommunalbestyrelsens medlemmer. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget. Vederlaget omfatter medlemmernes a) deltagelse i møder i kommunalbestyrelsen og dennes udvalg samt underudvalg, b) deltagelse i møder i forbindelse med varetagelse af kommunale hverv, der udføres efter valg af kommunalbestyrelsen, medmindre der på andet grundlag er fastsat bestemmelse om særskilt vederlæggelse, c) deltagelse i kurser mv., der af kommunalbestyrelsen eller af økonomiudvalget efter bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen anses for at have betydning for varetagelsen af de under litra a og b nævnte hverv, d) deltagelse i seminarer, jf. § 9 a, e) deltagelse i revisionens forelæggelse af beretninger, jf. § 42 c, f) varetagelse af andre nærmere angivne kommunale hverv efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg og g) udførelse af andre aktiviteter i forbindelse med de under litra a-f nævnte møder mv. Af 16, stk. 5 fremgår, at erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ydes for deltagelse i de i stk. 1, litra a-e, nævnte møder mv. Herudover kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde erstatning til et medlem for udførelse af de i stk. 1, litra f, nævnte aktiviteter. Det er en betingelse, at udførelsen af hvervet sker efter anmodning fra kommunalbestyrelsen eller dennes udvalg. Såfremt der planlægges f.eks. en studietur eller en besigtigelse for et udvalg som helhed, skal deltagelse heri ske efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, for at aktiviteten kan anses for omfattet af litra f. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i en skrivelse af 22.04.2025 fastslået, at kommunalbestyrelsen ikke med tilbagevirkende kraft kan anmode et medlem om at varetage et kommunalt hverv omfattet af Styrelsesloven § 16, stk. 2, litra f. En sådan anmodning skal ske forud for den konkrete aktivitet eller være omfattet af en generel forudgående beslutning, der dækker den forudgående aktivitet.

• Dialogmøder med bestyrelser Dagtilbud og skole (5.oktober og 2.november)

Forvaltningen indstiller, den 31. august 2026, punkt 102:

At Kommunalbestyrelsen godkender bevilling af tabt fortjeneste til de i sagsfremstillingen nævnte arrangementer.

Beslutning fra Udvalget for Læring 2026-2029, den 31. august 2026, punkt 102:

Godkendt.

Lovgrundlag

Styrelsesloven § 16, stk. 1 og stk. 5.

Beslutningstema

Orienteringspunkter til Økonomiudvalget- Udvalget for Økonomi & Erhverv.

Sagsfremstilling

1. Udvalgets medlemmer modtog den13. august en mail med en invitation fra Kommunernes Landsforening (KL) om at deltage i et teams møde arrangeret af KL om fælleskommunal budgetkoordinering 10. september 2026 kl. 17-18. Fristen for tilmelding til mødet er den 8. september. De som endnu ikke har tilmeldt sig kan stadig nå det (se bilag 1).

Indstilling

at orienteringspunkterne tages til efterretning.

Beslutningstema

Udvalgets medlemmer skriver under digitalt her.